Jonas rolsted
Foto: Lærke Posselt

Jonas Rolsted

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Opdateret af Katrine Lehmann Sivertsen, Bureauet, februar 2019.
Top image group
Jonas rolsted
Foto: Lærke Posselt
Main image
Rolsted, Jonas
Foto: Lærke Posselt

Indledning

Sproglige eksperimenter, flimrende lyriske billeder, konkret hverdagsrealisme og et overordnet kompositionsprincip, der holder det hele sammen. Det er nogle af hovedelementer i Jonas Rolsteds digtsamling ”Flex Death”, som tematisk omhandler erindringens væsen, tid,forgængelighed og forholdet mellem sprog og verden. Efter digtsamlingen Abandon Green Language” kastede forfatteren sig i 2018 over en gendigtning af en række Kristusfortællinger i bogen ”Organe Remain”.  

54924518

Blå bog

Født: 1. oktober 1980 i København.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen i 2010.

Debut: Flex Death. Gyldendal, 2012.

Litteraturpriser: Ingen kendte. Statens kunstfond. Arbejdslegat, 2013.

Seneste udgivelse: Organe Remain. Gladiator, 2018. Fortælling.

Inspiration: Inger Christensen.

 

 

 

 

Jonas Rolsted læser op fra Abandon Green Language

Artikel type
voksne

Baggrund

”Men nu er det sommer. Der er sol i bladene. Solen er lav og hvid. Naturen siger sandheden. Som at suge stearin op på en finger fra et tændt lys og passe på ikke at røre ved flammen. En pige i lysviolet bluse. En tone i tingene. Statsdannelser. Græstørv. En blændende hvid forrude. Rummenes komposition. Lyset. Ved roden. Sønderbrudte blommer.”
”Flex Death”, s. 9.

Jonas Rolsted blev født i København i den 1. oktober 1980. Allerede som barn vidste den kommende forfatter, at han ønskede at beskæftige sig med poesi som voksen. I 1998 fik han sine første digte trykt i det litterære tidsskrift Hvedekorn, som også de følgende år flere gange bragte digte af Rolsted. I 2008 blev han optaget på den to-årige uddannelse på Forfatterskolen i København. Han studerede her sammen med blandt andre Olga Ravn, Stine Pilgaard, Morten Chemnitz og Josefine Klougart. Han blev færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2010.

Siden efteråret 2012 har Jonas Rolsted været redaktør af tidsskriftet ”Den Blå Port” i samarbejde med forfatterkollegerne Olga Ravn og Josefine Klougart. 2012 var også året, hvor Jonas Rolsted debuterede med bogen ”Flex Death”, som  generelt fik mange gode anmeldelser med på vejen. Rolsted er medlem af Det Danske James Joyce selskab og understreger i et interview selv inspirationen fra de store modernistiske forfattere og ikke mindst deres arbejde med sproget: ”Jeg har svært ved at se, at kunsten skal kunne komme med politiske budskaber i forholdet 1:1. Men jeg mener, at hvis litteratur for alvor skal give mening, så skal den ned og arbejde med de fundamentale byggeklodser og i det mindste forsøge at skabe nye sprog, som lader os erkende på nye måder. Viser os nogle andre måder at være til på.” (Lise Garsdal: Jonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortælling. Politiken, 2013-06-29).

Jonas Rolsted har i en periode i 2013 boet i Rom på et stipendiat fra Statens Kunstfond for at skrive på sin næste bog blev i I 2012 blev hanindstillet som kandidat til Bog Forums Debutantpris og var ligeledes. Forfatteren blev ligeledes nomineret til den prestigefyldte Montanas Litteraturpris 2012 for sin bog ”Flex Death”. I en del af 2013 boede han i Rom på et stipendium fra Statens Kunstfond for at skrive på sin næste bog, hvilket i 2015 resulterede i digtsamlingen Abandon Green Language, som ligeledes blev nomineret til Montanas Litteraturpris. Efterfølgeren til debutsamlingen er en kærligheds- og tabshistorie og blev ved udgivelsen bl.a. kaldt en særlig og udfordrende poesi og en musikalsk komposition i sprog. I 2018 udgav Jonas Rolsted ”Organe Remain”, der består af gendigtninger af en række Kristuslegender. Rolsted startede på bogen under en rejse med Bibelen og Koranen i rygsækken.

