arne dahl
Foto: Sara Arnald

Arne Dahl

Artikel type
voksne
journalist Samuel Krygier. 2006.
Top image group
arne dahl
Foto: Sara Arnald
Main image
Dahl, Arne
Foto: Peter Hove Olesen

Indledning

Under pseudonymet Arne Dahl har den svenske forfatter Jan Arnald skrevet en række medrivende kriminalromaner om Rigspolitiets specialenhed for voldskriminalitet, også kendt som “A-gruppen”. Og lige siden debuten med “Misterioso” har han ligget i førerfeltet i den nye bølge af samfundskritiske krimier, der tager arven op efter 1970’er-koryfæerne Sjöwall og Wahlöö. Forfatterskabet beskæftiger sig med skyggesiderne i det moderne svenske velfærdsdemokrati og går blandt andet tæt på indvandrerspørgsmålet, børnepornografi og politivold. Samtidig er Dahl også optaget af den verden, der findes udenfor Sverige. Han skriver om international kriminalitet, globalisering og den hastigt fremskridende amerikanisering af Europa. Indholdsmæssigt blander bøgerne lige dele satire, nervepirrende overraskelsesmomenter og humoristiske optrin. 

 

52588677

Blå bog

Født: 11. januar 1963, Stockholm.

Uddannelse: Doktor i litteraturvidenskab.

Debut: “Chiosmassakren” i 1990 som Jan Arnald og “Misterioso” i 1999 (“Misterioso”, 2001) som Arne Dahl.

Priser: Det Danske Kriminalakademis Palle Rosenkrantz Pris for “Europa Blues” (2004), Silverpocket for “En skærsommernats drøm” (2005), Deutsche Krimi-Preis for “Op til toppen af bjerget” (2005).

Seneste udgivelse: Skyggezone. Modtryk, 2016. (Utmarker, 2016). Oversat af Anders Johansen. Krimi.

 

 

 

Baggrund

Trods afsløringen valgte Arnald at fortsætte med at udgive sine krimier under navnet Arne Dahl.

Jan Arnald, manden bag pseudonymet Arne Dahl, blev født i 1963. Han læste allerede som barn mange krimier. Både Agatha Christie og mere hårdkogte værker blev slugt med stor fornøjelse, men det var nu makkerparret Maj Sjöwall og Per Wahlöös serie om Kriminalkommissær Martin Beck, der blev den helt store læseoplevelse for den unge Arnald. Herefter fulgte en lang pause i krimilæsningen.

Arnald uddannede sig i Litteraturvidenskab med speciale i svensk og tysk romantik. Efter endt studie underviste han på universitetet. Han blev redaktør på de anerkendte kulturtidsskrifter “Aiolos” og “Artes”. Desuden blev Arnald litteratur- og teaterkritiker ved dagbladet Göteborg-Posten. Han påbegyndte i 1990 et “smalt” forfatterskab med romanen “Chiosmassakren”, der fik en fin modtagelse i pressen, men som ikke tiltrak sig den store læserskare. I 1995 skrev han sin doktorafhandling “Genrernas tyranni” om Arthur Lundkvist.

I slutningen af halvfemserne vendte Arnald tilbage til kriminallitteraturen. Han stiftede i denne periode bekendtskab med den svenske forfatter Henning Mankells roman “Mordere uden ansigt”. I kølvandet på Mankells bøger opstod der et veritabelt krimiboom i Sverige. Arnald legede lidt med bogstaverne i sit for- og efternavn, og Arne Dahl, forfatteren uden ansigt, blev født.

Arne Dahl debuterede i 1999 med romanen “Misterioso”. Anmeldelserne var fra starten gode. I interviews, der altid blev lavet per e-mail, proklamerede Dahl, at hans intention var at lave en serie på ti bind ligesom forbillederne Sjöwall og Wahlöö. Den åbenlyse brug af pseudonym - sat sammen med bøgernes samfundskritiske indhold og høje litterære niveau - fik hurtigt folk til at spekulere på, hvem der gemte sig bag masken Arne Dahl. Nogle gættede på, at det var Jan Guillou eller en anden i forvejen etableret forfatter. Andre mente at Arne Dahl i virkeligheden var en højtstående politimand på grund af det nøje kendskab til politiarbejde, der blev udvist i romanerne. Eller måske var Arne Dahl et kollektiv af forfattere? I sidste ende var det en journalist fra Sydsvenska Dagbladet, der løste gåden. Onde tunger påstår, at det var nogen fra Dahls tidligere forlag, Bra Böcker, der lækkede forfatterens identitet til journalisten i vrede over et nyligt skift til et andet forlag. En lidt mindre intrigant version lyder, at journalisten genkendte Arnald på ørerne. Han havde set et billede, der var blevet taget under den store årlige bogmesse i Göteborg. Her var Arnald mødt op i forklædning som Arne Dahl. Han var blevet sminket tyve år ældre, men ørerne var ikke til at tage fejl af.

