riebnitzsky
Foto: Kim Rune / Ritzau Scanpix

Anne-Cathrine Riebnitzsky

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014. Opdateret af Louise Rosengreen, Bureauet, december 2018.
Top image group
riebnitzsky
Foto: Kim Rune / Ritzau Scanpix
Main image
Riebnitzsky, Anne-Cathrine
Foto: Politikens forlag

Indledning

Anne-Cathrine Riebnitzskys baggrund i både det litterære og militære gør hendes forfatterskab atypisk. I en hverdagsrealistisk prosa fortæller hun om udsatte børn i fattige, danske familier og kvinders liv i det krigshærgede Afghanistan. I sine prisvindende romaner sætter hun fokus på børn og kvinders vilkår. Debutromanen ”Den stjålne vej” fra 2012 handler om almindelige menneskeskæbner i et Afghanistan præget af krig og terror, og ”Forbandede yngel” fra 2013 beskriver en søskendeflok i en dansk provinsfamilie, der mistrives og vanrøgtes. Hun trækker på sin egen barndom og erfaringer fra Helmand-provinsen, når hun i sin fiktion tematiserer familieforhold, fattigdom, tro og seksualitet.

 

47848024

Blå bog

Født: 1974 i Svendborg.

Uddannelse: Filosofikum, Teologisk Fakultet, 1996. Forfatterskolen i København, 1998. Sprogofficer i russisk, 2003.

Debut: Kvindernes krig. Politikens forlag, 2010.

Litteraturpriser: Bogforums debutantpris, 2012, Politikens romankonkurrence 2013 og De Gyldne Laurbær 2013.

Seneste udgivelse: Tro i hverdagen. Eksistensen, 2020. (Kristendommen ifølge...).

Inspiration: Pat Conroy, John Irving og Joyce Meyer.

Periode: Autofiktion

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Min bog er naturligvis ikke hele sandheden om Afghanistan. Men den beskriver en del af sandheden, som danskerne sjældent hører om.”
”Kvindernes krig”, s. 10.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er født og opvokset på Fyn. Hendes far var landmand, og moren var skolelærer. Barndommen var præget af forældrenes mangel på forståelse, medfølelse og overskud. Den utrygge opvækst kom senere til at udgøre stoffet i gennembrudsromanen ”Forbandede yngel” fra 2013. Allerede som teenager begyndte Riebnitzsky at tage noter til denne historie om en dysfunktionel familie, og det skulle blive hendes anden roman.

I 1998 blev hun uddannet fra Forfatterskolen i København, og i 2006 debuterede hun med syv erotiske noveller i antologien ”Kys nr. …”. Antologien var redigeret af den litterære gruppe NYord, som Riebnitzsky selv var medlem af. Gruppen mødtes til aftener, hvor de diskuterede litteratur over mad og et glas rødvin. Novellerne er korte, realistiske hverdagshistorier, hvori sansemættede erotiske møder og fantasier bryder med almindeligheden.

Efter Forfatterskolen uddannede Riebnitzsky sig til sprogofficer i russisk, og det er gennem sit arbejde som tolk, soldat og rådgiver for Udenrigsministeriet i Afghanistan, at hun har mødt de mange afghanske kvinder, der er centrale i hendes forfatterskab. Riebnitzskys første bog ”Kvindernes krig – En dansk soldats møde med Afghanistans kvinder” beskriver hendes personlige erfaringer som udsendt kaptajn i CIMIC, enheden i det danske forsvar, der varetager samarbejdet mellem de internationale styrker og lokalbefolkningen. I biografien fortæller hun åbenhjertigt om tiden, fra hun i august 2007 forventningsfuldt forberedte sin afrejse, frem til hun i april 2009 vendte tilbage til Danmark mange oplevelser og traumer rigere.

I forbindelse med udgivelsen af ”Kvindernes krig” sagde Riebnitzsky i et interview i Berlingske: ”Jeg overvejer, om jeg kan skrive en roman baseret på nogle af de figurer, jeg oplevede i Afghanistan.” (Christian Brøndum: Hende der bankede en tolk i Helmand. Berlingske, 2010-03-11). Denne roman udkom i 2012 med titlen ”Den stjålne vej”, og hun modtog Debutantprisen på Bogforum samme år for bogen.

