Kim Leine

Artikel type
voksne
cand.mag. Andreas Tonnesen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret 2016.
Top image group
Foto: Morten Skjoldborg
Main image
Leine, Kim
Foto: Morten Skjoldborg

Indledning

Det er barske og usminkede historier, den norskfødte forfatter Kim Leine skriver frem i sine værker. Fra debutens selvbiografiske historie til hans historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden” kredser Leine om mennesker, der er kastet ind i barske livsbaner, præget af misbrug og flugt. Det er rastløse typer splittet mellem det barske og nærværende liv i Grønland og det flade Danmark. Kim Leines historier handler om at konfrontere sig med ens indre dæmon og finde sig selv på godt og ondt. Hans fortællinger giver samtidig et fascinerende billede af det på én gang rå og dragende liv i Grønland.

 

52683343

Blå bog

Født: 28. august 1961 i Norge.

Uddannelse: Uddannet sygeplejerske på Bispebjerg Sygeplejerskole i 1987.

Debut: Kalak. Gyldendal, 2007.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2007. De Gyldne Laurbær, 2013. Nordisk Råds Litteraturpris, 2013.

Seneste udgivelse: Skovpigen Skærv. Gyldendal, 2016. Roman.

Inspiration: ”Menneskeligt har jeg vist ikke rigtig nogen idoler, for der er jo altid et gebrækkeligt menneske bag facaden, og gudskelov for det. Men fagligt har jeg da en hel del: Hamsun, Tolstoj, Flaubert og Margaret Atwood bl.a.” 

Genre/periodeAutofiktion

 

Læs også børneportrættet om Kim Leine

 

Baggrund

”Han sætter sin lid til tiden, jordens ufortrødne rotation og altings ubønhørlige fremadskriden. Intet bliver ved med at være det samme. Tiden er et fald, man falder og falder, og hvis man falder længe nok, så rammer man et eller andet.”
”Profeterne i Evighedsfjorden”, s. 472.

Kim Leine er født og opvokset i Norge. Barndomsårene tilbragte han i en lille bygd, og både bygdesamfundet og familien var stærkt præget af deres tro som Jehovas Vidner. Da Kim var fem år, brød faderen med familien og det troende liv og flyttede til København. Som 17-årig efterlod Kim Leine også sin mor, stedfar og lillebror og stak af til København for at opsøge sin far. Kim boede en række år hos sin far og dennes mandlige kæreste. Her begyndte et seksuelt misbrug, hvor faderen gennem flere år misbrugte sin søn.

Efter gymnasiet tog Kim Leine en uddannelse som sygeplejerske, flyttede sammen med Lærke, blev gift og fik børnene Johannes og Marie. Som uddannet sygeplejerske fik Kim Leine job i Nuuk, og familien flyttede til Grønland. Det blev til adskillige ophold i Nuuk og forskellige steder på Grønlands østkyst, der i alt varede 15 år. Undervejs blev ægteskabet med Lærke slidt i stykker, og Leine levede et udsvævende liv med en lang række affærer, med alkohol og slutteligt et eskalerende stofmisbrug. I 2004 kom Kim Leine fri af sit stofmisbrug og flyttede tilbage til Danmark. I 2007 realiserede han i en alder af 46 år de litterære drømme, der er grunden til, at han siden 12 års alderen har læst og skrevet kontinuerligt.

 

Kalak

”Der er ikke meget tilbage af den pige jeg måske elskede, og hvis død jeg måske har forvoldt. En forkullet torso, et kranie hvis indhold er kommet i kog, så det har åbnet sig som en blomst. Alligevel genkender jeg hende.”
”Kalak”, s. 274.

”Kalak” er titlen på Kim Leines anmelderroste erindringsroman, der udkom i 2007. Det er en historie om identitet, eller rettere sagt en fortælling om den voldsomme og barske kamp for at komme overens med sig selv og konfrontere sig med den indre dæmon.

Leines fortælling kaster læseren midt ind i begivenhederne. Vi møder Kim, der sidder på et sygehus i Nuuk og skyder sig i armen med morfinpræparatet petidin. Herfra panoreres der tilbage til den 17-årige Kim, der er flygtet fra sin mor og stedfar og den bygd i Norge, hvor han er født og opvokset. Det er en flugt fra et barndomshjem og et minisamfund præget af livet som Jehovas Vidne. Nu står Kim i København for at opsøge sin homoseksuelle far, der repræsenterer en mulig frihed og en vej væk fra den straffende gud, der har ligget som en trussel i barndommen. Men én helt afgørende ting præger de første år i København: Faderen indleder et incestuøst forhold til sin søn Kim.

Den unge Kim formår ikke at forholde sig til og sætte ord på de følelser af skam og afmagt, som faderens overgreb fører med sig. Misbruget synker således ned i de mørke afkroge af den unge Kims sjæleliv. Den smertefulde misbrug/offer-mekanik, som den unge Kim tvinges ind i, er i høj grad det, der i resten af erindringsromanen tegner det dramatiske spor.

26989876

Færdiguddannet som sygeplejerske tager Kim med kone og to børn af sted til Nuuk i Grønland. Her begynder Kims anden store flugt, nemlig flugten væk fra faderen og minderne om overgrebet. Samtidig indledes de i alt 15 års liv i Grønland, der udgør den egentlige fortællemæssige kerne i ”Kalak”. At udstationeringerne er Kims forsøg på at flygte fra sig selv, bliver tydeligt i kraft af den ihærdighed, hvormed han lever sig ind i den grønlandske kultur og mentalitet. Kalak – ”en skide grønlænder” – er det øgenavn, som grønlænderne giver Kim. I kraft af sin rolle som sygeplejerske kommer Kim ind under huden på det barske liv i de grønlandske minisamfund med vold, druk, mord, selvmord og stoffer. Men han oplever også menneskeligheden, redder liv og hjælper med at bringe børn til verden. Han drages af den følelse af autenticitet og intensitet, som det at leve midt i den vilde natur og de uendelige vidder giver ham. Kims omgang med grønlænderne er dog på markant vis præget af den angst og rastløshed, han har med i bagagen. Således udlever den unge misbrugte dreng nu som voksen mand et stigende misbrug både i form af mange erotiske forhold til grønlandske kvinder – forhold der er præget af kynisme og følelseskulde – og i form af narkomani.

Kim når et absolut nulpunkt, men det viser sig også at blive et afgørende vendepunkt. Ud af det mørke, som incest og stofmisbrug har ført Kim ned i, vokser forfatteren Kim Leine frem. Flugten og misbruget, der har fulgt Kim gennem hele livet, ophører, da Kim Leine med sin egen stemme kan sætte ord på sit liv.