Mikkel Brixvold

Artikel type
voksne
cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014
Main image
Brixvold, Mikkel
Foto: Thomas A.

Indledning

Med digtsamlingen ”Så efterlades alt flæskende” ønsker den tidligere elitesoldat Mikkel Brixvold at nuancere Danmarks opfattelse af, hvad krig er, og hvorfor vi går i krig. Hans primære brændstof til digtningen har været modsætningsforholdet mellem de danske medier og politikeres fortælling om krig, og hvad der reelt foregår i felten, når danske soldater opererer i Irak og Afghanistan. Brixvold giver et sprogligt sønderbombet vidnesbyrd om soldaters hverdag i en krigszone med flittig brug af militært slang, neologismer og uforudsigelige linjeskift. Lyrikken har været den genre, hvormed han bedst har kunnet formidle krigens kompleksitet og brutalitet.

Autofiktion

51110269

Blå bog

Født: 1981.

Uddannelse: Bådebygger og skibsassistent, 2004. Elitesoldat i Frømandskorpset, 2005-2008.

Debut: Så efterlades alt flæskende. Lindhardt og Ringhof, 2014.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Så efterlades alt flæskende. Lindhardt og Ringhof, 2014.

Inspiration: Louis-Ferdinand Céline og Cormac McCarthy.

 

Baggrund

”(…) de mange/ små kryds havde/ på et andet kort været sol eller/ skydække fra vestkysten til/ Falster her i byen er de antallet af/ døde venner og en iskold/ fortælling om at indtil nu/ har vi/ været heldige hver dag/ er der flere”
”Så efterlades alt flæskende”, s. 34.

Mikkel Brixvold er født i Frederikssund og opvokset på Møn. Han påpeger selv, at hans CV peger i mange retninger. Han er uddannet bådebygger og skibsassistent, har været udsendt som elitesoldat under Danmarks indsats i krigen i Irak og har, siden han forlod Frømandskorpset i 2008, både udstillet sorte skulpturer på mindre gallerier og arbejdet som matros.

I juli 2012 fik han debatindlægget ”Tis og kugler” trykt i dagbladet Information. Indlægget var en reaktion på både danske og udenlandske politikeres forargelse over, at en gruppe amerikanske soldater, i et videoklip, tisser på tre dræbte talibanoprørere. ”Hvorfor skaber det mere forargelse, når soldater tisser på fjenden, end når de slår ham ihjel? Måske fordi det får vores fortællinger om den retfærdige krig og den kærlige soldat til at krakelere,” skrev han (Mikkel Brixvold: Tis og kugler. Information, 2012-01-19). Brixvold mener, at medierne beskriver krigen med en hyklerisk humanisme, som den danske befolkning tager ukritisk til sig.

Hans næste debatindlæg om Danmark som krigsførende nation udviklede sig i stedet til poesi. ”Jeg var i gang med at skrive en kronik, og så kom det her, og så blev jeg bare ved,” fortæller han om sin skriveproces (Jannie Schjødt Kold: Han vil bygge et nyt sprog for krig. Information, 2014-04-25). Det resulterede i debuten ”Så efterlades alt flæskende”, som udkom i juni 2014. Bogen er den første digtsamling om den danske krigsdeltagelse i det nye årtusind skrevet af en tidligere soldat.

Mikkel Brixvold gik i krig, fordi han er eventyrlysten og elsker fysisk hårdt arbejde. Han havde ingen ambitioner om at redde verden, da han tog til Irak. Han vidste allerede inden da, at der ikke var masseødelæggelsesvåben, og at det reelle formål med krigen var at opretholde et godt forhold til USA. I dag arbejder han som matros og bådebygger på det gamle, norske sejlskib Statsraad Lehmkuhl. Han skal ikke tilbage til militæret, men han kan godt forestille sig, at han i fremtiden vil rejse til krigshærgede områder rundt om i verden for at skrive om det.

Så efterlades alt flæskende

”(…) jeg/ tror godt man kunne putte en mælkebøtte ind i/ løbet stort set/ uden at kronrage blomsten”
”Så efterlades alt flæskende”, s. 14.

Mikkel Brixvolds ”Så efterlades alt flæskende” er en digtsamling bestående af 53 digte, der udkom i sommeren 2014. Digtene varierer i længde. Nogle har titler, mens andre er titelløse. Samlingen har et fælles jeg: en mand, der er i krig, og som ved bogens slutning vender hjem til det fredelige Danmark. Den voksne mands udvikling som soldat brydes af enkelte digte, der i tilbageblik beskriver situationer fra hans barndom. Hermed skifter digtene fokus fra skoledrenges drengestreger til kamphandlinger og gidseltagninger, fra teenagedrengens usikkerhed ved sit køn og sin krop til den voksne soldat, der ikke kan forholde sig til hverdagen som veteran. Både barndomsminderne og digtene fra felten har en grundstemning af angst, vrede og magtesløshed.

51110269

Brixvold bryder linjerne, så sætningerne deles unaturligt, hvilket giver et ophakket sprog. Han laver nye ord, såkaldte neologismer, ved at kombinere ord på nye måder, f.eks. myretuetusind, olivenmørkkanvasteltlejr og helt-lavt-spejlrefleks-flyvende. Desuden gør han brug af militære udtryk, forkortelser og lignende. Gentagelser af fraser og enkeltord bruges som et gennemgående virkemiddel til at skabe rytme og forbinde digtene på tværs af samlingen. Barndomsdigtene begynder alle med jegets alder: ”Jeg er fem”, ”Jeg er syv”, ”Jeg er elleve” m.v., og i et af samlingens sidste digte begynder hver ny sætning med opfordringen ”lad os”. Heri beskrives krigen som et ritual, der gentages, og verden som korrupt. Digtet slutter opgivende og desillusioneret: ”lad os dog bare/ lade/ det rådne lig af troen på noget bedre/ brænde ved 1000 grader.”

”Jeg har skrevet digtene for at udtrykke mig som forfatter og ikke som debattør, men jeg er godt klar over, at jeg rusker op i et kapitel af Danmarkshistorien, som mange politikere helst ser, vi glemmer,” siger han om digtsamlingen (Sonja Sabinsky: Krigszonen. JydskeVestkysten, 2014-06-07). Han pointerer endvidere i flere interviews, at ”Så efterlades alt flæskende” ikke er en dagbog. Digtene er inspireret af hans egne oplevelser i Irak, men de beskriver ikke en specifik krig, da han har ladet sig inspirere af forskellige krige, både historiske og fiktive, i sit arbejde med digtene.