Baggrund

Citat
”Men nu er det sommer. Der er sol i bladene. Solen er lav og hvid. Naturen siger sandheden. Som at suge stearin op på en finger fra et tændt lys og passe på ikke at røre ved flammen. En pige i lysviolet bluse. En tone i tingene. Statsdannelser. Græstørv. En blændende hvid forrude. Rummenes komposition. Lyset. Ved roden. Sønderbrudte blommer.”
”Flex Death”, s. 9.

Jonas Rolsted blev født i København den 1. oktober 1980. Allerede som barn vidste den kommende forfatter, at han ønskede at beskæftige sig med poesi som voksen. I 1998 fik han sine første digte trykt i det litterære tidsskrift Hvedekorn, som også de følgende år flere gange bragte digte af Rolsted. I 2008 blev han optaget på den to-årige uddannelse på Forfatterskolen i København. Han studerede her sammen med blandt andre Olga Ravn, Stine Pilgaard, Morten Chemnitz og Josefine Klougart. Han blev færdiguddannet fra Forfatterskolen i 2010.

Siden 2012 har Jonas Rolsted været redaktør af tidsskriftet ”Den Blå Port” i samarbejde med forfatterkollegerne Olga Ravn og Josefine Klougart. 2012 var også året, hvor Jonas Rolsted debuterede med bogen ”Flex Death”, som  generelt fik mange gode anmeldelser med på vejen. Rolsted er medlem af Det Danske James Joyce selskab og understreger i et interview selv inspirationen fra de store modernistiske forfattere og ikke mindst deres arbejde med sproget: ”Jeg har svært ved at se, at kunsten skal kunne komme med politiske budskaber i forholdet 1:1. Men jeg mener, at hvis litteratur for alvor skal give mening, så skal den ned og arbejde med de fundamentale byggeklodser og i det mindste forsøge at skabe nye sprog, som lader os erkende på nye måder. Viser os nogle andre måder at være til på.” (Lise Garsdal: Jonas Rolsted: Kunsten er ikke en fortælling. Politiken, 2013-06-29).

Jonas Rolsted har i en periode i 2013 boet i Rom på et stipendiat fra Statens Kunstfond for at skrive på sin næste bog blev i I 2012 blev hanindstillet som kandidat til Bog Forums Debutantpris og var ligeledes. Forfatteren blev ligeledes nomineret til den prestigefyldte Montanas Litteraturpris 2012 for sin bog ”Flex Death”. I en del af 2013 boede han i Rom på et stipendium fra Statens Kunstfond for at skrive på sin næste bog, hvilket i 2015 resulterede i digtsamlingen Abandon. Green Language, som ligeledes blev nomineret til Montanas Litteraturpris. Efterfølgeren til debutsamlingen er en kærligheds- og tabshistorie og blev ved udgivelsen bl.a. kaldt en særlig og udfordrende poesi og en musikalsk komposition i sprog. I 2018 udgav Jonas Rolsted ”Organe Remain”, der består af gendigtninger af en række Kristuslegender. Rolsted startede på bogen under en rejse med Bibelen og Koranen i rygsækken.