Jonas rolsted
Foto: Lærke Posselt

Jonas Rolsted

Artikel type
voksne
cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Top image group
Jonas rolsted
Foto: Lærke Posselt
Main image
Rolsted, Jonas
Foto: Lærke Posselt

Indledning

Sproglige eksperimenter, flimrende lyriske billeder, konkret hverdagsrealisme og et overordnet kompositionsprincip, der holder det hele sammen. Det er nogle af hovedelementer i Jonas Rolsteds digtsamling ”Flex Death”. Samlingen er Rolsteds debutbog, og den omhandler tematisk blandt andet erindringens væsen, tid, forgængelig og forholdet mellem sprog og verden.

 

 

51923332

Blå bog

Født: 1. oktober 1980 i København.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen i 2010.

Debut: Flex Death. Gyldendal, 2012.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Abandon. Green language. Gyldendal, 2015. Digt.

Inspiration: Inger Christensen.

Baggrund

”Men nu er det sommer. Der er sol i bladene. Solen er lav og hvid. Naturen siger sandheden. Som at suge stearin op på en finger fra et tændt lys og passe på ikke at røre ved flammen. En pige i lysviolet bluse. En tone i tingene. Statsdannelser. Græstørv. En blændende hvid forrude. Rummenes komposition. Lyset. Ved roden. Sønderbrudte blommer.”
”Flex Death”, s. 9.

Jonas Rolsted blev født i København i den 1. oktober 1980. Allerede som barn vidste den kommende forfatter, at han ønskede at beskæftige sig med poesi som voksen. I 1998 fik han sine første digte trykt i det litterære tidsskrift Hvedekorn, som også de følgende år flere gange bragte digte af Rolsted. I 2008 blev han optaget på den to-årige uddannelse på Forfatterskolen i København. Han studerede her sammen med blandt andre Olga Ravn, Stine Pilgaard, Morten Chemnitz og Josefine Klougart. Han blev færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2010.

Siden efteråret 2012 har Jonas Rolsted været redaktør af tidsskriftet ”Den Blå Port” i samarbejde med forfatterkollegerne Olga Ravn og Josefine Klougart. 2012 var også året, hvor Jonas Rolsted debuterede med bogen ”Flex Death”, som generelt fik mange gode anmeldelser med på vejen. Rolsted er medlem af Det Danske James Joyce selskab og understreger i et interview selv inspirationen fra de store modernistiske forfattere og ikke mindst deres arbejde med sproget: ”Jeg har svært ved at se, at kunsten skal kunne komme med politiske budskaber i forholdet 1:1. Men jeg mener, at hvis litteratur for alvor skal give mening, så skal den ned og arbejde med de fundamentale byggeklodser og i det mindste forsøge at skabe nye sprog, som lader os erkende på nye måder. Viser os nogle andre måder at være til på.” (Lise Garsdal: Jonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortælling. Politiken, 2013-06-29).

Jonas Rolsted har i en periode i 2013 boet i Rom på et stipendiat fra Statens Kunstfond for at skrive på sin næste bog. I 2012 blev han indstillet som kandidat til Bog Forums Debutantpris. Forfatteren blev ligeledes nomineret til den prestigefyldte Montanas Litteraturpris 2012 for sin bog ”Flex Death”.

 

Flex Death

”Senere er jeg hjemme hos en borger med et tæt gråt skæg. Han er gammel pornostjerne. Han har skudt sig i benet med en pistol for nylig (…) Vores blikke mødes oppe i en gigantisk reproduktion af Renis Aurora som hænger over hans fjernsyn. ”Tror du solen er ved at stå op eller gå ned”, spørger han. Han sidder længe og kigger på billedet. ”Det ved jeg ikke”, siger jeg”.
”Flex Death”, s. 29.

Jonas Rolsted debuterede i 2012 med bogen ”Flex Death”, der har undertitlen ”Et digt”. Bogen er inddelt i 10 dele, som er adskilt af sorte sider. Bortset fra første og sidste afsnit er hver del opdelt i 30 afsnit.

Første afsnit består af en sammenstilling af spredte sætninger og ord, som giver en fornemmelse af flimrende billeder i læserens bevidsthed – ligesom synsindtryk i skærende hvidt sollys, som er et af tekstens gennemgående motiver. Flere af de billeder og sætninger, som optræder i dette første afsnit, gentages senere i bogen. Sætninger om mørke, erindring, samfund men også sprog, tegn, sætning og modsætning er noget af det, som gentages og sættes sammen på nye måder i løbet af ”Flex Death”, ligesom udsagnene ”Nu er det efterår” og ”Nu er det vinter”, der bl.a. peger på tid, overgange og forgængelighed som vigtige tematikker.

29623686

Efter det første afsnits springende og associative udtryk optræder der flere fortællende passager i de følgende dele. I disse lyriske prosastykker ses f.eks. erindringsfragmenter fra en barndom med en alkoholiseret far og spredte livserfaringer herunder nærmest hverdagsrealistiske beskrivelser af et arbejde med psykisk syge og handicappede. Erindring er et af omdrejningspunkterne i bogen, ”trang til at hejse barndommen frem” (s. 77), men også en skildring af hvordan erindringen er omgivet af et mørke, der lægger sig mellem det, der huskes. Og en erkendelse af, hvordan alting er forgængeligt og dør, så der kun er erindringen tilbage.

Rammen om digtsamlingen er forholdet mellem sprog og verden herunder mellem det levede liv og det poetiske. Et eksempel fra bogen er skildringen af at være på nippet til at forstå vandets plasken, der fremstår som en særlig rytme eller sætning. Et andet eksempel de måske aflæselige tegn, som fremtræder i verden: ”Flasken knuses da jeg falder ude i køkkenet og et skævt og aflangt stykke står tilbage. Et ukendt tegn eller bogstav, som jeg længe sidder og vender og drejer.” (s. 19).

I tekststykkerne om jobbet som hjemmehjælper er der en omhyggelig gengivelse af det sprog, der knytter sig til omsorgsarbejdet og samtidig en refleksion over en kommunikation, som altid er bundet op på konkrete ting eller en konkret krop. Derudover indeholder bogen flere metapoetiske overvejelser om kunst, skrift og sprog som f.eks. sætningen: ”Musik er en undersøgelse af intervaller fuldstændig ligesom litteraturen.” (s. 7).