Symbolisme

Citat
Begreber: symbolisme, spleen, mysticisme, metafysik

Årtierne omkring 1900 er i dansk litteraturhistorie ofte synonym med det moderne gennembruds mange prosaforfattere. Men i perioden 1890-1910 adskiller en lille gruppe lyrikere sig ved at skrive digte, der med følsomhed, dybde og religiøs nysgerrighed viderefører den romantiske ånd. Derfor kaldes symbolismen i Danmark også for senromantikken, det lyriske eller det sjælelige gennembrud.

 

Ingeborg Stuckenberg 

Det var Johannes Jørgensen (1866-1956), der introducerede symbolismen i Danmark, da han som redaktør af tidsskriftet ”Taarnet” i 1893 trykte en symbolistisk programerklæring. I dette manifest hyldede han fantasien, det metafysiske og mystiske og argumenterede for, at verden ikke altid er, hvad den ser ud til. I stedet for, som de virkelighedstro naturalister at beskrive verden udefra, vægter symbolisterne oplevelser og sansninger. Jørgensen betragter digteren som én, der er åndeligt forbundet med naturen. I digtet ”Høstdrøm” beskriver han på rim en melankolsk drøm om at vandre i efterårsregn og tåge. Da jeget vågner, sætter drømmen sig i kroppen og bliver et billede på livets gang. 

Inspirationen kom fra Frankrig, hvor digterne Charles Baudelaire, Paul Verlaine og Arthur Rimbaud eksperimenterede med den lyriske form og skrev frit og direkte om prostitution, erotik og rusmidler. Sophus Michaëlis (1865-1932) oversatte Baudelaire til dansk, og titlen på Michaëlis’ litterære gennembrud ”Solblomster” (1893) refererer åbenlyst til Baudelaires hovedværk ”Les Fleurs du mal” (på dansk bl.a. ”Syndens blomster”) fra 1857. 

Andre danske symbolister var Ernesto Dalgas, Helge Rode og Viggo Stuckenberg. Dalgas’ ”Dommedags bog” (1903) er en højstemt historie om en pilgrimsvandring, hvor hovedpersonen jager sandheden i religiøse og filosofiske tankeverdener, men ender som kulturpessimist. Selv kæmpede Dalgas med psykiske lidelser, og som 28-årig tog han sit eget liv. I 1896 konverterede Johannes Jørgensen til katolicismen, og kun enkelte af hans salmer, f.eks. ”Sænk kun dit hoved, du blomst” (1903), har fået plads i højskolesangbogen. Viggo Stuckenberg skrev digtet ”Bekendelse” (1896) som en nostalgisk protest mod Jørgensens omvendelse. Forliste venskaber og dramatiske kærlighedsrelationer er tilbagekomne temaer i Stuckenbergs lyrik, der benytter naturbilleder som symboler på menneskets sindstilstande. Flere af de digte, der er udgivet i Viggos navn, blev skrevet af hans kone Ingeborg Stuckenberg. Ingeborgs ateistiske tanker, musikalitet og tumultariske ægteskab inspirerede kredsen af mandlige digtere omkring hende – ikke mindst Sophus Claussen (1865-1931). Claussen var ikke religiøs, men ville forstå alting, og så sig selv som profet i kraft af sit kunstneriske virke. Ifølge ham skulle digteren formidle den åndelige sandhed, som lyrikken gav adgang til i glimt. Stilistisk er Claussen inspireret af græske versemål og myter og tematisk af erotiske erfaringer og forviklinger. Hans digte er komplekse, som fantasien om den iranske oldtidsby ”Ekbátana”. Forfatterskabet blev først anerkendt for dets nybrud og moderne kvaliteter efter hans død. Også Ingeborg Stuckenbergs talent er først blevet opdaget langt senere. Rejsebeskrivelsen ”Korte breve fra en lang rejse” udkom posthumt i 1986, og i 2014 udkom hendes samlede værker. 

Andre tendenser i perioden

I Norge og Sverige markerede symbolismen sig især ved teatret. Den svenske dramatiker August Strindberg (1849-1912) skrev 60 teaterstykker, der stilmæssigt rækker fra realismen til det okkulte. Omkring århundredeskiftet skrev han det symbolistiske ”Et drömspel” (1901), hvor guden Indras datter kommer ned på jorden for at opleve menneskenes liv. Strindberg har skrevet stykket med en såkaldt drømmeteknik, der ophæver skellet mellem drøm og virkelighed, og ligesom i Johannes Jørgensens digt bruger han drømmen som en allegori over livet. Den norske dramatiker Henrik Ibsen (1828-1906) skrev i sine sidste leveår også symbolladede og dybdepsykologiske stykker som ”Naar vi døde vaagner” (1899). 

Kilder:

Primærtekster

Ibsen, Henrik: Når vi døde vågner. Oversat af Peter Langdal og Kitte Wagner. Betty Nansen Teatret, 2002. bibliotek.dk
Stuckenberg, Ingeborg: Samlede værker. Gladiator, 2014. bibliotek.dk
Strindberg, August: Et drømmespil. Oversat af Benny Andersen. Borgen, 1967. bibliotek.dk

Sekundærtekster

Bøger
Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk
Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk
Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede – bind 1. Gad, 2002. bibliotek.dk
Wivel, Henrik: Den store stil. Dansk symbolisme og impressionisme omkring år 1900. Fogtdal, 1995. bibliotek.dk