 

Den stjålne vej

”Hendes far ville græde af sorg, hvis han vidste, at hun var blevet slået. (…) I lang tid ser hun på sit ansigt. Banket ud af facon. I dag er hun glad for sin burka.”
”Den stjålne vej”, s. 89.

Anne-Cathrine Riebnitzskys roman ”Den stjålne vej” (2012) er en fortælling om tre afghanske skæbner. De beskrives i tre separate fortællespor, som flettes sammen undervejs. De tre hovedkarakterer Khan, Javeed og Malika bliver forbundet via begivenheder og deres kontakt til de danske soldater, der er udstationeret i Helmand-provinsen i 2008.

Khan er ingeniør. Han er uddannet i udlandet og tror både på islam og på, at Afghanistan skal genopbygges. Det er hans vej, der har givet navn til romanen. Han er ansvarlig for at asfaltere strækningen mellem Kandahar og Gereshk, men Taleban opfatter projektet som forræderisk og tager ham som gidsel. Han tortureres og udfordres på sin tro.

Javeed er en 10-12-årig dreng, der en morgen ved et tilfælde bliver voldtaget af det lokale politi. Han lever på gaden, indtil Den Sorte, en religiøs leder, samler ham op og integrerer ham i sin gruppe og deres kamp mod de internationale styrker. Våbnene til at bekæmpe de vantro er hjemmelavede miner og vejsidebomber.

29375607

Malika er en stærk og stædig kvinde, der arbejder hårdt på at forbedre kvindernes rettigheder. Malikas venindehustru, den 13-årige Sharifa, kommer fra en fattig familie på landet og kan hverken læse eller skrive, hvorimod Malika selv, der er datter af en populær mullah, er opdraget med, at kvinder gerne må uddanne sig, arbejde og bidrage til at forsørge familien. Kvinders vilkår i en afghansk hverdag er en central tematik. Det polygame ægteskab, hvor manden kan have flere koner på samme tid, giver mange konflikter. Kvinderne er jaloux, de konkurrerer og skændes, men ægteskabet giver også plads til venskaber og medfølelse kvinderne i mellem. For livet som kvinde er kompliceret og kræver omstillingsparathed.

”Den stjålne vej” er fortalt af en alvidende fortæller, der fokuserer på de tre hovedkarakterer. Der sympatiseres med den sultne, faderløse dreng, den forslåede, initiativrige kvinde og den gennempryglede, veluddannede mand. Kapitlerne er korte, og som på film krydsklippes der mellem tid og sted. Bogens helte er dem, der tør gøre oprør mod nytteløs vold, korruption og uretfærdighed.

 

Forbandede yngel

”I lang tid er der helt stille. Min mor taler ikke til far, og han taler ikke til nogen af os (…) Vi smiler sødt til mor, og hun smiler kærligt til os, men hun kommer alligevel til at græde.”
”Forbandede yngel”, s. 179.

Med romanen ”Forbandede yngel” (2013) slog Anne-Cathrine Riebnitzsky for alvor sit navn fast hos de danske læsere. Romanen er et familiedrama, der tematiserer børns vilkår og rettigheder. Lisa, som er romanens fortæller og hovedperson, arbejder for det danske militær i Afghanistan. Da hendes søster Marie bliver indlagt efter et selvmordsforsøg, bliver Lisa hjemsendt. I flyvemaskinen til Danmark sidder hun ved siden af lægen Andreas, som hun er forelsket i. I brudstykker fortæller hun ham historien om sin barndom. Passagerne, der er henvendt til Andreas i du-form, er flettet ind i Lisas oplevelser efter hjemkomsten, hvor hun bl.a. taler med en psykolog om sine traumer.

Lisa er vokset op i en søskendeflok på fire. Storebroren Ivan er også soldat, mens lillebror Peter sidder i kørestol efter en faldskærmsulykke. De fire søskende har meget forskellige interesser, temperament og talenter. Maries selvmordsforsøg bringer dem sammen og tvinger Lisa til at reflektere over deres fælles fortid.

