Jacob Skyggebjerg
Foto: Forlaget Gladiator

Jacob Skyggebjerg

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, Bureauet, juni 2020.
Top image group
Jacob Skyggebjerg
Foto: Forlaget Gladiator
Main image
Jacob Skyggebjerg
Foto: Forlaget Gladiator

Indledning

Jacob Skyggebjerg debuterede i 2013 med romanen ”Vor tids helt” om en ung mands rejse fra en hård opvækst i en jysk provinsby til en turbulent tilværelse i hovedstaden. Romanen er delvis selvbiografisk. Det samme er ”HJÆLP” fra 2018, der tager udgangspunkt i indlæggelser på retspsykiatriske afdelinger. Rå realisme og samfundskritik, men også morsomme skildringer af dagligdagens absurditeter kendetegner forfatterskabet, der ligeledes indeholder et jalousidrama og en kollektivroman om syv forfattere på skriveophold.

 

 

47720877

Blå bog

Født: 1985 i Horsens.

Uddannelse: Studier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Debut: Vor tids helt. Forlaget Gladiator, 2013.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Der går min klasselærer. Forlaget Gladiator, 2020. Roman.

Inspiration: Henrik Bjelke, Lars Frost, Claus Beck-Nielsen.

 

 

 

 

 

Jacob Skyggebjerg læser op af romanen ”HJÆLP”, Forlaget Gladiator, marts 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg er kommet ud, hvor jeg kun lige kan bunde. Hvad har hun af uanede muligheder, socialt fungerende fyre med fire værelser på Vesterbro og solbriller og opknappet skjorte. Jeg står i vand til ørerne, og fordi jeg strækker tæerne, kan jeg lige nå bunden.”
”Vor tids helt”, s. 138.

Jacob Skyggebjerg blev født i 1985 og voksede op i den lille by Løsning i Hedensted Kommune mellem Horsens og Vejle. Hans barndomshjem var præget af en far, der arbejdede i treholdsskift, hvilket påvirkede alle i familien: ”Jeg er vokset op med en far, der sov hele dagen, fordi han skulle på arbejde om natten. Pludselig ændrede det sig, så han skulle på arbejde om morgenen eller om eftermiddagen i stedet,” forklarer Jacob Skyggebjerg og fortsætter: ”Intet tidspunkt var helligt, han stod altid til rådighed for fabrikken. På den måde blev vi børn også en del af produktionsapparatet.” (Kasper Schütt-Jensen: Et barn af treholdsskiftet. Jyllands-Posten, 2013-12-06).

Der var ingen bøger i Jacob Skyggebjergs barndomshjem, men han var en ivrig læser, som tyggede sig igennem skolebibliotekets bogsamling, ligesom han elskede at skrive lange fristile i skolen. Han var i det hele taget – efter eget udsagn – en kvik dreng, men havde selv en oplevelse af, at hans evner mest var et problem hos den lokale folkeskoles lærere. Hvis man havde arbejdet forud i skolebøgerne, måtte man pænt viske det ud og lave opgaverne igen, har Skyggebjerg forklaret. Det vigtigste var, at alle fulgtes ad og ingen skilte sig ud.

Skildringer af et lille provinsielt samfund, som ikke levner megen plads til kreativitet og mennesker, som stikker ud fra mængden, kom siden til at præge forfatterskabet. Og som Skyggebjerg selv formulerer det i forbindelse med udgivelsen af ”Der går min klasselærer” (2020) er skildringen af provinsen i sidste ende udtryk for et Danmarksbillede: ”Det er et samfund, hvor alting kører rundt i en ensfarvet grød. Som fortsætter og fortsætter. Og hvor det, som tænker selv og er i stand til at kunne noget ... det må skæres til, så det passer ind i normen. Sådan var det i Løsning, da jeg voksede op, men samfundet i romanen er en celle i Danmark. Hele Danmark er på samme måde, det er bare cellen, der er multipliceret.” (Mads Bager Ganderup: Forfatter langer ud efter folkeånden: ”Danskermentaliteten er usympatisk, fordi den er så gennemført frihedsfjendsk”. Berlingske Tidende, 2020-02-28).

