Portræt af Chigozie Obioma
Foto: Nikki Moore

Chigozie Obioma

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, maj 2024. Blå bog og bibliografi opdateret juni 2024.
Top image group
Portræt af Chigozie Obioma
Foto: Nikki Moore

Chigozie Obioma debuterede i 2015 med ”Vi var fiskere”, som blev indstillet til den prestigefyldte The Booker Prize. Romanen handler om broderkærlighed, en skæbnesvanger profeti og dens fatale konsekvenser. Familiefortællingen indeholder samtidig en skildring af Nigeria i 1990’erne. Siden fulgte en moderne Odysseen-fortælling om en fattig fjerkræavler og hans kærlighed til kvinden Ndali i romanen ”Fuglenes gråd”. Obioma trækker her på den nigerianske igbo-kulturs kosmologi og lader historien blive fortalt af den mandlige hovedpersons særlige skytsånd, hans chi.

 

138587967

 

Blå bog

Født: 1986, Akure i Nigeria.

Uddannelse: Universitetsstudier i engelsk litteratur og kreativ skrivning fra Cyprus International University og University of Michigan.

Debut: The Fishermen, 2015. Roman.

Litteraturpriser: FT/OppenheimerFunds Emerging Voices prize for African and Middle Eastern Fiction, 2015. NAACP Image Award for Outstanding Literary Work – Debut Author, 2016. L.A. Times Book Prize, 2016. Internationalen Literaturpreis, 2020.

Seneste udgivelse: Vejen til landet. Forlaget Klim, 2024. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.

Inspiration: Græske tragedier, Shakespeare-skuespil, igbo-kosmologi, Amos Tutuola og Chinua Achebe.

 

 

Videoklip

Chigozie Obioma læser op fra sin bog ”An Orchestra of Minorities” (”Fuglenes gråd”) og fortæller herefter om bogen. The Booker Prize, 2019.

Artikel type
voksne

Baggrund

”I den fjerde måned efter mødet med kvinden på broen holdt min vært næsten op med at sørge. Ikke sådan, at han var glad nu, for selv sømmene på hans bedste dages klæder havde flossede tråde af sorgfuldt mørke. Det var mere, at han var levende igen, åben for glædens muligheder.”
”Fuglenes gråd”, s. 35.

Chigozie Obioma blev født i 1986 i Akure i Nigeria, hvor han voksede op med sin familie. Under sin opvækst talte han engelsk og de nigerianske sprog igbo og yoruba. Chigozie Obiomas far havde arbejdet hårdt for at finansiere sin uddannelse og blive bankmand, og forældrene lagde stor vægt på at opmuntre deres børn til at uddanne sig og vælge vellønnede professioner. Forældrene tilhørte en protestantisk kirke, men især morens kendskab til den afrikanske igbo-religion spillede en rolle i barndomshjemmet.

Chigozie var det femte barn i en søskendeflok på tolv og den af børnene, som holdt særligt meget af at høre sin far fortælle historier, og som læste bøger, så snart han så sit snit til det. En af de bøger, som gjorde et stort indtryk på den unge Chigozie, var romanen ”The Palm-Wine Drinkard” (”Palmevinsdrankeren”) af den engelsksprogede nigerianske forfatter Amos Tutuola. Som ung var Obioma også fascineret af græsk mytologi og britisk litteratur. På trods af sin tidlige interesse for litteratur valgte Chigozie Obioma at læse til ingeniør i Nigeria, men blev aldrig fanget af studiet, som han ikke gennemførte. Chigozie Obioma havde herefter planer om at studere i Storbritannien, men fik sin visumansøgning afvist.