Flex Death

”Senere er jeg hjemme hos en borger med et tæt gråt skæg. Han er gammel pornostjerne. Han har skudt sig i benet med en pistol for nylig (…) Vores blikke mødes oppe i en gigantisk reproduktion af Renis Aurora som hænger over hans fjernsyn. ”Tror du solen er ved at stå op eller gå ned”, spørger han. Han sidder længe og kigger på billedet. ”Det ved jeg ikke”, siger jeg”.
”Flex Death”, s. 29.

Jonas Rolsted debuterede i 2012 med bogen ”Flex Death”, der har undertitlen ”Et digt”. Bogen er inddelt i 10 dele, som er adskilt af sorte sider. Bortset fra første og sidste afsnit er hver del opdelt i 30 afsnit.

Første afsnit består af en sammenstilling af spredte sætninger og ord, som giver en fornemmelse af flimrende billeder i læserens bevidsthed – ligesom synsindtryk i skærende hvidt sollys, som er et af tekstens gennemgående motiver. Flere af de billeder og sætninger, som optræder i dette første afsnit, gentages senere i bogen. Sætninger om mørke, erindring, samfund men også sprog, tegn, sætning og modsætning er noget af det, som gentages og sættes sammen på nye måder i løbet af ”Flex Death”, ligesom udsagnene ”Nu er det efterår” og ”Nu er det vinter”, der bl.a. peger på tid, overgange og forgængelighed som vigtige tematikker.

29623686

Efter det første afsnits springende og associative udtryk optræder der flere fortællende passager i de følgende dele. I disse lyriske prosastykker ses f.eks. erindringsfragmenter fra en barndom med en alkoholiseret far og spredte livserfaringer herunder nærmest hverdagsrealistiske beskrivelser af et arbejde med psykisk syge og handicappede. Erindring er et af omdrejningspunkterne i bogen, ”trang til at hejse barndommen frem” (s. 77), men også en skildring af hvordan erindringen er omgivet af et mørke, der lægger sig mellem det, der huskes. Og en erkendelse af, at alting er forgængeligt og dør, så der kun er erindringen tilbage.

Rammen om digtsamlingen er forholdet mellem sprog og verden herunder mellem det levede liv og det poetiske. Et eksempel fra bogen er skildringen af at være på nippet til at forstå vandets plasken, der fremstår som en særlig rytme eller sætning. Et andet eksempel de måske aflæselige tegn, som fremtræder i verden: ”Flasken knuses da jeg falder ude i køkkenet og et skævt og aflangt stykke står tilbage. Et ukendt tegn eller bogstav, som jeg længe sidder og vender og drejer.” (s. 19).

I tekststykkerne om jobbet som hjemmehjælper er der en omhyggelig gengivelse af det sprog, der knytter sig til omsorgsarbejdet og samtidig en refleksion over en kommunikation, som altid er bundet op på konkrete ting eller en konkret krop. Derudover indeholder bogen flere metapoetiske overvejelser om kunst, skrift og sprog som f.eks. sætningen: ”Musik er en undersøgelse af intervaller fuldstændig ligesom litteraturen.” (s. 7).

Organe Remain

”Månen står lige over dem og lader det yderste af hans ansigt til hver side træde frem, kindben og det yderste af panden, to små lyspletter på hver side af den fint rundede næse, det mørke hår skinner. Om tredive år vil jøderne korsfæste mig i Jeirusjaleim. De her to røvere vil blive rejst på kors med mig.”

”Organe Remain”, s. 69.

Jonas Rolsteds bog fra 2018 med den umiddelbart sære titel Organe Remain” blev til efter en rejse gennem Libanon, hvor forfatteren medbragte Bibelen og Koranen og undervejs opdagede en apokryf med navnet Det Arabiske Barndomsevangelium.

Der er tale om en form for fremadskridende prosalyrik med nedslag i velkendte fortællinger om Jesu liv, hvor figurerne har navne som Mariuija og Josiujef. Bogen er opdelt i tre dele. Den første del skildrer Kristus som et barn med helbredende kræfter og evne til for eksempel at forvandle spurve af ler til flyvende fugle. Undervejs varsler den alvidende fortællerstemme det, der kommer til at ske for barnet senere i livet: ”Drengen der slår Jeiujsus er Juidjaus Iskjariuot. Den side han slår ham i vil de tredive år senere gennembore med en lanse.” (s. 111). De to følgende og kortere dele af samlingen skildrer episoder fra Jesu liv som voksen, fortalt med synsvinklen placeret hos en af de tolv disciple.

