I 1980’erne voksede arbejdsløsheden i Danmark. Samtidig var det internationale politiske klima påvirket af atomoptrapning og den stadig herskende kolde krig. Bevidstheden om kernekraftens skadende virkninger på miljøet blev mere udtalt, og dystre fremtidsudsigter prægede den såkaldte nå-generation, der var unge i fattigfirserne. Flere af dem markerede sig ved ikke at udvise respekt for de etablerede normer, og især punkbevægelsen og bz’erne signalerede med deres skraldeæstetik og protesthandlinger, at de forholdt sig kritisk over for velfærdssamfundet.
Den postmodernistiske tankegang var baseret på de store ideologiers sammenbrud, hvilket betød at de episk sammenhængende fortællinger nu fremstod som en illusion. Det gav ikke længere mening at afspejle virkeligheden i helheder, og derfor er den postmodernistiske prosa i stedet fragmenteret og har en legende tilgang til stil og genrer.
I stedet for at forsøge at redde verden eller fortælle om sine følelser i et hverdagsligt perspektiv, som mange lyrikere havde praktiseret i 1970’erne, vendte en gruppe af firserdigtere sig mod det måske eneste, de kunne regne med i en fragmenteret verden: kroppen. Et diktum tilskrevet digter, kritiker og stifter af Forfatterskolen, Poul Borum, lød ”Jeg. Er. Her. Nu”. Sætningen er et billede på, at det eneste, individet kan regne med i en kaotisk verden, er, at kroppen er til, at jeget derfor også er til, og at kun nuet eksisterer. Dette diktum ligger på mange måder til grund for digtene i Søren Ulrik Thomsens debutsamling ”City Slang” (1981), hvori mange af digtene har kroppen som omdrejningspunkt. Kroppen sanser byen med dens lyde, lugte og lys, og kroppen og byen bliver til spejlinger af hinanden. Rent klangligt har digtene storbyens jargon indlejret i sig med sprogets hårde klange, der er metalliske som en rockpuls. Som i David Bowies ”Sound and Vision” (fra albummet ”Low”, 1977) er verden her et absolut nærvær af lyd, syn og sansninger.
Med sit dystre syn på en fremmedgørende verden og sit fokus på kroppen som den sidste referent skriver ”City Slang” sig ind i 1980’er digtningen, der også er repræsenteret ved Michael Strunge, Pia Tafdrup og Bo Green Jensen. Michael Strunge er om nogen blevet ikon på firserdigtningen. Med sit sorte hår og sit sorte blik på verden skrev han dystopiske digte om at leve (med døden) i den fremmedgørende storby.
Pia Tafdrup tager i sine digte også udgangspunkt i kroppen, men har modsat sine mandlige digterkolleger et mere sanseligt forhold til den. Den begærer, bevæger sig og gør sig til. Kroppen skaber digteren som kvinde og kvinden skaber digtningen. Legemet fungerer som en kampplads mellem samfundets disciplinerende forventninger og naturens utæmmede lidenskaber. Tafdrups første digtsamlinger ”Når der går hul på en engel” (1981), ”Intetfang” (1982) og ”Den inderste zone” (1983) er blevet emblematiske for det, kritiker Erik Skyum-Nielsen har kaldt kropsmodernisme. Flere unge digtere er i dag inspireret af firsergenerationens punkromantik. Eksempelvis beskriver Yahya Hassan i digtet ”KONTAKTPERSON” fra den skandaleombruste digtsamling ”YAHYA HASSAN” (2013), hvordan Michael Strunges samlede digte åbnede hans øjne for poesien, og så forskellige prosaister som Maja Lucas og Kaspar Colling Nielsen nævner Søren Ulrik Thomsen som deres litterære forbillede.
Andre tendenser i perioden
Året før murens fald debuterede en dansk prosaist, der i sin stil adskiller sig markant fra gruppen af postmoderne lyrikere. Peter Høegs debut ”Forestilling om det tyvende århundrede” (1988) er en magisk realistisk slægtsroman, der gennem et stort persongalleri genfortæller 100 års danmarkshistorie. I 1992 blev Høeg verdenskendt, da hans delvist leksikale kriminalroman ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” udkom. Historien om en halvt grønlandsk mors forsøg på at opklare mordet på hendes søn blev senere filmatiseret af Bille August.
Kilder:
Primærtekster
Hassan, Yahya: YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk
Høeg, Peter: Forestilling om det tyvende århundrede. Rosinante, 1988. bibliotek.dk
Strunge, Michael: Samlede Strunge. Borgen, 1995. bibliotek.dk
Tafdrup, Pia: Når der går hul på en engel. Borgen, 1981. bibliotek.dk
Tafdrup, Pia: Intetfang. Borgen, 1982. bibliotek.dk
Tafdrup, Pia: Den inderste zone. Borgen, 1983. bibliotek.dk
Thomsen, Søren Ulrik: City Slang. Borgen, 1981. bibliotek.dk
Sekundærtekster
Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk
Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk
Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede. Gad, 2002. bibliotek.dk
Poulsen, Jan: Something rotten! Punk i Danmark. Gyldendal, 2010. bibliotek.dk
Hjemmesider
Forfatterportrætter
Musik
Lars H.U.G.: City Slang. Tekster af Søren Ulrik Thomsen
Nikolaj Nørlund: Navnløs. Tekster af Michael Strunge
Kunst
Dansk kunst efter 1900. Statens Museum for Kunst
Film og filmklip
Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 7
Frøken Smillas fornemmelse for sne. Constantin film, 1997. bibliotek.dk
Jeg er levende. Film af Jørgen Leth om Søren Ulrik Thomsen, 1999
Nattens engel. Film om Michael Strunge, 1981
Tusindfødt. Film om Pia Tafdrup, 2003
Søren Ulrik Thomsen læser digtet ”I et glemt kvarter”
Søren Ulrik Thomsen om at udgive digte
Væbnet med ord og vinger. Picturewise Film, 2018