Aktuelt værk: Bjørn

Citat
”Hun havde aldrig troet det skulle ske, at det kunne lade sig gøre at vende tilbage. I en uendelig dvale har hun troet at hun ikke ville kunne forlade det land som hun blev plantet i mod sin vilje. Men så lå Vitus’ spøgelse en nat i mørket ved siden af hende og gentog det igen og igen, det samme mantra. Vi skal hjem, sagde han. Kom, sagde han, Tabita.”
”Bjørn”, s. 106.

Iben Mondrups trilogi om Tabita og Vittu slutter med ”Bjørn” (2023). Romanen starter i 1983, samme år som rammefortællingen i ”Vittu” foregår i. Stedet er syd for Nuuk, hvor den nu 24-årige Tabita har efterladt sin adoptivfar Berthel alene på land, mens hun er på den turistbåd, der har sejlet ham alene ud på sightseeing. Tabita har et jagtgevær og et stort behov for, at Berthel undskylder for fortidens svigt. Samtidig vil hun teste ham for, om han virkelig mener det.

Herefter rejser romanen til nordsjællandske Humlebæk i sommeren 1982, hvor Berthel og Evas ægteskab er ved at kuldsejle. Berthel er en del af det administrative arbejde med hjemmestyreordningen, og han føler sig voldsomt draget af at vende tilbage til Grønland. Eva kender sin mands skiftende humør og lejlighedsvise alkoholisme, som hun forsøger at forudse, og samtidig er hun ved at løsrive sig fra hjemmet og har bl.a. fået et frivilligt arbejde på et dyrehjem. Kapitlerne, hvor synsvinklen skifter mellem Berthel og Eva, ligner stykker fra et kammerspil om ægteskabsproblemer, og de to figurer Berthel og Eva får yderligere dybder og nuancer.

136863274

Berthel rejser til Nuuk for at finde sine voksne adoptivbørn, og da han er på vej ud på sin sightseeing, springer romanen tilbage til Tabita og hendes biologiske mor Abelone i vestgrønlandske Upernavik, sommeren 1982. Tabita er på vej for at blive genforenet med sin mor, og med sig har hun Vittus lyslevende barnespøgelse. Tabita tror nemlig, at hendes bror er død, som hendes adoptivforældre bildte hende ind, selvom 19-årige Vittu lever, og de senere genser hinanden. Moren Abelone, der også bærer synsvinklen undervejs, er meget syg. Det før så tætte bånd mellem mor og datter er afløst af sproglig forvirring og fremmedgørelse, så Tabita må flytte ned og bo hos naboerne Marie og Gideon, der er morens fætter og som lærer Tabita og sejle og jage.

”Bjørn” adskiller sig fra Iben Mondrup øvrige forfatterskab, da der ingen børnefortællere er med, og der er derudover mindre fokus på beskrivelser og mere på replikker og handling. Bogen har en opgørsstemning, der i sin indledende suspense-åbning ligner en thriller, og romanen tematiserer hævn, skyld og skam.