Mich Vraa
Foto: Simon Nørlev Nyberg

Mich Vraa

cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2017. Opdateret af Marie Hauge Lykkegaard, Bureauet, september 2018.
Top image group
Mich Vraa
Foto: Simon Nørlev Nyberg

Indledning

Mich Vraa beskriver fortiden og fremtiden så detaljeret, at den fremstår virkelig – ofte grufuldt virkelig – i nutiden. Spørger man Vraa selv, er det først med romanen ”Haabet” fra 2016, at han for alvor er blevet formet som forfatter. Med fortællingen om den slavehandel, der indtil starten af 1800-tallet gik forud for, at den hvide mand kunne røre sit hvide sukker i teen, har Mich Vraa lagt en ny og sikker kurs i det forfatterskab, der hidtil har bevæget sig i mange retninger genremæssigt.

 

54471742

Blå bog

Født: 23. marts 1954 i Odense.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1979.

Debut: Papegøjejagt. Wøldike, 1982.

Litteraturpriser: Dansk Oversætterforbunds Ærespris for arbejdet som skønlitterær oversætter, 2014.

Seneste udgivelse: Faith : 1665-1918. Lindhardt & Ringhof, 2018. 3. del af: Haabet. Roman.

Inspiration: John Williams.

 

 

 

 

 

De første to sider af ”Haabet” indtalt af Paul Becker

Artikel type
voksne

Baggrund

”I dagene op til uvejret var mange og snart næsten alle slaver blevet smittet med dysenteri. De havde skidt i døgndrift, krumbøjede, skrigende, klynkende, stinkende, igen og igen, og ethvert forsøg på at dæmme op for syndfloden af lort var forgæves. Det var som en straf der var nedkaldt over Haabet af en krænket gud.”
”Haabet”, s. 160.

Mich Vraa er født i Dalum, Odense i 1954. Hans far var bankmand, hans mor var hjemmegående, mens han og søsteren var små, og fik siden job på Universitetsbiblioteket i Odense. Det var ikke et særligt litterært barndomshjem, men Mich Vraa skrev allerede fra barnsben historier selv, fortæller han i interview med Forfatterweb: ”Jeg er ikke blevet forfatter, fordi jeg slugte alle klassikerne som barn, snarere fordi jeg var en drømmer.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, januar 2017). Han gik på Sct. Knuds Gymnasium i Odense, og bortset fra studietiden i Aarhus har Mich Vraa boet hele sit liv i Dalum.

Vraa dimitterede fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979. Hans første roman ”Papegøjejagt” udkom i 1982, og siden debuten har han udgivet omkring 20 bøger fordelt over mange genrer. Thrillere – heraf tre sammen med Morten Hesseldahl – kærlighedsfortællinger, børne- og ungdomsbøger og science fiction. Som journalist arbejdede Vraa 15 år på Ekstra Bladet, men i 1995 sagde han jobbet op og har siden været skønlitterær oversætter og forfatter på fuldtid. Han har oversat en lang række bestsellerforfattere – heriblandt Hemingway, John Williams og Dan Brown. I 2013 udgav han bogsinglen ”Interno” om sit arbejde med at oversætte Brown-romanen ”Inferno”.

I 2014 modtog Mich Vraa Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Gennembruddet som forfatter kom med romanen ”Haabet” om slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer. Bogen udkom i august 2016 – året før 100 års jubilæet for Danmarks salg af øerne til USA – og blev nomineret til DR Romanprisen 2017 og Politikens Litteraturpris 2017. I interview med Forfatterweb forklarer Vraa, at ”Haabet” for ham på en måde er hans første rigtige roman, og at bogen har flyttet ham som forfatter: ”Jeg gik til opgaven med meget begrænset viden om danskernes slaveri, men forlod den med indsigt i en verden hvis afgrundsdybe brutalitet og menneskeforagt kom temmelig meget bag på mig. Det ændrede bogens kurs og gjorde mig til en anden slags forfatter.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, januar 2017).

Vraa blev bidt af den grusomme virkelighed, som han mener slet ikke har fået nok plads i hans egen generations bevidsthed: ”I historiebøgerne har der enten stået ingenting eller blot, at vi var de første, der ophævede slavehandlen. At vi var foregangsmænd. Vi lærte ikke i skolen, at vi har kostet 300.000 sorte mennesker livet. Den historie har været fejet ind under gulvtæppet. Jeg håber og tror, at nutidens skoleelever lærer mere om det.” (Bjarne Mouridsen: Man kan ikke skrive om slavehandel uden at bruge ordet ’neger’. Information, 2016-08-30).

