Ib Michael

Ib Michael blev født i 1945 og voksede op i Roskilde som søn af en grosserer i et velstillet hjem med en hjemmegående mor og en lillesøster. Hans opvækst er afsættet for hans delvist selvbiografiske trilogi bestående af ”Vanillepigen” (1991), ”Den tolvte rytter” (1993) og ”Brev til månen” (1995). Her er et af de bærende elementer lillesøsterens polio, som ifølge Ib Michael blev en afgørende faktor for hans forfatterkarriere. I et interview fra 2006 udtalte han: "Jeg fik sygdom, død og ulykke ind i min verden, og jeg reagerede ved at blive et meget indadvendt barn med en veludviklet fantasi.” (Tine Bjerre Larsen: Man får nok af sig selv. Dagbladet Information, 2006-06-17).

Gennem hele sit voksne liv har Ib Michael søgt væk fra den borgerlige idyl og ud på verdenshavene. Han har været del af besætningen på Troels Kløvedals skib ”Nordkaperen” og rejst meget i Syd- og Mellemamerika, hvis oprindelige folk og kulturer har hans helt store interesse og empati, og disse rejser har givet stof til store dele af hans forfatterskab.

Før han satte virkelige sejl til sine drømme om at udforske andre dele af verden, var Ib Michael studerende ved Københavns Universitet på studiet Indianske sprog og kulturer. Inden da havde han studeret medicin, men vurderede at han ikke havde psyken til lægegerningen. Han har fortalt i et interview med radioprogrammet ”Bogselskabet”, at forfattergerningen fungerer som en form for afløb for ham – han har tendens til at hallucinere, og fiktionen tillader ham at komme af med vilde forestillinger, der ellers kunne have resulteret i psykoser.

Det er også af hensyn til sin sindstilstand, at Ib Michael hvert år drager til Thailand, i vinterhi, da de mørke danske måneder for ham er en sikker vej til depression. Han lever således om vinteren alene i sydens sol, og årets andre måneder tilbringer han i sommerhuset i Kikhavn i Nordsjælland, hvor han bor med sin hustru Hanne. Ib Michael har en datter fra et tidligere ægteskab og én bonusdatter.

Når han er i Kikhavn, bruger han formiddagene på at skrive. Det er hans faste kontortid, som giver ham en struktur, han ikke havde i sine unge dage. Der skrev han når som helst, hvilket har resulteret i et imponerende forfatterskab bestående af over fyrre værker, som både rummer romaner, digte og erindringer.

Som 25-årig medicinstuderende søsatte Ib Michael i 1970 ”En hidtil uset drøm om skibe” og dermed sit forfatterskab.

20990546

Mange genrer blandes her til en sørøverroman, ligesom i ”Den flyvende kalkundræber” (1971) året efter, om conquistadorernes togt til Den Ny Verden.

”Hjortefod” (1974), der spejler nutiden i 1800-tallets revolutionære Mexico, har mere fast romanform end de to første og er genudgivet i 1990erne.

Mexico gav også stof til rejsebogen ”Mayalandet” (1973), udgivet sammen med maleren Per Kirkeby og fotografen Teit Jørgensen, og til gendigtningen af Quiché-mayaernes skabelsesbog ”Popol Vuh” (1975). Dagbøgerne fra rejsen er senere udgivet som ”Det lukkede øje” (1994).

Mere eller mindre dokumentariske er også ”Rejsen til det grønne firben” (1980), dvs. juar-indianernes land omkring Amazonas’ kilder, hvor Peru, Colombia, Ecuador og Brasilien mødes og danner de fire ben; og ”Snedronningen” (1981), en reportage om samernes aktioner mod vandkraftværket ved Altaelven i Nordnorge.