Christian Winther
Foto: Ukendt / Frederiksberg Stadsarkiv

Christian Winther

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, Bureauet, februar 2020.
Top image group
Christian Winther
Foto: Ukendt / Frederiksberg Stadsarkiv

Indledning

Digteren Christian Winther tilhører den sidste del af romantikken, og hans bedst kendte værk, ”Hjortens Flugt”, anses da også for at være den danske romantiks sidste store hovedværk. Det fortællende digt blev ved sin udgivelse i 1855 straks en succes og siden en populær konfirmationsgave. Christian Winther har dog også skrevet meget andet – herunder børnebogsklassikeren ”Flugten til Amerika”. Hans digt ”Rosa unica” er optaget på den danske kulturkanon for litteratur.

 

Blå bog

Født: Den 29. juni 1796 på Fensmark Præstegård ved Næstved.

Død: Den 30. december 1876 i Paris, Frankrig.

Uddannelse: Kandidateksamen i teologi (cand.theol.) i 1824 fra Københavns Universitet.

Debut: Digte, 1828.

Priser: Årlig understøtte fra Finansdeputationen, 1839. Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers pris, 1847. Årlig understøttelse på Finansloven, 1849-50.

Seneste udgivelse: Hvor tindrer nu min stjerne – kærlighedsdigte. Grafisk, 1949.

Inspiration: Adam Oehlenschläger, Johann Wolfgang von Goethe, Ludwig Tieck, Friedrich Schlegel, Heinrich Heine.

Periode: Romantikken

 

Musica Ficta: Flyv, Fugl, Flyv. Tekst af Christian Winther

Artikel type
voksne

Baggrund

”Saa lagde de ham baglænds,/ Alt under bitter Spot,/ Paa Dyrets Ryg, – de sagde,/ Der laa han blødt og godt!/ Fast snøred de hans Hænder/ Og hans Fødder igjen/ Til Hjortens ranke Hals,/ Til dens Blad og dens Lænd.”
”Hjortens flugt”, s. 16.

Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther blev født i 1796 i Fensmark på Sydsjælland. Han var søn af sognepræst Hans Christian Winther og hans hustru, Johanne Dorthea. Christian havde gode barndomsår i et hjem præget af både oplysningstidens dannelsesbegreber og natursværmeri. Moderen holdt af musik, hvilket også påvirkede den unge Christian Winther. Det samme gjorde indtryk fra den sydsjællandske natur, hvilket senere ville præge forfatterskabet. I 1808 døde faderen, og tre år senere giftede moderen sig med præsten i Købelev, Rasmus Møller, som siden blev biskop. Christian fandt sig godt til rette med sin nye familie. Der var seks børn, fire musikalske døtre og to sønner, hvoraf den ældste var Poul Martin Møller, som skulle blive en kendt digter og filosof i sit voksenliv. Christian Winther blev i 1815 student fra Nykøbing Katedralskole.

Drevet af familietradition og hjemlig påvirkning begyndte han herefter at studere teologi ved Københavns Universitet og flyttede i 1818 ind på Regensen. Han var med til at oprette Studenterforeningen i 1820, og ved stiftelsen blev hans digt ”Her under Nathimlens rolige Skygge” sunget i Regensens gård. I ungdomsårene færdedes den unge Winther i de dannede borgerhjem, hvor han drøftede poesi og æstetik. Han var blandt andet en velkommen gæst i Bakkehuset, hvor han dyrkede folkeviser og middelalder med Knud Lyne Rahbek og italiensk poesi med Kamma Rahbek. Begge dele fik stor betydning for hans udvikling som digter.

Det teologiske studium interesserede ham til gengæld ikke meget, og i 1821 kaldte familien ham hjem til Købelev, for at han under stedfaderens vejledning og opsyn kunne færdiggøre sin kandidatgrad. Der blev dog også tid til andet. Han samlede ord og vendinger fra de lokale dialekter, hvilket blev udgivet som ”En Samling lollandske og falsterske Ord” i 1823. Han skrev ligeledes digte som en tiltrængt afveksling fra det teologiske terperi. Mange af digtene blev siden inkluderet i hans debutdigtsamling.

