arne dahl
Foto: Sara Arnald

Arne Dahl

journalist Samuel Krygier. 2006. Opdateret af cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2017.
Top image group
arne dahl
Foto: Sara Arnald
Main image
Dahl, Arne
Foto: Peter Hove Olesen

Indledning

Under pseudonymet Arne Dahl har den svenske forfatter Jan Arnald skrevet en række medrivende kriminalromaner om Rigspolitiets specialenhed for voldskriminalitet, også kendt som “A-gruppen”. Siden debuten med “Misterioso” har han ligget i førerfeltet i den nye bølge af samfundskritiske krimier, der tager arven op efter 1970’er-koryfæerne Sjöwall og Wahlöö. Forfatterskabet beskæftiger sig med skyggesiderne i det moderne svenske velfærdsdemokrati og går bl.a. tæt på indvandrerspørgsmålet, pædofili og politivold. I OPCOP-serien skriver han nervepirrende om international kriminalitet.

 

47822319

Blå bog

Født: 11. januar 1963, Stockholm.

Uddannelse: Doktor i litteraturvidenskab.

Debut: Chiosmassakren, 1990 som Jan Arnald. Misterioso, 1999 som Arne Dahl.

Priser: Det Danske Kriminalakademis Palle Rosenkrantz Pris, 2004. Silverpocket, 2005. Deutsche Krimi-Preis, 2005.

Seneste udgivelse: Friheden. Modtryk, 2020. (Friheten, 2020). Oversat af Anders Johansen. Krimi. (Berger & Blom, 4).

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hele kroppen var hvid, og det var ansigtet også, men der var ingen ansigtstræk i det, det var så opsvulmet, at det var næsten helt glat. Der var ikke andet end en antydning af øjne, næse og mund. Audrey betragtede scenen. Det var, som om tiden havde sat sig fast. Hun vidste, at hun ville skrige i panik.”

”Hviskeleg”, s. 75.

Jan Arnald, manden bag pseudonymet Arne Dahl, blev født i 1963. Han læste allerede som barn mange krimier. Både Agatha Christie og mere hårdkogte værker blev slugt med stor fornøjelse, men det var nu makkerparret Maj Sjöwall og Per Wahlöös serie om Kriminalkommissær Martin Beck, der blev den helt store læseoplevelse for den unge Arnald. Herefter fulgte en lang pause i krimilæsningen.

Arnald uddannede sig i Litteraturvidenskab med speciale i svensk og tysk romantik. Efter endt studie underviste han på universitetet. Han blev redaktør på de anerkendte kulturtidsskrifter “Aiolos” og “Artes”. Desuden blev Arnald litteratur- og teaterkritiker ved dagbladet Göteborg-Posten. Han påbegyndte i 1990 et “smalt” forfatterskab med romanen “Chiosmassakren”, der fik en fin modtagelse i pressen, men som ikke tiltrak sig den store læserskare. I 1995 skrev han sin doktorafhandling “Genrernas tyranni” om Arthur Lundkvist.

I slutningen af halvfemserne vendte Arnald tilbage til kriminallitteraturen. Han stiftede i denne periode bekendtskab med den svenske forfatter Henning Mankells roman “Mordere uden ansigt”. I kølvandet på Mankells bøger opstod der et veritabelt krimiboom i Sverige. Arnald legede lidt med bogstaverne i sit for- og efternavn, og Arne Dahl, forfatteren uden ansigt, blev født.

Arne Dahl debuterede i 1999 med romanen “Misterioso”. I interviews, der altid blev lavet per e-mail, proklamerede Dahl, at hans intention var at lave en serie på ti bind ligesom forbillederne Sjöwall og Wahlöö. Den åbenlyse brug af pseudonym - sat sammen med bøgernes samfundskritiske indhold og høje litterære niveau - fik hurtigt folk til at spekulere på, hvem der gemte sig bag masken Arne Dahl. Nogle gættede på, at det var Jan Guillou eller en anden i forvejen etableret forfatter. Andre mente at Arne Dahl i virkeligheden var en højtstående politimand på grund af det nøje kendskab til politiarbejde, der blev udvist i romanerne. Eller måske var Arne Dahl et kollektiv af forfattere? I sidste ende var det en journalist fra Sydsvenska Dagbladet, der løste gåden. Onde tunger påstår, at det var nogen fra Dahls tidligere forlag, Bra Böcker, der lækkede forfatterens identitet til journalisten i vrede over et nyligt skift til et andet forlag. En lidt mindre intrigant version lyder, at journalisten genkendte Arnald på ørerne. Han havde set et billede, der var blevet taget under den store årlige bogmesse i Göteborg. Her var Arnald mødt op i forklædning som Arne Dahl. Han var blevet sminket tyve år ældre, men ørerne var ikke til at tage fejl af.

Katten var under alle omstændigheder ude af sækken nu. Arnald havde dog opnået det, han ville. Han fik sine kriminalromaner vurderet ud fra deres indhold og ikke ud fra hans navn. Arnald havde frygtet, at hans akademiske baggrund ville blive en hæmsko. Kritikerne kunne måske have set romanerne som en form for “intellektuelt” eksperiment fra hans side i stedet for at vurdere dem som reelle værker for sig selv. Trods afsløringen valgte Arnald at fortsætte med at udgive sine krimier under navnet Arne Dahl. Jan Arnald alias Arne Dahl bor i dag i Stockholm sammen med sin hustru Bitte og døtrene My og Moa.