Mich Vraa er gift og har tre børn.

– så hellere en luder fra Caen

”– Den næste strand, mod øst, hedder Juno. Det var englændernes, sagde hun. – Hvad er så det der? Harpo pegede ud over vandet på betonklodserne. – Bølgebrydere. De havde havneanlæg med herover. Mulberries, hed de. De blev først bygget i ugerne efter D-dag. Hun udtalte det engelske ord næsten som »di-di«. Uden at holde pause fortsatte hun. – Hvem er Terri? Han forklarede hende om Terri. Med få ord. En pige jeg kendte. Og som jeg åbenbart endnu drømmer om, i hvert fald om natten. Voila!”

”- så hellere en luder fra Caen”, del 1, kapitel 15 (e-bog uden sideangivelse).

I 1985 udgav Mich Vraa romanen ” – så hellere en luder fra Caen”, hvor journalisten Harpo Kirk får mulighed for at låne en vens lejlighed i Bayeux. Han er kørt fast i sit journalistjob hjemme i Danmark og kan ikke glemme Terri, som har forladt ham. Harpo trænger til et sted, hvor han kan være i fred og skrive sin roman færdig. Da han ankommer til Bayeux, kender han kun ganske lidt til egnens dramatiske historie. Det var her ved den nordfranske kyst, at englænderne invaderede Frankrig d. 6. juni 1944 – den dato, der i historiebøgerne fik navnet D-dag.

Harpo indleder et forhold til Antoinette, som bor i ejendommen sammen med sin far. Han er tøvende. Ikke kun i forhold til Antoinette, men i det hele taget. Arbejdet med bogen står stille, og han bliver ved med at dvæle ved tabet af Terri.

52381045

En dag præsenteres Harpo for Antoinettes fars selvbiografiske romanmanus. Faderen, Bertolt, kom til Bayeux som tysk soldat under Anden Verdenskrig, og hans manus handler om dagene omkring D-dag. Lige før 6. juni 1944 deserterede han og flygtede til byen Caen. Han mødte Antoinettes mor Cathy under englændernes bombardement få dage senere. Bertolt og Cathy blev fængslet for vold mod en tysk soldat, der befamlede liget af Cathys veninde, der ikke nåede i sikkerhed for bomberne. Bertolts historie om dagene efter D-dag er også historien om Antoinette, hvis biologiske fader viser sig at være en tysk soldat, der voldtog Cathy i fængslet.

Jo mere Harpo læser, jo mindre desillusioneret bliver han. Jo mere han lærer om Antoinettes dramatiske forhistorie, jo mindre tænker han på Terri. Bertolts romanmanus bringer Harpo ud af hans skriveblokade og gør ham i stand til at elske Antoinette.

”– så hellere en luder fra Caen” blander Harpos nutidige personudviklingshistorie med en kærlighedshistorie fra Anden Verdenskrig. Historiske fakta blandes med fiktion, ligesom i Vraas senere roman ”Haabet”. Store dele af Bertolts D-dagsmanus er gengivet i kursiv i afsnit for sig. Dermed får Bertolt og Cathys historie status som en selvstændig fortælling i fortællingen.

It’s All About Love

”Sneen faldt på Nordpolen og på Sydpolen og i Polen. Den dalede blidt over den lille sø hvor Elena engang havde lært at løbe på skøjter, og på det lille hus der lå ved siden af søen i udkanten af skoven, med udstrakte, let kuperede marker mod syd.”

”Its All About Love”, s. 84-85.

Mich Vraas roman ”It’s All About Love” (2003) foregår i en nær, men alligevel helt forandret fremtid. Det er juli, men iskoldt overalt på kloden. I New Yorks gader falder folk døde om. Ingen ved hvorfor. John er kommet til byen for skrive under på sin skilsmisse fra skøjtestjernen Elena. Parret mødtes på en tilfrosset sø i Polen, da de var ganske unge og forelskede sig hovedkulds. Nu, fjorten år senere, bor Elena i en suite på et fornemt New Yorker-hotel, hvor hun er omgivet af assistenter døgnet rundt. Da de mødes på hotellet, kan John se, at noget er galt. Elena er ikke lykkelig. Hun følger bare instrukserne fra sit personale, ført an af den brovtende manager David. Elena og John stikker af, men David har folk til at overvåge sin stjerne og finder frem til parrets skjulested. Imens bliver det gradvist koldere.