Han tog derfor til Cypern, hvor han læste engelsk litteratur på Cyprus International University. Mens han boede på øen i Middelhavet, skrev han i et længerevarende anfald af hjemve det første udkast til ”The Fishermen” (2015) (”Vi var fiskere”, 2016), som bl.a. er en hyldest til broderskab, trækker på en mundtlig fortælletradition og har referencer til igbo-kulturen. Romanen gav den 28-årige Obioma et internationalt gennembrud, blev nomineret til flere priser og er oversat til mere end 30 sprog. Chigozie Obioma har siden taget en master på University of Michigan og skrevet flere bøger, noveller og essays. I 2021 var han del af det dommerpanel, der uddelte The Booker Prize, og han er i dag bosat i Lincoln i den amerikanske delstat Nebraska. Ved siden af sit forfatterskab har Obioma siden 2021 undervist i litteratur og kreativ skrivning på University of Nebraska-Lincoln.

Vi var fiskere

”Mors bestræbelser på at hele sin søn, Ikenna, prellede fuldstændig af på ham. For profetien var, som et rasende udyr, gået amok og var i gang med at ødelægge hans sind med samme voldsomhed som et vanvid og fik ham til at rive tegninger ned, smadre vægge, tømme skabe, vende borde på hovedet.”
”Vi var fiskere”, s. 110.

Chigozie Obiomas roman ”The Fishermen” fra 2015 (”Vi var fiskere”, 2016) foregår i 1990’ernes Nigeria og handler om familien Ugwu, som rammes af en grum profeti. Fortællingen begynder med ordene ”Vi var fiskere: Mine brødre og jeg blev fiskere i januar 1996”.

De fire ældste drenge i familien har et tæt forhold til hinanden, men broderkærligheden udfordres, da de konfronteres med en forudsigelse om, at den ældste bror vil blive dræbt af en af sine brødre. Det foruroligende varsel kommer fra byens gale mand Abulu og kommer til at ændre alt i familien. Profetien – med ekkoer fra antikkens mytologi eller et Shakespearedrama – påvirker brødrenes indbyrdes tillid til hinanden og starter en lavine, som resulterer i et drab, et selvmord og til sidst en fængselsdom, da den grumme skæbne skal hævnes.

52521629

Romanen er en jeg-fortælling med indre synsvinkel fortalt af familiens fjerdeældste søn, Ben. Historien er en kronologisk fortælling, men fortalt i tilbageblik og med en fortæller, som undervejs bryder ind med kommentarer, set fra et senere perspektiv: ”Tanken var dog endnu ikke fuldt dannet hos mig dengang” (s. 64).

Obiomas fortælling om en families skæbne bliver også en skildring af de politiske, økonomiske og religiøse modsætninger i Nigeria, herunder en historie om den traditionelle kosmologi og overtro i landet. En persons skytsånd, dets chi, er en vigtig kilde til forståelse af det enkelte menneske, og troen på en gal mands evne til at forudse kommende katastrofer er stor.

Romanen er kendetegnet ved en brug af billedsprog, som ikke blot skildrer historiens figurer ved at sammenligne dem med dyr; en spurv, et møl, en hejre. Metaforer er også en vigtig del af den måde, fortællingens begivenheder skildres på: ”Håbet var en haletudse: Den ting, man fangede og tog med sig hjem i en dåse, men som døde kort tid efter.” (s. 250) eller ”Når man forsøgte at se ind i fremtiden, var der intet at se; det var som at se ind i et andet menneskes øregang.” (s. 270-271).

Romanen blev i 2018 omskabt til et teaterstykke instrueret af den nigeriansk-britiske instruktør Gbolahan Obisesan. Stykket blev opsat i USA og Sydafrika.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Vi var fiskere"

Fuglenes gråd

”Kærlighed får man ikke uden videre bugt med, når først den har taget bolig i et hjerte. Jeg har set det mange gange. Og et chi kan kun komme med forslag i et vist omfang, før de bliver tvangsforanstaltninger. Et chi kan ikke tvinge sin vært til noget, end ikke stillet over for de værste farer.”
”Fuglenes gråd”, s. 340.

