ivan malinowski
Foto: Erik Gleie / Ritzau Scanpix

Ivan Malinowski

cand.mag. Louise Rosengreen, 2014. Blå bog og bibliografi opdateret december 2023.
Top image group
ivan malinowski
Foto: Erik Gleie / Ritzau Scanpix

Ivan Malinowski var en politisk engageret digter, der dannede fortrop for modernismens gennembrud i Danmark i 1960'erne. Digtsamlingen ”Galgenfrist” introducerede en ekspressionistisk poesi skrevet i et splittet billedsprog. Den var baseret på hans førstehåndsoplevelser fra efterkrigstidens sønderbombede Europa. Malinowski forblev livet igennem et rejsende og reflekterende menneske, der også gjorde sig bemærket som oversætter af klassisk modernistisk litteratur. I hans egen lyriske produktion kombinerer han protest og politiske opråb med filosofisk indsigtsfulde øjebliksbilleder af naturens skønhed. Han var en kritisk, antiautoritær kosmopolit og en revolutionær nihilist til det sidste.

137369109

Blå bog

Født: Den 18. februar 1926, Frederiksberg.

Død: Den 5. november 1989.

Uddannelse: Student fra den danske skole i Göteborg i 1945, studier i slavisk filologi på Århus Universitet 1947-1952.

Debut: Vejen. Borgen, 1954.

Litteraturpriser: Dansk Oversætterforbunds Ærespris, 1961. Det Danske Akademis store pris, 1970. Emil Aarestrup Medaillen, 1978.

Seneste udgivelse: Er døden ikke politisk? : Digte i udvalg ved Jonas Eika. Gyldendal, 2023.

Inspiration: Erik Lindegren, Bertolt Brecht og Boris Pasternak.

Periode: Dansk modernisme

Artikel type
voksne

Baggrund

”der er ingen løsning eller ligevægt/ der er ingen bolig på jorden// men dette splittede blod vil ikke dø/ og ukueligt er kødet der klynger sig til sit ben”
”Galgenfrist”, s. 7.

Ivan Malinowski blev født i 1926 på Frederiksberg. Han voksede op i Vanløse med sine forældre, der begge var borgerlige kunsthåndværkere. Da Anden Verdenskrig brød ud, engagerede han sig i modstandsbevægelsen og måtte flygte til Sverige i 1943. Her tog han studentereksamen og stiftede desuden bekendtskab med de samtidige svenske modernister, der fik stor betydning især for hans tidlige digtning. Hans to første digtsamlinger var så kraftigt inspireret af Erik Lindegren, at han senere valgte at slette dem fra forfatterskabet. Hele livet bevarede Malinowski tilknytningen til Sverige. Han boede i længere perioder i Småland med sin kone Ruth og datteren Nina Malinowski, der også er forfatter.

Som 20-årig rejste han til Østeuropa, hvor han arbejdede illegalt med at hjælpe jøder over grænsen fra Polen til Tjekkoslovakiet. Han blev fanget, fængslet og sendt tilbage til Danmark, og oplevelserne påvirkede ham dybt. ”Det der slog en der i Europas ruinbyer, det var hvor tynd en fernis det var, den civilisation man betragtede som en selvfølge, hvor tæt under overfladen det store kaos ligger, altså hvor lidt der skal til før mennesket forvandles til dyr (…) Jeg tror det var af uvurderlig betydning for mig, at jeg mærkede alt det der på min krop, at jeg sov i lusede, våde bunkere sammen med tiggere og hjemløse og døende og sortbørsfolk, mens mange af mine kolleger var henvist til at sidde i deres studenterværelser og bekymres over civilisationen,” (Bente Hansen: Forfattere i/mod kapitalismen. Hans Reitzels forlag, 1975, s. 149), fortæller han i et interview.

Efterfølgende studerede Malinowski slavisk filologi, men afbrød studierne efter en årrække for at oversætte litterære værker af bl.a. Pablo Neruda, Boris Pasternak og Bertolt Brecht. Han modtog i 1961 Dansk Oversætterforbunds Ærespris for sit arbejde. Gennembruddet som forfatter kom i 1958 med ”Galgenfrist”. De følgende ti digtsamlinger varierer i længde og stil, men fælles for Malinowskis lyriske produktion er det modernistiske blik på naturen og foragten for krig, ulighed og undertrykkelse.

Vejen

”Dette kvindevæsens hoved var forvandlet til en hængende ligegyldighed, en modløs spids, som den der fremkommer når man trækker dej ud til pølsen brister.”
”Vejen”, s. 8.
Ivan Malinowski debuterede som helt ung med digtsamlingen ”Ting” (1945), men han valgte senere at slette den fra sit forfatterskab. Derfor er hans officielle debut novellesamlingen ”Vejen” fra 1954. Novellegenren er ikke hans foretrukne, og bogen er derfor på mange måder atypisk for forfatteren. Men novellernes miljøskildringer af en verden i ruiner, efterkrigstidens Europa med traumatiserede, desillusionerede og distancerede mennesker i absurde livssituationer og eksistensens meningsløshed er grundstemninger, der er karakteristisk for hele Malinowskis bibliografi.

De gennemgående motiver i ”Vejen”s otte noveller er huse, træer, insekter, fugle og veje – både konkrete og symbolske. Karaktererne er fortabte, fattige, apatiske eller onde. De fleste er navnløse eller benævnes ved et bogstav, som den hjemvendte krigsfange N. i ”Klokkerne” eller Dr. K. i samlingens første novelle ”Fluen”.

I ”Fluen” sidder Dr. K. i tandlægens venteværelse og betages af et maleri i et tidsskrift, som han bladrer i. Maleriet forestiller en forvredet kvindekrop efter en voldtægt med en spyflue på det ene bryst. Motivet hjemsøger Dr. K., da han senere på en halvmondæn bar opsøger en prostitueret. Hans virkelighedsopfattelse flyder langsomt sammen med billedets surrealistiske univers og udmønter sig i et voldsomt anfald af panikangst. Både titlen ”Fluen”, hovedpersonens navn og hans forvandling er inspireret af den modernistiske forfatter Franz Kafkas groteske fortællinger om Joseph K. En anden tydelig inspiration er Malinowskis egne erfaringer fra hans mange rejser rundt i Centraleuropa i årene efter Anden Verdenskrigs ophør.

Novellerne i ”Vejen” er samfundskritiske og mismodige i deres skildringer af verdens ondskab og galskab. I flere af novellerne benytter Malinowski sig af Bertolt Brechts såkaldte ”Verfremdungs-effekt”. Det er et greb, han bruger for at distancere teksten for læseren og dermed bryde med dennes illusioner. Læseren må derfor forholde sig kritisk til teksterne og selv reflektere over deres indhold og budskaber.