Anaïs Nin

Artikel type
voksne
cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Main image
Nin, Anaïs
Foto: Marion Kalter. Paris 1975 / Scanpix

Indledning

Anaïs Nin er en fascinerende personlighed. Hun er også en sansende forfatter fuld af psykologisk indsigt. Og så er hun ordrig. 35.000 sider i flere hundrede dagbøger blev det til, før hun døde. Hun bearbejdede og udgav selv dagbøgerne i seks bind i løbet af 1960'erne. De er senere udråbt som et hovedværk og en feministisk klassiker, der trods deres intime form nok lige så meget er fiktion som fakta.

Anaïs Nin er da også en sand mester i litterær iscenesættelse. Hun skrev for at leve og skabte sit liv i skriften. Hendes surrealistiske og poetiske skrivestil trækker læseren ind i en erotisk og kulturel verden, der rammer sanserne. Det er forførende læsning.

 

24129527

Blå bog

Født: 21. februar 1903 i Neuilly, Frankrig.

Død: 14. januar 1977 i Californien.

Uddannelse: Forlod skolen som 16-årig.

Debut: The House of Incest. 1936.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Incest: fra kærlighedens dagbog, Anaïs Nins ucensurerede dagbog 1932-1934. Lindhardt og Ringhof, 1994.

Inspiration: D.H. Lawrence, Otto Rank, hendes far Joaquin Nin.

Baggrund

”Min bog (en roman) og min dagbog træder ustandselig hinanden over tæerne. Jeg kan hverken skille dem ad eller forene dem. Jeg optræder som en forræder over for dem begge. Men jeg er mest trofast over for min dagbog.”
”Henry og June”, s. 5.

Den amerikanske forfatter Anaïs Nin blev født i 1903. Hendes far Joaquin Nin var af cubansk oprindelse, men voksede op i Spanien. Hendes mor Rosa Culmell y Vigaraud havde cubansk, fransk og dansk blod i årerne, og eftersom familien flyttede meget, havde Nin en barndom i seks forskellige lande på fire sprog. I 1914 flyttede hun med sin mor og to søskende til New York, efter at faren forlod familien. Tabet af faren blev starten på hendes berømte dagbøger, hvor hun i begyndelsen skrev breve, der skulle lokke faren tilbage til familien. Også romanen ”The Winter of Artifice” fra 1939 har far-datter-forholdet som omdrejningspunkt.

I 1923 giftede Anaïs Nin sig med bankmanden Hugh Guiler (i dagbøgerne kaldet Ian Hugo), og sammen flyttede de til Paris i 1924. Det blev starten på livet som eksilforfatter, hvor hun som mange af sine samtidige udforskede Paris' erotiske mysterier. Den udforskning tog for alvor fart i 1931 efter mødet med Henry Miller og hans kone June Mansfield. Deres erotiske forhold og venskab er både dramatisk og legendarisk, og især June-oplevelserne har inspireret hende kunstnerisk. Det fremgår både af dagbogen ”Henry og June” og af debutromanen ”House of Incest” fra 1936.

Det promiskuøse, erotiske og lesbiske fylder både noveller og dagbøger. Det står side om side med maskespil, fortrængninger og dobbeltspil. Et maskespil udgør også Nins levede liv, hvor hun eksempelvis formåede at hemmeligholde, at hun i mere end 30 år havde to ægtemænd. Hun vendte sammen med Hugo tilbage til USA i 1940, og uden at lade sig skille giftede hun sig med den 16 år yngre Rupert Pole i 1959 i Los Angeles. Hun levede et dobbeltliv mellem New York med ægtemanden Hugo og Los Angeles med ægtemanden Pole, og først da hun døde, gik bigamiet op for ægtemændene.

På sine ældre dage underviste Nin på forskellige universiteter i USA, og i 1973 fik hun et ærefuldt professorat ved universitetet i Philadelphia. Hun døde af kræft i 1977.

Anaïs Nin skrev hele sit liv og levede på mange måder mere i skriften end i verden. I januar 1967 skrev hun om det i sin dagbog: ”Jeg bliver kun optændt, når jeg finder et spor der fører mig hen til en ny facet i en andens karakter, eller en ny version af en gammel historie, eller når jeg ajourfører mine portrætter. Jeg lever for Dagbogen.” (”Dagbog 7 1966-1974”, s. 50).

 

Spion i kærlighedens hus

”Jeg ved nøjagtig, hvad De mener om mig. De siger til Dem selv: her er den notoriske bedrager, den internationale spion i kærlighedens hus (Eller burde jeg specificere: i mange kærligheders hus?).”
”Spion i kærlighedens hus”, s. 121.

Anaïs Nins ”A Spy in the House of Love” fra 1954 (”Spion i kærlighedens hus”, 1976) er en af fem små romaner, der udgør serien ”Cities of Interior” (1959). Efter Nins eget udsagn handler hele romanserien om kvinders kamp for at forstå deres sande natur og for at kende deres sande selv uden mandens blik. Hovedpersonen i ”Spion i kærlighedens hus” er den forførende Sabina, som netop er på jagt efter at forstå sig selv. Hun føler sig splittet imellem sin kærlighed til ægtemanden Alan og den passionerede kærlighed til andre mænd.

Sabina lever et dobbeltliv, hvor hun bilder sin mand ind, at hun er på turné som skuespiller, mens hun i virkeligheden indlogerer sig med sine elskere på et hotel i nærheden. Hun længes imidlertid efter stabilitet og kontinuitet både i forhold til sig selv og i sit kærlighedsliv. Løgnen og splittelsen plager hende, og hun forfølges af en allestedsnærværende skyld. Skylden møder vi allerede i romanens begyndelse personificeret i en løgneafslører. Han er en slags overjeg eller en faderskikkelse, der fortæller hende, at ”Skyld er den eneste byrde mennesker ikke kan bære alene.” (”Spion i kærlighedens hus”, s. 6). Herefter følger han efter hende alle steder, og det tvinger hende til selvransagelse for at forstå sine følelser på et dybere plan. Hun bliver med andre ord spion i kærlighedens hus.

Månen har stor betydning for Sabina. Som ung tager hun månebad, ikke solbad, og det pirrer hende, at månebade siges at være farlige. Ved at betragte månen får hun indsigt i en anden verden, hvor tidens og følelsens udstrækning er mangfoldig.

Romanen udspiller sig i New York, men uden at præsentere en fremadskridende fortælling. Indholdet fremstår fragmentarisk og spejler sindets natur. Derfor er skellet mellem drøm og virkelighed, fantasi og realitet utydeligt. ”Spion i kærlighedens hus” er en poetisk roman om kvindelig erotik og trang til frihed set fra et kvindeligt perspektiv.