50629627

Deres far var en hårdtarbejdende landmand. Han lod sine frustrationer gå ud over børnene ved at slå dem. Forældrene skændtes, især pga. den dårlige økonomi, og børnene sympatiserede med og forsvarede deres mor, når faren beskyldte hende for at være skør. Først sent går tingenes rette sammenhæng op for Lisa, der har fungeret som reservemor i familien. Det giver en form for forløsning. Opvækst i fattigdom med vold og usikkerhed får konsekvenser for børns voksne liv, og børn, der bliver for tidligt voksne, fordi deres forældre ikke magter deres ansvar, er romanens centrale problematik.

Historien er skrevet i et beskrivende, sansemættet og opløftende sprog, ligesom den sideløbende fortælling om Lisas forelskelse og de fire søskendes sammenhold står i kontrast til den barske barndom. Militærets disciplin er for Ivan og Lisa en befriende modsætning til det kaos, de er vant til hjemmefra.

Riebnitszkys egen opvækst har mange fællestræk med Lisas, og hun arbejdede på bogen i over 20 år. Da den udkom i 2013 vandt den Politikens romankonkurrence og De Gyldne Laurbær.

 

Orkansæsonen og stilheden

”Ikke alle dødsfald er lige forfærdelige, tænker hun senere. Hvorfor er der ikke nogen, der siger det? Hvorfor skal vi lade som om, det er frygteligt hver gang. Det er det jo ikke.”
”Orkansæsonen og stilheden”, s. 270.

”Efter Forbandede yngel kunne jeg slet ikke regne ud, hvilken slags bog den næste skulle være – jeg følte mig faktisk helt tom. Så jeg rejste til Guatemala, hvor jeg troede jeg skulle slappe af og lave ingenting, men der gik kun en formiddag, før jeg tog computeren frem og begyndte at skrive igen.” (Christine Fangel Juhl: Advokatens gummistøvler. Information, 2015-12-04.) Således fortæller Anne-Cathrine Riebnitzsky om sin tredje roman ”Orkansæsonen og stilheden”, der udkom i januar 2016.

52144310

Guatemala er det ene af de steder, hvor bogens dramatiske handling udspiller sig. Det andet er den lille danske ø Ludme, ikke langt fra hovedstaden, der ud over et lille lokalsamfund rummer et fængsel og en tigerpark. Hovedpersonen Monica, der er præst på øen, rejser til Mellemamerika for at mødes med vennen Søren, der er tidligere kriminel. Monica hjalp ham ud af hans kriminelle løbebane, da hun var fængselspræst, og nu skal hun vie ham i sin kirke. Sørens kommende kone er canadier, men driver et hotel i Guatemala, der samtidig er et aktiveringsprojekt for fattige, forældreløse børn.

Romanen har mange bipersoner, hvis skæbner er flettet ind i hinanden, og som alle, unge som gamle, kommer i berøring med Monica. Den personbundne tredjepersonsfortæller skifter synsvinkel, således at læseren bliver præsenteret for både kriminelle, ofre, politiet, advokater og pårørendes tanker og tvivl. Det bliver Monicas insisterende tro på den kristne Gud, der udgør romanens egentlige moralske holdepunkt.

Ud over at være en mangfoldig kriminalgåde er ”Orkansæsonen og stilheden” også en kærlighedsroman. Monica og hendes mand Johan, der er astrofysiker, underbygger mundheldet om, at modsætninger mødes. De har hver deres syn på himlen og de ting, der ligger uden for menneskets forståelse. Mens Monica prædiker, kigger Johan efter støv i fjerne galakser.

Både romanens personer og tematikker er globale, i det at de danske forhold indirekte sættes i relation til de mellemamerikanske. Det gælder de hierarkiske strukturer i bandemiljøer, forhold mellem fædre og døtre, seksuel udnyttelse og muligheden for at bryde sin livsbane og starte på en frisk.

Smaragdsliberen

”Måske er de små lysglimt, han kan ane, i virkeligheden fjerne stjerner. Måske er det, han ser, en smule af en galakse, der er blevet tabt ned i smaragden engang i en fjern fortid.”


”Smaragdsliberen”, s. 301.

Anne-Cathrine Riebnitzskys Smaragdsliberen” fra 2018 er en roman om døden. Hovedpersonen, den ældre jøde Pierre Levy, får et hjertestop, men bliver genoplivet. Han er født i Israel, men bor nu i landsbyen Idar-Oberstein i Sydtyskland. Her arbejder han møjsomt som diamantsliber hos Fabian Zimmermann, der anser Pierre for at være den dygtigste af alle hans ansatte. Da Pierre synes at være kommet sig over sin nærdødsoplevelse, giver Fabian ham den største smaragd i sin samling. En colombiansk sten, han har gemt i 30 år, og som Pierre vurderer til at være blandt de dyreste i verden.

