”Rød mand/Sort mand” fra 2018 er anden roman i Kim Leines planlagte trilogi om Grønland og kan læses som en art prequel til ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Vi befinder os i 1720’erne, hvor en aldrende Kong Frederik den 4. har sat gang i det danske koloniprojekt i Grønland. Ligesom den foregående roman er denne bygget op i tre dele, indrammet af en prolog og epilog.
I første del sættes koloniens hold: 24 straffefanger fra Bremerholmen i København tvangsgiftes med 24 prostituerede kvinder og skibes afsted. De skal udgøre rygraden i den planlagte koloni. Herefter skildrer anden del de første barske år af koloniprojektet. 23 ud af de 24 par overlever ikke de tre første år.
53969127
Tredje del, der bærer titlen ”fædre og sønner”, åbner for alvor op for romanens tema, med en omsiggribende koppeepidemi som bagtæppe. Her handler det nemlig om alt det, der går i arv i kraft af de forkvaklede og forviklede relationer, der knytter koloniens beboere sammen. Særligt forholdet mellem den røde mand, åndemaneren Aappaluttoq, og den sorte mand, koloniens hårdhændede missionær, præsten Hans Egede, står som værkets egentlige knudepunkt. Tidligt i romanen hører vi, hvordan Egede stjæler åndemanerens søn, kristner ham og gør ham til sin egen. Denne søn, der som ung mand møder sin død og fortabelse strandet mellem sine to ”fædres” verdener, er et afgørende punkt i fortællingen og bliver en afgørende faktor for Aappaluttoq.
Men også for Hans Egede, der hen imod slutningen af sin livsbane vakler i forhold til den tro og livsførelse, han med hård hånd har prædiket over for de grønlandske hedninge. Relationen mellem Aappaluttoq og Hans Egede er således også selve billedet på forholdet mellem koloniherren og den kolonialiserede. Og det er en kritisk beskrivelse af, hvordan en stålsat og overlegen religiøs ideologi langsomt krakelerer i mødet med det barske liv på Grønland.
Romanen er polyfon, dvs. at fortællingen udfolder sig gennem en lang række stemmer. De skiftende fortællerpositioner lader os som læsere se begivenhederne i et vekslende lys alt efter øjnene, der ser, og stemmen, der beretter. Dog indtager åndemaneren Aappaluttoq en særlig placering, da han som fortæller og som mystisk shamanistisk figur er i stand til at bevæge sig frit i tid og rum og på denne måde går bag om de andre personer i fortællingen. Med sin evne til overskridelse knytter han en række af de andre figurers individuelle skæbnebaner sammen og giver romanen dens fortællermæssige ramme.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om Rød mand/Sort mand