54924518

I Rolsteds gendigtning er der mange detaljerede ansigtsgengivelser, skramlende lyde og særprægede dufte. Bogen er i det hele taget præget af sansebeskrivelser med farver og lugte, lys og smage, hvilket giver læseren en fornemmelse af at blive hensat til lige netop det sted, hvor fortællingens personer opholder sig. Det gådefulde er sat sammen med håndgribelige beskrivelser af tidens uldkjortler, møddinger og kærrer: ”For mig var det konkret sanselige den eneste vej ind i disse fortællinger” forklarer Jonas Rolsted og fortsætter: Jeg ønskede ikke at reducere Kristus-legenderne til noget psykologisk eller samfundsmæssigt. Jeg ville gerne tage dem fuldstændigt alvorligt som ”mystiske” fortællinger. (Anne-Sophie Bogetoft Mortensen: Forfatter Jonas Rolsted: ”Poesi kan sende rødder ned i lag i hjernen, som er ældre end bevidstheden”. Politiken, 2018-11-04).

I slutningen af Jonas Rolsteds bog finder man også en forklaring på bogens titel. Som det hedder om Jesus ord til sine disciple: Han forklarer hvordan hans organer skal være kamre i den himmel hvor vi skal leve” (s. 193).

Genrer og tematikker

Lyriske billeder i en flimrende bevidsthedsstrøm og livsnære skildringer af et ungdomslivs byture, et job som hjemmehjælper for misbrugere og handicappede, erindringsfragmenter fra en barndom med en alkoholiseret far. Det er nogle af de elementer, som sættes sammen i Jonas Rolsteds debutbog ”Flex Death”, som ligeledes indeholder et helt afsnit om den kristne martyr Perpetua. Genremæssigt er der tale om lyrik, men bogen indeholder også passager af mere fortællende, narrativ karakter.

De gentagende billeder, ord og sætninger binder dog teksten sammen og bekræfter dens undertitel ”Et digt”. Johan Rolsted understreger også selv, at hans tekster ligger i forlængelse af den digteriske tradition: ”Mange ting i vores hverdag opleves som fortælling. Det er jeg ikke sikker på, at de er. Men kunsten er i hvert fald slet ikke. Et digt er en slags struktur eller rum, man kan gå ind i – og som forvandle én. Et digt er en fortælling i samme grad som en skov er en fortælling (…) et digt er dybest set en slags musik.” (Lise Garsdal: Jonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortælling. Politiken, 2013-06-29), siger Rolsted og fortsætter: ”I det omfang genrebegreber giver nogen mening, er det som udtryk for, hvad det er for en tradition, man arbejder i forlængelse af (…) Jeg arbejder i forlængelse af den tradition, der er for digt’’”.  

Motivisk og tematisk omhandler bogen blandt andet naturen, erindringen, forgængelighed, tid, magt og afmagt. Derudover står spørgsmål om sproget og skriftens forhold til verden og det levede liv centralt i digtsamlingen – herunder det metapoetiske og sprogets ordning som det, der skaber sammenhæng i verden. Eksistentielle tematikker, kunstneriske overvejelser og en registrerende beskrivelse af konkrete situationer og oplevelser kombineres således i Jonas Rolsteds debutbogen. Kombinationen af prosa og lyrik er også et væsentligt kendetegn ved Jonas Rolsteds anden bog,

Abandon Green Language. Efterfølgeren til den roste debutbog handler om kærligheden og det at miste den, idet et vigtigt omdrejningspunkt er et jeg, som er blevet forladt af et du. Det prosalyriske formsprog er ligeledes gennemgående i Rolsteds tredje bog, Organe Remain fra 2018. Rolsted gendigter i denne bog en række fortællinger om Kristus på en meget konkret og sanselig facon og benytter sig af både fremadskridende fortællestruktur og lyriske elementer.

Beslægtede forfatterskaber

På trods af store forskelle forfatterne imellem er det oplagt at kæde Jonas Rolsted sammen med andre skribenter fra samme generation, som også beskæftiger sig med motiver og tematikker som naturen, det selvbiografiske, sproget og kroppen. Det kunne f.eks. være Asta Olivia Nordenhof, Morten Chemnitz og Olga Ravn.  