Katten var under alle omstændigheder ude af sækken nu. Arnald havde dog opnået det, han ville. Han fik sine kriminalromaner vurderet ud fra deres indhold og ikke ud fra hans navn. Arnald havde frygtet, at hans akademiske baggrund ville blive en hæmsko. Kritikerne kunne måske have set romanerne som en form for “intellektuelt” eksperiment fra hans side i stedet for at vurdere dem som reelle værker for sig selv. Trods afsløringen valgte Arnald at fortsætte med at udgive sine krimier under navnet Arne Dahl. Hans trofaste publikum har ikke forladt ham, men venter stadig med spænding på det næste bind i serien om A-gruppen. Jan Arnald alias Arne Dahl bor i dag i Stockholm sammen med sin hustru Bitte og døtrene My og Moa.

Seriemordere, børsspekulanter og masser af jazz

””Misterioso,” sagde Kerstin. ”Typisk Monk at lege med ordene. Der er en uhørlig tåge i titlen. Bag ved mystery, mysterium, ligger mist, tåge. Man kan ikke høre det, når man siger ordet. Tågen bliver skjult af det tydeligere udtalte mysterium. Men den er der stadig og driver sit spil. Også i musikken.”
Arne Dahl: ”Misterioso”, s. 256

Jan Arnald debuterede under pseudonymet Arne Dahl i 1999 med krimien “Misterioso” (“Misterioso”, 2001). Hovedpersonen er den midaldrende kriminalinspektør Paul Hjelm, der arbejder i en socialt belastet udkant af Stockholm. Han nærmer sig udbrændtheden, både privat i sit ægteskab med to utilpassede teenagebørn og på jobbet som strømer. Under et desperat gidseldrama, der involverer en udvisningstruet Kosovoalbaner, tager Hjelm sagen i egen hånd. Han fælder gidseltageren med et enkelt velrettet skud. Dagen efter bliver han udråbt til helt i pressen, men Afdelingen for Interne Undersøgelser har en helt anden mening om handlingsforløbet. Hjelm står til fyring. I sidste øjeblik bliver han dog reddet. I stedet for afskedigelse bliver Hjelm headhuntet til Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter - internt kaldet A-gruppen.

Gruppen består af seks kriminalfolk fra hele Sverige, der er håndplukket for deres helt specielle, individuelle evner. Gruppens opgave består i at efterforske de virkeligt tunge sager, dem der kan vise sig at være en direkte trussel mod samfundsordenen.

23569051

A-gruppen får hurtigt travlt. En seriemorder er på spil. Til tonerne af Thelonious Monks jazzplade “Misterioso” bliver førende erhvervs- og finansfolk dræbt i deres egne hjem. Morderen efterlader tilsyneladende ingen spor. Paul Hjelm og hans kolleger må med megen besvær prøve at optrævle sagen, og det giver et spændende indblik i den nyrige overklasses luksusliv i deres lystyachter, golfklubber og mystiske frimurerloger. Efterforskningen leder desuden politifolkene i retning af den russiske mafias brutale fremfærd i Estland. Er morderen en russisk lejemorder på hævntogt, eller er der helt andre motiver bag drabene? Samtidig er der interne spændinger i A-gruppen. De meget forskellige politifolk skal lære at arbejde sammen, og det fører til en række konfrontationer. Især for Paul Hjelm, hvis skrantende ægteskab yderligere bliver sat på en prøve, da han indleder en romance med kollegaen Kerstin Holm.

Helt i den svenske kriminalromans socialrealistiske ånd maler Dahl et noget mistrøstigt billede af landet i kølvandet på 1990'ernes finanskrise. Indigneret hudfletter han de nyrige børsspekulanter, der som blodsugende parasitter har vokset sig store og fede. Altimens er det den gennemsnitlige svensker, der har måttet bære konsekvenserne af det økonomiske kollaps. Samtidig viser Dahl også, hvordan den moderne kriminalitet som oftest er af international karakter. Den involverer skruppelløse aktører, som opererer på tværs af landegrænser i det nye Europa, der er opstået efter slutningen på Den Kolde Krig.

Selv om realismen er i højsædet, så sørger Dahl dog hele tiden for at skrive med et ironisk glimt i øjet. Alene i samspillet mellem de meget forskellige politifolk opstår der en lang række morsomme situationer, der fungerer som en glimrende modvægt til romanens ellers ret så dystre tema.