I 1824 tog Winther sin teologiske embedseksamen. Han brugte dog ikke sin eksamen til at søge embede, men blev derimod huslærer – og forelskede sig dybt i sin elev, Alvilde, som dog afviste hans bejlen. For arvede penge drog Christian Winther til Tyskland og Italien og brugte på kort tid hele sin arv efter sin farbror. Økonomiske problemer ville resten af Winthers liv være en del af hans tilværelse. Hjemvendt til Danmark debuterede han som forfatter i 1828. Winther forlovede sig med pigen Sophie, men brød siden forlovelsen og mødte i 1836 den allerede gifte kvinde Julie Werliin. Hun blev Christian Winthers store kærlighed. De indledte et kærlighedsforhold, men kunne først gifte sig i 1847 efter Julies skilsmisse.

Christian Winther ernærede sig i disse år som lærer for kronprins Frederiks forlovede, prinsesse Caroline Mariane af Mecklenburg.

Winthers romantiske versfortælling ”Hjortens flugt” havde været længe undervejs, da den udkom i 1855. Allerede før sin forfatterdebut havde Winther ideen om et langt fortællende digt med historisk stof. ”Hjortens Flugt” blev ved sin udgivelse modtaget med stor begejstring af anmeldere og læsere.

Christian Winther tilbragte de sidste år af sit liv i Paris, hvor han også døde i 1876. Han blev efter sin død bragt til København og ligger begravet i Holmens kirke.

Digte

”Taushed boer paa Eng og Høie,/ Stjernen tindrer klart i Luft,/ Hver en busk har lukt sit Øie,/ Hver en Stilk har gjemt sin Duft.”
”Vinterlandskab” i ”Digte”. ”Poetiske skrifter”, s. 16.

Christian Winther debuterede som skønlitterær forfatter i 1828 med digtsamlingen ”Digte”. Mange af bogens digte udspringer af små naturbilleder fra Winthers Sjælland. Den situationsbundne naturstemning bliver rammen om digtenes andre temaer som erotik og kærlighed. Der er også mindre idylliske toner i bogen som i digtet ”Jeg elskte Fogdens Datter” – en grum fortælling om kærlighedssvigt og dødelig jalousi. I digtet ”Sonet” bliver den lidenskabelige kærlighed ligeledes skildret som en dråbe, der indtil døden ”fortærer Livets Kraft, men trods sin Smerte/ Dog lader mig i hellig Vellyst glæde”. Det lystfulde er altså også ødelæggende og fuld af stor smerte.

Et af Christian Winthers mest kendte og citerede digte er også fra hans første digtsamling. ”Flyv, fugl! Flyv over Furesøens Vove” tager udgangspunkt i et konkret sted på et bestemt tidspunkt. Det digteriske jeg står ved Furesøens bred en aften ved solnedgang og retter sin monolog mod en fugl. Mens fuglen skal skynde sig hjem til sin mage og deres unger, kan jeget kun længes efter sin elskede. Jeget kan kun sukke og drømme – det er ”min Kjærligheds Frugt”, som det hedder. Jeget beder nu fuglen om at komme tilbage næste dag og fortælle alt, hvad den har set og ved om kvinden, som er langt væk. Fuglen bliver på denne vis en slags budbringer.

Det længselsfulde naturdigt er bygget op omkring det klassiske enderim abab, og naturen er skildret ved besjæling: ”Dagen lister sig væk” og ”Træerne hviske med ængstelig Susen”. Ligesom naturen er personificeret, bliver objektet for jegets længsel, kvinden der er langt borte og måske helt på vej væk, også skildret med elementer fra naturen. Hun er ”rask som et Axt” og ”Roser har Kinden”. Den besjælede natur og den afstands- og længselsstemning, som findes i dette digt, kom også siden til at præge Christians Winthers lyrik. Johan Peter Emilius Hartmann komponerede i 1838 en melodi til digtet ”Flyv, fugl! Flyv over Furesøens Vove”.