24429601

Det går op for John, at David fremstiller dubletter af Elena. Hotelsuiten er fyldt med kopier af Johns hustru, som trænes op til at træde i hendes sted. David har også sat en lejemorder på Elena og John, og nu må parret flygte, inden det er for sent. Det ender i et blodbad på isen i en træningshal, hvor dubletterne skydes ned. John redder den rigtige Elena ud i live, og de flygter, men Elenas hjerte har taget skade, præcis som de døde mennesker på gadernes. Parret ender, hvor de mødtes: på en tilfrosset sø, hvor Elena dør i Johns arme.

”It’s All About Love” er skrevet over Thomas Vinterberg og Mogens Rukovs manuskript til filmen af samme navn (2003). Det er en postapokalyptisk fortælling – det vil sige en fortælling om de sidste dage inden apokalypsen, verdens undergang. Kærlighedshistorien bruges som billede på verdens tilstand. Alt dør, folks hjerter holder op med at fungere, men ægte kærlighed er det sidste, der dør. Man følger både Johns og Elenas synsvinkel. Desuden hæver fortællingen sig op over verden i fugleperspektiv. Der er beretninger fra Uganda, hvor folk mister tyngdekraften og fra et fly, hvor Johns bror sidder og kigger ned på den tilfrosne klode. Han har fået til opgave at skrive en rapport om verdens tilstand og er dermed den i fortællingen, der har det største overblik, fysisk – fordi han er bange for at færdes på landjorden og derfor altid er i luften – og analytisk, fordi hans opgave er at kortlægge sandheden om den kolde klode.

 

 

Haabet

”Negeren lægger sig bagover, han græder stille og opgivende uden lyd. Jeg ser ned på hans tilsølede krop, det størknede blod og skarn og hans absurd tykke og lange kønslem og kan ikke lade være med at føle væmmelse. Så ryster jeg det hele af mig og vender mig og stiger med skibsdrengen i hælene op fra det infernalske mellemdæk.”

”Håbet”, s. 255.

Mich Vraas historiske roman ”Haabet” (2016) beretter i brevform om dengang, Danmark var koloniherre og drev slaverivirksomhed i Vestindien.

Året er 1803. 14-årige Maria stævner ud med Haabet fra København. Hun og faderen, skibsreder Anton Frederiksen, skal til Frederikshavn, men kaptajnen lægger ruten om. I stedet sejler Haabet direkte mod Guinea, hvor skibet skal fragte slaver over havet til De Dansk Vestindiske Øer. Et dansk slavehandelsforbud er netop trådt i kraft. Haabets last er ulovlig. Sidst Anton Frederiksen fragtede slaver var i 1787. Rejsen endte katastrofalt, da slaverne fik kontrol med skibet og tog hans og skibslægens hustruer til fange. Skibslægefruen døde, Anton Frederiksens hustru overlevede, men blev gravid. Ni måneder senere bragte en sorgtynget skibslæge en lysebrun Maria til verden.

Haabet synker ud for Skt. Thomas. Maria er en af de få i besætningen, der overlever.

52521602

I 1823 ankommer journalisten Mikkel Eide til Skt. Thomas. Han skal skrive en bog om slaveriet, som han er indædt modstander af. Eide indkvarteres hos Jan Marcussen, skibslægen, der mistede sin hustru på Haabet i 1787, og som nu ejer sukkerplantagen Solitude. Marcussen prøver på alle måder at påvirke Eides udlægning af slaveriet. Han mener, at Eides syn på de sorte er misforstået, og at han må lære slavernes sande natur at kende. Eide er splittet mellem sin vært, sit eget ærinde og med tiden også slavepigen Afi, som han forelsker sig i.

Marias dagbogsnotater og breve fra 1803 havner hos Marcussen, der overdrager dem til Mikkel Eide. Først da Eide får brevene, finder han ud af, hvilken sorg hans vært har båret på. Marcussen dør, og Eide opsøger Maria og overbringer nyheden om, at skibslægen har testamenteret sin plantage til hende.

