Ib Michael
Foto: Isak Hoffmeyer

Ib Michael

Søren Vinterberg. 2000. Opdateret af cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, Bureauet, juni 2020.
Top image group
Ib Michael
Foto: Isak Hoffmeyer
Main image
Ib Michael
Foto: Søren Jensen / POLFOTO

Indledning

Ib Michael er særligt kendt for sin forkærlighed for fremmede sprog og kulturer, som manifesterer sig i magisk realistiske romaner, hvor grænserne mellem tider, bevidstheder og verdener gang på gang overskrides. Særligt det syd- og mellemamerikanske kontinent har hans interesse og empati, og gennem sine romaner har han givet stemme til de oprindelige folk, kulturer og civilisationer, som de europæiske conquistadores fik udslettet med kopper og krucifiks. Hos Ib Michael mødes rejselyst og hjemstavn i værker, der har udviklet sig stærkt i farve, tone og dybde, men hænger tæt sammen og henviser til hinanden, som var de ét værk.

 

47819857

 

Blå bog

Født: 17. januar 1945 i Roskilde.

Uddannelse: Student fra Roskilde Katedralskole, 1964.

Debut: En hidtil uset drøm om skibe, 1970.

Litteraturpriser: Otto Gelsted-prisen, 1978. Gyldendals Boglegat, 1979. Otto Benzons Forfatterlegat, 1985. Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1985. Henrik Pontoppidans Mindefond, 1987. Weekendavisens Litteraturpris, 1989. De Gyldne Laurbær, 1990. Drassows Legat, 1991. Kritikerprisen, 1991. Søren Gyldendal Prisen, 1993. Det Danske Akademis Store Pris, 1994. Bog & Idé-prisen (Danskernes Yndlingsforfatter), 1995. Årstidens Bog, 2004. Danske Banks Litteraturpris, 2010. 

Seneste udgivelse: Sandheden om Lucy. Gyldendal, 2020.

 

 

Ib Michael fortæller om, hvorfor han skriver. Gyldendal, 2012.

Artikel type
voksne

Baggrund

”I Amazonas begynder alting med en handelsstation, og de vilde nærmer sig forsigtigt for at bytte fjer og guldklumper væk for kogekar og billig sprut. Inden de ser sig om, er de iført bukser og skjorte. Det usunde tøj samler betændelse og sygdom i deres kroppe som før var nøgne på junglens stier, og de skal i fuld alvor forholde sig til en blegfis af en gud som ifører sig tornekrone og lade sig sømme op på et kors.”
”Sandheden om Lucy”, s. 148.

Ib Michael blev født i 1945 og voksede op i Roskilde som søn af en grosserer i et velstillet hjem med en hjemmegående mor og en lillesøster. Hans opvækst er afsættet for hans delvist selvbiografiske trilogi bestående af ”Vanillepigen” (1991), ”Den tolvte rytter” (1993) og ”Brev til månen” (1995). Her er et af de bærende elementer lillesøsterens polio, som ifølge Ib Michael blev en afgørende faktor for hans forfatterkarriere. I et interview fra 2006 udtalte han: "Jeg fik sygdom, død og ulykke ind i min verden, og jeg reagerede ved at blive et meget indadvendt barn med en veludviklet fantasi.” (Tine Bjerre Larsen: Man får nok af sig selv. Dagbladet Information, 2006-06-17).

Gennem hele sit voksne liv har Ib Michael søgt væk fra den borgerlige idyl og ud på verdenshavene. Han har været del af besætningen på Troels Kløvedals skib ”Nordkaperen” og rejst meget i Syd- og Mellemamerika, hvis oprindelige folk og kulturer har hans helt store interesse og empati, og disse rejser har givet stof til store dele af hans forfatterskab.

Før han satte virkelige sejl til sine drømme om at udforske andre dele af verden, var Ib Michael studerende ved Københavns Universitet på studiet Indianske sprog og kulturer. Inden da havde han studeret medicin, men vurderede at han ikke havde psyken til lægegerningen. Han har fortalt i et interview med radioprogrammet ”Bogselskabet”, at forfattergerningen fungerer som en form for afløb for ham han har tendens til at hallucinere, og fiktionen tillader ham at komme af med vilde forestillinger, der ellers kunne have resulteret i psykoser.