Flugten til Amerika

”Konfektrosiner og mandler der gro/ i store duske de hænge/ på træerne sammen, to og to,/ og koste slet ingen penge.”
”Flugten til Amerika”, s. 7.

Et andet kendt digt af Christian Winther er ”Flugten til Amerika”, som blev trykt første gang i digtsamlingen ”Nogle Digte” (1835). Digtet er dog nok bedst kendt fra den selvstændige udgave af teksten, som udkom i 1900 med illustrationer af den danske maler Alfred Schmidt. På forsiden ses et ikonisk billede af en dreng, der med sin lillebror i hånden kigger ned ad vejen, ud mod den store verden. Bogen er en klassiker inden for dansk børnebogslitteratur.

52172381

Digtet består af strofer på hver fire verselinjer med enderimet abab. Hovedpersonen i det fortællende digt er Peter, som i vrede beslutter sig for at flygte til Amerika og overtaler sin lillebror Emil til at tage med. I stedet for skolearbejde, voksne, der skælder ud, og en pige, der har kastet sin kærlighed på en anden, kan man i det fjerne Amerika selv bestemme, om man gider gå i skole, og det ”regner med Limonade”. Nu kan de alle sammen have det så godt – for nu rejser Peter og hans lillebror over til mulighedernes land, som er fuld af guld, chokolade og sukkerkugler. Så kan det være, de alligevel kommer til at savne dem. De to drenge når dog ikke så langt. Deres mor kalder på dem – det er tid til aftensmad. Digtet slutter derfor med, at hovedpersonen ”drukned min sorg og fandt min trøst på bunden af sagosuppen”.

Digtets første vers er ”Dengang jeg var en lille en”, og der er da også tale om en tekst fortalt i tilbageblik. Digtet er bygget op omkring en hjem-ude-hjem-struktur, selv om det kun er i tankerne, at de to drenge bevæger sig ud i verden, væk fra det trygge hjem. Digtet skildrer en udlængsel og et barns fantasifulde forestilling om en paradisisk verden, langt væk fra hverdagens trængsler. Teksten fremstiller barnets følelser og forestillingsverden, men den naive skildring er dog især en dybt ironisk kommentar til datidens billede af Amerika som den nye verden, hvor alt var muligt. I Winthers samtid synes mange voksne at have en næsten lige så naiv forestilling om Amerika, som drengen i digtet.

Fire Noveller

”Marchese hørte en tydelig Hvisken, hvis Indhold strax satte hans Sind i den heftigste Bevægelse. Han stod stiv og marmorhvid i Ansigtet, som rørt af en Troldkjep (...) hans rullende Øjne og bankende Hjerte vare det eneste Bevægelige paa ham.”
”Skriftestolen” i ”Fire Noveller”, s. 19-20.

Christian Winther er især kendt som lyriker, men han skrev også prosa. Nogle af hans bedste noveller findes i samlingen ”Fire Noveller”, der udkom i 1843. Bogen indeholder teksterne ”En Hevn”, ”Skriftestolen”, ”Et Hjertes Gaade” og ”En Aftenscene”. Novellen ”Skriftestolen” illustrerer, hvordan Winther i sine noveller fremhæver den lidenskabelige kærlighed som noget, der står i modsætning til det familiære fælleskab. Det er ligeledes et grumt trekantsdrama.

50582744

Der er tale om en relativt kort novelle, hvis hovedhandling tidsmæssigt begrænser sig til cirka et døgn samt en skildring af, hvad der siden skete. Fortællingen er bygget op omkring en begyndelse, en midte og en slutning, som også repræsenterer en orden, en krise og en slags ny orden. Historien er fortalt fra et alvidende fortælleperspektiv. Desuden er det kendetegnende for novellen, at vigtige pointer om personers følelser præsenteres indirekte ved ydre beskrivelser: ”Medens hendes Ansigt syntes koldt og forstenet som Statuerne (...) straalede hans Øine med en usædvanlig Livlighed og Glands.” (s. 28).