”Haabet” består udelukkende af breve og notater fra romanens hovedpersoner, der detaljeret beskriver forholdet mellem de hvide slaveherrer og de sorte ombord på slaveskibene og i sukkermarkerne. Maria og Mikkel Eide er de primære fortællere. Vi krydser i tid mellem 1803 og 1823 med mange tilbageblik til 1787. Enkelte historiske dokumenter er gengivet, og enkelte virkelige personer indgår i handlingen. Vraa påpeger i efterskriftet, at han håber, at der ikke sker noget i romanen, der ikke kunne være sket i virkeligheden. Rammen om fortællingen tager udgangspunkt i et stykke dansk-vestindisk historie, men handlingen er opdigtet. 

Peters kærlighed

Citat

”Det var fra første færd så indlysende at jeg, den kulørte kvinde hvis bedstemor selv havde været en ufri, passede langt dårligere her på de sortes torv end den hvide generalguvernør der sad sammen med dem. Men Peter rykkede sig på bænken og vinkede mig nærmere, og jeg satte mig ved hans side. Jeg så mig rundt i kredsen, og deres øjne sagde det hele: De så på en mand de havde tillid til, en mand de elskede. Og han elskede dem. Han var deres ”Massa Peter”.”

”Peters kærlighed”, s. 334.

Mich Vraas brevroman ”Peters kærlighed” fra 2017 er en selvstændig fortsættelse til ”Haabet”. Til forskel fra Vraas første roman om slaveriet i Vestindien er hovedpersonen denne gang en virkelig, historisk person, nemlig Peter von Scholten, manden, der satte slaverne fri på De Dansk Vestindiske Øer.

En vinterdag i 1814 strander en skibsbesætning på Sprogø. Blandt dem er den unge kaptajn Scholten og den danske kong Frederik d. 6. Kongen lover Scholten en post som vejer- og postmester i Vestindien, hvis mandskabet overlever de kolde døgn på Sprogø. Løftet er ikke uden bagtanker. Kongen har nemlig planer om at alliere sig med en embedsmand, der kan smugle indtægter fra sukkerindustrien hjem til kongens elskerinde og uægte børn. Som tak for at holde tæt om beløbene, der fragtes uden om statskassen, avancerer Scholten på kort tid til generalguvernør.

53372058

I Vestindien får Scholten mange venner, både blandt sorte og hvide. Han kæmper for at forberede slaverne bedst muligt på den frihed, han håber at kunne give dem en dag. Det samme gør Maria Eide, hovedperson fra ”Haabet”, der nu driver skole for de sorte på Skt. Thomas. Hun bliver Scholtens fortrolige. Fortrolig, og i høj grad også samarbejdspartner, bliver også Scholtens elskerinde Anna Heegaard. Hun er mulat og født fri. Scholten lever sammen med hende helt frem til 1848, hvor han, efter at have sat slaverne fri under tumultariske omstændigheder, rejser hjem til sin kone i København som en syg og nedbrudt mand.

Enkelte karakterer i ”Peters kærlighed” har virkelig levet, men Vraas fortælling om, hvordan de levede deres liv, er fiktion. Romanen består – ligesom ”Haabet” – af breve og dagbogsnotater, mange skrevet af romankarakteren Scholten selv. Størstedelen af breve og notater er fiktive, og samlet set giver de en plausibel forklaring på, hvordan Scholten kan have avanceret til generalguvernør så hurtigt, og hvorfor han fik så stor opbakning fra det danske kongehus. Romanen tegner et portræt af den mand, virkelighedens Peter von Scholten måske har været: en mand der var drevet af kærlighed – til kvinder, til venner, til øerne og til magt.

Faith

”Efter at min mor for længst havde affundet sig med at skulle leve sit liv uden børn, blev hun pludselig alligevel gravid, og i sommeren 1893 fødte hun mig.
”Jeg havde aldrig mistet troen på, at det nok skulle ske,” sagde min far hver gang han fortalte historien. ”Det er derfor du hedder Faith. For den må man ikke miste; hvis man mister troen, er alt tabt.”
”Jeg troede det var håbet,” sagde jeg.
Min far smilede. ”Eller måske kærligheden,” sagde han.”

”Faith”, s. 246.

Mich Vraas romantrilogi om De Dansk Vestindiske Øer slutter med ”Faith” fra 2018. Den unge kvinde Faith Netlock er fotograf i hovedstaden på Sankt Thomas. Da øerne i 1917 overdrages til USA, er hun skeptisk, for hvad vil USA med øerne? Det bliver Faith klogere på, da amerikaneren Bear Johnson opsøger hende. Han vil fotograferes, og så ønsker han at købe Solitude – den nedlagte sukkerplantage i bjergene, som Faith til sin store overraskelse netop har arvet. Hun anede ikke, at hun var arving til noget. Men det viser sig i løbet af romanen, at meget i Faiths familiehistorie er blevet fortiet.