Med sine tekstafsnit i debutbogen ”Flex Death” om et udkørende voksenteams pleje af nogle af samfundets svageste kan man ligeledes sammenligne Rolsted med andre forfattere, som i deres bøger skildrer en dansk underklasse. Det kunne f.eks. være den danske forfatter Kristian Bang Foss. I Rolsteds bog er det en pointe, at de ansatte, der beskrives, ofte er lige så alkoholiserede og ressourcesvage som de borgere, de besøger. Som det hedder i en artikel i Information: ”I lighed med Bang Foss beskriver også Jonas Rolsted samfundets bund gennem jobbet som handicaphjælper. I et af afsnittene i hans debutbog ”Flex Death” (…) er scenen sat i Brønshøj, hvor plejerne i et ”voksenteam” fremstår lige så ødelagde som dem, der kræver pleje.” (Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen: Klassesamfundet lever i kunsten. Information, 2012-10-29).

Jonas Rolsted nævner selv den danske digter Inger Christensen og store modernistiske forfattere som James Joyce som inspirationskilder.

Især de tekststykker i ”Flex Death”, hvor der inden for et fast kompositionsprincip udfolder sig temaer vedrørende naturen, sproget og vores erkendelsen af verden, leder tankerne hen på Inger Christensen, og . formsproget i Rolsteds anden udgivelse, Abandon Green Language”, synes ligeledes at være inspireret af forfatteren til værker som ”det”, ”Alfabet” og ”Sommerfugledalen”.

Jonas RolstedForfatteren fremhæver ligeledes selv folkeviser og andre dele af den mundtlige fortælletradition som det, han især føler sig beslægtet med: ”Jonas Rolsted ser sig mest som en skjald eller rapsode, der taler i landsbyens midte. Om dette og hint.” (Lise Garsdal: Jonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortælling. Politiken, 2013-06-29). I ”Organe Remain” er det religiøse tekster, som har inspireret forfatteren:De legender her er bare virkelig vilde, intense, mærkværdige og mangetydige. Ligesom malere er blevet ved med at male nedtagelsesbilleder og pietà-billeder op igennem modernismen, tror jeg også, at forfattere vil blive ved med at undersøge Kristus-legender. Der er en meget stor kraft i de billeder, forklarer Rolsted: ”Jeg har i mange år været optaget af folkeviser – ikke mindst trylleviser. Jeg kan godt lide, at ting bliver gentaget igen og igen indtil de langsomt begynder at ændre sig. Faktisk synes jeg, at Bibelen og Koranen, når de er bedst, fungerer som en form for tryllevise.” (Anne Sophie Bogetoft Mortensen: Forfatter Jonas Rolsted: ”Poesi kan sende rødder ned i lag i hjernen, som er ældre end bevidstheden” (Politiken 2018-11-08).      

Bibliografi

Digte

Rolsted, Jonas:
Flex Death. Gyldendal, 2012.
Rolsted, Jonas: Abandon. Green language. Gyldendal, 2015. Digt.

Prosa

Rolsted, Jonas: Gyldent daggry - stab variation. Krabbesholm Højskole, 2014.
Rolsted, Jonas: Organe remain. Gladiator, 2018. Fortælling.

Andre udgivelser

Rolsted, Jonas m.fl.:
i Forfatterskolens afgangsantologi 2010. Basilisk, 2010.
Rolsted, Jonas:
”Hvem har brug for fugle, når vi har sår”. Kronik i Dagbladet Politikens serie af naturskitser fra danske forfattere. Politiken, 2013-03-28.
Rolsted, Jonas:
Uden titel. Tekst i tidsskriftet Kulturo årgang 19, nr. 35, 2013.

Om forfatterskabet

Artikler

Erslev Andersen, Jørn:
Et tankevævs logik. Standart 27. årgang, marts 2013.
Larsen, Martin:
Afsnit og sætninger i Kritik nr. 207, 2013.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jonas Rolsted

Kilder citeret i portrættet

Artikel

Sørensen, Rasmus Bo og Kristian Villesen:
Klassesamfundet lever i kunsten. Information, 2012-10-29.

Interview

Garsdal, Lise:
Jonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortælling. Politiken, 2013-06-29.