Misterioso

””Misterioso,” sagde Kerstin. ”Typisk Monk at lege med ordene. Der er en uhørlig tåge i titlen. Bag ved mystery, mysterium, ligger mist, tåge. Man kan ikke høre det, når man siger ordet. Tågen bliver skjult af det tydeligere udtalte mysterium. Men den er der stadig og driver sit spil. Også i musikken.”
”Misterioso”, s. 256.

Jan Arnald debuterede under pseudonymet Arne Dahl i 1999 med krimien “Misterioso” (“Misterioso”, 2001). Hovedpersonen er den midaldrende kriminalinspektør Paul Hjelm, der arbejder i en socialt belastet udkant af Stockholm. Han nærmer sig udbrændtheden, både privat i sit ægteskab med to utilpassede teenagebørn og på jobbet som strømer. Under et desperat gidseldrama, der involverer en udvisningstruet Kosovoalbaner, tager Hjelm sagen i egen hånd. Han fælder gidseltageren med et enkelt velrettet skud. Dagen efter bliver han udråbt til helt i pressen, men Afdelingen for Interne Undersøgelser har en helt anden mening om handlingsforløbet. Hjelm står til fyring. I sidste øjeblik bliver han dog reddet. I stedet for afskedigelse bliver Hjelm headhuntet til Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter - internt kaldet A-gruppen.

Gruppen består af seks kriminalfolk fra hele Sverige, der er håndplukket for deres helt specielle, individuelle evner. Gruppens opgave består i at efterforske de virkeligt tunge sager, dem der kan vise sig at være en direkte trussel mod samfundsordenen.

23569051

A-gruppen får hurtigt travlt. En seriemorder er på spil. Til tonerne af Thelonious Monks jazzplade “Misterioso” bliver førende erhvervs- og finansfolk dræbt i deres egne hjem. Morderen efterlader tilsyneladende ingen spor. Paul Hjelm og hans kolleger må med megen besvær prøve at optrævle sagen, og det giver et spændende indblik i den nyrige overklasses luksusliv i deres lystyachter, golfklubber og mystiske frimurerloger. Efterforskningen leder desuden politifolkene i retning af den russiske mafias brutale fremfærd i Estland. Er morderen en russisk lejemorder på hævntogt, eller er der helt andre motiver bag drabene? Samtidig er der interne spændinger i A-gruppen. De meget forskellige politifolk skal lære at arbejde sammen, og det fører til en række konfrontationer. Især for Paul Hjelm, hvis skrantende ægteskab yderligere bliver sat på en prøve, da han indleder en romance med kollegaen Kerstin Holm.

Helt i den svenske kriminalromans socialrealistiske ånd maler Dahl et noget mistrøstigt billede af landet i kølvandet på 1990'ernes finanskrise. Indigneret hudfletter han de nyrige børsspekulanter, der som blodsugende parasitter har vokset sig store og fede. Altimens er det den gennemsnitlige svensker, der har måttet bære konsekvenserne af det økonomiske kollaps. Samtidig viser Dahl også, hvordan den moderne kriminalitet som oftest er af international karakter. Den involverer skruppelløse aktører, som opererer på tværs af landegrænser i det nye Europa, der er opstået efter slutningen på Den Kolde Krig.

Selv om realismen er i højsædet, så sørger Dahl dog hele tiden for at skrive med et ironisk glimt i øjet. Alene i samspillet mellem de meget forskellige politifolk opstår der en lang række morsomme situationer, der fungerer som en glimrende modvægt til romanens ellers ret så dystre tema.

Ondt blod

”Ondt blod står ikke at ændre. Det var ikke rigtigt. Mønsteret kunne brydes. Det passede slet ikke, at gjort gerning ikke stod til at ændre. Der fandtes sådan noget som tilgivelse. Han forstod det først nu.”
”Ondt Blod”, s. 339.

“Ont blod” fra 1999 (“Ondt blod”, 2002) er andet bind i serien om Paul Hjelm og kollegerne i A-gruppen. Romanen starter med, at en berygtet svensk litteraturkritiker bliver tortureret ihjel af en bestialsk seriemorder i et kosteskab i en lufthavn uden for New York. Morderen overtager herefter svenskerens ledige plads på flyet til Stockholm. Liget af litteraturkritikeren bliver fundet, og det svenske politi bliver alarmeret. Paul Hjelm og resten af A-gruppen bliver i al hast sendt ud til Stockholms Arlanda lufthavn for at fange den skånselsløse dræber. Desværre findes der ikke noget signalement af morderen, og det lykkes for ham at slippe igennem politiets net.