Bear er sendt til Vestindien af sin far, der vil trække rige amerikanere til øerne i deres ferie. Sådan siger han, men rygterne svirrer. Det siges, at amerikanerne vil bruge øerne som våben i den verdenskrig, der udspiller sig i Europa. De mange nyopkøbte ejendomme på øerne er vigtige brikker i den krigsførelse. Faith og Bear forelsker sig og taler ikke mere om Solitude, men så opsøger en ny kunde Faith. Han beder hende fotografere en ejendom uden for byen. For sent indser Faith, at det er Solitude, at kunden har opgivet falsk navn, og at hun nu er lokket i en fælde af Bears far. Han tvinger hende til at underskrive en dårlig salgsaftale og kører hende derefter til en faldefærdig landsby, hvor han beordrer hende myrdet. Faith slipper væk i sidste øjeblik.

Parallelt med Faiths historie fortælles Carl Netlocks. Han er far til Faith, og historien om ham er også historien om, hvorfor Faith er blevet den, hun er.

54471742

”Haabet”, ”Peters kærlighed” og ”Faith” tematiserer bog for bog tro, håb og kærlighed – de teologiske dyder fra Kærlighedens Højsang i Det nye testamente. Trilogien skitserer, hvordan danskerne forsøgte at bygge et samfund op i Vestindien baseret på disse dyder. Troen er i fokus i ”Faith”. I breve og dagbogsnotater beskrives det, hvordan den ene guvernør efter den anden mister troen (og forstanden og embedet). Det beskrives, hvordan danskerne forgæves forsøger at kristne de sorte slaver i den tro, at det vil gøre dem mere samarbejdsvillige. Og endelig er ”Faith” fortællingen om, hvordan Danmark til sidst opgiver troen på kolonien i Caribien.

Genrer og tematikker

Mich Vraa har været vidt omkring i genrer gennem årene, men nogle træk går alligevel igen på tværs af værkerne. Den historiske bevidsthed står stærkt i flere bøger – også i dem, der foregår langt ude i fremtiden. Vraa skriver både om fjern fortid og fremtid, og i flere værker ligger fokus på den ondskab, der kan bryde frem i os alle, når normaliteten i dagligdagen sættes til side.

Flere af Vraas fortællinger foregår i en verden i undtagelsestilstand: Om bord på et slaveskib, der har ligget for svaj i en uge, i dagene før verdens undergang, hvor folk falder som fluer og verden er blevet et koldt og hjerteløst sted, eller efter 3. Verdenskrig, hvor robotterne har overtaget verden (børnebogsserien om Yom). Når normaliteten hører op, må Vraas nøglepersoner finde en ny normalitet. Kampene udspiller sig ikke kun mellem gode og onde mennesker, men også mellem det gode og det onde i hvert enkelt menneske.

Mich Vraa skriver ligefremt, letlæseligt og med mange beskrivende og faktuelle detaljer. I ”Haabet” er slavernes forhold under transporten fra Guinea til De Dansk Vestindiske Øer beskrevet detaljeret og gruopvækkende, for selvom det er fiktion, skal læseren kunne fornemme, hvordan det kan have foregået dengang omkring år 1800. Det har Vraa selv understreget både i sit efterskrift til romanen og i interviews, for som han siger: ”Man vil gerne finde en forklaring på ondskab.” (Annette Hyllested: Vores pinlige og pinefulde fortid. Fyens.dk, 2016-09-12). Nøglen til denne forklaring er i Vraas bøger detaljerne. Han maler fortiden og fremtiden frem og gør den begribelig og grufuld i læserens nutid.

Beslægtede forfatterskaber

Thorkild Hansens romantrilogi ”Slavernes kyst” (1967), ”Slavernes skibe” (1968) og ”Slavernes øer” (1970) er en detaljeret beretning om Vestindien og danskernes slaveri her. Mich Vraa har selv forklaret, at han lænede sig op ad Hansens velresearchede trilogi i sit arbejde med ”Haabet”: ”Thorkild Hansens bøger bygger jo på en meget grundig research. Jeg kannibaliserer bare på hans og andres arbejde og ville slet ikke have tålmodighed til at lave den samme grundige research.” (Bjarne Mouridsen: Man kan ikke skrive om slavehandel uden at bruge ordet ’neger’. Information, 2016-08-30). Thorkild Hansen fik Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien i 1971.

