Baggrund

Citat
”Jeg læser om, hvordan briterne hængte dem, der modsatte sig kolonimagten, i banyantræets grene. Dette hellige træ, hvorunder folk fandt skygge og hvile, dette hellige træ, der tilbedtes, i det hængte de dem. Grenene gror ned mod jorden, skaber nye stammer og evigheder. Jeg læser om disse kroppe hængende fra trækronerne, forsøger at forvandle dem til evige grene, der gror ned i jorden og bliver en del af dette vandrende træ.”
”Chellam”, s. 60.

Sabitha Söderholm er født i Indien i 1989 og vokset op i Danmark. Den identitetsmæssige dobbelthed har hun udfoldet i blandt andet sin debutbog ”Chellam” fra 2022. Forfatteren var 19 år, da hun første gang besøgte Indien, hvor hun er adopteret fra. Senere er hun flere gange rejst tilbage, og i 2017 genmødte hun sin mor for første gang.

I 2019 kom Sabitha Söderholm ind på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København, hvorfra hun blev bachelor i 2022, og om sin relation til billedkunst fortæller hun i et interview til I DO ART: ”Da jeg var lille, tænkte jeg aldrig, at billedkunsten var tilgængelig for mig, men det ændrede sig pludseligt, da jeg begyndte at rejse til Indien. Jeg blev opmærksom på materialer, objekter og sanser på en helt ny måde,” (…) “Da jeg kom til Tamil Nadu, hvor jeg er født, oplevede jeg, hvordan farverne er presente alle vegne. Vimpler og ting der glimter, kvinderne i deres sarier. Der var bare nogle ting, der faldt i hak – f.eks. at jeg altid har elsket at indrette mig med plastikblomster, mange farver og glimmer. Jeg vidste bare ikke hvorfor.” (Rikke Luna og Matias: Sabitha Söderholm: Kan sorgen blive noget, vi deler? Idoart.dk, 2022-10-19).

I 2022 udkom også den lille tekstsamling ”Månens urt” om sorg, og i 2023 har hun bidraget med et essay til samlingen ”Afbrydelsen”. Ud over de litterære udgivelser tæller Söderholms kunstneriske virke mere performative udtryk som lydværker og bålsamlinger, som hun blandt andet har lavet til udstillingen Soil. Sickness. Society på kunsthallen Rønnebæksholm. Hun har også lavet en workshop i rituel brevskrivning, og på Roskilde Festival 2023 afholdt hun sammen med sin mand Albert Scherfig en teceremoni med bål, krydderier og tekster om kolonialiseringens tehistorie. En overordnet ramme for hendes arbejde er henvendelsen: ”Jeg arbejder meget med henvendelser. Alle mine tekster og de ting, jeg har lavet i mere performanceagtige sammenhænge, er henvendt til nogen.” (Bodil Skovgaard Nielsen: Sabitha Söderholm vil skabe et forrådskammer af omsorgsfulde ord. Information, 2023-06-26).

Ved Blixenprisen 2023 modtog Sabitha Söderholm en Blixenpris for Årets Talent, hvilket juryen motiverede således: ”Planteriget står centralt, syrener såvel som mangrover. Tonen er sanselig, sart, men tag ikke fejl: Blomsterbladsblidt hudflettes udbytning. Er det overhovedet muligt at skrive kolonialisme- og adoptionskritisk økopoesi med hjertegribende, afvæbnende ømhed og ynde? Ja.” (blixenprisen.dk).

”Chellam” var blandt de sidste fem finalister til Bogforums debutantpris i 2022, og ”Månens urt” blev nomineret til Poesiens pris i 2022.

Sabitha Söderholm er bosat på Møn.