troels kløvedal
Foto: Bo Amstrup / Scanpix

Troels Kløvedal

cand. mag., bibliotekar Peter Tværmose Nielsen, 2004. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, januar 2019.
Top image group
troels kløvedal
Foto: Bo Amstrup / Scanpix

Indledning

Den danske eventyrer Troels Kløvedal har sejlet jorden rundt med skiftende besætninger på sit tomastede sejlskib Nordkaperen og har gennem sit liv generøst delt ud af sine rejser og sit liv i bøger og tv-udsendelser. Han er på mange måder inkarnationen af drømmen om det frie, uafhængige liv, og som sådan har han været et pejlemærke for mange danskeres drømme og længsler. Troels Kløvedal døde i december 2018.

53766420

Blå bog

Født: Den 2. april 1943 i København.

Død: Den 23. december 2018 på Djursland.

Uddannelse: Skibselektriker.

Debut: Kærligheden, Kildevandet… og det blå ocean 1978.

Priser: Kaptajn H. C. Lundgreens Legat, 1975. Drassows Legat, 1995. Aage Krarup-Nielsens mindelegat, 1995. Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris, 2003.

Seneste udgivelse: Alle mine morgener på jorden : mit autodidakte liv. Gyldendal, 2017.

 

 

 

Troels Kløvedal hjemme på gården i Gravlev. Korrespondenterne, 2015-11-20.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg læner mig op ad et nyudsprunget tiaratræ, blomsterne ligger spredt omkring mig på den dugvåde græsplæne. Jeg rejser mig, samler dem sammen og søsætter dem i en kæmpemusling, der står som en døbefont i det ene hjørne af haven. Blomsterne dufter stærkt. Tiarablomsten er for mig indbegrebet af en sydhavsø. Jeg kan lugte den, før jeg får landkending.”

”Fra Tahiti til Thyborøn”, s. 11.

Troels Kløvedal blev født d. 2. april 1943 i København og hed oprindeligt Troels Beha Erichsen. De første år levede han på Østerbro i København med sin mor og far og fire søskende. Faren var dyrlæge og moderen uden uddannelse. Da Troels var syv år gammel indtraf det, som han selv beskriver som en katastrofe: Hans mor og far blev skilt og moren stod alene med fem børn og ingen uddannelse. Familien splittedes og Troels’ trygge barndom forsvandt.

Faren flyttede sammen med sin klinikassistent og udviklede et morfinmisbrug – hans uberegnelighed gav sig blandt andet udslag i to ”bortførelser” af Troels og hans søster, og den sidste endte med ildkamp med politiet. Troels kom i familiepleje på Lolland, mens moren uddannede sig til børnehavepædagog. Han oplevede siden et par lykkelige år med sin mor i Jægerspris, inden hun døde af kræft, da han var tolv år gammel. På det tidspunkt af sit liv ønskede han ofte at begå selvmord for at blive genforenet med moderen.

Skilsmissen og morens død mærkede Troels hårdt, og han bar rundt på en stor sorg, som han meget levende beskriver i selvbiografien ”Den tynde hud”. Han gav aldrig helt slip på hverken melankolien eller vreden mod dem, der havde behandlet ham dårligt i barndommen. Først på farens dødsleje fandt far og søn sammen igen, men der er ingen tvivl om, at Troels’ barndom gav ham nogle ar på sjælen, der aldrig helede helt.

Kløvedals skolegang var en lang vandring i mørke. Han var selv rystet over, hvor få af de ting der undervistes i han egentlig mestrede, og han mente selv, at det skyldtes en lang række traumatiske oplevelser fra skoletiden. Den dag han ikke skulle gå i skole mere, mener han selv var den lykkeligste i hans liv.

Troels Kløvedal kom i lære som elektriker på Helsingør Skibsværft, men blev aldrig en del af miljøet. Han læste meget – Gorki, Nordahl Grieg, Dostojevskij – og begyndte at komme i jazzklubber og i det hele taget blande sig i miljøet omkring Strandvejen og Hellerup – overklassens Danmark. Hans forhold til datteren af byens overlæge var fuldstændig normbrydende, og hendes oprør lærte Troels, hvad mod er, og at det er muligt at bryde sine egne grænser.

