Mich Vraa

Mich Vraa er født i Dalum, Odense i 1954. Hans far var bankmand, hans mor var hjemmegående, mens han og søsteren var små, og fik siden job på Universitetsbiblioteket i Odense. Det var ikke et særligt litterært barndomshjem, men Mich Vraa skrev allerede fra barnsben historier selv, fortæller han i interview med Forfatterweb: ”Jeg er ikke blevet forfatter, fordi jeg slugte alle klassikerne som barn, snarere fordi jeg var en drømmer.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, januar 2017). Han gik på Sct. Knuds Gymnasium i Odense, og bortset fra studietiden i Aarhus har Mich Vraa boet hele sit liv i Dalum.

Vraa dimitterede fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979. Hans første roman ”Papegøjejagt” udkom i 1982, og siden debuten har han udgivet omkring 20 bøger fordelt over mange genrer. Thrillere – heraf tre sammen med Morten Hesseldahl – kærlighedsfortællinger, børne- og ungdomsbøger og science fiction. Som journalist arbejdede Vraa 15 år på Ekstra Bladet, men i 1995 sagde han jobbet op og har siden været skønlitterær oversætter og forfatter på fuldtid. Han har oversat en lang række bestsellerforfattere – heriblandt Hemingway, John Williams og Dan Brown. I 2013 udgav han bogsinglen ”Interno” om sit arbejde med at oversætte Brown-romanen ”Inferno”.

I 2014 modtog Mich Vraa Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Gennembruddet som forfatter kom med romanen ”Haabet” om slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer. Bogen udkom i august 2016 – året før 100 års jubilæet for Danmarks salg af øerne til USA – og blev nomineret til DR Romanprisen 2017 og Politikens Litteraturpris 2017. I interview med Forfatterweb forklarer Vraa, at ”Haabet” for ham på en måde er hans første rigtige roman, og at bogen har flyttet ham som forfatter: ”Jeg gik til opgaven med meget begrænset viden om danskernes slaveri, men forlod den med indsigt i en verden hvis afgrundsdybe brutalitet og menneskeforagt kom temmelig meget bag på mig. Det ændrede bogens kurs og gjorde mig til en anden slags forfatter.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, januar 2017).

Vraa blev bidt af den grusomme virkelighed, som han mener slet ikke har fået nok plads i hans egen generations bevidsthed: ”I historiebøgerne har der enten stået ingenting eller blot, at vi var de første, der ophævede slavehandlen. At vi var foregangsmænd. Vi lærte ikke i skolen, at vi har kostet 300.000 sorte mennesker livet. Den historie har været fejet ind under gulvtæppet. Jeg håber og tror, at nutidens skoleelever lærer mere om det.” (Bjarne Mouridsen: Man kan ikke skrive om slavehandel uden at bruge ordet ’neger’. Information, 2016-08-30).

Mich Vraa er gift og har tre børn.

I 1985 udgav Mich Vraa romanen ” – så hellere en luder fra Caen”, hvor journalisten Harpo Kirk får mulighed for at låne en vens lejlighed i Bayeux. Han er kørt fast i sit journalistjob hjemme i Danmark og kan ikke glemme Terri, som har forladt ham. Harpo trænger til et sted, hvor han kan være i fred og skrive sin roman færdig. Da han ankommer til Bayeux, kender han kun ganske lidt til egnens dramatiske historie. Det var her ved den nordfranske kyst, at englænderne invaderede Frankrig d. 6. juni 1944 – den dato, der i historiebøgerne fik navnet D-dag.

Harpo indleder et forhold til Antoinette, som bor i ejendommen sammen med sin far. Han er tøvende. Ikke kun i forhold til Antoinette, men i det hele taget. Arbejdet med bogen står stille, og han bliver ved med at dvæle ved tabet af Terri.

52381045

En dag præsenteres Harpo for Antoinettes fars selvbiografiske romanmanus. Faderen, Bertolt, kom til Bayeux som tysk soldat under Anden Verdenskrig, og hans manus handler om dagene omkring D-dag. Lige før 6. juni 1944 deserterede han og flygtede til byen Caen. Han mødte Antoinettes mor Cathy under englændernes bombardement få dage senere. Bertolt og Cathy blev fængslet for vold mod en tysk soldat, der befamlede liget af Cathys veninde, der ikke nåede i sikkerhed for bomberne. Bertolts historie om dagene efter D-dag er også historien om Antoinette, hvis biologiske fader viser sig at være en tysk soldat, der voldtog Cathy i fængslet.

Jo mere Harpo læser, jo mindre desillusioneret bliver han. Jo mere han lærer om Antoinettes dramatiske forhistorie, jo mindre tænker han på Terri. Bertolts romanmanus bringer Harpo ud af hans skriveblokade og gør ham i stand til at elske Antoinette.

”– så hellere en luder fra Caen” blander Harpos nutidige personudviklingshistorie med en kærlighedshistorie fra Anden Verdenskrig. Historiske fakta blandes med fiktion, ligesom i Vraas senere roman ”Haabet”. Store dele af Bertolts D-dagsmanus er gengivet i kursiv i afsnit for sig. Dermed får Bertolt og Cathys historie status som en selvstændig fortælling i fortællingen.