Iben Mondrup
Foto: Isak Hoffmeyer

Iben Mondrup

Artikel type
voksne
cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Opdateret i 2016.
Top image group
Iben Mondrup
Foto: Isak Hoffmeyer

Indledning

Billedkunstner og forfatter Iben Mondrup fik sit gennembrud med romanen ”Godhavn” (2014). Her bar barnets stemme en detaljerig og sanselig fortælling, hvor det at være fremmed var et centralt tema. Romanen, der modtog DR Romanprisen 2015, foregik ligesom sin forgænger ”Store Malene” (2013) i det postkoloniale Grønland, hvor Iben Mondrup selv er opvokset. I den ætsende slægtstragedie ”Karensminde” (2016) følger læseren den samme komplekse familie som i ”Godhavn”, og de er nu ældre og spredt ud over Danmark. Følelsen af svigt nager familiens to døtre og fører til både konflikter og opgør, efter faderen Jens får en blodprop i hjernen, og familiens ustabile fundament smuldrer.

 

52666554

Blå bog

Født: 26. september 1969 i København.

Uddannelse: Kandidatgrad som billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2003.

Debut: Ved slusen. Milik, 2009.

Litteraturpriser: DR Romanprisen, 2015. Blixenprisen, 2017.

Seneste udgivelse: Karensminde. Gyldendal, 2016.

Inspiration: Performancekunstner Jessie Kleemann.

 

 

 

 

 

 

 

Interview med Kamilla Löfström på Bogmessen om 1 2 3 Justine (2012)

iben

Baggrund

”En brøddej, et besværligt barn i skolen, et stykke jord i en have, sågar en hel gård; hendes mor kan få ting til at vokse, alt hvad hun rører ved bliver til mere end det var.”
”Karensminde”, s. 40.

Iben Mondrup er født i København i 1969, opvokset i Grønland og bor nu i København. I begyndelsen af 1990’erne startede hun på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun i de første år bl.a. lavede kunstvideoerne ”Raise 1” og ”Raise 2”. Allerede i sine første år var hun kunstnerisk optaget af forholdet mellem at være fanget og underlagt og så på den anden side være den, der underkaster sig. I videoerne er hun underlagt kameraets magt og bl.a. bundet og kneblet og adlyder de verbale ordrer, som kameraførerens stemme giver hende. Stemmen er hendes egen.

Iben Mondrup har desuden lavet performancekunst sammen med den grønlandske performancekunstner Jessie Kleemann (f. 1959). Værket ”Sassuma arnaa” (Havets moder) blev vist ved en performancerække i forbindelse med Lydkunstudstillingen Horizonic. Performancerækken var en live-version af et videoværk ved samme navn, der blev vist i bl.a. Island, Frankrig, Sverige og England. Iben Mondrup udgav i 2011 kunstnermonografien ”Jessie Kleemann – Qivittoq” om Jessie Kleemann.

Iben Mondrup beskæftiger sig med andre ord med det postkoloniale Grønland – og dets kunstnere – og er således stifter af online-arkivet www.ibenmondrup.dk, der rummer artikler om det postkoloniale Grønland. Hun har bidraget til flere bøger om emnet, heriblandt kunstnermonografien ”Tupilakosaurus – an Incomplete(able) Survey of Pia Arke’s Work and Research” (2012). I romanen ”Karensminde” (2016) bevæger hun sig for første gang væk fra Grønland og lader familiekonflikter indtage hovedrollen. Den ustabile families krampagtige insisteren på samhørighed er et omdrejningspunkt for romanens karakterer, der er gennemsyrede af skam, egoisme og egennyttighed.

Iben Mondrup har på forskellig vis beskæftiget sig med det menneskelige begær i sit arbejde. Temaet er gennemgående i hendes to romaner om billedkunstneren Justine, hhv. ”En to tre – Justine” og ”Store Malene”. I ”Godhavn” (2014) er menneskets drift en stor del af romanens tematik, og bogens rå tone efterlader et billede af en barndom, der er alt andet end tryg og uskyldig. Samme blik på barndommen kommer til udtryk i ”Karensminde”, hvor spørgsmålet om barnets potentielle ondskab står ubesvaret.

Ved slusen

”Ved slusen var jeg groet fast med båden sammen med blåmuslinger og rurer (…). Andre steder i havnen klyngede husbådene sig stadig til hinanden, som var de bange for at blive trukket væk (…).”
”Ved slusen”, s. 104.

Efter at have udgivet kunstbøger og skrevet forord til fotokunstbogen ”Den stille mangfoldighed” (2005) af Julie Edel Hardenberg udgav Iben Mondrup i 2009 sin debutroman, ”Ved slusen”.

Ligesom hendes monografi om Jessie Kleemann tog sit titelmæssige udgangspunkt i den grønlandske myte om Qivittoq, så er samme myte med som en underlæggende strøm i ”Ved slusen”. Myten Qivittoq beretter om et menneske, der er blevet ydmyget i en grad, han ikke kan udholde (som regel på grund af hans egne fejltrin), og som forlader bygden og lever for sig selv i ødemarken.

27633994

Om det er hovedpersonen Solvej, der udlever myten i sin selvvalgte isolation eller om det er hendes forsvundne professorkæreste, der ikke havde held med at gøre Solvej gravid, er ikke helt til at afgøre.

”Ved slusen” er skrevet i datid med mange replikker mellem hovedpersonen Solvej og de mennesker, hun møder og samtaler med omkring Sydhavn, hvor hun slår sig ned i en ramponeret husbåd. Vennen Olav og den besværlige – men dragende – Helene taler om stort og småt mellem egne bekendelser og teorier om verden, mens de alle tre udvikler sig og kommer tættere på en forsoning med deres fortid.

Beskrivelserne af Solvejs færden efter kæresten Verners forsvinden på en udflugt til Grønland, er præget af realisme og detaljerigdom og drejer sig tematisk set om sorgbearbejdelse, om at arbejde sig ud af en ensomhed og om at identificere sig med – og give slip på – fysiske rum og steder.