Parallelt med Pierres arbejde med sav, slibesten og fuld koncentration følger bogens alvidende fortæller hans datter Zara, der er kunsthistoriker og arbejder for Unesco. Hun er stærkt knyttet til sin far, der har måttet opdrage hende alene efter morens død. Nu bor Zara i Paris. Hun dæmper sine hovedpiner med rødvin, er ateist og har et forlist forhold med danskeren Bo bag sig. Man følger hendes arbejdsrejse til David Gareja-klostret i Georgien, hvor hun skal undersøge en række bjerghuler, hvortil en gruppe munke søgte tilflugt i 1600-tallet. Hulerne er senere blevet delvist ødelagt under russiske militærøvelser i forbindelse med den afghansk-sovjetiske krig i 1978.

54884230

Alene i de svært tilgængelige grotter gransker hun resterne af de religiøse motiver, der pryder væggene: ”Hun retter forsigtigt det blå uv-lys mod englens fødder. Den er så nærværende, at hun har lyst til at undskylde, at hun lyser på ham.” (s. 63). Et mirakel, eller hvad hun selv opfatter som et møde med Gud, redder hende, da også hun er døden nær i grænselandet mellem Aserbajdsjan og Georgien.

Hulemalerierne bliver et billede på et af romanens centrale temaer: hvilken rolle religion gennem historien har spillet i menneskers konflikter med hinanden. Og hvordan jøder, muslimer og kristne i nutiden kan vælge enten at forfølge og bekæmpe hinanden eller – som Pierre og hans barndomsven, den muslimske juveler Youssefat bygge venskaber på deres fælles interesse for skak og ædelstene og respekt for hinandens respektive tro.

Genrer og tematikker

Anne-Cathrine Riebnitzsky skriver noveller og romaner. I ”Den stjålne vej”, der er en realistisk samtidsroman, har de tre fortællinger, der flettes sammen, mange lighedspunkter med novellegenren: De begynder direkte i den centrale konflikt, midt i tingene eller in medias res, som det hedder på latin, og det er fundamentale vendepunkter i de tre personers liv, der beskrives.

Stilen er hverdagsrealistisk: karaktererne er socialt udstødte eller udsatte, og deres problemer skildres med stor loyalitet. Karakteristisk for den socialrealistiske prosa er det let tilgængelige sprog. Riebnitzsky lægger ikke skjul på sine historiers slægtskab med virkelige mennesker og begivenheder. Hun trækker på egne erfaringer i mødet med andre kulturer end den danske. ”De fleste personer i denne roman har en genpart, som jeg har mødt i virkeligheden,” skriver hun i efterordet til ”Den stjålne vej”. ”Forbandede yngel” er ligeledes baseret på rigtige mennesker. Hendes egen opvækst med en psykisk syg mor og en følelseskold far danner rammen for hendes anden roman.

Krigen i Afghanistan er et vigtigt tema i forfatterskabet, men Riebnitzsky skriver ikke klassisk krigslitteratur, hvor det er soldaten, der har hovedrollen. Hos Riebnitzsky er det landet, kulturen, civilbefolkningen og familierelationerne, som er i fokus. Især forskelle på mænd og kvinder i den muslimske verden, forskellige tolkninger af Koranen, grupperinger inden for Taleban og spørgsmålet om, med hvilke midler Afghanistan skal og kan udvikles, sættes til debat.

Endelig er vold mod børn og kvinder, omsorgssvigt og voldtægter – både af uskyldige drengebørn og af kvinder inden for ægteskabets fire vægge – en sag, der ligger forfatteren på hjerte. Hvor erotik i debutnovellerne var noget lystbetonet, er sex i ”Den stjålne vej” i nogle situationer en intim nydelse, men i andre grusomme overgreb. Man kan sige, at Riebnitzskys forfatterskab er feministisk, da hun gennem sine bøger kæmper for kvinders politiske, økonomiske, erotiske og sociale ligestilling med mænd.