Det er også af hensyn til sin sindstilstand, at Ib Michael hvert år drager til Thailand, i vinterhi, da de mørke danske måneder for ham er en sikker vej til depression. Han lever således om vinteren alene i sydens sol, og årets andre måneder tilbringer han i sommerhuset i Kikhavn i Nordsjælland, hvor han bor med sin hustru Hanne. Ib Michael har en datter fra et tidligere ægteskab og én bonusdatter.

Når han er i Kikhavn, bruger han formiddagene på at skrive. Det er hans faste kontortid, som giver ham en struktur, han ikke havde i sine unge dage. Der skrev han når som helst, hvilket har resulteret i et imponerende forfatterskab bestående af over fyrre værker, som både rummer romaner, digte og erindringer.

Indianere, sørøvere og samer

Som 25-årig medicinstuderende søsatte Ib Michael i 1970 En hidtil uset drøm om skibe og dermed sit forfatterskab.

20990546

Mange genrer blandes her til en sørøverroman, ligesom i Den flyvende kalkundræber(1971) året efter, om conquistadorernes togt til Den Ny Verden.

Hjortefod(1974),, der spejler nutiden i 1800-tallets revolutionære Mexico, har mere fast romanform end de to første og er genudgivet i 1990erne.

Mexico gav også stof til rejsebogen Mayalandet (1973), udgivet sammen med maleren Per Kirkeby og fotografen Teit Jørgensen, og til gendigtningen af Quiché-mayaernes skabelsesbog Popol Vuh (1975). Dagbøgerne fra rejsen er senere udgivet som Det lukkede øje (1994).

Mere eller mindre dokumentariske er også Rejsen til det grønne firben(1980), dvs. juar-indianernes land omkring Amazonas’ kilder, hvor Peru, Colombia, Ecuador og Brasilien mødes og danner de fire ben; og Snedronningen (1981), en reportage om samernes aktioner mod vandkraftværket ved Altaelven i Nordnorge.

Magisk realisme på dansk

Ib Michaels symmetrisk femfløjede roman Rejsen tilbage(1977), der blev belønnet med Det danske Akademis Gelsted-pris, blev den første store danske roman med påvirkning fra Sydamerikas magiske realisme. Ib Michael nævner selv Gabriel García Márquez og Jorge Luis Borges som inspiratorer.

52459524

Her møder den naive rejsende Michael sin navnebroder, forskeren og halvblodsindianeren Miguel, der allerede optrådte i ”Mayalandet”. Hans indianske skatte omsættes til guldbarrer, der igen veksles til våben for revolutionen: Myterne er nøglen til folkets magt over eget liv.

Hovedjægernes ætling Tsuanka og de mytiske tvillinger Lobatón og Tania skal sammen lede indianernes opstand mod ”dødningeaberne” og ”gummijægerne”, der lægger regnskoven øde i jagten på profit.

”Sørejsen” i romanens indledningsafsnit havde forfatteren selv foretaget i 1975, den første af mange rejser med Troels Kløvedal ombord på ”Nordkaperen”.

Kina-syndromet og Den Sorte Død

I Ib Michaels Kejserfortællingen(1981) beretter den døende Travers (navnet associerer dels til Tolkiens hobbit Traver fra Ringenes Herre og til pseudonymet B. Traven, forfatter til den revolutionære kultroman ”De Hængtes Revolution”) i sit testamente til datteren om, hvordan plantesaften natém fra den flagermusbevogtede klippehule i Sydamerika hensætter ham direkte til det ældgamle Kina: Travers’ komplementære arutam-sjæl er krigeren Mashiant fra den første kejsers hof.

Ligesom Lobatón er Mashiant ”DDen udødelige soldat (titlen på et af Ib Michaels hørespil, men også den samme som Den Tolvte Rytter i den senere erindrings-trilogi). Romanen rækker fra terrakotta-soldaternes kejser til atomkraftuheldet på Tremileøen ved New York, som nær var endt som kernenedsmeltning, også kaldet Kina-syndromet.