Troels blev udlært og fik sin første hyre i handelsflåden. Efter ganske få ture indså han, at dette ikke var hans liv og han gik i land og kastede sig med hud og hår ud i ungdomsoprøret, som det udfoldede sig i København og i kollektivet Maos lyst i tresserne. Her tog hele husstanden navnet Kløvedal efter Tolkien-elvernes yderste forsvarsværk mod ”det onde”. I 1967 købte Troels Kløvedal sammen med en række venner yawlen Nordkaperen. Dette sejlskib havde allerede foretaget sin første jordomsejling med dansk besætning – lige efter 2. Verdenskrig sejlede tre unge danskere jorden rundt, og den ene, Carl Nielsen, skrev bogen ”Jorden rundt med Nordkaperen”.

Efter hårdt arbejde og istandsættelse foretog man den første prøvetur i Østersøen og gennem Götakanalen. Fra starten blev brugsretten givet til den, der ønsker at foretage den længste tur – og da Troels Kløvedal allerede tidligt ønskede at sejle jorden rundt, blev hans drøm til virkelighed. Han mente selv, at måske tusind mennesker har sejlet med Nordkaperen i tidens løb. Nogle i ganske få uger og andre i halve år – og tit uden Troels Kløvedal som skipper.

Troels Kløvedal vekslede i livet mellem at sejle verdenshavene tynde på Nordkaperen og livet hjemme på gården i Gravlev udenfor Ebeltoft, hvor han skrev bøger og planlagde det næste togt. Som eventyrer indtog han en helt særlig plads i det danske samfund og er ofte blevet modtaget som en helt ude i verden. I 1991 blev han optaget i Eventyrernes Klub, og i 2016 modtog han Dannebrogsordenens Ridderkors. I november 2018, en måned inden Troels Kløvedal døde, åbnede Naturhistorisk Museum i Aarhus hyldestudstillingen ”Frihedens værksted” om Kløvedals liv med Nordkaperen. Troels Kløvedal døde den 23. december 2018 som følge af lungesygdommen bronkiektasi og ALS.

Rejsebøgerne

”Morilden, delfinerne og alle stjernerne giver os en fornemmelse af, at vi befinder os på en kurslinje, en tynd udstrakt line spændt ud i rummet og dog binder tyngdekraften os til vandkloden. Når månen er fremme, ser vi flyvefiskene som organiske stjerneskud svævende hen over det store og utroligt dybe vand.”

”Kærligheden, kildevandet … og det blå ocean”, s. 60.

Troels Kløvedal har skrevet en lang række rejsebøger om sejlskibet Nordkaperens ture rundt i verden, men han debuterede med sine rejsebeskrivelser i JyllandsPostens søndagsudgave i 1977. I alt er det blevet til ni bøger om Nordkaperens rejser og dertil en række rejsebeskrivelser for børn.

Skibet og omstændighederne ved dets køb er levende beskrevet i ”Kærligheden, kildevandet… og det blå ocean”, der udkom som den første beskrivelse i 1978. Heri stifter læseren første gang bekendtskab med den Kløvedalske begejstring ved verden: ”I morgenrøden dukker vores bestemmelsessted Nuku-Hiva op af havet, mægtige stejle bjerge, først rustrøde, så træder mørkegrønne frodige dale frem. Klare vandfald springer ud i den blå luft i mange hundrede meters højde. Bølgefødt ligger øen mellem havet og himlen, og kom så ikke og sig, at der ikke findes noget nyt under solen. Øen har sikkert ligget der i millioner af år, men det er første gang, vi ser den.” (s. 162).

26300401

Senere er blandt andet kommet ”Og den halve verden” fra 2002 og ”Kineserne syr med lang tråd” fra 2004. Derudover har han skrevet selvbiografien ”Den tynde hud” (1994), der beskriver hans smertefulde barndom og opvækst samt ”Alle mine morgener på jorden” (2017), der i biografisk form samler op på det begivenhedsrige liv.

Nordkaperen er tressernes idealer om fællesskab, engagement og en sammenhæng mellem det akademiske og håndværket levet helt ud. Og det er også kollektiv-tankens begrænsning, for nogle gange må Skipperen tage en beslutning hen over hovedet på besætningen – men alt i alt er Nordkaperen et enestående eksempel på, at det er muligt at leve sine drømme ud, og at verden ligger for ens fødder, hvis man ønsker at tage den til sig.

 

 

Alle mine morgener på jorden

”De homeriske sange om Odysseus fortæller om hans rejselyst, livsduelighed og overskud og slutter med, at han kommer hjem, og historien bliver dermed alle rejsers moder. At drage ud i verden, møde sin skæbne, finde sin identitet og blive et helt menneske. Og vi bliver moderne, fordi vi vil hjem, vil tilhøre en civilisation, vi har fået det i brystet, som vi kalder hjemlængsel.”