Under en rundtur i Magdalene-kirken afslører kirkens arkitekt over for manden Marchese, at man på en bestemt marmorflise i kirken kan høre alt, hvad der bliver sagt fra et andet sted i bygningen. Denne viden medfører uheldigvis, at Marchese opdager, at hans unge, smukke hustru har en affære med netop arkitekten. Den næste morgen træder Marchese ind i sin kones værelse og sætter sig med alt sin kropsvægt oven på den mandsperson, der gemmer sig under et lagen i sengen. Elskeren omkommer, og ægteskabet fortsætter tilsyneladende, som om intet var hændt. Skriftestolen i kirken, som var en vigtig brik i afsløringen, flyttes dog, og forholdet mellem ægtefællerne er også definitivt forandret: ”i hendes Sovekammer satte han aldrig mere sin Fod” (s. 29).

Novellen sætter spørgsmålstegn ved dydens smalle sti, de strenge regler og idealets idylliserede overflade. Den fremhæver, at den gamle orden ikke er så ubrydelig endda, men kan ændres af blandt andet et frigjort subjekts erotiske kærlighed.

Hjortens Flugt

””Hvor tindrer nu min Stjerne?/ Hvor dølger sig min Skat?/ Dig søger i det Fjerne/ Min Sjæl ved Dag og Nat!”/ Og naar da Sangen toned,/ Den Hjort, lidt mindre vild,/ Vendte de brede Ører/ Og lyttede til.”
”Hjortens Flugt”, s. 68.

Winthers lange fortællende digt ”Hjortens Flugt” udkom i 1855. Værket består af tyve sange omkranset af et ”Forspil” i begyndelsen og ”Et Farvel” i slutningen. Det er skrevet i den særlige nibelungenstrofe, hvor hver strofe består af otte verselinjer præget af en særlig fordeling af trykstærke og tryksvage stavelser.

Den folkeviseagtige handling er henlagt til 1400-tallet og er langstrakt, kulørt og fuld af bifortællinger. Selv om historien foregår i den danske konge Erik af Pommerns tid er den historiske forankring af mindre betydning. Eposet udspiller sig i den sjællandske natur og er befolket af figurer som en helt, en skønjomfru, en konge, en dæmonisk troldkvinde med slangeørering og en omvandrende troubadour. Digtet får liv gennem sine mange konkrete detaljer, figurer, landskaber og sidehistorier.

52781825

Digtets hovedfortælling er, at landet i fortællingen er under en dæmonisk besættelse, fordi rigets konge er fastholdt i en erotisk afhængighed af sin elskerinde, som viser sig at være troldkvinden Rhitra. Troldkvinden har i realiteten erobret landet og har nu fået øje på den unge ridder Junker Strange. Han er dog immun over for hendes tiltrækningskraft, fordi han af et rent hjerte elsker kammerpigen Ellen. Den forsmåede troldkvinde binder i raseri den unge helt til en hjort, som rædselsslagen flygter gennem det sjællandske landskab. Samtidig forsvinder Ellen sporløst, og en troubadour sendes ud for at finde det forsvundne par. Til sidst samles alle intrigens tråde, og troldkvinden overvindes ved hjælp af okkulte virkemidler. Rhitra mister sit greb om kongen, der genforenes med sin dronning, og det unge par gifter sig. Kærligheden vinder til sidst: ”Kjærlighed havde Seiret,/ Som altid den bør” (s. 305).

Værket er blevet kaldt en naturlyrisk besyngelse af den sjællandske natur, men er i lige så høj grad en romance, der behandler temaer som kærlighed, erotik og dæmoni. På trods af fortællingens idylliske slutning er det dog ikke sikkert, at det er en betryggende verden, hvor de gode kræfter har overvundet de onde, som står tilbage. Måske er den erotiske Rhitra for eksempel en mere interessant skikkelse end den unge skønjomfru, og kristendommen spiller ingen rolle i ophævelsen af det dæmoniske jerngreb, landet bliver holdt i. Kun med okkulte midler brydes besættelsen.