Den leger med firsernes intertekstualitet med sine hilsener til bl.a. Hermann Hesse og Karen Blixen, og den første store romans 5-tal er her udvidet til 6-tallet, I Ching-visdommens heksagram som kompositorisk princip. Hvoerefter er Ib Michael er parat til at vende sig mod sin egen verdensdel:

Med Troubadurens lærling(1984) følger vi Den Sorte Død op gennem 1300-tallets Europa, fra Sicilien til Østersøen. I dette kategoriernes sammenbrud mellem to epoker bliver rammen nu 7 dages fortællinger, som i Skabelsesberetningen, og hovedafsnittene hedder det samme som i digteren Dantes store datidsværk, ”Den Guddommelige Komedie”.

21577227

Den udødelige soldat er her kinesisk mystiker og bueskytte på et florentinsk gods, hvor de gyselige menneskeforsøg spejler 1980’ernes begyndende debat om genmanipulation, mens en galefestival i Toscana til forveksling ligner de sidste rester af det danske ungdomsoprørs fløj for fest og farver.

Mens de tidligere romaners slutning pegede fremad, gerne mod oprøret, ender denne i Danmark på en Blicher´sk resigneret tone: ”Resten er glemt som pesten - som sneen der faldt i fjor”,, omtrent som slutningen af Umberto Ecos middelalderroman Rosens navn, der udkom næsten samtidig.

Og rejseromanernes mange springende delfiner afløses her af hvalens sang – i forfatterskabet en ny evighedens orgeltone, som også høres på det bånd, forfatteren har indspillet sammen med musikeren Morten Carlsen.

Fra havets dyb følger hvalen med til himlens tag, da Ib Michael midt i 1980’erne udgav sin første digtsamling, Himmelbegravelse(1986):

”Over Himalaya/ frosne hvide hvaler/ pander af bræ/ hvælver tiden”,« lyder det i indledningsdigtet Tibet. Men så fortrænges hvalerne af »Drager/ i snore af glas/ ... havet er længere væk/ end himlen”.

Her blandes den tibetanske buddhismes legender med lama-religionens nutidige rolle som samlingsmærke for modstanden mod Kinas koloniseringspolitik.

Den tibetanske nutid, oplevet af en kvindelig rejsende, udgør også det ene spor i romanen Kilroy Kilroy (1989), som blev gennembruddet til det helt store publikum og indbragte forfatteren boghandlernes Gyldne Laurbær.

Romanens andet spor følger den hukommelsesløse mand med titlens navn, en frygtløs Kaspar Hauser uden fortid, nedstyrtet ved atollen Tongareva i Stillehavet (oplevet på et nyt togt med ”Nordkaperen”), men først opsteget til himmels som pilot under bombningen af Hiroshima.

De to romanspor markeres som hhv. 1 og 0 i lighed med computerens binære kode, og i deres møde skrider kategorierne igen, og mesterfortællingen opstår – om identitetsløshed over for det ansvar for kolonisering, krige og katastrofer, der klæber ved vores fællesvestlige identitet.

Rasmussen og rytteren

I Stillehavet finder Kilroy bl.a. kaptajn Rasmussens hus, og ham genfinder vi i Vanillepigen(1991) som forfatterens egen grandonkel Viggo, der som en anden Peder Most stod til søs og fandt sydhavsprinsessen.

Men titelpigen er også den polioramte søster, som den 5-6-årige dreng hjemme i Roskilde holder liv i med drabelige skrøner: Indviet til fortæller, med livet i hænderne.

21590509

Romanen om børnelammelse og børnealmagt, om livsvilje, eventyrlængsel og satsning på miraklets mulighed, fik Kritikerprisen. De gennemdigtede erindringers milde og ramme dufte af barndom har også danske spor af både H.C. Andersen og Johs. V. Jensen.

I barndomshaven gravede drengen sig ned til skelettet af den spanske soldat. Den tolvte rytter(1993), erindringstrilogiens blændende midterfløj som udløste Akademiets store pris, begynder med denne mexicanske menige i den franske hær, indkvarteret på Koldinghus på natten for den store brand.

Derfra æder fortællingens flammer sig gennem guldalder og biedermeier-periode med den udødelige soldats efterkommere, frem til efterkrigstiden, hvor fortælleren sidder på et hotelværelse og fører bog over slægten, den naive rejsende fra undgdomsromanerne modnes, mens han ”langsomt vender hjem”.

I tredje bind, Brev til månen(1995), er drengen blevet ung mand og rytter selv, men vender ridningen, faderen og provinsborgerskabet ryggen for at eksperimentere med kærligheden, kønnene og stofferne i København, Paris, Venedig. Han vil som Harlekin bringe fantasien til magten – men ender som Pjerrot, ensom med sit skriveri.