I 2019 udkom Chigozie Obiomas roman ”An Orchestra of Minorities” (”Fuglenes gråd”, 2019). Bogen handler om den fattige fjerkræavler Chinonso, som forelsker sig i den velhavende men sorgfulde kvinde Ndali, som han en aften redder fra at begå selvmord på en af byens broer. Da de siden mødes igen og bliver kærester, er det ikke med Ndalis families gode vilje. Det får Chinonso til at sælge alt, hvad han ejer og drage til Cypern for at få en universitetsuddannelse og dermed blive værdig til at gifte sig med den kvinde, han elsker. Han bliver dog snydt af den mand, han har betalt for at ordne alt det praktiske, og det er kun begyndelsen på de problemer, der venter forude. Fortvivlet kæmper han mod en uafvendelig række af hændelser for at kunne vende tilbage til sit hjem og til Ndali.

Også i denne roman spiller både den oprindelige nigerianske kultur og påvirkningen fra den vestlige verden en rolle.

47313058

Bogens første sider indeholder et kort over igboernes kosmologi og en grafisk gengivelse af menneskets indretning ifølge denne verdensopfattelse. Obioma har desuden valgt en usædvanlig fortælleposition, da historien ikke er fortalt af den mandlige hovedperson selv, men af hans chi, hans igbo-skytsånd, som har sine egne meninger og erfaringer, selv om den nu opholder sig i Chinonsos krop.

Skytsånden er reinkarneret fra tidligere forfædre: ”Et chi er et kildevæld af erindringer – en omvandrende akkumulering af mange livscyklussers eksistens.” (s. 99). Det store problem for både menneske og skytsånd er dog, at ingen af dem formår at se ind i fremtiden, som Chinonsos chi med beklagelse må konstatere: ”Havde de rådet over denne evne, ville rigtig mange katastrofer nemt kunne undgås!” (s. 300).

Med sin moderne tragedie skildrer Obioma sit lands oprindelige kultur og traditioner, men også påvirkning fra det, hans chi kalder Den Hvide Mand. Et metaforisk billedsprog et vigtigt element, ligesom ordsprog eller lignelser fra forfædrene indgår som forklaringer på fortællingens hændelser eller figurernes sindstilstand: ”Som fædrene i gammel tid sagde, kendes en fisk, der er blevet rådden, på lugten af dens hoved.” (s. 222) eller ”De store fædre siger i deres naturalistiske visdom, at en mus ikke med åbne øjne kan gå i en fælde, der er stillet for den.” (s. 234).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Fuglenes gråd"

Genrer og tematikker

Chigozie Obioma skildrer i sin debutroman ”Vi var fiskere” et Nigeria, som både er præget af sin oprindelige kultur og af vestlig indflydelse. Romanen trækker på såvel den europæiske romantradition som mundtlig historiefortælling, bibelreferencer og græske tragedier. Et kendetegn ved forfatterskabet er også Obiomas brug af overleverede lignelser og billedsprog.

Debutromanen har familiebånd og broderskab, men også frygt og splittelse som centrale tematikker. Bogen handler om en familie, der går i stykker på grund af en en lokal galnings profeti om brodermord. En af pointerne i bogen er, at profetien går i opfyldelse, fordi brødrene tror på den: ”Jeg ville undersøge, hvad der kan få enhver enhed – en familie eller et land – til at splintres, og kom frem til, at frygt er den mest lammende følelse af alle,” forklarer Obioma og understreger, at familiefablen i overført betydning også handler om Nigeria og efterdønningerne af den britiske kolonisering: ”Profetien, som Nigeria lider under, er den, som briterne fortalte os, da de kom: At vores unikke afrikanske og demokratiske styreform med ældsteråd i hver landsby var en tilbagestående og uciviliseret måde at leve på.” (Jannie Schjødt Kold: Afrikansk fisk på krogen. Weekendavisen, 2016-08-19).

