Vi var fiskere

Citat
”Mors bestræbelser på at hele sin søn, Ikenna, prellede fuldstændig af på ham. For profetien var, som et rasende udyr, gået amok og var i gang med at ødelægge hans sind med samme voldsomhed som et vanvid og fik ham til at rive tegninger ned, smadre vægge, tømme skabe, vende borde på hovedet.”
”Vi var fiskere”, s. 110.

Chigozie Obiomas roman ”The Fishermen” fra 2015 (”Vi var fiskere”, 2016) foregår i 1990’ernes Nigeria og handler om familien Ugwu, som rammes af en grum profeti. Fortællingen begynder med ordene ”Vi var fiskere: Mine brødre og jeg blev fiskere i januar 1996”.

De fire ældste drenge i familien har et tæt forhold til hinanden, men broderkærligheden udfordres, da de konfronteres med en forudsigelse om, at den ældste bror vil blive dræbt af en af sine brødre. Det foruroligende varsel kommer fra byens gale mand Abulu og kommer til at ændre alt i familien. Profetien – med ekkoer fra antikkens mytologi eller et Shakespearedrama – påvirker brødrenes indbyrdes tillid til hinanden og starter en lavine, som resulterer i et drab, et selvmord og til sidst en fængselsdom, da den grumme skæbne skal hævnes.

52521629

Romanen er en jeg-fortælling med indre synsvinkel fortalt af familiens fjerdeældste søn, Ben. Historien er en kronologisk fortælling, men fortalt i tilbageblik og med en fortæller, som undervejs bryder ind med kommentarer, set fra et senere perspektiv: ”Tanken var dog endnu ikke fuldt dannet hos mig dengang” (s. 64).

Obiomas fortælling om en families skæbne bliver også en skildring af de politiske, økonomiske og religiøse modsætninger i Nigeria, herunder en historie om den traditionelle kosmologi og overtro i landet. En persons skytsånd, dets chi, er en vigtig kilde til forståelse af det enkelte menneske, og troen på en gal mands evne til at forudse kommende katastrofer er stor.

Romanen er kendetegnet ved en brug af billedsprog, som ikke blot skildrer historiens figurer ved at sammenligne dem med dyr; en spurv, et møl, en hejre. Metaforer er også en vigtig del af den måde, fortællingens begivenheder skildres på: ”Håbet var en haletudse: Den ting, man fangede og tog med sig hjem i en dåse, men som døde kort tid efter.” (s. 250) eller ”Når man forsøgte at se ind i fremtiden, var der intet at se; det var som at se ind i et andet menneskes øregang.” (s. 270-271).

Romanen blev i 2018 omskabt til et teaterstykke instrueret af den nigeriansk-britiske instruktør Gbolahan Obisesan. Stykket blev opsat i USA og Sydafrika.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Vi var fiskere"