De tre binds frugtbare kortslutning mellem myte og privatliv blev en af 1990’ernes største danske læsersucceser.

Ånden som vandrer

Drengen fra Roskildes Hotel Prindsen skifter navn til Malte, før vi atter møder ham i den store roman Prins(1997). Her på stranden i Nordsjælland forenes den udødelige soldat, den flyvende hollænder og sydhavsskipperen i skikkelse af en hundrede år gammel, nedfrossen søkaptajn.

21837784

En ånd, der har vandret i årmillioner, fra ravklumpens insekt til nutidsrævens tarmsystem, er historiens fortæller, og på den måde fletter sømandens kærlighedstragedie sig ind i en næsten nutidig dansk kærlighedsfarce på et kystpensionat med Herman Bang´ske sommerglæder og ditto-sorger.

Blandingen bliver en vidunderlig sproglig overskudsskildring af en drengs sommer på randen af den voksne erotiks hav, forfatterskabets ottende og mest modent stilsikre storroman med sammenvævning af skipperskrøne og barndomsindlevelse, verdenshav og andedam, myte og realisme i en beretning om, at ”mørkets fyrste og lysets prins er den samme”. Kritikermodtagelsen af den amerikanske udgave syntes at varsle et egentligt internationalt gennembrud.

Fortællingerne i Atkinsons biograf(1998) er indbyrdes forbundne, tilsammen ”en vandrehistorie”, som i elegant leg med tiden og kategorierne udgør smagsprøver på forfatterskabets sydamerikanske inspiration, men også den italienske.

Dén ligger også bag Rom-digtsamlingen Vinden i metroen(1990) og Ib Michaels nyeste bog, digtsuiten Rosa Mundi(2000). Her blandes Dante med moderne lyrikere, fra Arthur Rimbaud til (især) Gunnar Ekelöf. Den svenske poet bliver den danske digters skygge på endnu en rejse gennem Skærsilden, Helvedet og Paradiset i 75 digte af vekslende længde.

Paven af Indien

”En fuldstændig beskrivelse af den verden han kender, den der var før, og den der er nu. Hukommelsens perler hænger på en snor, den ene trækker den anden med sig. Det kan minde om sproget forfædrene knyttede på knudesnore, og som han er ved at genskabe sammen med Avelina. Det svundne findes kun i hans erindring, når han ikke længere er jordens gæst, forsvinder det helt.”
”Paven af Indien”, s. 47.

Da spanierne koloniserede Sydamerika, blev de oprindelige folk stort set udslettet, og en stor og rig kultur gik tabt. Det minder Ib Michael læseren om gennem store dele af sit forfatterskab og også i ”Paven af Indien” (2003), der foregår i Peru cirka et århundrede efter den spanske erobring begyndte.

Romanen tager udgangspunkt i et virkeligt historisk dokument, som ad omveje er havnet på Det Kongelige Bibliotek i København. ”Inkakrøniken” af Felipe Guaman Poma de Ayala er et vidnesbyrd om de spanske herskere og om den kultur, de med vold, sygdomme og krucifiks fik trådt under fode. ”Paven af Indien” er den fiktive beretning om krønikens tilblivelse.

52486866

Felipe Guaman Poma de Ayala, i romanen kaldet Don Felipe, er den sidste inkaprins. Ydmyget og frataget sine besiddelser er han forvist til en lille landsby langt oppe blandt skyerne i Andesbjergene. Her påbegynder han et brev til kongen af Spanien i et forsøg på at beskytte resterne af sit kulturelle ophav. Det bliver en årelang skriveproces, og brevet bliver til en krønike, som Don Felipe vil overbringe vicekongen i Lima i håb om, at den på den måde kan nå frem til Spanien.

Som embedsmand under de spanske magthavere har Don Felipe selv tjent undertrykkelsen, og spanierne har kristnet ham. Da han hævdede sin ret til titlen inkaprins, blev han forvist. Gennem mødet med den døvstumme pige Avelina i bjergene finder han en vej tilbage til de oprindelige folks tro og kultur.