I både debutromanen og Obiomas anden roman, ”Fuglenes gråd”, indgår de nigerianske sprog igbo og yoruba sammen med det engelske sprog. I den nigerianske igbo-kultur er det åndelige og det konkrete i verden tæt forbundet, og troen på reinkarnation og det enkelte menneskets iboende skytsånd, dets chi, spiller en stor rolle i især ”Fuglenes gråd”, der handler om en fattig fjerkræavler og hans kamp for sin kærlighed til en kvinde fra et andet samfundslag. Det er en moderne tragedie inspireret af igboernes litterære tradition, da den er fortalt af hovedpersonens skytsånd. Chigozie Obioma formidler her sit lands tro på det spirituelle gennem sit værks fortællestemme. Forfatteren forklarer, at han har ønsket at fortælle en historie, som gør læseren klogere på igbo-kulturen: ”Jeg ville skrive en roman, der udbreder kendskabet til chi og den nigerianske kosmologi. Og jeg ville skrive den særlige historie om denne fattige hønsefarmer, og ville undersøge tanken om en persons livsbane og skæbne. Og hvad vil være det bedste medie, hvis ikke det er hans chi, som har været hos ham, fra før han blev født.” (Bjarne Nørum: Afrikansk forfatter: Ånder fra fortiden kan være højst virkelige i nutiden. Kristeligt Dagblad, 2019-12-07).  

Beslægtede forfatterskaber

Chigozie Obiomas forfatterskab trækker på klassiske mytologiske fortællinger, historier fra Bibelen og William Shakespeare-tragedier, når han f.eks. giver sig i kast med en fortælling, hvis omdrejningspunkt er profetien om, at en families ældste søn vil komme af dage ved sin egen brors hånd. Han skildrer samtidig igbo-kulturen i sine romaner, og ifølge forfatteren har igbo-kulturen et mytefælleskab med både græsk mytologi og Shakespeare: ”Det er ambitiøse ting, jeg har gang i, når jeg argumenterer for, at både Shakespeare og græske myter har et ekko i igbokulturen. Men de historier, folk fortalte i landsbyen, hvor min far voksede op, handlede altid om, at skæbnen indhenter én.” (Tine Maria Winther: Guderne hænger stadig ved. Politiken, 2016-08-12).

Derudover ligger forfatterskabet i forlængelse af nogle af Afrikas store romanforfattere. Chigozie Obioma har selv fremhævet romanen ”The Palm-Wine Drinkard” fra 1952 (”Palmevinsdrankeren”, 1962) som en af de bøger, der gjorde stort indtryk på ham som ung læser, og som har været en inspirationskilde for ham. Romanen er skrevet af den engelsksprogede nigerianske forfatter Amos Tutuola, udspringer af yorubakulturens mytologi og folkeeventyr og handler om en tilfangetaget kvinde, der bevogtes af en tudse og befries af en palmevinsdranker. En anden forfatter, som Obioma kan siges at være beslægtet med, er nigerianske Chinua Achebe, som også skrev på engelsk og i sine bøger skildrede Nigerias historie fra før landet var koloni og op til det 20. århundrede. Chinua Achebe er bl.a. kendt for romanen ”Things Fall Apart” fra 1958 (”Alt falder fra hinanden”, 1986). En tredje nigeriansk forfatter er Ben Okri, som også er kendt for at inddrage myter og den spirituelle åndeverden fra Nigeria i sine bøger, Ben Okri fik sit gennembrud i 1991 med bogen ”The Famished Road” (”Sultens vej”, 1993). Endelig er den nigeriansk-amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie bl.a. kendt for romanen ”Half of a Yellow Sun”, 2006 (”En halv gul sol”, 2017). Endelige er Chigozie Obioma også blevet sammenlignet med den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong'o, som både er kendt for sine romaner og et erindringsværk i tre bind, der starter med bogen ”Dreams in a Time of War: A Childhood Memoir” fra 2010 (”Drømme i krigens tid: Barndomserindringer”, 2015.

Bibliografi

Romaner

Obioma, Chigozie:
Vi var fiskere. Klim, 2016. (The Fishermen, Little, Brown and Company, 2015). Oversat af Ninna Brenøe.
Obioma, Chigozie:
Fuglenes gråd. Klim, 2019. (An Orchestra of Minorities, Little, Brown and Company, 2019). Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.
Obioma, Chigozie:
Vejen til landet. Forlaget Klim, 2024. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Chigozie Obioma