Dansk Standard

Citat
”Ondskabens problem. Hvad gør man ved den? Man kan ikke dræbe den, for det gør den kun stærkere. Man kan ikke flygte fra den, for den følger bare efter. (…) Måske kan vi mennesker i virkeligheden ikke undvære den? Måske er menneskets største udfordring at lære at finde en fred i at ondskaben er til?”
”Dansk Standard”, s. 270-271.

I 2019 udkom Kim Leines ottende roman ”Dansk Standard”, der åbner et nyt spor i forfatterskabet. Romanen er en absurd horrorhistorie, der er lige dele grum, ulækker og morsom.

Fortællingen er lagt i hænderne på det traumatiserede søskendepar Morten og Mette, der på skift fra en 1. persons fortællerposition beretter om begivenhederne.

Morten kalder sig E i et forgæves forsøg på at indhylle sig i normalitetens usynlighed og undslippe den fortrængte fortid. Han arbejder i Dansk Standard, et firma der har ”specialiseret sig i at standardisere verden”, og som romanen har fået navn efter. Søsteren Mette er læge og samtidig kronisk suicidal. Hun forsøger med egne ord ’at dræbe sit syge sind ved at skære i sit raske kød’. Hvis Morten bekæmper traumet ved fortrængning, er Mettes strategi den direkte konfrontation. Hun finder stor tilfredsstillelse i at rode med andres lemlæstelser og åbne sår for ikke at skulle forholde sig til sine egne sjælelige skader.

47219027

Begge søskende er martrede af en grum familiefortid med incestuøse overgreb, som på absurd og overnaturlig vis gradvist rulles ud for læseren. Her kommer det okkulte selskab, Teosofisk Verdensuniversitet, som begge søskende kommer i kontakt med, ind i billedet. Selskabet arbejder nemlig i al hemmelighed med at bringe afdøde tilbage til livet i en slags reinkarnationer. Og det er ingen anden end Mette og Mortens tidligere overgrebsmand onkel Thomas, der via mystiske eksperimentale tiltag bliver bragt tilbage til livet. Og for at det ikke skulle være nok, er onkel Thomas ikke bare onkel, men faktisk også biologisk far til Mette og Morten.

Det er ud af denne plotmæssige ramme, at det på én gang vanvittigt klamme og humoristiske opstår – som da E bliver voldtaget af den mærkelige hund Pivskid, han har købt i et hundeinternat, og som faktisk viser sig at være en reinkarnation af netop onkel Thomas.

Horrorgenren er en helt ny facet ved Kim Leines forfatterskab, men romanen trækker samtidig klare tråde helt tilbage til forfatterskabets start. Det gælder særligt skildringen af personer martrede af fortiden og dens grumme incestuøse overgreb.