Han giver Avelina et erkendelsesapparat i form af ord, hvormed hun kan forstå verden omkring sig, hvilket ellers har været hende afskåret. Hun giver ham et særligt snoreknytningssprog, som de bruger til at kommunikere med hinanden, og som i både overført og konkret betydning knytter ham sammen med tabte traditioner.

Fortællingen veksler primært mellem Don Felipe og Avelinas synsvinkel, men gør også plads til en mere alvidende fortæller. På den måde er ”Paven af Indien” på flere måder en roman om sprog og kommunikation; om at give stemme og sprog til de, som er gjort stumme. Ligesom det forlæg den baserer sig på, er romanen i sig selv en form for krønike: Don Felipes rejse til Lima med brevet er en rejse gennem stadier af kolonisering. Fra isolerede bjergbønder og junglens naturfolk til den fuldbyrdede kolonisering blandt bureaukrater i Lima.

Blå bror

”Vi får, som traditionen byder, en hestevogn pyntet op med bøgegrene. Det lykkes mig at få ruten ført uden om Mursejlervej under henvisning til at ingen af mine forældre er hjemme. Det er nu en sandhed med modifikationer, de ville faktisk gerne have set os på dagen. Jeg ville aldrig skamme mig over at være proletar, og jeg bliver kun glad hvis man vil kalde mig et overklasseløg. Men jeg skammer mig over at være middelklasse, for mere småtskårent bliver det ikke i Danmark.”
”Blå bror”, s. 305.

Den navnløse jeg-fortæller i Ib Michaels roman ”Blå bror” (2006) er en rastløs, og indimellem manisk, karakter, der på den ene side er intelligent, kreativ og skabende og på den anden side lemfældigt styret af sine drifter, grænsende til det selvdestruktive. Og så beundrer han Mark, som er hans bedste ven, og elsker Regina, som er deres fælles veninde.

Gennem romanen følges fortælleren af sin ”blå bror”: Hans tvilling som døde ved fødslen, og som indimellem viser sig, når fortælleren er alene og hans tanker løber løbsk. Gymnasievennen Mark er dog i højere grad omdrejningspunkt for fortællingen, der skildrer et ungdomsliv i 1960’ernes Roskilde.

29241856

Mark er mystisk og sofistikeret. Han har boet i Saigon, taler flydende fransk, er en dygtig pianist og bor i et strandvejspalæ med udsigt over fjorden. Mark inkarnerer og besidder alt det, fortælleren drømmer om: oplevelser fra fjerne himmelstrøg, et modsvar til middelklassens trivialitet og, ikke mindst, Reginas gunst. Fortælleren gør igennem romanen alt for at bryde den trivialitet, han finder i sit eget middelklassehjem. I romanens tidsspænd, fra slutningen af 2.g på Roskilde Katedralskole og frem til og med studentereksamen, når han både at starte et pillemisbrug og at involvere sig med den lokale rockerbande.

På den måde er ”Blå bror” en klassisk ungdomsroman om rastløshed, retningsløshed, store følelser og store nedture, men i det realistiske spor blander sig et magisk realistisk spor. Det kommer til udtryk i Blå Brors tilsynekomst, men også i andre magiske syner, der kan tolkes som et udslag af fortællerens bipolaritet og maniske tilstand, men også kan læses som magien og uvirkelighedsfølelsen ved at være ung og underkastet sine følelser og drifter.

Kunsten fylder ligeledes meget i fortællerens erfaringsverden. Først er han besat af at skabe film, og hans drømmesyner består blandt andet af Dansk Reklame Films ikoniske trompetpiger, derefter kommer poesien. Han støder, ret tilfældigt, på adskillige af 1960’ernes toneangivende kunstnere inden for både film og litteratur og tager selv langsomt form som digter. Som sådan er fortællingen også en dannelsesroman.

”Blå bror” er desuden første roman i en trilogi, der desuden tæller romanerne ”Sorte huller” (2007) og ”Vilde engle” (2009). Den kan dog læses som selvstændigt værk.

Sandheden om Lucy

”Igor stivner. For hans blik har Lucy forvandlet sig, hun er lyst op igen. Hendes piercinger er erstattet af fjerduske i ørerne, en benpløk er stukket gennem hendes underlæbe, og kæbepartiet er tjæret til med rød farve der glinser på huden. Hun står i en skov hvor solens stråler kaster lange spyd gennem løvet, baghaven synger.”
”Sandheden om Lucy”, s. 30.

