I Athen

Citat
”Må disse sider engang trænge ind i hundenes bevidsthed som lopper i pelsen og fortælle dem at i mit livs knaldroman er timerne med dem et af de kapitler jeg finder behageligst.”
”I Athen”, s. 21.

Den korte lyriske rejseroman ”I Athen” fra 2009 følger fortællerens rejse 24. marts til 20. april i Athen. Bogen er skrevet på et legatophold på Det Danske Institut i Athen, og opholdet er inspireret af en lignende rejse, som H.C. Andersen foretog i de samme dage i 1841. Bogen består af samme antal tegn som H.C. Andersens dagbog, fortæller Rasmus Nikolajsen i en note.

”I Athen” er delt op i to dele, den første noget længere end den anden. Bogen er en blanding af rejsebeskrivelser og indre monolog, hvor fortællerens tanker og følelser gengives, oftest i en poetisk og associativ stil, hvor den ene tanke tager den næste. Bogen begynder med fortællerens afsked med hjembyen København en tidlig morgen, herfter følger beskrivelser af livet i Athen – menneskerne, bygningerne og de gadehunde, han føler sig mest hjemme hos. Det, der fylder mest i bogen, er fortællerens tanker og følelser, i forhold til det, han oplever og ser, men også refleksioner over tilværelsen, poesien og forholdet til den savnede kæreste.

27650376

Bogen er fortalt af en jegfortæller og henvender sig flere gange direkte til læseren, andre gange mere som til en dagbog. Sætningerne er ofte lange og ubrudte, hvilket forstærker den lyriske og associative stil og giver bogen et stærkt præg af nutid og nærvær.

Nogle steder fremstår teksten som ét langt digt, fyldt med metaforer og poetiske beskrivelser og sansninger. Andre steder, især i sidste del, er bogen mere dokumentaristisk med henvisninger til f.eks. citater fra den italienske forfatter og politiker Dante Alighieri og den amerikanske forfatter og antropolog Carlos Castaneda. Enkelte steder refererer bogen til dokumenter fra H.C. Andersens rejse, men den egentlige drivkraft i bogen er fortællerens refleksioner samt de poetiske formuleringer, der kæder sig ind i hinanden, i en leg med sprog og mening.

Rasmus Nikolajsen kalder i bogens efterskrift selv bogen for et ’realitymix’; en sammenblanding af fortællerens egne erfaringer, litterære citater mv. ”At rejse er at lyve,” omskriver fortælleren H.C. Andersens motto, og i bogens begyndelse understreges blandingen af fiktion, fakta og lån af andres stof: ”Du er velkommen til at læse bekendelser, udfald, betragtninger, anekdoter og rejseoplevelser som mine egne, autentiske ytringer, oplevelser og så videre, det er de på sin vis alle, om end mange af dem er opdigtede eller stjålet fra allerede eksisterende litteratur, men du er også velkommen til at læse hele bogen som én stor konstruktion.” (s. 13).