Den katolske kirke og den kristne tro spillede en central rolle for dansk kultur og litteratur i middelalderen, som regnes for at strække sig fra kristendommens indførelse omkring år 1050 til reformationen i 1536. Kirken havde store biblioteker, oprettede de første skoler og universiteter, og latin var det fælleseuropæiske skriftsprog, som alle lærde skrev på. Derfor er Danmarks første danmarkshistorie også skrevet på latin.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om arbejdet med de historiske romaner om Hildegaard af Bingen.
Saxo Grammaticus’ ”Gesta Danorum”er periodens vigtigste litterære værk. Den handler om det danske folks bedrifter, og de mange fortællinger hylder og forherliger især den danske kongerække. Man mener, at teksten er skrevet mellem 1185-1220, men den blev først oversat til dansk i 1575. En af historierne handler om den jyske Amleth, der lader som om han er sindssyg og hermed kløgtigt formår at hævne sin fars morder og blive konge. William Shakespeares klassiske drama ”Hamlet” (1601) er bygget på denne historie. Saxos danmarkskrønike er bl.a. tilegnet den danske biskop Anders Sunesen (1167-1228), der var en anden af tidens skriftkyndige mænd. Hans håndbog for præster ”Hexaëmeron” består af 8040 latinske heksameterlinjer om synd, tilgivelse, kristendommens historie og anden teologisk viden.
Den brede befolkning kunne hverken latin eller læse, så deres primære kilde til bibelhistorierne var de mange kalkmalerier, som prydede de nyopførte kirker. Blandt den lavadelige overklasse var de såkaldte ballader populære. Det var episke danseviser, som blev fremført af en troubadour, mens folk dansede og sang med på omkvædet. Viserne inddeles i forskellige kategorier, f.eks. kæmpeviser, trylleviser, historiske viser og ridderviser. ”Ebbe Skammelsen” er en dramatisk riddervise om Ebbe fra Thys tragiske skæbne. Broren Peter lokker Ebbes forlovede Adelus til at gifte sig med ham ved at lyve om, at Ebbe er død. Da Ebbe vender hjem, dræber han dem begge og bliver fredløs. Kærlighedsrelaterede konflikter med drabelige konsekvenser er karakteristisk for viserne. Trylleviserne rummer derudover også overnaturlige elementer, som i ”German Gladensvend” hvor en trold narrer dronningen til at forære ham sit ufødte barn.
Længe efter middelalderen forblev den middelalderlige visedigtning populær, og flere af de ca. 500 folkeviser, der er bevaret, er nedskrevet i poesibøger som ”Hjertebogen” fra 1500-tallet, der er bevaret på Det Kongelige Bibliotek. Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen optog i begyndelsen af 1900-tallet flere jyske visesangere på fonograf, ligesom hans vandringer på den jyske hede har haft unik betydning for nedskrivningen af de folkeeventyr og sagn, der er gået fra mund til mund siden middelalderen.
Middelalderen har inspireret flere nulevende forfattere til at skrive historiske romaner, der udspiller sig i perioden. Heriblandt er Morten Ramsland, hvis roman ”Æg” delvist udspiller sig i 1200-tallet, og Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der har skrevet om den tyske abedisse Hildegard af Bingen, der levede fra 1098 til 1179.
Andre tendenser i perioden
Ud over historieskrivningen, de kristne epos og folkeviserne er helgenlegenderne en genre, der udvikles i perioden. Helgenlegenderne var biografier om religiøse personers liv, lidelser og mirakler, der havde det formål at overbevise paven om, at vedkommende var værdig til at blive til helgenkåret. Romangenren regnes for at have rod i netop disse religiøse biografier.
En anden middelaldertekst, der har fået betydning for eftertiden, er de såkaldte landskabslove. ”Skånske lov”, ”Sjællands lov” og ”Jyske lov” er alle nedskrevet på dansk, og ”Jyske lov” fra 1241, der indledes med ordene ”Med lov skal land bygges”, fik indflydelse på den danske statsdannelse og den voksende kongemagt de følgende århundreder.
Kilder:
Primærtekster
Thybo, Jacob: Danmarks krønike frit efter Saxo Grammaticus. Tegneserie. Chib, 2012. bibliotek.dk
Kalliope Hjemmeside med teksterne på forskellige folkeviser.
Sekundærtekster
Bøger
Christiansen, Palle Ove: De forsvundne – Hedens sidste fortællere. Gad, 2011.bibliotek.dk
Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk
Hansen, Ib Fischer (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk
Schmidt, Povl m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur 1: 1200-1820. Odense universitetsforlag, 1998. bibliotek.dk
Hjemmesider
Danmarkshistorien.dk om Evald Tang Kristensen og folkeviser på fonograf
Dansk folkemindesamlings hjemmeside om viser og eventyr
Danmarkshistorien.dk om Saxo Grammaticus
Danmarkshistorien.dk om Anders Sunesen
Nationalmuseet om middelalderen
Danmarkshistorien.dk om højmiddelalderen
Danmarkshistorien.dk om senmiddelalderen
Forfatterportrætter
Musik og lyd
Mette Kristensen: Liden Kirsten hun spurgt hendes moder. Optaget af Evald Tang Kristensen
Nationalmuseet: Lydguide til kalkmalerier i danske kirker
Skousen og Ingeman: Knud Lavard
Valravn: Drømte mig en drøm i nat
Kunst
Claus Bergs altertavle. Odense Domkirke
Middelalderens verdensbillede. Aarhus domkirke
Filmklip
Historien om Danmark om tidlig middelalder
Historien om Danmark om sen middelalder
Anne Lise Marstrand Jørgensen læser op af ”Hildegaard 2”
Tegnefilm om Ebbe Skammelsen tolket på moderne dansk
Video om middelalderens litteraturhistorie
Video om kalkmalerierne i Undløse kirke
Gabriel Axels filmatisering af fortællingen om Amleth fra Saxos Danmarkshistorie ”Prince of Jutland”