I 2020 udgav Ib Michael romanen ”Sandheden om Lucy”. Heri følger vi to unge mennesker, Igor og Lucy, som møder hinanden, da Igor finder en forslået, og sandsynligvis voldtaget, Lucy en nedlagt Nørrebro Station. Lucy er et navn, Igor giver hende hendes rigtige navn er blot én blandt mange hemmeligheder, hun bærer rundt på.

Sammen flytter de ind i Igors demente mormors kolonihavehus i Sydhavnen, hvor kærlighed spirer frem mellem dem, samtidig med at Lucy stadig hemmeligholder store dele af sin baggrund. Da Lucy forudser en voldsom og tragisk begivenhed, spidser situationen til, og Igor begynder at forstå, hvilken udsat position hun befinder sig i.

47819857

Mærkværdige omstændigheder flytter romanens handling til Sydamerika og ind i Amazonas, hvor en jagt på sagnbyen City of Z tager sin begyndelse. Der sker et klart skift i romanen, da handlingen rykker fra Danmark til Amazonas, og der skrues op for både magi og tempo. Igor viser sig fra start at have en udvidet bevidsthed, der er i stand til at række ud over den tid og det rum, han befinder sig. I Amazonas forstærkes hans syner og realiserer sig i en materiel, men alternativ virkelighed, hvor sandheden om Lucy måske findes. 

Romanen bevæger sig således fra en genkendelig virkelighed til en mytisk drømmeverden, der udfordrer grænserne for den menneskelige erkendelse. Lucy og Igors rejse bærer præg af eventyrets fortællestruktur, hvor der både findes hjælpere, i form af blandt andre Igors mentor, den pensionerede jægersoldat ”Snehvide” og regnskovens indfødte folk, og modstandere, i form af de radikaliserede mørkemænd, der forfølger Lucy på flere virkelighedsplaner.

Romanen trækker tematisk tråde til nutidige problemstillinger som religiøs fanatisme og klimakrise, samtidig med at den peger på, at menneskeheden altid har undertvunget naturen og hinanden med fanatiske forestillinger.

Igor og Lucy er begge outsidere, der har fået kappet forbindelserne til det liv, de fleste lever og som dermed kan kaldes normalt. De omgivelser de bevæger sig rundt i, om det så er blandt kolonihaveforeningens skæve eksistenser eller blandt regnskovens naturfolk, tilbyder et alternativ til en verden af vold, terror og miljøkatastrofer. Det samme gør deres kærlighed til hinanden, som synes at kunne overleve alt.

Genrer og tematikker

”Jeg er en mand/ der langsomt vender hjem blot foretrækker jeg/ turen over sydens sol tanken om at blive fanget/ på en stråle/ der rejser den anden vej.”
Dobbeltbevægelsen er det centrale træk i ovenstående selvportræt. Linjerne står i den midterste af Ib Michaels digtsamling ”Vinden i Metroen”, som også danner en midterakse i hele forfatterskabet: Før da gik rejserne i hans liv og romaner til sydens sol såvel som nordens pol, mens senere romaner er knyttet til det land, hvor han har rod, hvorfra hans verden går. Men i hele forfatterskabet findes forsøget på at bevæge sig ud og hjem i én bevægelse, eksistere i flere tidsplaner og forskellige steder – på samme tid. Eller ”tænke to modsatrettede tanker på én gang”, som det hedder i flere af de store, tidlige romaner, der også er komponeret efter det princip.
Denne dobbeltrettede tankegang er fremmed for den herskende vestlige, målrettede og ekspansive, men også logisk énstrengede industrikultur, og måske derfor er Ib Michaels bøger meget læste i Danmark og oversat til tysk, fransk og engelsk: Med deres eksotiske lokaliteter, rammesprængende sammenstød mellem kategorierne og vilde fabuleren tilbyder de et alternativ til en ellers måske mere realistisk skrivestil i nyere dansk litteratur. 
Selv beskriver han sit forfatterskab sådan: ”Åbner man én låge, falder der et skrumpehoved ud, en fjerpragt eller en polynesisk havgud. Åbner man en anden, springer Kejseren af Kina op af æsken eller en spansk soldat, som aldrig fandt fred i sin grav. Et gulnet fotografi af barndommen, et sommerhus i Tisvilde...”

