jacob skyggebjerg
Foto: Forlaget Gladiator

Jacob Skyggebjerg

Artikel type
voksne
Ph.d. Søren Langager Høgh, iBureauet/Dagbladet Information, 2014. Opdateret i 2016.
Top image group
jacob skyggebjerg
Foto: Forlaget Gladiator
Main image
Skyggebjerg, Jacob
Foto: Forlaget Gladiator

Indledning

Det er mørk desillusion, vi møder i Jacob Skyggebjergs debutroman ”Vor tids helt”. I en byge af komplet uløselige problemer tegnes et illusionsløst billede af vores velfærdssamfund set fra en ung mands rute ind og ud af uddannelsessystemet. Idioterne er mange. Løsningerne er få. Når man trods surmuleriet hænger ved Skyggebjergs guidede tur i sølet, skyldes det en boblende satire og et forfriskende sprogligt flow, hvis konturer skylder hiphop mindst ligeså meget som litteraturen. Forfatterens kyniske budskab hverken kan eller vil holde humor og rapkode i ave.

 

53053440

Blå bog

Født: 1985, vest for Horsens mellem Bøgballe, Kragelund og Haurum.

Uddannelse: Ingen.

Debut: Vor tids helt. Gladiator, 2013.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Jalousi. Gladiator, 2017. Roman.

Inspiration: Tupac Shakur, Hans Otto Jørgensen, Lars Frost.

 

 

 

 

 

 

Baggrund

”Han havde forventet en anden person, en legeonkel og afdæmpet digtertype med en forsigtig røst, der strejfer hen over ordene, og jeg er alt andet end det. Jeg har hverken vest eller hornbriller, fløjlsbukser, blåstribet skjorte eller alpehue. Derfor flytter jeg. Væk fra hans aggressive renlighedsopdragelse af børnene og væk fra hans kæreste, der ligner Johanne Schmidt-Nielsen, lige så nuttet og tykkindet og ærkegod.”
”Vor tids helt”, s. 209.

Der skulle en roman til, før den 2929-årige Jacob Skyggebjerg fik taletid. Man må konstatere, at en platform som undergrundsrapper slet ikke er en platform. Og omvendt at en papirbog på 250 sider åbenbart er – så meget, at Skyggebjerg nu har udgivet endnu en roman, der på mange måder flytter fokus nye steder hen.. Men sagen er stadig den, atTil trods for at Skyggebjergs bog er udkommet på det lille, nystartede forlag Gladiator, har den debuterende forfatter optrådt i talrige aviser og tv-udsendelser, og Jacob Skyggebjerg er en omvandrende afvisning af, at litteraturens aura af vigtighed skulle høre fortiden til.

Det, medielogikken fandtinder interessant ved ”Vor tids helt”, er romanens autentiske, rå stemme fra underdanmark. Skyggebjerg rammesættes blev rammesat som sandhedsvidne fra en nådesløs opvækst og spildt ungdom midt i det, vi troede var velfærdsstatens trygge rammer, og dermed blev tilsidesættes den indføring af rappens kode i litteraturen, som Skyggebjerg også er eksponent for, tilsidesat. Forfatteren Jacob Skyggebjerg skriver litteratur, der på mange måder tager farve fra rapperen Jacob Skyggebjerg (med aliasset Skygg), og det distancerer ham fra andre forfatterstemmer.

På et hav af tracks, som er få klik borte på bl.a. musikportalerne bandcamp og soundcloud, optegner rapperen et univers, hvor ”polyester-joggingbukser” er uniformen, og grundloven lyder: ”Fisse, weed og piller, det er det eneste der tæller”. Det er denne drengede og attitudefikserede men generøst udfoldede verden, forfatteren bringer til romanen – og sammen med den en særegen fremdrift, der ellers henregnes til rapsproget. Det er en fremdrift, der også hænger ved Skyggebjerg, når han interviewes og f.eks. kan forsikre journalisten om, at han skam ”bruger 200 kroner af sin kontanthjælp om ugen på hash” (Jannie Schjiødt Kold: Hævnen over Jylland. Information, 2013-11-29-11).