”Alle mine morgener på jorden”, s. 221.

I lyset af sin dødelige sygdom ALS skrev Troels Kløvedal selvbiografien ”Alle mine morgener på jorden – mit autodidakte liv” (2017).

Nedslag i barndom og ungdom er udgangspunktet for den fyldige beskrivelse af årene i kollektivet og den tidsånd, der bød Kløvedal-familien at leve åbent og nysgerrigt. Parolen fra Nordkaperens første år lød: ”Vi skulle være interesserede i samfundsforhold, i de mennesker, vi mødte, og de kulturer, vi besejlede, og vi ville sejle skibet med en så høj politisk bevidsthed som muligt og så kollektivt som muligt” (s. 36).

Arbejde med film og teater som tekniker, fotograf og skuespiller gav ham en erfaring med filmmediet, som han senere gjorde brug af på sine rejser. En gennemgående lyst til at mestre mange håndværk har givet ham mulighed for at være selvberoende kaptajn, og håndens arbejde vægter lige så højt som åndens. Han betoner selv den høje grad af tilfældighed, hans liv har haft: det er defineret af de mennesker, han har mødt og de muligheder, der er opstået omkring ham. Men han synes også at være et menneske, der tiltrækker driftige mennesker og som med sin fordomsfri indstilling kan få eventyr ud af ingenting. Han er taknemmelig for sine møder med betydningsfulde personer som Mærsk, Den danske kongefamilie og Østtimors tidligere præsident og Nobelprisvinder Ramos-Horta og indser, at de alle også er mennesker som ham selv.

53766420

Den elementære glæde ved at finde vej ved hjælp af Solen, planeterne og stjernerne, komme frem og hjem igen er grundlag for ekspeditionerne. Som rejsende, forfatter og tv-mand er Troels Kløvedal vidende og researchorienteret og som menneske en stor humanist. I bogen tager han læseren med til Påskeøen, Grækenland, Indonesien, Kina og Danmark rundt.

Bogen er rigt illustreret med fotos fra Nordkaperen og Maos Lyst og illustrationer af historiske begivenheder og malerier. Kløvedal var lige så belæst som berejst og vender ofte tilbage til rejsebiblioteket på Nordkaperen og litteraturen i det hele taget.

Som et vidnesbyrd om verdens udvikling gennem 50 år tegner ”Alle mine morgener på jorden” konturerne op af de forandringer, kultur og klima har undergået og de udfordringer, det medfører. Handlingens mand Troels Kløvedal skriver pragmatisk og poetisk, og takket være hans formidlingsevne kan vi andre drømme os ud på de syv favne.

Genrer og tematikker

Troels Kløvedal var drevet af socialt engagement. For selv om han havde Maos lille røde bog på bunden af skibskisten, så var det social indignation snarere end politisk doktrin, der prægede hans verdens- og menneskesyn. Som bror til socialrådgiveren Hanne Reintoft lå det sociale engagement ham nært, og det var først og fremmest respekten for det enkelte menneskes værdighed, der prægede hans livssyn.

Allerede på sin første tur til Sydamerika med et handelsskib kom han i konflikt med sin kaptajn og rederiet, fordi han støttede en havnestrejke i Peru. Han beskriver, hvordan han hyldes og fejres af de lokale arbejdere, og han har en klar opfattelse af ”folket” som modspiller til regeringer og autoriteter i det hele taget. Man kan synes denne opfattelse er naiv, men i Troels Kløvedals version er den så åbenbart ægte, at man kun kan tage hatten af for den.

Troels Kløvedal var præget af tresserne og hele miljøet omkring kollektiverne, og hans engagement var en livsstil. Hans kontakt var først og fremmest med ”manden på gulvet” – og selvom han var en politisk romantiker, giver dette helt enestående beskrivelser af livet i andre dele af verden. Man kan mene, at tiden er løbet fra Troels Kløvedals romantiske verdenssyn og snak om ”folket” som begreb, men det sociale engagement er på ingen måde forældet, og hans rejsebeskrivelser kan give en tro på, at der trods alt findes en fornuftig måde at leve sammen på her på jorden.

Gennem 1980’erne havde organisationer som Greenpeace og Amnesty International vind i sejlene, og Troels Kløvedal var en vigtig del af den bølge her i landet. Hans engagement i miljøspørgsmål og hans beskrivelser af naturen og havet har præget en hel generation af håbefulde gymnasieelever og deres forældre. Troels Kløvedal har som foredragsholder trukket fulde huse rundt i landet, når han formidlede det pure eventyr.