Beslægtede forfatterskaber

Det er oplagt at drage paralleller mellem Ib Michaels forfatterskab og en genre, som har udbredt syd- og mellemamerikansk litteratur til resten af verden, nemlig den magiske realisme. Her blandes en genkendelig, realistisk verden med magiske elementer, ofte med relation til en mytologisk verdensforståelse. Magisk realisme forbindes oftest med 1960’ernes latinamerikanske litteratur og forfattere som colombianske Gabriel García Márquez og mexicanske Carlos Fuentes, der udkom under det, der litteraturhistorisk betegnes som ”El boom”, hvor latinamerikansk litteratur for alvor blev sat på verdenskortet. Nyere forfattere har også været eksponenter for den magiske realisme i andre kulturelle kontekster, heriblandt indisk-britiske Salman Rushdie, japanske Haruki Murakami og islandske Sjón.

Rejsen har været definerende for Ib Michael. Det gælder såvel fysiske rejser som de rejser i tid og sted, han foretager i sit forfatterskab. Britiske Bruce Chatwin foretog også mange rejser, blandt andet til Sydamerika, som det fremgår af hans debut ”In Patagonia”, 1977 (I Patagonien, 1994). Ligesom hos Ib Michael er virkeligheden i Bruce Chatwins rejseskildringer ikke en statisk størrelse, og rejsen foregår ligeså meget, hvis ikke mere, på et imaginært og åndeligt som et virkelighedsnært og faktuelt plan.

Ib Michaels mangeårige sejlmakker Troels Kløvedal skrev mere traditionelt dokumentariske rejsedagbøger fra deres fælles rejser, men de to forfatterskaber er beslægtet i den forstand, at de trækker på det samme råmateriale i form af de mange oplevelser med ”Nordkaperen.

Klassiske eventyr- og opdagelsesromaner er også beslægtet med Ib Michaels forfatterskab, og han fremhæver dem også selv som inspiration og en vigtig kilde til den tidlige læselyst hos børn og unge: Man skal ikke ringeagte at man har læst Jules Verne, Ivanhoe, Peder Most eller Puk-bøger. Den læseoplevelse er meget vigtig for litteraturen, og jeg synes godt man kan tage den med ind i en voksenverden. (Bogselskabet: Ib Michael. P1, 2020-05-16).

Bibliografi

Bøger

Michael, Ib:
En hidtil uset drøm om skibe. 1970. 2. udg. 1996.
Michael, Ib:
Den flyvende kalkundræber. 1971.
Michael, Ib:
Mayalandet. 1973 (98.57) 2. udg. 1979.
Michael, Ib:
Indianerliv i regnskoven. 1973 (59.55). Med Teit Jørgensen og Per Kirkeby.
Michael, Ib:
Hjortefod. 1974 2. udg. 1989.
Michael, Ib:
Popol Vuh - Quiché-indianernes folkebog. 1975 (98.671). Ved Ib Michael.
Michael, Ib:
Rejsen tilbage. 1977.
Michael, Ib:
Rejsen til det grønne firben. 1980 (98.825).
Michael, Ib:
Snedronningen. 1981 (32.3).
Michael, Ib:
Kejserfortællingen. 1981.
Michael, Ib:
Troubadurens lærling. 1984.
Michael, Ib:
Himmelbegravelse. 1986. Digte m. grafiske arbejder af Peter Severin. 3. rev. udg., Aschehoug 1995.
Michael, Ib:
Hjortefod. 1989. 2. udg. 1994.
Michael, Ib:
Kilroy Kilroy. 1989.
Michael, Ib:
Vinden i metroen (digte). 1990.
Michael, Ib:
Vanillepigen (1). 1991.
Michael, Ib:
Den tolvte rytter (2). 1993.
Michael, Ib:
Det lukkede øje. 1994 (48.65). Rejsedagbog med tegninger af Per Kirkeby.
Michael, Ib:
Brev til månen (3). 1995.
Michael, Ib:
Prins. 1997.
Michael, Ib:
Atkinsons biograf - en vandrehistorie. 1998.
Michael, Ib:
Undervejs er altings mål. 1999. Tekster i udvalg med kommentar af Solveig Bennike. (Forfatterserien).
Michael, Ib:
Rosa Mundi (digte). 2000.
Michael, Ib:
Mit år. 2000 (99.4 Michael, Ib). Dagbog.
Michael, Ib:
Kejserens atlas. 2001.
Michael, Ib:
Paven af Indien. 2003. Roman.
Michael, Ib:
Blå bror. 2006. Roman.
Michael, Ib:
Sorte huller. 2007. Roman.
Michael, Ib:
Vilde engle. 2009. Roman.
Michael, Ib:
Så var verden deres. Gyldendal, 2010. Roman.
Michael, Ib:
Orbit. 2010. Roman.
Michael, Ib:
Hjertets hemmeligheder. Gyldendal, 2012. (99.4). Erindringer.
Michael, Ib:
Himlen brændte. Gyldendal, 2013. Roman.
Michael, Ib:
En anden sol. Gyldendal, 2015. Roman.
Michael, Ib:
Det rygende spejl - indianske sange og tekster fra Den Nye Verden. Arabesk, 2016. Antologi.
Michael, Ib:
Rejse i Koralhavet : optegnelser fra en truet verden. Gyldendal, 2016.
Michael, Ib: Billeder fra Mexico 1971. Arabesk, 2019.
Michael, Ib: Digte fra Mexico 1971. Arabesk, 2019.
Michael, Ib: Sandheden om Lucy. Gyldendal, 2020.

