Arne Dahl

Jan Arnald, manden bag pseudonymet Arne Dahl, blev født i 1963. Allerede som barn læste han mange krimier. Både Agatha Christie og mere hårdkogte værker blev slugt med stor fornøjelse, men det var nu makkerparret Maj Sjöwall og Per Wahlöös serie om kriminalkommissær Martin Beck, der blev den helt store læseoplevelse for den unge Arnald. Herefter fulgte en lang pause i krimilæsningen.

Arnald uddannede sig i Litteraturvidenskab med speciale i svensk og tysk romantik. Efter endt studie underviste han på universitetet. Han blev redaktør på de anerkendte kulturtidsskrifter “Aiolos” og “Artes”. Desuden blev Arnald litteratur- og teaterkritiker ved dagbladet Göteborg-Posten. Han påbegyndte i 1990 et “smalt” forfatterskab med romanen “Chiosmassakren”, der fik en fin modtagelse i pressen, men som ikke tiltrak sig den store læserskare. I 1995 skrev han sin doktorafhandling “Genrernas tyranni” om Arthur Lundkvist.

I slutningen af halvfemserne vendte Arnald tilbage til kriminallitteraturen. Han stiftede i denne periode bekendtskab med den svenske forfatter Henning Mankells roman “Mordere uden ansigt”. I kølvandet på Mankells bøger opstod der et veritabelt krimiboom i Sverige. Arnald legede lidt med bogstaverne i sit for- og efternavn, og Arne Dahl, forfatteren uden ansigt, blev født.

Arne Dahl debuterede i 1999 med romanen “Misterioso”. I interviews, der altid blev lavet per e-mail, proklamerede Dahl, at hans intention var at lave en serie på ti bind ligesom forbillederne Sjöwall og Wahlöö. Den åbenlyse brug af pseudonym - sat sammen med bøgernes samfundskritiske indhold og høje litterære niveau - fik hurtigt folk til at spekulere på, hvem der gemte sig bag masken Arne Dahl.

I sidste ende var det en journalist fra Sydsvenska Dagbladet, der løste gåden, og katten var  ude af sækken. Arnald havde dog opnået det, han ville. Han fik sine kriminalromaner vurderet ud fra deres indhold og ikke ud fra hans navn. Arnald havde frygtet, at hans akademiske baggrund ville blive en hæmsko. Trods afsløringen valgte Arnald at fortsætte med at udgive sine krimier under navnet Arne Dahl. Efter at have skrevet om et stort persongalleri både i bøgerne om A-gruppen og i serien om OPCOP, koncentrerer Arne Dahl sig i sin seneste serie om efterforskerne Sam Berger og Molly Blom.

Jan Arnald debuterede under pseudonymet Arne Dahl i 1999 med krimien “Misterioso” (“Misterioso”, 2001). Hovedpersonen er den midaldrende kriminalinspektør Paul Hjelm, der arbejder i en socialt belastet udkant af Stockholm. Han nærmer sig udbrændtheden, både privat i sit ægteskab med to utilpassede teenagebørn og på jobbet som strømer. Under et desperat gidseldrama, der involverer en udvisningstruet kosovoalbaner, tager Hjelm sagen i egen hånd. Han fælder gidseltageren med et enkelt velrettet skud. Dagen efter bliver han udråbt til helt i pressen, men Afdelingen for Interne Undersøgelser har en anden mening om handlingsforløbet. Hjelm står til fyring. Men i stedet for afskedigelse bliver Hjelm headhuntet til Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter kaldet A-gruppen.

Gruppen består af seks kriminalfolk fra hele Sverige, der er håndplukket for deres specielle, individuelle evner. Gruppens opgave består i at efterforske de virkeligt tunge sager, dem der kan vise sig at være en direkte trussel mod samfundsordenen.

23569051

A-gruppen får hurtigt travlt. En seriemorder er på spil. Til tonerne af Thelonious Monks jazzplade “Misterioso” bliver erhvervs- og finansfolk dræbt i deres egne hjem. Paul Hjelm og hans kolleger må med megen besvær prøve at optrævle sagen, og det giver et spændende indblik i den nyrige overklasses luksusliv i deres golfklubber og mystiske frimurerloger. Efterforskningen leder politifolkene i retning af den russiske mafias brutale fremfærd i Estland. Er morderen en russisk lejemorder på hævntogt, eller er der helt andre motiver bag drabene? Samtidig er der interne spændinger i A-gruppen. De meget forskellige politifolk skal lære at arbejde sammen, og det fører til en række konfrontationer. Især for Paul Hjelm, hvis skrantende ægteskab yderligere bliver sat på prøve, da han indleder en romance med kollegaen Kerstin Holm.

Helt i den svenske kriminalromans socialrealistiske ånd maler Dahl et noget mistrøstigt billede af landet i kølvandet på 1990'ernes finanskrise. Indigneret hudfletter han de nyrige børsspekulanter, der som blodsugende parasitter har vokset sig store og fede.

Samtidig viser Dahl, hvordan den moderne kriminalitet som oftest er af international karakter.

Selv om realismen er i højsædet, så sørger Dahl hele tiden for at skrive med et ironisk glimt i øjet. Alene i samspillet mellem de meget forskellige politifolk opstår der en lang række morsomme situationer, der fungerer som en glimrende modvægt til romanens ellers ret så dystre tema.