Opvæksten i Løsning var ligeledes præget af forældrenes tiltagende alkoholmisbrug, og i folkeskolens ældste klasser røg Jacob Skyggebjerg selv ud i et misbrug af hash og siden også hårdere stoffer: ”Stofferne var en flugt. Når jeg var blæst, glemte jeg min opvækst og udsigten til et indholdsløst liv i en fabrikshal.” (Kasper Schütt-Jensen: Et barn af treholdsskiftet. Jyllands-Posten, 2013-12-06). Da Skyggebjerg flyttede hjemmefra, var det først til Horsens og Vejle og siden til Aarhus. Han startede her på Journalisthøjskolen, men gennemførte ikke studierne. Efter de afbrudte studier i journalistik fulgte et ophold på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing, hvor Skyggebjerg mødte forfatteren Hans Otto Jørgensen, som opfordrede ham til at fortsætte med at skrive. Som 25-årig flyttede Jacob Skyggebjerg til København. Fra 2008-2013 var Skyggebjerg ad flere omgang indlagt på retspsykiatriske afdelinger på grund af en behandlingsdom. Hans oplevelser med det psykiatriske system resulterede flere år senere i den autofiktive roman ”HJÆLP - Vidnesbyrd fra den danske retsstat, ET JUSTITSMORD” (2018).

Jacob Skyggebjerg debuterede i 2013 med den delvist selvbiografiske roman ”Vor tids helt” på Forlaget Gladiator og har siden skrevet en stribe romaner sideløbende med, at han har udgivet musik som rapperen SKYGG.

I 2020 kunne man i magasinet Atlas læse reportageartiklen ”V for sejr” skrevet af Skyggebjerg, hvor han skildrer sine undercover-oplevelser i Rasmus Paludans Stram Kurs. Ved at melde sig ind i partiet og tage til Rigskongres med de andre medlemmer giver Skyggebjerg i artiklen indblik i en ellers lukket verden.

Jacob Skyggebjerg bor i København.

Vor tids helt

”Hun drak også da jeg var lille, gik og smådrak hele dagen, og på alle billederne fra dengang har hun en øl i hånden (...) Men hun var sjældent fuld (...) Nu kigger hun med et sløret, blævrende blik, mens jeg taler, og jeg tænker på, om hun måske er kommet på piller.”
”Vor tids helt”, s. 42.

Benhård realisme, lyrisk sprogbevidsthed og et overraskende billedsprog præger Jacob Skyggebjergs debutroman fra 2013. Bogen har titlen ”Vor tids helt” og er en autofiktiv historie, der trækker på elementer fra forfatterens eget liv. På forsiden af romanen ses Skyggebjerg selv med machoattitude – guldkæde, joint og provokerende fuckfinger – flankeret af gyldne bogstaver i gotiske typer. Titlen henviser til en roman fra 1839 af den russiske forfatter Mikhail J. Lermontov om antihelten Petjorin.

50843777

Der er tale om en jeg-fortælling i tre kapitler, som skildrer en ung mands rejse fra en hård opvækst i provinsen til samfundets bund i København. Også her er der tale om en form for antihelt-fortælling om en ung mand, som for alt i verden vil væk fra en stillestående provinsby, men som synes at bære sin opvækst med sig. I forgrunden ses forfatterens fortællende alter ego Jacob. Han er vokset op i en familie med tiltagende misbrugsproblemer, har også været forbi en plejefamilie på vejen og har som ung voksen problemer med at finde sin vej blandt korte kærlighedsforhold og midlertidlige boliger, aktivering på en småkagefabrik og undervisning i spansk, drukture og alle slags stoffer: ”Spejlbilledet af mig selv på Torvets Pizza efter et enkelt fix hvid heroin: hvid i hovedet, helt rød under øjnene, som om alt blodet fra mit ansigt har samlet sig der.” (s. 19).

Romanen er fortalt i et højt tempo, hvor den ene anekdote fører til den næste, og det ene billede leder til en ny association. Helt korte udsagn afløses af længere og vildere sætninger. Fortællingen er ikke kronologisk opbygget, men springer fra et nutidsplan til erindringer fra barndommen ude på landet. Fra en henvendelse til en ekskæreste, der betegnes du, til en skildring af den ulykkelige forelskelse i den uopnåelige Carina. Romanen er præget af realisme, kynisme og samfundskritik, men også humor, ironi og poetiske metaforer, som når det f.eks. hedder ”En solsort lander som et stykke kul med sit orange næb på lågen i hegnet rundt om haven og sidder der som et penselstrøg under pæretræets blade.” (s. 43).