Liv Mørk

Liv Mørk er født i havnebyen Thorshavn på Færøerne den 12. januar 1976, samme dag som krimiforfatteren Agatha Christie døde i England.  Mørk er vokset op på Færøerne, men hendes far er en del af den svenske adel. Han spiller cello og bor alene på en ø i Skærgården. En gang om måneden holder han selskab for familie og venner, det var her han mødte Mørks mor, der arbejder som undertøjsdesigner. I 1994 søgte Mørk ind på filmskolen i Lodz, inspireret af filminstruktøren Roman Polanski, der blev student fra samme sted. Hendes afgangsfilm var en tre timer lang, sort/hvid film om et skab, der ville være ren yderside. Filmen vandt en pris som årets debutantfilm. Kort efter afgangen fra filmskolen var Mørk medpassager i en bilulykke, der kostede hendes kæreste livet. Selv var hun død i 8 minutter, hun overlevede, men ulykken kostede hende synet. Mørk bor nu i en lejlighed med udsigt over søerne i Købehavn.

Liv Mørks livshistorie er myteomspundet som et russisk eventyr og mystisk som en fransk kærlighedsfilm og lige så fiktiv som begge dele. Bag pseudonymet Liv Mørk gemmer sig nemlig de to forfattere og ægtefæller Merete Pryds Helle (f. 1965) og Morten Søndergaard (f. 1964). Sammen har de konstrueret Liv og givet hende en historie, der forgrener sig ud i deres egne liv. Hendes navn har de således konstrueret ved at tage modsætningerne til deres egne, Morten betyder ’død’ på italiensk, Helle betyder ’lys’ på tysk, det bliver altså til Liv Mørk. På samme måde har forfatterne, der startede på Livs historie, da de stadig boede i Italien, med vilje gjort Liv meget nordisk, fordi de opdagede hvor vigtig den del af deres personlighed det nordiske var. Pryds Helle forklarer :  ”Jo flere år jeg bor i Italien, jo mere eksotisk bliver Norden, alt det man voksede op i og tog for givet, vejret, kælkene, de lyse sommernætter. Tórshavn er også en by, man kommer ind og ud af, fordi der jo skal sejles og fiskes. Jeg er selv ud af en fiskerfamilie, og fornemmelsen af skibe, der sejler ind og ud, syntes jeg også, Liv Mørk skulle have” (Carsten Andersen: ”Mord i blinde”. Politiken, 2004-08-15).

På trods af Liv Mørks tvivlsomme identitet har hun indtil videre udgivet tre anmelderroste krimier, en digtsamling, en SMS-julekalender, en iPad-roman samt  diverse tekstbidrag til forskellige tidsskrifter og antologier. Hun optræder desuden på litteraturfestivaler under sit eget navn og har sin egen profil på Facebook. Når man spørger de to forfattere hvorfor de er gået sammen under et pseudonym, er svaret: ”Vi er jo også begge nok så alvorlige forfattere, men med Liv har vi fået en legeplads, hvor vi kan gøre hvad som helst, have det sjovt, være politiske på den måde, at krimien er socialpolitisk, og samtidig også åbne overfor nye genrer” (Jens Andersen: ”Litterært maskespil”. Berlingske, 2004-08-13).

Titlen på Liv Mørks debut ”Hvad øjet ikke ser” fra 2004, henviser tydeligt til Livs egen blindhed, men antyder samtidig at blindheden ikke nødvendigvis er et handikap, men tværtimod kan være med til at skærpe de andre sanser. Det som øjet ikke ser, kan altså godt være noget som for eksempel ørene opfanger. Titlen peger også hen på alle kriminalromaners grundvilkår: at søge svarene i det endnu ikke opdagede. En mere håndgribelig reference er der desuden til den i romanen blinde politimand Zak, der i sit mørklagte kontor lytter sig igennem båndoptagelser af forbrydernes samtaler, og som derigennem spiller en ikke ubetydelig rolle i opklaringsarbejdet. Zak er desuden far til hovedpersonen i krimien, kriminalassistent Emily Zakkariasen.

25328345

Emily sættes sammen med sin makker Adam på sin første mordsag, da en ingeniør findes myrdet og efterladt skamferet og halvnøgen på en golfbane. Ingeniøren har kort før sin død gjort en banebrydende videnskabelig opfindelse. Sagen optrapper hurtigt, endnu et mord finder sted, og det viser sig, at sagen har tråde ud til et forskningsprojekt i Tjernobyl og et mistænkeligt adopteringsbureau i Nordsjælland.

”Hvad øjet ikke ser” mangler ikke noget fra krimigenrens arsenal, og flere anmeldere mente at der måtte være tale om en parodi. På samme måde er karaktererne i romanen tilsyneladende skåret over nogle meget genkendelige karakterer, men de viser sig alligevel sjældent at være det, de giver sig ud for at være. Man skal altså ikke skue hunden på hårene. Den blinde Zak viser sig således at være den mest klarsynede person i krimien. Ingeniørens fraværende, hvidvinsdrikkende enke forvandler sig, som plottet udfolder sig, til en kynisk forretningskvinde. Og endelig gennemgår Emily en udvikling fra at være en menneskefjendsk og indadvendt enspænder til at åbne sig mod kærligheden og et lysere menneskesyn. ”Hvad øjet ikke ser” fik en blandet modtagelse af anmelderne, hvor Merete Pryds Helle og Morten Søndergaards brug af pseudonymet Liv Mørk, fik mere opmærksomhed end selve plottet.