En amerikansk seriemorder med en forkærlighed for en helt speciel form for umenneskelig tortur er nu løs i Sverige, og ligene begynder hurtigt at hobe sig op. Men er det tilfældigheder, der har bragt ham til landet, eller ligger der helt andre motiver bag? Sagen viser sig at have forbindelser med både fortiden i form af krigsforbrydelser begået af amerikanske soldater under Vietnamkrigen og nutidens bekæmpelse af terror i Mellemøsten. I jagten på sandheden sendes Paul Hjelm og kollegaen Kerstin Holm til USA for at samarbejde med FBI. Trods kultursammenstød fører det til en række uhyggelige opdagelser, der leder hen mod et højdramatisk klimaks.

23999897

I “Ont blod” fokuserer Arne Dahl især på, hvordan den voksende globalisering er med til at påvirke dagens Sverige. Han viser, at den ukritiske import af amerikansk kultur nødvendigvis også må føre en række skyggesider med sig i form af afstumpet vold eller såkaldte “amerikanske tilstande”. Dahl blotlægger også, hvordan aktørerne i den nye globale økonomi er parate til at tilsidesætte al etik og moral i deres jagt på den almægtige mammon. Mest rystende er dog beskrivelsen af de skridt, udenlandske efterretningstjenester som CIA er villige til at tage for at mørklægge deres undergravende aktiviteter i andre lande.

Et andet vigtigt tema i “Ont blod” er relationerne mellem far og søn. Læseren bliver bogen igennem konfronteret med en lang række mænd, der alle på den ene eller den anden måde er mærket af problematiske forhold til deres fædrene ophav. Det være sig i form af en barndom præget af svigt, manglende kommunikation eller daglig fysisk afstraffelse.

Dahls tese er, at vold avler vold. Hvis der ikke bliver taget hånd om den slags problemer, vil fædrenes synder blive gentaget i de efterfølgende generationer. Det er en erkendelse som især den martrede politimand Gunnar Nyberg må se i øjnene. Moralen synes i al sin enkelthed at være, at man skal tage ansvar for det liv, man beslutter at sætte i verden.

Op til toppen af bjerget

”Så sprænges sommernatten. Som om den eksploderede, som om hele sommeren gik i tusind stykker. Men det er en ulige ildkamp. Fire maskinpistoler mod to pistoler. Den guldkronede konstaterer, at krigsrutinen trods alt ikke betyder så meget. De to mænd ved bilen ligger snart og sejler i deres eget blod.”
”Op til toppen af bjerget”, s. 97.

Ved begyndelsen på “Upp til toppen av berget” fra 2000 (“Op til toppen af bjerget”, 2002) er medlemmerne af A-gruppen spredt for alle vinde. Efter den sidste sag blev Rigskriminalpolitiets specialenhed nedlagt. Men hvad der i starten ser ud som en banal drabssag, ender med at samle holdet til endnu en kompliceret efterforskning.

En fodboldsupporter dør af at få smadret hovedet med et ølkrus på et værtshus i Stockholm efter en fodboldkamp. Det virker ligetil, men under afhøringerne af vidnerne viser det sig, at der er helt andre og større ting på spil. Paul Hjelm og kollegerne kommer hurtigt på sporet af et voldsomt opgør mellem en gruppe hårdkogte nynazister og en brutal jugoslavisk narkobande. Der går ikke længe, før A-gruppen vader i lig fra skuddueller og bombesprængninger. Samtidig fører spor også i retning af en international pædofiliring, der i hemmelighed opererer på internettet. Men hvem er det unge par, der kun kommunikerer gennem citater fra Ovids “Metamorfoser”? For at nå frem til svaret, må A-gruppen begive sig ud på en hæsblæsende jagt, der fører dem gennem det meste af Sverige.

24284344

Sammenlignet med de tidligere bind i sagaen om A-gruppen er der sket markante ændringer i “Upp til toppen av berget”. Først og fremmest er Paul Hjelm ikke længere den enegyldige hovedperson i serien. I stedet er der i højere grad gjort plads til, at de andre faste figurer også kan træde i karakter som selvstændige personer. Læseren får et klarere indblik i deres tankegang og følelsesliv, hvilket gør gruppens dynamik mere troværdig.

Desuden er romanen spækket med intertekstuelle referencer til Rainer Maria Rilke og især Ovid, hvis “Metamorfoser” spiller en væsentlig rolle for sagens opklaring. Vanen tro beskæftiger Arne Dahl sig stadig med samfundets skyggesider, denne gang i form af højreradikal terrorisme og international narkokriminalitet. Det er dog hans beskrivelser af pædofili, der virker mest skræmmende. Både ofre og gerningsmænd bliver belyst fra forskellige vinkler, og det er i sandhed rystende læsning. Trods den barske tematik, sørger Dahl for, at bogen ikke drukner i mismod. Han krydrer teksten med tilpas mængder af humor, og som i alle gode kriminalromaner, så sker retfærdigheden fyldest til sidst.

Europa blues

”De sneg sig ind på deres ofre. Drev med stor præcision de stadig mere skrækslagne ofre mod det udvalgte mordsted. Når de nåede derhen, var ofrene forsvarsløse, rystede i sjælens inderste dyb. De fik det glemte, fortrængte dyb til at røre på sig, og så hængte de ofrene op med hovedet nedad og førte en frygtelig nål ind i hjernen på dem.”
”Europa blues”, s. 278.

