portræt af Sabitha Söderholm
Foto: Eliyah Mesayer

Sabitha Söderholm

cand.mag. Anne Vindum, juli, 2023.
Top image group
portræt af Sabitha Söderholm
Foto: Eliyah Mesayer

Sabitha Söderholm skriver sanseligt og poetisk om tabte kærlighedsforbindelser, kolonihistorie og duften af karryblade og natblomstrende jasmin. I både debuten ”Chellam” og i den omsorgsfulde ”Månens urt”, begge fra 2022, holder hun blikket fast på det, der binder os sammen og det, der definerer vores identitet. Og det blik lander ikke sjældent på naturen, så overdådig og rituelt genkommende, den er. Om det er velkendte bøgeklædte kyster eller Tamil Nadus røde jord, er der en hengivenhed og taknemmelighed over at få lov at være del af dette større, som gemmer på sit eget kloge sprog.

135053015

 

Blå bog

Født: 1989, Indien.

Uddannelse: Bachelor fra Kunstakademiet, 2022.

Debut: Chellam. Gads Forlag, 2022.

Litteraturpriser: Årets talent ved Blixenprisen, 2023.

Seneste danske udgivelse: Månens urt : Brudstykker. OVBIDAT, 2022.

Inspiration: Audre Lorde.

 

 

 

 

 

Videoklip

Sabitha Söderholm læser op fra ”Chellam”. I DO ART Agency, 2022.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg læser om, hvordan briterne hængte dem, der modsatte sig kolonimagten, i banyantræets grene. Dette hellige træ, hvorunder folk fandt skygge og hvile, dette hellige træ, der tilbedtes, i det hængte de dem. Grenene gror ned mod jorden, skaber nye stammer og evigheder. Jeg læser om disse kroppe hængende fra trækronerne, forsøger at forvandle dem til evige grene, der gror ned i jorden og bliver en del af dette vandrende træ.”
”Chellam”, s. 60.

Sabitha Söderholm er født i Indien i 1989 og vokset op i Danmark. Den identitetsmæssige dobbelthed har hun udfoldet i blandt andet sin debutbog ”Chellam” fra 2022. Forfatteren var 19 år, da hun første gang besøgte Indien, hvor hun er adopteret fra. Senere er hun flere gange rejst tilbage, og i 2017 genmødte hun sin mor for første gang.

I 2019 kom Sabitha Söderholm ind på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København, hvorfra hun blev bachelor i 2022, og om sin relation til billedkunst fortæller hun i et interview til I DO ART: ”Da jeg var lille, tænkte jeg aldrig, at billedkunsten var tilgængelig for mig, men det ændrede sig pludseligt, da jeg begyndte at rejse til Indien. Jeg blev opmærksom på materialer, objekter og sanser på en helt ny måde,” (…) “Da jeg kom til Tamil Nadu, hvor jeg er født, oplevede jeg, hvordan farverne er presente alle vegne. Vimpler og ting der glimter, kvinderne i deres sarier. Der var bare nogle ting, der faldt i hak – f.eks. at jeg altid har elsket at indrette mig med plastikblomster, mange farver og glimmer. Jeg vidste bare ikke hvorfor.” (Rikke Luna og Matias: Sabitha Söderholm: Kan sorgen blive noget, vi deler? Idoart.dk, 2022-10-19).

I 2022 udkom også den lille tekstsamling ”Månens urt” om sorg, og i 2023 har hun bidraget med et essay til samlingen ”Afbrydelsen”. Ud over de litterære udgivelser tæller Söderholms kunstneriske virke mere performative udtryk som lydværker og bålsamlinger, som hun blandt andet har lavet til udstillingen Soil. Sickness. Society på kunsthallen Rønnebæksholm. Hun har også lavet en workshop i rituel brevskrivning, og på Roskilde Festival 2023 afholdt hun sammen med sin mand Albert Scherfig en teceremoni med bål, krydderier og tekster om kolonialiseringens tehistorie. En overordnet ramme for hendes arbejde er henvendelsen: ”Jeg arbejder meget med henvendelser. Alle mine tekster og de ting, jeg har lavet i mere performanceagtige sammenhænge, er henvendt til nogen.” (Bodil Skovgaard Nielsen: Sabitha Söderholm vil skabe et forrådskammer af omsorgsfulde ord. Information, 2023-06-26).