Modet til at lave dette overløb fra hiphop til litteratur har Skyggebjerg fået to steder fra: Dels igennem en kuldsejlet opvækst og uddannelsesforløb med evige præciseringer af at være afmarcheret (ikke mindst på Journalisthøjskolen, som Skyggebjerg frekventerede en kort periode). Dels gennem mødet med forfatter, forlægger og højskolelærer Hans Otto Jørgensen på Vestjyllands Højskole. Trangen til oprør mod et forfærdeligt liv samt det lille anerkendende rygstød fra en etableret skrivekapacitet var det udslag, der fik Skyggebjerg til at stole på, at det han skriver bringer noget væsentligt til fadet – eller som han selv forklarer i et interview: ”Jeg kunne ikke skrive om en eller anden sørøver-detektiv, som er ude med en veninde for at opklare mord. Det ville ikke have nogen værdi.” (Lena Masri: Der er ikke nogen lykkelig slutning. Berlingske Tidende, 2013-12-20-12). På de små år, der er gået, er forfatteren så vendt på en tallerken og holder sig i opfølgeren til ”Vor tids helt”, ”Hvad mener du med vi” (2015), ikke tilbage for særdeles kulørte og opdigtede røverhistorier.

Vor tids helt

”Læreren hiver fat i en tømrer fra Horsens […] han havde en total blokering over for grammatiske systemer, sådan som jeg har det overfor de fleste begreber, man taler om i forbindelse med opgaveskrivning i gymnasiet og sikkert også generelt, man skal gå frem på en bestemt måde og kan ikke bare få lov til at tage fat, synopsis, alle disse ord, og forklaringer på disse ord, jeg forstår det ikke. Mit hoved kan slet ikke optage det. Læreren saver løs i ham, og han lukker sig mere og mere sammen om sin bog”.
”Vor tids helt”, s. 128.

Jacob Skyggebjergs roman ”Vor tids helt” (2013) tager sit udspring i Jylland. Landtangen, forstår man, er et nedslidt og udpint lokum, hvor enhver form for opstigen til menneskelighed og ikke mindst frihed er umuliggjort af druk, vold, kriminalitet, fattigdom og demotiverende ørkesløshed. Til trods for at hovedpersonen er født i helvedes forgård, er han ikke opgivende på samme lammende måde, som omgivelserne er det. Tværtimod er han snaksalig og registrerer elendigheden med et overraskende kvikt blik, der forstår mulighederne ved at påtage sig outsiderens barske kynisme.

Den bistre fortæller begiver sig ud på en flugt fra håbløsheden via Horsens og Aarhus til København. Autoriteterne har intet som helst begreb om den unge mands problemer og slet ikke hans åbenlyse potentiale, der langsomt men sikkert kanaliseres væk i hashrus og medfølgende dovenskab. Outsiderscenariet nærmer sig karikatur og kammer over i noir-pastiche, selvfed attitude og klichétung beatromantik.

50843777

Hvis altså ikke det havde været for den humor, der som et skud citron i flødedressingen vender kvalm fedme til frisk fylde. Skyggebjerg har funny bones. Timingen er præcis, når vi f.eks., nøjsomt instrueres i at stjæle og returnere fladskærms-tv i Bilka, eller når aktiveringen på en småkagefabrik blotlægges.

Humoren er som drivkraft akkompagneret af en komposition, der vinder i springkraft, hvad den taber i kronologisk overblik. Nok beskriver romanen konturerne af en (ud)dannelsesrejse, men turen fra land til by, fra Jylland til Hovedstaden, fra barn til voksen, fremstår så splintret og rodet, at ethvert tiltag til opbyggelighed og lærdom udraderes. Til gengæld besidder Skyggebjergs prosa et dragende flow, der frit og fyrigt forbinder ellers adskilte associationer.

Mod romanens slutning møder Jacob mod alle odds en sjæleven. I fantasten, højreekstremisten og rasmusmodsat-karakteren Bo Warming (og ikke mindst i hans berømte hus på Bjelkes Allé, Nørrebro) finder vores rodløse unge mand en oase, hvor meninger og handlinger effektueres uden skelen til samfundets hykleriske normer. Og det er noget, der passer Jacob: ”Den rene liberalisme. Demonstrativt er alt i hans [Warmings] verden vendt på hovedet. Heri finder vi fællesskab.” (s. 217).