Allerede fra begyndelsen af “Europa blues” fra 2001 (“Europa blues”, 2003) hober ligene sig op. En græsk alfons på kokain bliver kastet ned til jærvene i den zoologiske have i Stockholm og flænset i småstykker. En lille pige bliver skudt på vej hjem fra en fødselsdagsfest. En indvandrerknægt bliver smidt ud foran et tog i undergrundsbanen, da han prøver at stjæle en mobiltelefon fra en ung kvinde. En 90-årig hjerneforsker bliver tortureret ihjel på grusom vis på den jødiske kirkegård. Samtidig forsvinder otte østeuropæiske prostituerede sporløst fra et asylcenter. I starten efterforsker A-gruppen disse bizarre hændelser hver for sig, men det viser sig hurtigt, at der er en sammenhæng. Forbrydelserne virker alle motiveret af en enorm hævntørst, der peger bagud i europæisk historie. En kontakt til Europol giver pote, og sporene fører politifolkene rundt i hele Europa. Fra Sverige til Toscana og Milano over Odessa til Weimar jagter de gerningsmændene, og langsomt begynder et billede at tone frem. Men gådens løsning fører til uventet moralsk selvransagelse hos flere af A-gruppens medlemmer, især hos den kridhvide finlandssvensker Arto Söderstedt. For hvor meget kan man tillade sig at sympatisere med de mennesker, man som politimand har pligt til arrestere og smide i fængsel?

24776425

I sin fortælling om blodhævn på tværs af generationer beskæftiger Arne Dahl sig indgående med nazisternes medicinske forsøg på levende mennesker under Anden Verdenskrig. Han kulegraver, hvilken rolle vort neutrale broderland Sverige egentlig spillede under krigen. Var svenske forskere med til at inspirere nazisternes teorier om racehygiejne? Samtidig stiller han skarpt på den internationale mafias udnyttelse af purunge østeuropæiske kvinder i deres netværk af organiseret prostitution. Denne svenske selvransagelse bliver på kompliceret vis koblet sammen med det højaktuelle problem om hvid slavehandel. Dahl viser, at selv om der er 50 år imellem dem, står de begge som utilgivelige forbrydelser mod menneskeheden.

På det litterære plan er “Europa blues” inspireret af den græske tragediedigter Aischylos. Dahl bruger beskrivelserne af erinyerne, de oldgræske hævngudinder, der optræder i Aischylos' trilogi “Orestien”, som grundlag for romanens hævnende ånder. Men hvor erinyerne hos Aischylos bliver forvandlet til euminiderne, erindringens engle for nåde og tilgivelse, så er det mere tvivlsomt, om det samme sker hos Dahl. Der er tilsyneladende stadig meget at hævne den dag i dag.

Vældige vande

”Hun smilede, men smilet nåede aldrig øjnene. Næppe nok kinderne. Hun sagde, ikke uden en vis kulde i stemmen: ”Vældige vande kan ikke slukke kærligheden.”
”Vældige vande”, s. 52.

“De största vatten” fra 2002 (“Vældige vande”, 2004) starter hos fem udvisningsdømte, afrikanske asylansøgere, der i al hemmelighed er stuvet sammen i en lille lejlighed i en forstad til Stockholm. Pludselig bliver døren brudt op, og ind stormer fire sværtbevæbnede politibetjente. En af de illegale afrikanere prøver at flygte, men bliver dræbt med et enkelt skud i hjertet. Paul Hjelm og Kerstin Holm bliver hentet ind for at afhøre den skydegale betjent, Dag Lundmark. Han er en gennemalkoholiseret tidligere kommissær, der er blevet degraderet til strømer på gadeplan. Og så er han Holms tidligere forlovede. Hun er egentlig inhabil, men bliver presset til at blive på sagen. Det sætter en masse følelser i gang i hende, og flere fortrængte minder dukker op til overfladen igen. Et andet sted i byen finder en forkølet indbrudstyv et lig i fuld forrådnelse. Et afskedsbrev fortæller, at den døde er en seriemorder, der har taget sit eget liv. Desuden fører brevet til fundet af ligene af et landmandspar i Skåne. Men hvor er deres syvårige adoptivsøn? Vanen tro viser de to adskilte sager sig at være nært forbundne. Og begivenhederne begynder virkelig at tage fart, da Dag Lundmark pludselig forsvinder fra jordens overflade. Er han ude på at hævne sig på Holm, eller stikker der noget helt andet under?

27673147

“De största vatten” er femte bind i Arne Dahls planlagte serie på ti bind om A-gruppens kamp mod forbrydelser med internationale aspekter. Her halvvejs i sagaen varsler Dahl nogle dramatiske ændringer i sammensætningen af holdet. Lederen, den altid neutrale Jan-Olov Hultin, står foran pensionering. Paul Hjelm tilbydes en chefstilling i Afdelingen for Interne Undersøgelser. Det er dog især Kerstin Holm, der kommer til at stå ansigt til ansigt med hændelser, der ændrer hendes liv for altid.