 

Beslægtede forfatterskaber

En forfatter, der minder om Anne-Cathrine Riebnitzsky i valg af genrer og tematikker, er den afghanskfødte Khaled Hosseini. Hans debutroman ”The kite runner” (”Drageløberen”, 2004) foregår i et krigsramt Afghanistan, og ligesom Riebnitzskys ”Den stjålne vej” handler bogen i høj grad om venskab og sociale skel mellem rige og fattige. Hosseinis anden bog ”A Thousand Splendid Suns” (”Under en strålende sol”, 2007) handler om to afghanske kvinder, om liv med vold og fattigdom, og om at være mere end én kvinde i et ægteskab.  

De seneste par år har mange militærfolk skrevet biografier og faglitteratur om den danske indsats i Afghanistan. Den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack fik i 2009 meget opmærksomhed, da forsvarskommandoen forsøgte at stoppe udgivelsen af hans bog ”Jæger – i krig med eliten”. En episode der fik efterspil helt op på ministerniveau. Også skønlitterært har flere danske forfattere skrevet om de danske soldaters arbejde og om de menneskelige konsekvenser af at være i krig. Lars Husums anden roman ”Jeg er en hær” (2010) handler om en dansk løjtnants sammenbrud, efter at han har været udsendt til både Bosnien og Afghanistan. I Henriette E. Møllers tredje bog ”Danskerheld” er en 22-årig, kvindelig, jysk soldat med hold 9 i Irak. ”Danskerheld” er en roman om hverdag i en krigszone.

Børns opvækst i fattigdom er et tema, der fylder meget i den danske litteraturhistorie. Martin Andersens Nexøs romanserie om Ditte Menneskebarn (1917-1921) og Tove Ditlevsens ”Barndommens gade” fra 1943 er klassikere. Et andet hovedværk i dansk litteratur er Marie Bregendahls ”En dødsnat” (1912). Heri er en børnefloks kærlighed til deres mor og angst omdrejningspunktet for en smertefuld familietragedie. Fortællingen om en mor, der dør af blodstyrtning, er baseret på Bregendahls egen livshistorie. Hun måtte selv som 12-årig påtage sig ansvaret for sine søskende efter at hendes mor døde i barselssengen.

 

Bibliografi

Noveller

Nyord:
Kys nr. …. Forlaget Natskyggen, 2006.

Selvbiografi

Riebnitzsky, Anne-Cathrine:
Kvindernes krig – En dansk soldats møde med Afghanske kvinder. Politikens forlag, 2010.

Romaner

Riebnitzsky, Anne-Cathrine:
Den stjålne vej. Politikens Forlag, 2012.
Riebnitzsky, Anne-Cathrine:
Forbandede yngel. Politikens Forlag, 2013. Roman.
Riebnitzsky, Anne-Cathrine:
Orkansæsonen og stilheden. Politikens forlag, 2016.
Riebnitzsky, Anne-Cathrine: Smaragdsliberen. Lindhardt og Ringhof, 2018.

Andre bøger

Riebnitzsky, Anne-Cathrine: Med bue og pil. Jagthistorier. Lindhardt og Ringhof, 2019.
Riebnitzsky, Anne-Cathrine: Tro i hverdagen. Eksistensen, 2020. (Kristendommen ifølge...).

Om forfatterskabet

Hornemann, Johanne Duus & Anne-Cathrine Riebnitzsky:
Interview. Kontrasten mellem vasketøj og menneskerettigheder er stor. Kristeligt Dagblad, 2010-11-27. Forfatteren skriver dagbog i en uge i forbindelse med overrækkelsen af Anders Lassens legat.
2008-03-07. Forfatteren diskuterer modsætningerne i hendes liv.
Rottbøll, Emil:
Det er dem derhjemme, der er normale. Information, 2010-07-21.
Stein Larsen, Jesper:
Fra forfatterskole til krig i Afghanistan. Jyllands-posten, 2010-03-31.
Tilly, Tatiana:
Årets debutant: ”Det er lidt vildt lige nu”. Politiken, 2012-11-09.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anne-Cathrine Riebnitzsky

Kilder citeret i portrættet

Interview

Brøndum, Christian:
Hende der bankede en tolk i Helmand. Berlingske, 2010-11-03.
Juhl, Christine Fangel:
Advokatens gummistøvler. Information, 2015-12-04.