kolonialisme

Maryse Condé beskæftigede sig med litteratur, der handlede om den afrikanske diaspora – dvs. alle de mennesker, som stammer fra Afrika, men som af forskellige årsager som slavehandel og migration ikke længere gør det.

Chigozie Obioma debuterede i 2015 med ”Vi var fiskere”, som blev indstillet til den prestigefyldte The Booker Prize. Romanen handler om broderkærlighed, en skæbnesvanger profeti og dens fatale konsekvenser.

Den tidligere MMA-kæmper Jonas Eriksson debuterede som 49-årig med den veloplagte historiske roman ”Vejen hjem” om den unge teologistuderende Thomas Espersen, der bliver sendt til Guldkysten for at være regnskabsassistent, men ender med at handle med slaver med den lokale konge.

Sabitha Söderholm skriver sanseligt og poetisk om tabte kærlighedsforbindelser, kolonihistorie og duften af karryblade og natblomstrende jasmin.

Det er svært at adskille Abdulrazak Gurnahs forfatterskab og akademiske karriere fra hans personlige historie. Gurnah er født i 1948 på Zanzibar i Østafrika, men øens blodige revolution i 1964 drev ham på flugt til Storbritannien, hvor han har boet siden.

Mich Vraa beskriver fortiden så detaljeret, at den fremstår virkelig – ofte grufuldt virkelig – i nutiden.

Iben Mondrup har blik for det grumme. Hun fik sit gennembrud med den prisvindende ”Godhavn” (2014), hvor barnets stemme bar fortællingen om en kompleks familie, og hvor det at være fremmed var et centralt tema.

Det er barske og usminkede historier, den norskfødte forfatter Kim Leine skriver frem i sine værker. Fra debutens selvbiografiske historie til den historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden” kredser Leine om mennesker, der er kastet ind i hårde livsbaner, præget af misbrug og flugt.

Albert Camus var legebarnet og livsnyderen fra Nordafrika, som endte med at blive folkehelt. Hans forfatterskab sætter eksistentialismen og humanismen op mod absurditeten, ondskaben og angsten i klassikere som “Den fremmede”, “Pesten” og “Faldet”.