Som forventet disker Dahl op med endnu en omgang harsk civilisationskritik. “De största vatten” behandler højaktuelle temaer som racistisk motiveret politivold, illegale indvandreres fortvivlede kår og de afrikanske landes enorme behov for en billig HIV-vaccine. Det er alvorlige problemer, og de behandles med en smittende indignation.

Den litterære inspiration, som titlen antyder, kommer denne gang fra bibelen. “De största vatten” er et citat fra et af Højsangens mere dystre partier. En henvisning til at lidenskab kan få mennesker til at gøre de mest vanvittige handlinger i kærlighedens navn. Ofte med katastrofale følger.

En skærsommernatsdrøm

”Der voksede mange blomster i rabatten. Hun plukkede en og så på den. Den var lille og duftede underligt. Syv forskellige blomster under puden, og midsommernatten ville blive magisk. Alle de mærklige ord: ”Kom liljer og akeleje, kom roser og salvie, kom søde krusemynte, kom min hjertensfryd”.”
”En skærsommernatsdrøm”, s. 7.

Allerede i starten af “En midsommarnattsdröm” fra 2003 (“En skærsommernatsdrøm”, 2004) bliver læseren præsenteret for en radikalt ændret A-gruppe. Den alfaderlige Jan-Olov Hultin er gået på pension (men er dog stadig at finde i kulissen). Jorge Chavez er gået på barselsorlov. Paul Hjelm er blevet leder i Afdelingen for Interne Undersøgelser og er samtidig midt i en barsk skilsmisse. Endelig er Kerstin Holm blevet leder af A-gruppen, og hun skal samtidig prøve at finde sig til rette i sin nye rolle som alenemor. For at udfylde vakuumet i gruppen bliver der introduceret to nye karakterer: Singlepigen Lena Lindberg med ring i navlen og ben i næsen og den indelukkede Jon Anderson, der bærer på en mørk hemmelighed.

25459105

Den nye A-gruppe kommer straks på en hård opgave. Et æresdrab udvikler sig i en uventet retning. En skruppelløs tv-programchef bliver skudt ned af en tv-anmelder, der ikke kan huske at have gjort det. En polsk sygeplejerske bliver øksemyrdet af en enarmet gerningsmand. En moldavisk svømmetræner på gæstevisit dør af en overdosis narko i et sommerhus. Og sidst, men ikke mindst, bliver et lig, der har fået savet et hul i sit kranium, fundet i en sø. Er der en sammenhæng? For at nå frem til svaret, må A-gruppen ikke bare tage til Poznan i Polen, men også foretage en moralfilosofisk rejse. For de mange mord virker i sammenhæng som et budskab, der i sidste ende tvinger et medlem af gruppen til at træffe et skæbnesvangert valg.

Paul Hjelm, der ikke længere er medlem af A-gruppen, får også sat sin moral på prøve. En anonym telefonopringning antyder, at hans gode ven Jorge Chavez tidligere har været involveret i alvorlig narkotikakriminalitet. Hjelm bliver nu sat i et problematisk dilemma. Skal han gøre sin pligt overfor jobbet som politimand, eller skal han beskytte sin kammerat? Også her er der tale om en skæbnesvanger beslutning.

Denne gang kommer Arne Dahls litterære inspiration fra Shakespeares stykke “En skærsommernatsdrøm”, hvis titel han da også har stjålet til sin roman. Her er, ganske som hos Shakespeare, masser af forviklinger, intriger og kærlighed. Men hvor den engelske poet lader alfen Puck stå for forviklingerne, så er der helt andre mørke kræfter på spil hos Dahl.

Dødsmesse

”Solen er formørket tredve kilometer op i luften. Det er oliedepoterne, der brænder. Brænder og brænder. Tredve kilometer af den sorteste råolierøg. Stalingrad er indhyllet i resterne af det, hele felttoget handler om: olie. Solen er gemt bag sorte fossiler, som om den Gud, som jeg ikke tror på, skjulte sit øje.”
”Dødsmesse”, s. 253.

”Dödsmässa” fra 2004 (”Dødsmesse”, 2005) begynder med hvad der ligner et ganske almindeligt væbnet røveri i en bank i Stockholm i de martsdage i 2003, hvor USA og dets allierede indleder krigen mod Irak. Røveriet udvikler sig hurtigt til et gidseldrama, og ét af gidslerne viser sig at være Paul hjelms ekskone Cilla. Hun kommer ufrivilligt til at spille en helt central rolle i fortællingen. Da bankrøverne er russere, bliver A-gruppen med Kerstin Holm i spidsen tilkaldt for at løse situationen. Hjelm, der nu er blevet souschef i Afdelingen for Interne Undersøgelser, må meget mod sin vilje stå på sidelinjen, mens ekskonen befinder sig i yderste livsfare. Røverne opfører sig dog temmelig besynderligt, og det får A-gruppen til at spekulere over, hvilke motiver der i virkeligheden ligger bag gidseldramaet. For meget tyder på, at der er meget mere end bankboksens millioner på spil.