Genrer og tematikker

Romantikken fik sit gennembrud i Danmark med Adam Oehlenschläger. Der var nu fokus på fantasi og følelse, naturen, kunsten, nationalstaten, det historisk forankrede og længslen efter en idealverden i modsætning til oplysningstidens fremhævelse af fornuft, rationalitet og det kosmopolitiske individ.

Christian Winther tilhører den danske romantiks anden del og er blandt andet kendt for sin smukke naturlyrik. Poetiske skildringer af den sjællandske natur er et genkomment motiv i den lyriske del af forfatterskabet, ligesom erotikken er det. Allerede i sin debutdigtsamling findes naturbilleder fra Winthers Sjælland, skildringer af kærligheden og idylliske landsbybilleder. Digtenes jeg spejler også sine tanker og følelser i naturen, som det ofte ses inden for den romantiske digtning. Der er dog allerede i debutbogen også enkelte dissonanser, som peger frem mod senere værker af Christian Winther.

Som udgangspunktet står det nationalromantiske menneske i naturen stærkt hos Winther, ligesom en harmonisk verden, der forener det overlevede og det nutidige, gør det. Men i løbet af forfatterskabet kommer ironien og det dobbelttydige til at få en mere fremtrædende plads. Ironien ses blandt andet i Winthers kommentar til datidens oplevelse af Amerika, som landet der flyder i mælk og honning, i digtet ”Flugten til Amerika”. Et digt, som dog også er en fin skildring af oplevelser set fra et barneperspektiv. Det ironiske er også til stede i Winthers noveller, ligesom der også her er sprækker i det harmoniske, borgerlige familieliv.

”Hjortens Flugt” er blevet kaldt den danske romantiks sidste store hovedværk. Også dette værk indeholder en besyngelse af den sjællandske natur og desuden træk fra folkevisetraditionen, men er samtidig et digt om dæmoni, seksualitet og okkulte kræfter. Stilistisk er værket et langdigt eller versfortælling, et epos men også en romance. Værket er forankret i den sene romantik og er blevet tolket som et værk, der står på grænsen af det moderne. I den sidste del af romantikken opfattes verden ikke længere som hel og harmonisk, og naturen kan ikke længere forsone den fremmedhed, som mennesket oplever. Det kan derimod fænomener, der rækker ud over dagligdagens oplevelser som erotik, det mystiske, det dunkle og æstetiske oplevelser af usædvanlig karakter.

Inden for den anden del af romantikken, romantismen, kaldes alt dette ofte ”det interessante”. Samtidigt fremstilles individet som splittet mellem en borgerlig side og en fortrængt natteside. Det ses også hos Christian Winther, når hemmeligheder, erotisk lidenskab og i det hele taget de mere dunkle sider af menneskelivet gør det klart, at ting ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være.

Beslægtede forfatterskaber

Emil Aarestrup, som var Christian Winthers personlige ven, er om nogen kendt som dansk lyriks skildrer af erotik og kærlighed med en iboende bevidsthed om, at kærligheden, lidenskaben og selve livet er forgængeligt: ”Hold fastere omkring mig/ Med dine runde Arme (...) Om lidt, er vi forsvundne/ som Boblerne i Bækken” som det hedder i et af Aarestrups kendte digte, som meget sigende har titlen ”Angst”. Digtet er fra Aarestrups bog ”Digte” fra 1838. Den samme tematik ses også hos Christian Winther. Den erotiske tiltrækning og resignationen over kærlighedens ophør og menneskelivets forgængelighed går hånd i hånd.

Christian Winther og Emil Aarestrup tilhører sammen med Ludvig Bødtcher den lyriske kerne i den danske romantiske litteraturs anden generation, mens H.C. Andersen og Søren Kierkegaard er generationens store prosaister. De er alle repræsentanter for romantismen, hvis litterære værker inddrager de mere mørke og disharmoniske sider af menneskesindet. Generationens danske forfattere beundrede også flere af deres udenlandske kolleger fra samme periode, ikke mindst den tyske forfatter Heinrich Heine.