Beslægtede forfatterskaber

Troels Kløvedal lægger sig tæt op ad den danske tradition for rejsebeskrivelser og eventyrlige beretninger. Hakon Mielches rejser – blandt andet med ekspeditionsskibet Galathea, ligger lige for at nævne, men også Jens Bjerre, Elmer Drastrup, Göran Schildt og ikke mindst Aage Krarup-Nielsen kan nævnes. Fælles er nysgerrigheden, vovemodet og lysten til eventyr.

Thorkild Hansen har i sine rejsedagbøger ”Pausesignaler” (1959), ”Syv seglsten” (1960) og ”En kvinde ved en flod” (1961) skildret rejser i Europa, Afrika og de arabiske lande, og digter Thomas Boberg bygger sit forfatterskab på en udlængsel efter det ukendte, som det for eksempel skildres i rejseminderne ”Sølvtråden” (1996) og ”Americas” (1999).

En nyere eventyrer, der har rejst langsomt og simpelt gennem verden, er formand for Eventyrernes Klub, Bjørn Harvig. Han rejser til fods og på cykel, for kun ved at bevæge sig i kroppens eget tempo har han tid til at møde de mennesker og historier, der viser sig undervejs. Det har han skrevet om i ”Igors æblehave, ”Kaukasus og kildevand” og ”Bosniske brødre”.

Troels Kløvedal var et meget litterært orienteret menneske, og han nævner selv en lang række forfattere, som han holder af. Af de franske nævner han Charles Baudelaire, Émile Zola, André Gide, Camus, Sartre, Marguerite Duras, Antoine de Saint-Exupéry m.fl. Af de russiske Pusjkin, Turgenev, Tjekhov og Tolstoj, og af de danske er det særligt Thøger Larsen og Johannes V. Jensen, der følger ham gennem livet.

Bibliografi

Bøger af Troels Kløvedal

Kløvedal, Troels:
Kærligheden, kildevandet …og det blå ocean. 1978.
Kløvedal, Troels:
Fra mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog. 1983. Nordkaperen i Middelhavet og græske farvande.
Kløvedal, Troels:
Bidevind og blåhvaler. 1984. Nordkaperen på Atlanten.
Kløvedal, Troels:
Højsommer. 1986. Gennem de svenske kanaler og Østersøen.
Kløvedal, Troels:
Hvad sang sirenerne. 1989. Nordkaperen i Polynesien.
Kløvedal, Troels:
Øerne under vinden. 1992. Sydøstasien.
Kløvedal, Troels:
Den tynde hud. 1994. Selvbiograf om Kløvedals barndom og ungdom.
Kløvedal, Troels:
Afrodites smil. 1996. Fra Indien til Grækenland.
Kløvedal, Troels:
- og den halve verden. 2002. Bl.a. om Nordkaperens 3. jordomrejse.
Kløvedal, Troels:
Kineserne syr med lang tråd. På togt med Nordkaperen op ad Yangtze. 2004. (48.28).
Kløvedal, Troels: Alle mine morgener på jorden : mit autodidakte liv. Gyldendal, 2017. (99.4).

For unge og børn

Kløvedal, Troels:
Med Nordøstpassaten over Atlanten. 1982. Fra Danmark via Grækenland til Caribien.
Kløvedal, Troels:
Sydhavssejlads. 1982. Fra Caribien, via Panamakanalen til Tahiti.
Kløvedal, Troels:
Mod indonesiske vulkaner. 1983.
Kløvedal, Troels:
Med Monsunen hjemover. 1984. Fra Indonesien via Suez til Danmark.
Kløvedal, Troels:
Til søs med Gurli Marie. 1992. Polynesien.

Om forfatteren

Et udvalg af artikler

50 år: Troels Kløvedal, forfatter. 1993. I: Politiken 01-04-1993.
De stjal min barndom. 1994. I: Ekstra Bladet 25-09-1994.
Troels Kløvedal og Bjørn Erichsen (To brødre). 2000. Interview i: Politiken 23-09-2000.
Far til flere: Sømanden og pigerne. 2001. I: Politiken 15-07-2001.
Kaptajn Kløvedal. 2002. I: Berlingske Tidende 10-11-2002.
Kundskabens Troels. 2002. I: B.T. 10-11-2002.
60 år i dag: Troels Kløvedal. 2003. I: Politiken 02-04-2003.
Min palmekvote er opbrugt. 2004. I: B.T. 13-03-2004.

Links

En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Anmeldelser og artikler. Søg på 'Troels Kløvedal'.