Bøger og artikler om Ib Michael

Kirkeby, Per:
Arnasco - samtaler med Ib Michael. 1995 (99.4 Kirkeby, Per)
Vinæs, Else:
Forvandlingsfortællinger. 1997 (99.4 Michael, Ib)
Himmelstrup, Kristian:
Den udødelige soldat og jeg - Ib Michael og hans forfatterskab. 2000 (99.4 Michael, Ib) Efter kort biografi om Ib Michael´s (f. 1945) vej fra en priviligeret opvækst i Roskilde til et liv som skrivende kosmopolit føres læseren igennem forfatterskabet.
Danske digtere i det 20. århundrede. 2000. 4. udgave. Bind 3: Fra Kirsten Thorup til Christina Hesselholdt.
Ingen gud for de fattige. 2003. Interview ved Miriam Katz. I: Berlingske tidende. 2003-04-14.
Sandager Pedersen, Anne:
Den litterære maskerade – eller sprogets sande frisættelse. I: Synsvinkler. Årgang 17. Nr. 40, 2009, side 110-130.

Film

Se filmen på Filmstriben

Video

Roskildehistorier. 1992 (99.4 Michael, Ib). DR TV-Fakta.
Ib Michael - mørkets fyrste, lysets prins. 1998 (99.4 Michael, Ib). Tilrettelæggelse: Hanne-Vibeke Holst. DR Multimedie.
Historier fra verden - med Ib Michael : Cikadens sang - Mexico. 2000 (48). Instruktør Michael Christoffersen.
Historier fra verden - med Ib Michael : Danser med høvdinge - Sydafrika. 2000 (48). Instruktør Michael Christoffersen.
Historier fra verden - med Ib Michael : Livtag med døden - Ghana. 2000 (48). Instruktør Hanne Danielsen.
Historier fra verden - med Ib Michael : Våben og poesi - Yemen. 2000 (48). Instruktør Hanne Danielsen.
Historier fra verden - med Ib Michael : Ånderne i junglen - Ecuador. 2000 (48). Instruktør Michael Christoffersen.
Slottet i Italien. 2001 Video. Produktion Anne Regitze Wivel.

Andet

I virkeligheden - et portræt af Ib Michael. 1993 (99.4 Michael, Ib) 104 sider + kassettebånd (med opgaver og øvelser).
Korsange til 90´erne (noder) Bind 2: Afgrund. 1992 (78.6521). Udgave for blandet kor og klaver m. becifring. Fra Vinden i metroen. Musik: Hanne Rømer.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ib Michael

Om forfatterskabet

Artikler

Kristeligt Dagblad, 2002-08-02. Ib Michael om mani og depression.
Sentura, 2003. Interview (2003) med forfatteren fra tidsskriftet Sentura
Sentura, 2009-08-26. Ib Michael om forholdet mellem erindring og fiktion.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ib Michael

Kilder citeret i portrættet

Dagbladet Information, 2006-06-17.
P1, 2020-05-16. Ib Michael interviewes om sin forfattergerning og romanen ”Sandheden om Lucy”.