Anne-Cathrine Riebnitzsky

Artikel type
voksne
cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014. Opdateret i 2016.
Main image
Riebnitzsky, Anne-Cathrine
Foto: Politikens forlag

Indledning

Anne-Cathrine Riebnitzskys baggrund i både det litterære og militære gør hendes forfatterskab atypisk. I en hverdagsrealistisk prosa fortæller hun om udsatte børn i fattige, danske familier og kvinders liv i det krigshærgede Afghanistan. I sine prisvindende romaner sætter hun fokus på børn og kvinders vilkår. Debutromanen ”Den stjålne vej” fra 2012 handler om almindelige menneskeskæbner i et Afghanistan præget af krig og terror, og ”Forbandede yngel” fra 2013 beskriver en søskendeflok i en dansk provinsfamilie, der mistrives og vanrøgtes. Hun trækker på sin egen barndom og erfaringer fra Helmand-provinsen, når hun i sin fiktion problematiserer familieforhold, fattigdom og seksualitet.

Autofiktion

 

52144310

Blå bog

Født: 1974 i Svendborg.

Uddannelse: Filosofikum, Teologisk Fakultet, 1996. Forfatterskolen i København, 1998. Sprogofficer i russisk, 2003.

Debut: Kvindernes krig. Politikens forlag, 2010.

Litteraturpriser: Bogforums debutantpris, 2012, Politikens romankonkurrence 2013 og De Gyldne Laurbær 2013.

Seneste udgivelse: Orkansæsonen og stilheden. Politikens forlag, 2016.

Inspiration: Pat Conroy, John Irving og Joyce Meyer.

 

 

 

 

 

 

Baggrund

”Min bog er naturligvis ikke hele sandheden om Afghanistan. Men den beskriver en del af sandheden, som danskerne sjældent hører om.”
”Kvindernes krig”, s. 10.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er født og opvokset på Fyn. Hendes far var landmand, og moren var maniodepressiv. Barndommen var præget af forældrenes mangel på forståelse, medfølelse og overskud. Den utrygge opvækst kom senere til at udgøre stoffet i gennembrudsromanen ”Forbandede yngel” fra 2013. Allerede som teenager begyndte Riebnitzsky at tage noter til denne historie om en dysfunktionel familie, og det skulle blive hendes anden roman.

I 1998 blev hun uddannet fra Forfatterskolen i København, og i 2006 debuterede hun med syv erotiske noveller i antologien ”Kys nr. …”. Antologien var redigeret af den litterære gruppe NYord, som Riebnitzsky selv var medlem af. Gruppen mødtes til aftener, hvor de diskuterede litteratur over mad og et glas rødvin. Novellerne er korte, realistiske hverdagshistorier, hvori sansemættede erotiske møder og fantasier bryder med almindeligheden.

Efter Forfatterskolen uddannede Riebnitzsky sig til sprogofficer i russisk, og det er gennem sit arbejde som tolk, soldat og rådgiver for Udenrigsministeriet i Afghanistan, at hun har mødt de mange afghanske kvinder, der er centrale i hendes forfatterskab. Riebnitzskys første bog ”Kvindernes krig – En dansk soldats møde med Afghanistans kvinder” beskriver hendes personlige erfaringer som udsendt kaptajn i CIMIC, enheden i det danske forsvar, der varetager samarbejdet mellem de internationale styrker og lokalbefolkningen. I biografien fortæller hun åbenhjertigt om tiden, fra hun i august 2007 forventningsfuldt forberedte sin afrejse, frem til hun i april 2009 vendte tilbage til Danmark mange oplevelser og traumer rigere.

I forbindelse med udgivelsen af ”Kvindernes krig” sagde Riebnitzsky i et interview i Berlingske: ”Jeg overvejer, om jeg kan skrive en roman baseret på nogle af de figurer, jeg oplevede i Afghanistan.” (Christian Brøndum: Hende der bankede en tolk i Helmand. Berlingske, 2010-03-11). Denne roman udkom i 2012 med titlen ”Den stjålne vej”, og hun modtog Debutantprisen på Bogforum samme år for bogen.

 

Den stjålne vej

”Hendes far ville græde af sorg, hvis han vidste, at hun var blevet slået. (…) I lang tid ser hun på sit ansigt. Banket ud af facon. I dag er hun glad for sin burka.”
”Den stjålne vej”, s. 89.

Anne-Cathrine Riebnitzskys roman ”Den stjålne vej” (2012) er en fortælling om tre afghanske skæbner. De beskrives i tre separate fortællespor, som flettes sammen undervejs. De tre hovedkarakterer Khan, Javeed og Malika bliver forbundet via begivenheder og deres kontakt til de danske soldater, der er udstationeret i Helmand-provinsen i 2008.

Khan er ingeniør. Han er uddannet i udlandet og tror både på islam og på, at Afghanistan skal genopbygges. Det er hans vej, der har givet navn til romanen. Han er ansvarlig for at asfaltere strækningen mellem Kandahar og Gereshk, men Taleban opfatter projektet som forræderisk og tager ham som gidsel. Han tortureres og udfordres på sin tro.

Javeed er en 10-12-årig dreng, der en morgen ved et tilfælde bliver voldtaget af det lokale politi. Han lever på gaden, indtil Den Sorte, en religiøs leder, samler ham op og integrerer ham i sin gruppe og deres kamp mod de internationale styrker. Våbnene til at bekæmpe de vantro er hjemmelavede miner og vejsidebomber.

29375607

Malika er en stærk og stædig kvinde, der arbejder hårdt på at forbedre kvindernes rettigheder. Malikas venindehustru, den 13-årige Sharifa, kommer fra en fattig familie på landet og kan hverken læse eller skrive, hvorimod Malika selv, der er datter af en populær mullah, er opdraget med, at kvinder gerne må uddanne sig, arbejde og bidrage til at forsørge familien. Kvinders vilkår i en afghansk hverdag er en central tematik. Det polygame ægteskab, hvor manden kan have flere koner på samme tid, giver mange konflikter. Kvinderne er jaloux, de konkurrerer og skændes, men ægteskabet giver også plads til venskaber og medfølelse kvinderne i mellem. For livet som kvinde er kompliceret og kræver omstillingsparathed.

”Den stjålne vej” er fortalt af en alvidende fortæller, der fokuserer på de tre hovedkarakterer. Der sympatiseres med den sultne, faderløse dreng, den forslåede, initiativrige kvinde og den gennempryglede, veluddannede mand. Kapitlerne er korte, og som på film krydsklippes der mellem tid og sted. Bogens helte er dem, der tør gøre oprør mod nytteløs vold, korruption og uretfærdighed.