25882458

Arne Dahl lader som sædvanligt A-gruppens medlemmer blive personligt involveret i fortællingens intrige. Paul Hjelm, der befinder sig i et følelsesmæssigt tomrum på grund af sin skilsmisse, må revurdere sine følelser til ekskonen Cilla. Arto Söderstedts interesse for et ramponeret barokskrivebord viser sig ligeledes at være en vigtig del af historien. Gunnar Nyberg, der ellers rejser rundt i middelhavet på jagt efter et feriehus med sin kære Ludmilla, bliver på forunderlig vis også involveret i fortællingen. Desuden giver ”Dödsmässa” et velfortjent comeback til den alfaderlige og inkontinens-lidende Jan-Olov Hultin, der hives ud af sin fredelige pensionisttilværelse for at lede forhandlingerne med de russiske bankrøvere.

”Dödsmässa” er en blanding af en roman om et gidseldrama og en klassisk spionfortælling med Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig som kulisse. Dahl blander fortid med nutid, og lader dermed læseren opleve fronten ved Stalingrad under Anden Verdenskrig, hvor man via dagbogsoptegnelser følger en ung tysk soldats rystende oplevelser under Hitlers felttog mod Sovjetunionen. ”Dödsmässa” er desuden i høj grad præget af en politisk melankoli. Det er ingen tilfældighed, historien udspiller sig i dagen for begyndelsen på USA's invasion af Irak. Dahl drager en klar parallel mellem Vestens desperate ønske om at tiltvinge sig herredømmet over Mellemøstens oliekilder og Hitlers invasion af Sovjetunionen, der i bund og grund var en kamp om oliefelterne i Kaukasus.

Mørketal

I ”Mörkertal” fra 2005 ("Mørketal", 2006) starter fortællingen med, at en 14-årig pige forsvinder sporløst under en tur med hendes skoleklasse dybt oppe i de svenske skove, hvor alle former for civilisation ophører. Da en flok biler med litauiske nummerplader er blevet set i området, frygtes det, at pigen er blevet kidnappet af den østeuropæiske mafia, der muligvis vil sælge hende som sexslave. Derfor sendes Sara Svenhagen, Lena Lindberg og Gunnar Nyberg fra A-gruppen afsted for at lede eftersøgningen af pigen. Sagen kompliceres dog, da det kommer frem, at egnen er beboet af tre personer, der alle tidligere er dømt for grove tilfælde af pædofili. Desuden viser det sig, at den forsvundne pige selv bærer rundt på en mørk hemmelighed, der er med til at vende sagen på hovedet. Imens eftersøgningen finder sted, så bliver liget af en mand, der er blevet stranguleret med en pianowire, fundet på en bænk i Stockholm.

26378141

Derudover jagter Paul Hjelm og Bent Åkesson, Kerstin Holms gamle flamme, en sygeligt jaloux ægtemand, der muligvis har gjort et makabert fund, der kan ændre historien. Langsomt anes der en sammenhæng mellem de forskellige sager, men for at løse gåden, må A-gruppen trænge ind i de mest dystre og skræmmende områder af internettet, hvor lyssky sex og afstumpet vold trives langt bort fra offentlighedens søgelys.

”Mörkertal” er en dyster bog, der i høj grad beskæftiger sig med seksualitetens skyggesider i form af voldtægt, sexmisbrug og pornografi på internettet. Arne Dahl stiller spørgsmålstegn ved den effekt, som internettets enorme udbredelse af pornografisk materiale har på de yngre generationer, der i forvejen skal gennemgå den vanskelige pubertet, hvor en masse nye følelser begynder at røre på sig for første gang. Desuden undersøger Dahl, hvorfor menneskets seksualitet så ofte udmønter sig i vold og frustration, og der er flere henvisninger til de seneste års aktuelle sager om misbrug af børn som for eksempel pædofiliskandalen i Belgien og afsløringerne af udbredte pædofilinetværk i Sverige.

”Mörkertal” er inspireret af Joseph Conrads ”Mørkets Hjerte”. I "Mörkertal" er det dog ikke Congo, men seksualitetens mørkeste afkroge, der er målet for en ekspedition, som ender med at have voldsomme konsekvenser for alle de involverede.

Hviskeleg

”Hun satte sig ned. Begyndte lige så stille at gå computeren igennem og se, hvad den skjulte af hemmeligheder. Skrækkens høje puls afløstes af det forbudtes endnu højere. E-mailprogrammet var åbent. Skulle hun virkelig kigge på det? Det var, som om hun allerede havde overtrådt så mange tabuer, at der ikke var nogen grænser tilbage.”

”Hviskeleg”, s. 28.

”Viskeleken” (2011) (”Hviskeleg”, 2011) er første bind i Arne Dahls nye OPCOP-serie, der har international kriminalitet som omdrejningspunkt, og de tre følgende bind er udkommet som perler på en snor: ”Hela havet stormar” i 2012 (”Stoleleg”, 2012), ”Blindbock” i 2013 (”Blindebuk”, 2013) og ”Sista paret ut” i 2014 (”To mand frem for en enke”, 2014). En del af persongalleriet i OPCOP-serien er allerede kendt, hvis man har læst Arne Dahls serie om A-gruppen. OPCOP er en ny og hemmelig operativ enhed under Europol i Haag med medlemmer fra forskellige EU-lande, som skal teste, om det er muligt at gennemføre europæisk politiarbejde. Gruppen skal bekæmpe international kriminalitet, men politiarbejdet besværliggøres af, at nogen har lækket gruppens eksistens.