Vraa har fortalt, at han i ”Haabet” lod sig inspirere af John Wiliams’ historiske brevroman ”Augustus”, som han for nylig havde oversat fra engelsk, da han påbegyndte arbejdet med ”Haabet”: ”Jeg synes, at det var helt genialt, at skønlitteratur om romertiden kunne virke så autentisk. Så derfor fik jeg ideen, at min egen bog skulle laves på samme måde. Så ham står jeg i kæmpe gæld til.” (Bjarne Mouridsen: Man kan ikke skrive om slavehandel uden at bruge ordet ’neger’. Information, 2016-08-30). Williams’ fremgangsmåde er på mange måder lig Vraas. Han dramatiserer virkelige historiske begivenheder gennem breve og notater, som aldrig har eksisteret. Virkelighedens Romerrige er rammen, virkelige begivenheder indgår, mens selve indholdet er fiktion.

Vraa har skrevet tre romaner sammen med Morten Hesseldahl. Hesseldahl slog siden igennem med ”Drager over Kabul” (2007), som vandt Dansk Krimiakademis pris for bedste spændingsroman. Hvor flere af Vraas bøger trækker på enten historisk materiale eller forestillinger om en ødelagt fremtidsverden, bruger Hesseldahl virkeligheden nu og her. Hans bøger er højaktuelle beretninger fra verdens brændpunkter og handler om blandt andet krig, storpolitik og fanatisk idealisme.

Bibliografi

Romaner

Vraa, Mich: Papegøjejagt. Wøldike, 1982.
Vraa, Mich: Maya. Wøldike, 1983.
Vraa, Mich: - så hellere en luder fra Caen. Brandt, 1985.
Vraa, Mich (sammen med Morten Hesseldahl): Arkivaren: the keeper of the archives. Holkenfeldt, 1992.
Vraa, Mich (sammen med Morten Hesseldahl): Blændet af mørke. Klim, 1993.
Vraa, Mich (sammen med Morten Hesseldahl): En hilsen til Gonzalo. Klim, 1995.
Vraa, Mich: It’s All About Love. Høst & Søn, 2003.
Vraa, Mich: Haabet : roman om Dansk Vestindien. Lindhardt & Ringhof, 2016. 1. del af romantrilogi om Dansk Vestindien.
Vraa, Mich: Peters kærlighed : roman om Peter von Scholten. Lindhardt & Ringhof, 2017. 2. del af: Haabet. 2. del af romantrilogi om Dansk Vestindien.
Vraa, Mich: Faith : 1665-1918. Lindhardt & Ringhof, 2018. 3. del af romantrilogi om Dansk Vestindien.

Børne- og ungdomsbøger

Vraa, Mich: Yom og robotten der ville være menneske. Stavnsager/Joker, 1985.
Vraa, Mich: Yom – de blinde ser i mørket. Joker, 1985.
Vraa, Mich: Yom – farvel til guvernøren. Joker, 1986.
Vraa, Mich: Farlig sommer. Sesam, 1990.
Vraa, Mich: Miserade: i hajens gab. Sesam, 1991.
Vraa, Mich: Ravnen i Skiplille. Klematis, 1993.
Vraa, Mich: Manden i uret. Klematis, 1994.
Vraa, Mich: I Frejas klæder. Klematis, 1994.
Vraa, Mich: Nissefælden. Klematis, 1995.
Vraa, Mich: Troldmanden, der elskede Hjerterdame. Klematis, 1995.
Vraa, Mich: Balder Blads efterår. Kroghs forlag, 2003.
Vraa, Mich (sammen med Tommy Dybbro): Sære sager, tag på oplevelse i naturen.
Vraa, Mich: Abefamilien får en lille. Kroghs forlag, 2006.

Faglitteratur

Vraa, Mich: Interno – farvel til Dan Brown. Single fra Zetland, 2013.

Om forfatterskabet

Hjemmeside

På Mich Vraas side under Dansk Forfatterforenings hjemmeside findes kontaktoplysninger plus kort biografi forfattet af Vraa selv.

Interview

Politiken interviewede Mich Vraa i forbindelse med udgivelsen af hans bogsingle Interno, der handler om hans arbejde med at oversætte Dan Brown-romanen Inferno.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mich Vraa

Kilder citeret i portrættet

Lykkegaard, Marie Hauge: Interview med Forfatterweb, januar 2017.