Ved Blixenprisen 2023 modtog Sabitha Söderholm en Blixenpris for Årets Talent, hvilket juryen motiverede således: ”Planteriget står centralt, syrener såvel som mangrover. Tonen er sanselig, sart, men tag ikke fejl: Blomsterbladsblidt hudflettes udbytning. Er det overhovedet muligt at skrive kolonialisme- og adoptionskritisk økopoesi med hjertegribende, afvæbnende ømhed og ynde? Ja.” (blixenprisen.dk).

”Chellam” var blandt de sidste fem finalister til Bogforums debutantpris i 2022, og ”Månens urt” blev nomineret til Poesiens pris i 2022.

Sabitha Söderholm er bosat på Møn.

Chellam

”Agni er ildguden. På jorden som ild, i himlen som lynild, i universet som solen. Alt det, der brænder. Amma fører mig hen til stenalteret i den anden ende af haven. Nu vækker vi Saraswati. Jeg tænder lys og røgelse, amma ringer med klokken og synger på tamil. Var det de sange, jeg nu har glemt? Saltkrystal, palashtræ, gurkemeje og peber.”
”Chellam”, s. 46.

I 2022 udgav Sabitha Söderholm sin debutbog, ”Chellam”, der i lyrik og prosa beskriver en kvindes første møde med sin amma, sin biologiske mor i Indien. Chellam betyder ”min kære” på tamil og er ofte det, forældre kalder deres børn.

Uden at kunne tale hinandens sprog tager mor og datter ud i den natur, der kendetegner Tamil Nadu i det sydlige Indien, og med kroppen og nærværet og sanserne vækket kan de to kvinder møde hinanden: Amma viser kvinden, hvordan hun i templet skal folde sine hænder til en skål og samle røgen over sit ansigt, hun sætter jasminranker fast i hendes hår og binder hendes sari spejlvendt, da hun aldrig har klædt andre på end sig selv. Der er en omsorg og en kærlighed i deres fælles bevægelser, og en nedarvet viden, der kun kan gives videre gennem kroppen.

62910615

Den gennemgående opmærksomhed på planter, frø, fugle, bær og bjergarter handler om både farver, dufte og smage samt funktion og betydning, praktisk og spirituelt. Både menneske og natur er naturligt indlejret i og påvirket af ild og hav og sol og nat i et cirkulært rum, hvor alt er forbundet og alt giver næring videre. Med en nysgerrig detaljerigdom skrives frøstande, jordfarver og frugtfornemmelser frem med en sanselighed, der også spørger til kroppens erindring. For hvis kroppen har erfaret noget, som sindet ikke kan huske, er det jo stadig en erfaring, der sidder i kroppen. Kvindernes bevægelser mod hinanden etablerer en ny forbindelse, der rækker ud over det tabte sprog og en tabt fælles erfaring af rutiner omkring madlavning, høst og ritualer. Når kvinden hjemme i sit eget land forsøger at efterligne ammas bevægelser i køkkenet, bliver det ikke det samme. Hun kan heller aldrig finde alle de rigtige krydderier, så forsøgene på at trække moderen hjem lykkes aldrig helt.

Udover de relationelle og naturbårne spor er der en kritisk bevidsthed om den kolonialisering, der har påvirket – og stadig påvirker – menneske og natur. Og der er anvisninger af, hvordan byerne sikres mod det kommende stigende havniveau. På den måde blander det næsten sakralt eviggyldige natursyn sig med konkret kolonihistorie og klimaviden i dette overmåde sanselige og menneskelige kærlighedsskrift.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Chellam"