28927819

Handlingsforløbet er komplekst med et stort persongalleri og mange synsvinkler: Mens topledere fra G20-landene er samlet til topmøde i London, finder en fuglekigger på Hampstead Heath en død kvinde, hvis lig er arrangeret som et kunstværk, og der ligger en meddelelse til politiet inden i den døde kvindekrop. I Stockholm søger en kinesisk rengøringskone efter børneporno på en møbelhandlers computer. En mailkorrespondance mellem to kvinder, der kalder sig Ariadne og Fædra, antyder en viden om, at der er noget økonomisk kriminalitet på vej.

Titlen ”Hviskeleg” henviser til, at en tibetaner hvisker en sætning i øret på en af OPCOP-gruppens medlemmer. Midt i det hele står Paul Hjelm, tidligere medlem af A-gruppen og nu chef for OPCOP-gruppen, som skal forsøge at opklare forbrydelserne, der finder sted på samme tidspunkt og løber som handlingstråde gennem romanen.
Anvendelsen af den græske myte om Ariadne og Minotauros i labyrinten henviser til de mange handlingsforløb i romanen, der bliver røde tråde, som skal samles til sidst. Arne Dahl er en dygtig plotsnedker, som formår at holde spændingsniveauet helt til slut, og skrivestilen er ligefrem og velsmurt som i gode amerikanske krimier. Arne Dahl skriver ambitiøst om international kriminalitet i en verden, hvor grænserne mellem legale finanshuse og mafialignende grupperinger smelter sammen, og hvor grådigheden for længst har sejret.

 

Genrer og tematikker

Arne Dahls kriminalromaner indskriver sig i en lang skandinavisk tradition, som begyndte med Sjöwall og Wahlöö i 1960’erne. De udsendte en række samfundskritiske krimier med det tydelige budskab ”Kapitalismen er roden til alt ondt”, og Arne Dahl føler et slægtskab med de to forgængere: ”Men der er en afgørende forskel på dem og mig: Den ideologiske vished, de besad, har jeg slet ikke. Jeg stiller en masse politiske spørgsmål. Men jeg har ingen patentløsninger.” (Søren Kassebeer: Æggehoved med flair for plots. Berlingske, 2003-08-22).

Med det berømte makkerpar Sjöwall og Wahlöö som forbillede har Arne Dahl alias Jan Arnald markeret sig som en af de mest interessante af det nye årtusinds svenske krimiforfattere. Han beskæftiger sig indigneret og uden omsvøb med betændte emner af enhver slags: Racisme indenfor politiet, handlen med østeuropæiske prostituerede, international narkotikasmugling, organiseret pædofili, højrenationalistisk terror og meget andet. Selv Sveriges tabubelagte forhold til Nazityskland før og under Anden Verdenskrig bliver endevendt i hans romaner. Missionen synes at være en afsløring af kynismen, fordummelsen og griskheden, som amerikaniseringen af det svenske samfund fører med sig.

Selv om Dahl beskæftiger sig med yderst dystre situationer i ofte komplicerede historier, sker det aldrig uden et lille ironisk glimt i øjet. Især beskrivelserne af A-gruppen, seriens kollektive hovedperson, er fyldt med varme og humor. Dahl ynder at sætte sine karakterer i svære moralske dilemmaer, hvor der ikke er nogen nem udvej. Det tvinger læseren til selv at tænke over, hvordan verden er skruet sammen.

I OPCOP-serien er omdrejningspunktet økonomisk kriminalitet over landegrænser, og tematisk beskæftiger bøgerne sig med international terror, pædofili, menneskehandel, racisme og uhyggelige forskningseksperimenter. De interne spændinger mellem medlemmerne i OPCOP-gruppen minder om de spændinger, som man også finder i EU-samarbejdet generelt, hvor det ofte er en udfordring at praktisere sammenhold og finde fælles løsninger. OPCOP-gruppen har yderligere den udfordring, at den ikke eksisterer officielt og ikke har nogen regler, samtidig med at den stilles over for at skulle opklare forbrydelser, som foregår over landegrænser, og hvor grænserne mellem legale og kriminelle grupper udviskes.

Beslægtede forfatterskaber

Journalisterne Maj Sjöwall og Per Wahlöö mødtes i 1960’erne og skrev i årene 1965-75 krimiserien ”Roman om en forbrydelse”, som i 10 bind skildrer detektiven Martin Beck, der arbejder i Rigsmordskommissionen, som kaldes ud i de lokale svenske politikredse for at efterforske drab. Der var et marxistisk budskab i bøgerne om, at den svenske velfærdsstat havde svigtet ’Den lille mand’, og at kapitalismen er af det onde. Sjöwall og Wahlöö anses for at være den svenske krimis stammoder og stamfader, og de har inspireret utallige andre krimiforfattere i Sverige og resten af verden. Arne Dahls serie A-gruppen er udkommet i 11 bind, og ligesom hos forbillederne Sjöwall og Wahlöö finder man spænding, social bevidsthed og humor i bøgerne. Derimod finder man hos Arne Dahl ikke en løsning på problemerne i det svenske eller internationale samfund.

