Den stjålne vej

Citat
”Hendes far ville græde af sorg, hvis han vidste, at hun var blevet slået. (…) I lang tid ser hun på sit ansigt. Banket ud af facon. I dag er hun glad for sin burka.”
”Den stjålne vej”, s. 89.

Anne-Cathrine Riebnitzskys roman ”Den stjålne vej” (2012) er en fortælling om tre afghanske skæbner. De beskrives i tre separate fortællespor, som flettes sammen undervejs. De tre hovedkarakterer Khan, Javeed og Malika bliver forbundet via begivenheder og deres kontakt til de danske soldater, der er udstationeret i Helmand-provinsen i 2008.

Khan er ingeniør. Han er uddannet i udlandet og tror både på islam og på, at Afghanistan skal genopbygges. Det er hans vej, der har givet navn til romanen. Han er ansvarlig for at asfaltere strækningen mellem Kandahar og Gereshk, men Taleban opfatter projektet som forræderisk og tager ham som gidsel. Han tortureres og udfordres på sin tro.

Javeed er en 10-12-årig dreng, der en morgen ved et tilfælde bliver voldtaget af det lokale politi. Han lever på gaden, indtil Den Sorte, en religiøs leder, samler ham op og integrerer ham i sin gruppe og deres kamp mod de internationale styrker. Våbnene til at bekæmpe de vantro er hjemmelavede miner og vejsidebomber.

29375607

Malika er en stærk og stædig kvinde, der arbejder hårdt på at forbedre kvindernes rettigheder. Malikas venindehustru, den 13-årige Sharifa, kommer fra en fattig familie på landet og kan hverken læse eller skrive, hvorimod Malika selv, der er datter af en populær mullah, er opdraget med, at kvinder gerne må uddanne sig, arbejde og bidrage til at forsørge familien. Kvinders vilkår i en afghansk hverdag er en central tematik. Det polygame ægteskab, hvor manden kan have flere koner på samme tid, giver mange konflikter. Kvinderne er jaloux, de konkurrerer og skændes, men ægteskabet giver også plads til venskaber og medfølelse kvinderne i mellem. For livet som kvinde er kompliceret og kræver omstillingsparathed.

”Den stjålne vej” er fortalt af en alvidende fortæller, der fokuserer på de tre hovedkarakterer. Der sympatiseres med den sultne, faderløse dreng, den forslåede, initiativrige kvinde og den gennempryglede, veluddannede mand. Kapitlerne er korte, og som på film krydsklippes der mellem tid og sted. Bogens helte er dem, der tør gøre oprør mod nytteløs vold, korruption og uretfærdighed.