Bibliografi

Digte

Winther, Christian: Digte. 1828.
Winther, Christian: Digte, gamle og nye. 1832.
Winther, Christian: Nogle Digte. 1835.
Winther, Christian: Judith: Bruchstück eines Gedichts/Et poetisk Fragment. Reitzel, 1837.
Oversat af H.P. Holst. Tysk og dansk paralleltekst.
Winther, Christian: Haandtegninger, Digte. 1840
Winther, Christian: Digtninger. 1843.
Winther, Christian: Haandtegninger, gamle og nye: Digte. Philipsen, 1846
Winther, Christian: Lyriske Digte. Reitzel, 1849.
Winther, Christian: Nye Digte. Reitzel, 1851.
Winther, Christian: Nye Digtninger. Reitzel, 1853.
Winther, Christian: Hjortens Flugt: Et Digt. Reitzel, 1855.
Winther, Christian: Til Een. Reitzel, 1862.
Winther, Christian: Brogede Blade: Digte. Reitzel, 1865.
Winther, Christian: Danske Skjemtedigte. Philipsen, 1872.
Winther, Christian: Efterladte Digte. Philipsen, 1879.
Winther, Christian: Udvalgte fortællende Digte. Gyldendal, 1905.
Winther, Christian: Hvor tindrer nu min stjerne – kærlighedsdigte. Grafisk, 1949.

Fortællinger/noveller

Winther, Christian: To Fortællinger. 1839.
Winther, Christian: Fire Noveller. Reitzel, 1843.
Winther, Christian: Tre Fortællinger. Reitzel, 1851.
Winther, Christian: Fortællinger paa Vers. Reitzel, 1864.
Winther, Christian: Fortællinger i Prosa. Reitzel, 1867.
Winther, Christian: Fortællinger I-II. Reitzel, 1891.

Tekster til børn

Winther, Christian: Billeder 25, til smaa Børn. Reitzel, 1846.
Winther, Christian: En Morskabsbog for Børn. Reitzel, 1850.
Winther, Christian: Digte for Børn til Skolebrug. Erslev, 1859.
Winther, Christian: ABC. Gyldendal & Lind, 1860.
Winther, Christian: Billedbog for Store og Smaa. 1877.
Winther, Christian: Flugten til Amerika. Gyldendal, 1900.

Andet af Christian Winther

Winther, Christian: En Student og en Jomfru: Marionet-komedie. Iversens B., 1852.
Winther, Christian: Sang og Sagn. Philipsen, 1858.
Winther, Christian: Billeder og Vers. Philipsen, 1861.
Winther, Christian: Romancer og Ballader. Reitzel, 1863.
Winther, Christian: Mythologisk Haandbog. Philipsen, 1872.
Winther, Christian: I Naadsensaaret: Et Brev. Reitzel, 1874.
Winther, Christian: Breve til og fra Christian Winther. C.A. Reitzels Boghandel, 1880.

Om forfatterskabet

Portræt af Christian Winther inklusiv værkliste.
Brandes, Georg: Danske Digterportrætter. Gyldendal, 1964 (oprindelig trykt i Danske Digtere, 1877).
Liebenberg, F.L. (red.): Breve fra og til Christian Winther. Philipsen, 1880.
Levin, Poul: Christian Winther: Et Digterbillede. Schubothe, 1896.
Bøgh, Nicolaj: Christian Winther: Et Livsbillede. Gad, 1893-1901.
Friis, Oluf: Hjortens flugt: bidrag til studiet af Christian Winthers digtning. Hirschsprung, 1961.
Andersen, Jørn (red.): Digterne fortæller om deres barndom. Bind 4: Ungdom og dårskab.
Dansklærerforeningen og Gyldendal, 1961.
Børnenes hvem-skrev-hvad. Politiken, 1969.
Barlsby, Finn: Om romantikken og ”det interessante” – analyser af tekster af Christian Winther, St. St. Blicher, Nathaniel Hawthorne og H.C. Andersen. Dråben, 1997
Andreasen, Mogens Wenzel: Guldalderlæsebog. Mine ti yndlingsforfattere fra det 19. århundrede. Bostrup, 2012.