Jussi Adler-Olsen er en dansk krimiforfatter, der ligesom Arne Dahl skriver om et team af politifolk – afdeling Q – som opklarer en række spektakulære sager. Første bind i serien hedder ”Kvinden i buret” (2007), og siden er fulgt seks andre bind. Mange krimier og politiromaner er kendetegnet ved at have en enlig detektiv som hovedperson, og vedkommende bærer ansvaret for opklaringen af forbrydelsen, men hos både Jussi Adler-Olsen og Arne Dahl finder man det fælles teamsamarbejde. Det giver forfatterne mulighed for at beskrive de gruppedynamikker, som foregår sideløbende med opklaringsarbejdet. Vicekriminalkommissær Carl Mørck, som er leder af afdeling Q, har nogle af de klassiske detektivtræk og er lidt af en enspænder med et sparsomt socialt liv og så er han fraskilt. Samarbejdet med de to andre efterforskere Assad og Rose er ofte spændingsfyldt, men til sammen udgør de alligevel et unikt team. Via skiftende fortællersynsvinkler kommer læseren ind i hovedet på de forskellige politifolk og får dem beskrevet som individer i et samfund, hvor de alle søger sandheden om, hvad der førte til forbrydelsen, og man finder også en samfundskritisk og social bevidsthed i Jussi Adler-Olsens populære krimiserie.

Bibliografi

Bøger af Jan Arnald

Arnald, Jan:
Chiosmassakren. 1990. Roman.
Arnald, Jan:
Nalkanden. 1992. Digtsamling.
Arnald, Jan:
3 variationer. 1996. Novellesamling.
Arnald, Jan:
Klä i ord. 1997. Novellesamling.
Arnald, Jan:
Barbarer. 2001. Roman.
Arnald, Jan:
"Ghost House 2.0". 2010. (Ghost House 2.0, 2009). Roman.
Arnald, Jan:
Intimus. Modtryk, 2010. Roman.

Bøger af Arne Dahl

Dahl, Arne:
Misterioso. 2001. (Misterioso. 1999). Roman.
Dahl, Arne:
Ondt blod. 2002. (Ont blod. 1999). Roman.
Dahl, Arne:
Op til toppen af bjerget. 2002. (Upp til toppen av berget. 2000). Roman.
Dahl, Arne:
Europa blues. 2003. (Europa blues. 2001). Roman.
Dahl, Arne:
Vældige vande. 2004. (De största vatten. 2002). Roman.
Dahl, Arne:
En skærsommernatsdrøm. 2004. (En midsommarnattsdröm. 2003). Roman.
Dahl, Arne:
Dødsmesse. 2005. (Dödsmässa. 2004). Roman.
Dahl, Arne:
Mørketal. 2006. (Mörkertal. 2005). Roman.
Dahl, Arne:
Efterskælv. Modtryk, 2006. Roman.
Dahl, Arne:
Himmeløje. 2008. (Himmelsöga. 2007). Roman.
Dahl, Arne:
Elleve. 2009. (Elva. 2008) Roman.
Dahl, Arne:
Hviskeleg. Modtryk, 2011. Krimi.
Dahl, Arne:
Stoleleg. Modtryk, 2012. (Hela havet stormar). Krimi.
Dahl, Arne:
Blindebuk. Modtryk, 2013. (Blindbock, 2013). Oversat af Anders Johansen. Krimi.
Dahl, Arne:
To mand frem for en enke. Modtryk, 2014. (Sista paret ut, 2014). Oversætter: Anders Johansen.

Berger & Blom - serie

Dahl, Arne: Skyggezone. Modtryk, 2016. (Utmarker, 2016). Oversat af Anders Johansen. Krimi. (1).
Dahl, Arne: Indland. Modtryk, 2017. (Inland, 2017). Oversat af Anders Johansen. Krimi. (2).
Dahl, Arne: Midtvand. Modtryk, 2018. (Mittvatten, 2018). Oversat af Anders Johansen. Krimi. (3).
Dahl, Arne: Friheden. Modtryk, 2020. (Friheten, 2020). Oversat af Anders Johansen. Krimi. (4).

Om forfatterskabet

Hygum Sørensen, Dorte: Med venlig hilsen “Arne Dahl”. 2002. Interview i Politiken, 2002-05-02.
Hygum Sørensen, Dorte: Den dobbelte mand. 2003. Interview i Politiken, 2003-01-06.
Strømfeldt, Mette: Krimiforfatteren var selv en gåde. 2003. Interview i BT, 2003-08-27.
Kirkegaard, Peter: Vi er et andet sted nu. 2003. Interview i Information, 2003-08-27.
Stein Larsen, Jesper: Fra finkultur til vold og ondskab. 2005. Interview i Jyllands-Posten, 2005-12-02.

Links

Arne Dahls forfatterhjemmeside med nyheder om forfatterskabet, bøger, anmeldelser m.m.

Interviews, anmeldelser og nyheder

Jyllands-Posten, 2013-11-08.
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'Arne Dahl'

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Arne dahl

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Berlingske, 2003-08-22.