Dansk modernisme

Citat
Begreber: modernisme, systemdigtning, konkretisme, konfrontationsmodernisme, materialisme, kapitalisme, attituderelativisme

I 1960’erne blev efterkrigstidens sparsommelighed og moralske tømmermænd overhalet af højkonjunktur og voksende velfærd. Flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og forbrugsgoder som fjernsynet blev fast inventar i flere og flere hjem. Men materialismen og kapitalismens fremgang medførte også en stigende fremmedgørelse i og med, at mennesket blev reduceret til en forbruger. Værdikriser og individets oplevelse af opløsning er derfor typiske modernistiske tematikker.

 

Visualisering af Per Højholts Turbo 

Modernismen i dansk litteratur inddeles gerne for overblikkets skyld i tre faser. De første ansatser til en modernistisk digtning i Danmark ses hos surrealisterne Jens August Schade og Gustaf Munch-Petersen i 1930’erne, mens modernismens første fase regnes for gruppen af digtere der var tilknyttet tidsskriftet ”Heretica”. De forsøgte at hele det splittede menneske gennem skriften (Ekspressionisme). 

I 1958 udgav Ivan Malinowski digtsamlingen ”Galgenfrist”, der regnes for et af hovedværkerne i den såkaldte konfrontationsmodernisme. Konfrontationsmodernisterne brugte et sprængt billedsprog og udstillede hermed den splittede verden i al dens uforståelighed. Navnet stammer fra Klaus Rifbjergs digtsamling ”Konfrontation” (1960), der med et overvæld af materialistiske metaforer undersøger det fremmedgjorte menneske i det moderne samfund. Malinowski kritiserer sproget som magtmiddel, mens Rifbjergs digterjeg registrerer ting i verden, der forvrænges gennem brugen af alternative synsvinkler, som f.eks. i digtet ”Livet i badeværelset”, hvor en håndsæbe humoristisk beskriver sine omgivelser. 

I digtet ”Blandt pingviner” langer Rifbjerg endvidere ud efter de snærende konventioner og konformiteten blandt de indflydelsesrige jakkesætklædte. 

Sammen med Villy Sørensen redigerede Rifbjerg i 1960'erne tidsskriftet ”Vindrosen”. Sørensen var debuteret med ”Sære historier” i 1953, der i en bevidst naiv prosa udlagde opfattelsen af splittelsen som et eksistentielt og psykologisk grundvilkår. Ved at inddrage fantastiske, absurde eller abstrakte elementer tematiserede fortællingerne den dæmoniske virkelighed og menneskets fortrængning eller besættelse af drifter. Af andre forfattere, der var en del af miljøet omkring ”Vindrosen”, kan nævnes Jørgen Gustava Brandt, Jess Ørnsbo, Peter Seeberg og Benny Andersen. Andersen fordrejer ordsprog og leger med faste udtryk for at ruske op i normaliteten. Hans sympatiske selvironi bl.a. i ”Svantes viser” (1972) har gjort ham til folkekær nationaldigter. 

Endelig repræsenterer forfatterne Inger Christensen, Per Højholt, Svend Åge Madsen, Klaus Høeck og Hans-Jørgen Nielsen med deres systemdigtning og konkretistiske tekster modernismens tredje fase. Ved formmæssigt at følge et udvalgt system sætter forfatterne fokus på teksten som konstruktion. Inger Christensens moderne skabelsesberetning ”Det” (1969), som er inspireret af ungdomsoprørets frihedsidealer og utopier om et bedre samfund, er inddelt i otte dele, der består af otte digte. Temaet om forholdet mellem skabelsen og sproget er gennemgående i Christensens forfatterskab. I ”Alfabet” (1981) er det Fibonaccis talrække, der skaber den formelle ramme om lyriske opremsninger af alt, hvad der findes i verden. Alfabetet stopper ved n, og selve formen understreger hermed at projektet er uendeligt, at verden ikke kan sættes på formel. Bibliotekaren Per Højholt regnes for en af dansk lyriks mest signifikante modernister. I 1966 udgav han både ”Min hånd 66” og ”Show”, hvortil der hørte en plade med oplæsning af digtene. I ”Turbo” fra 1968 nedbrydes sprogets strukturer til halve ord, og sætninger gentages med forskudt ordstilling i en legesyg og fartglad performance om kulturen og naturens sammenstød. Hans-Jørgen Nielsen introducerede begrebet attituderelativisme, hvormed jeget ses som et flertydigt resultat af de relationer, det indgår i. Det giver jeget mulighed for at iscenesætte sig selv og lege med sin identitet. 

Ifølge modernisterne er verden uforståelig, og for mange af deres samtids læsere var den formeksperimenterende litteratur ligeså. 

Kilder:

Primærtekster

Andersen, Benny: Svantes viser. Borgen, 1972. bibliotek.dk
Christensen, Inger: Christensen, Inger: Det. Gyldendal, 1969. bibliotek.dk
Christensen, Inger: Alfabet. Gyldendal, 1981. bibliotek.dk
Højholt, Per: Samlede digte. Gyldendal, 2005. bibliotek.dk
Malinowski, Ivan: Galgenfrist. Arena, 1958. bibliotek.dk
Sørensen, Villy: Sære historier. Gyldendal, 1953. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk
Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk
Høgh, Søren Langager: Hybridernes paradis - Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever. Syddansk Universitetsforlag, 2012. bibliotek.dk
Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1. Gad, 2002. bibliotek.dk
Poulsen, Henrik: System og eksperiment. Lindhardt og Ringhof, 2014. bibliotek.dk