rasmus nikolajsen
Foto: Tiderne skifter

Rasmus Nikolajsen

Artikel type
voksne
cand.mag. i dansk litteratur og cand.comm. i journalistik Signe Juul Kraft, 2012. Opdateret af cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
rasmus nikolajsen
Foto: Tiderne skifter
Main image
Nikolajsen, Rasmus
Foto: Tiderne skifter

Indledning

Rasmus Nikolajsens forfatterskab er præget af fri leg med sprog og grammatik. Digteren, der debuterede i 2000, eksperimenterer med sproglige regler, men sætter samtidig ofte teksterne ind i sin egen stramme systematik med f.eks. et bestemt antal linjer eller stavelser. Et centralt træk for Rasmus Nikolajsen er, at han remix’er ældre tekster, sange, talemåder mv. og på den måde skaber en lyrisk collage, hvor ordene får en ny mening, fordi de sættes i en ny ramme. Metaforer og sammenligninger spiller en central rolle i både digtene og i hans seneste udgivelse ”Den ulykkelige boghandler” fra 2012, som bl.a. tematiserer parforhold, splittelse og illusioner.

52163943

Blå bog

Født: 26. juni 1977 i København.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturvidenskab.

Debut: Digte om lidt. Borgen, 2000.

Litteraturpriser: Hanne Marie-prisen, 2015. Kritikerprisen, 2016.

Seneste udgivelse: Tilbage til unaturen. Samleren, 2016. Digte.

Inspiration: Den engelske digter og præst John Donne (1572-1631).

Baggrund

”(…) Man er separeret og / ulykkelig og har ikke / lyst til samleje med nogen. / Man kigger lidt ud på floden, / størknet bevægelse, der har / suget aftenmørket til sig, / grådigt. Som sort maling hvori, / også som maling, elektrisk / lys i søjler, skår og flammer / klattes og mingler; organisk (…)”
”Tilbage til unaturen”, s. 15-16.

Rasmus Nikolajsen blev født 26. juni 1977 i København. Hans forældre blev skilt, da han var helt lille, og han voksede op i Grenaa med sin storebror og mor, som er sundhedsplejerske. Folkeskoleårene tilbragte han på Norddjurs Friskole, hvorefter han blev matematisk student fra Grenaa Gymnasium. Efter gymnasiet startede han med at læse litteraturvidenskab på universitetet, først i Odense og senere i København. Han blev cand.mag. i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet i 2006 med specialet ”Last Night a DJ Shaved My Wife” om remix og sampling i nyere dansk lyrik.
Rasmus Nikolajsen arbejder også selv med remix i sine digte, som ofte tager udgangspunkt i allerede eksisterende sange, digte, hverdagsklicheer mv. og giver teksten en ny mening. ”Remix’ene er bl.a. sådan en slags genoplivende terror, man kan jo roligt dræbe det, der allerede er dødt. Skægt nok kan jeg meget markant både lidt og ikke lide originalerne til de remix, jeg har lavet,” siger Rasmus Nikolajsen. (Stefan Kjerkegaard: Ordroderi og elskovspludren. Sentura, 2003-11-24).
Hans skrivestil er præget af en legesyg tilgang til ord og grammatiske regler. ”Jeg synes godt, at det kan give mening at ophæve mening, eller f.eks. skrive decideret dårligt eller at skrive ”hellig marcipanbrøde”. Man skal bare ikke gøre det til regel. Men det skal heller ikke være en regel, at litteratur ikke må være sjov eller absurd eller punk,” siger Rasmus Nikolajsen. (Stefan Kjerkegaard: Ordroderi og elskovspludren. Sentura, 2003-11-24).
Rasmus Nikolajsen debuterede i 2000 med digtsamlingen ”Digte om lidt”. Siden er forfatterskabet blevet udvidet med fem digtsamlinger, den lyriske rejseroman ”I Athen” fra 2009, ”Den ulykkelige boghandler” fra 2012 og sportsromanen ”Udbryderne” fra 2015. Digtsamlingen ”Socialdemokratisk digt” fra 2010 er anden bog i en serie på otte digtsamlinger, der alle består eller kommer til at bestå af 64 digte eller digtenheder på hver 64 stavelser. Bogen blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2010.
Udover sine udgivne bøger har Rasmus Nikolajsen fået publiceret tekster i bl.a. tidsskrifterne Apparatur, Øverste Kirurgiske, Den Blå Port og Hvedekorn og modtog i 2016 den nystiftede hæderspris fra Statens Kunstfond, Hanne Marie-prisen
Rasmus Nikolajsen bor på Nørrebro i København. Udover at skrive bøger søndagsarbejder han på Ritzaus Bureau med at redigere sportsresultatsiderne til den norske avis Aftenposten.

De første digtsamlinger

”hele vejen til Paris / er dit kys min sky / ingenting usikkert / når du blander dig uden om mig / er regnen mit bur”
”Frihed og sex på rejsen”, s. 43.

Rasmus Nikolajsens debut, digtsamlingen ”Digte om lidt”, fra 2000 og den efterfølgende ”SølvKANIN” fra 2001, er begge delt op i fem dele med hver fire digte.

Digtene tager ofte udgangspunkt i en detalje – en farve, en hundehvalp, et træk ved den elskede – og udfolder sig i en associerende og dynamisk stil derfra. Alt er i bevægelse og under mulig forvandling. Ofte er detaljen noget, som det lyriske jeg sanser, hvilket forstærker det associative og somme tider nærmest ubevidste præg.

23192616

24839060

Det er karakteristisk for Rasmus Nikolajsens skrivestil at indsætte ord og talemåder i nye sammenhænge. Stilen er præget af en eksperimenterende tilgang til grammatiske regler, f.eks. leger nogle af digtene med de personlige stedord ’du’, ’jeg’ og ’vi’, som i følgende eksempel fra ”Digte om lidt”: ”Jeg tænker dig om: vi betyder lidt af hvert”. I eksemplet bliver ’dig’ indsat i stedet for ’mig’. Sætningen har den effekt, at det får læseren til at stoppe op ved sætningen, fordi talemåden normalt lyder ’jeg tænker mig om’. Den utraditionelle måde at bruge ord og grammatik skærper læserens opmærksomhed og opfordrer til refleksion over ordenes opbygning og betydning. På den måde udvides rammen for, hvad der kan forventes i læsningen af digtene, og hvad der giver mening.

Det er kendetegnende for Rasmus Nikolajsens digte, at de ofte er skrevet i matematiske systemer. ”Frihed og sex på rejsen” fra 2003 er delt op i fire dele med titler fra bogens titel, dvs. ”frihed”, ”og”, ”sex” og ”på rejsen”. Første afsnit består af digte på hver seks linjer, ”og”-afsnittet er blandet, mens ”sex” består af digte på hver fire linjer. ”På rejsen”-delen består af digte på hver fem linjer, som endvidere er bundet sammen af, at forrige digts slutsætning er næste digts startsætning.

Bogen tematiserer især kærlighed og frihed i forskelige afskygninger. Frihed i forhold til parforhold, frihed i forhold til samfund, konventioner og omverden samt frihed i forhold til sig selv, f.eks. kampen mod at blive fri for sin egen angst samt angsten for at miste den elskedes kærlighed.