Titlen på Liv Mørks debut ”Hvad øjet ikke ser” fra 2004, henviser tydeligt til Livs egen blindhed, men antyder samtidig at blindheden ikke nødvendigvis er et handikap, men tværtimod kan være med til at skærpe de andre sanser. Det som øjet ikke ser, kan altså godt være noget som for eksempel ørene opfanger. Titlen peger også hen på alle kriminalromaners grundvilkår: at søge svarene i det endnu ikke opdagede. En mere håndgribelig reference er der desuden til den i romanen blinde politimand Zak, der i sit mørklagte kontor lytter sig igennem båndoptagelser af forbrydernes samtaler, og som derigennem spiller en ikke ubetydelig rolle i opklaringsarbejdet. Zak er desuden far til hovedpersonen i krimien, kriminalassistent Emily Zakkariasen.
25328345
Emily sættes sammen med sin makker Adam på sin første mordsag, da en ingeniør findes myrdet og efterladt skamferet og halvnøgen på en golfbane. Ingeniøren har kort før sin død gjort en banebrydende videnskabelig opfindelse. Sagen optrapper hurtigt, endnu et mord finder sted, og det viser sig, at sagen har tråde ud til et forskningsprojekt i Tjernobyl og et mistænkeligt adopteringsbureau i Nordsjælland.
”Hvad øjet ikke ser” mangler ikke noget fra krimigenrens arsenal, og flere anmeldere mente at der måtte være tale om en parodi. På samme måde er karaktererne i romanen tilsyneladende skåret over nogle meget genkendelige karakterer, men de viser sig alligevel sjældent at være det, de giver sig ud for at være. Man skal altså ikke skue hunden på hårene. Den blinde Zak viser sig således at være den mest klarsynede person i krimien. Ingeniørens fraværende, hvidvinsdrikkende enke forvandler sig, som plottet udfolder sig, til en kynisk forretningskvinde. Og endelig gennemgår Emily en udvikling fra at være en menneskefjendsk og indadvendt enspænder til at åbne sig mod kærligheden og et lysere menneskesyn. ”Hvad øjet ikke ser” fik en blandet modtagelse af anmelderne, hvor Merete Pryds Helle og Morten Søndergaards brug af pseudonymet Liv Mørk, fik mere opmærksomhed end selve plottet.