Stig Dalager

Stig Dalager blev født den 19. oktober 1952 på Frederiksberg. Han voksede op i Helsingør og Herning som søn af en fynsk mor og en far af indremissionsk vestjysk slægt. Faderen var købmand, og det var et liberalt, borgerligt hjem. Som voksen har Dalager interesseret sig for religiøse og især jødiske spørgsmål. Han har bl.a. været medredaktør af det jødiske tidsskrift Udsyn, og i 2003 lavede han dokumentarfilmen ”Mørke og forsoning” om den israelsk-palæstinensiske konflikt.  

Stig Dalager blev student fra Herning Gymnasium og begyndte herefter på Aarhus Universitet, hvorfra han i 1978 afsluttede sit magisterkonferens-studium i sammenlignende litteratur. På universitetet var han aktiv i studenterpolitik. I 1978 udgav han i samarbejde med sin daværende kone Anne-Marie Mai fagbogen ”Lenin og kulturen, om Lenins kulturopfattelse”, og i 1980 debuterede han som skønlitterær forfatter med novellesamlingen ”Hærværksforeningen og andre noveller”. Dalager har siden 1982 levet af at være forfatter og skrevet bøger inden for stort set alle genrer.

Ved siden af sit virke som forfatter er Stig Dalager en ivrig samfundsdebattør, der bl.a. har kritiseret tonen over for udlændinge i Danmark og det menneskesyn, der ligger bag de seneste mange års stramme udlænding- og socialpolitik. Det var f.eks. Dalager, som i 2005 tog initiativ til en platform for 12 forfattere, der bl.a. talte Suzanne Brøgger og Benny Andersen, og som sammen skrev en kronik i Politiken, der hed ”Det er på tide, vi siger fra”. Ifølge Stig Dalager er det generelt et problem, at der er for lidt fantasi og eftertanke i den offentlige debat: ”Den tysk-jødiske forfatter Hannah Arendt taler om, at vi skal anerkende, at andre kan være radikalt anderledes end os selv, og at vi skal bruge vores fantasi til at se verden gennem andres øjne. Tolerance handler om at turde forholde sig åbent til det, som man umiddelbart ikke forstår og som muligvis byder en imod.” (Johanne Duus Hornemann: ”Jeg er så naiv, at jeg stadig tror, kærlighedsbuddet taler til os i dag”. Kristeligt Dagblad, 2009-11-24).

Stig Dalager har været bosat i blandt andet Leipzig, Wien og New York men har siden 1990’erne boet i Brønshøj med sin kæreste Nina Benzin og deres to døtre. Dalager fremhæver selv, at hans erfaring med at leve forskellige steder i verden har spillet en vigtig rolle i hans forfatterskab: ”Det giver en særlig modtagelighed at bo forskellige steder. Man er nødt til at være åben. Mine egne erfaringer og indtryk fra de steder og miljøer, hvor jeg har boet gennem årene, har spillet en central rolle for mine bøger.” (Kim Skotte: Danskeren i verden og verden i danskeren. Politiken, 2007-11-10).

I 1992 udgav Stig Dalager romanen ”Glemsel og erindring”, hvis handling udspiller sig fra midten af 1970’erne og ti år frem. Romanen bliver første del af en større romanserie med den samme hovedperson, der også omfatter bøgerne ”Labyrinten”, ”Skyggeland”, ”Lyset kommer langsomt” og ”Den lange dag”. Bøgerne kan læses selvstændigt men forsøger samlet set at tegne et tidsbillede, fra 1970’erne og op til i dag, af en global virkelighed i forandring og inddrager undervejs skelsættende verdensbegivenheder.

Udgangspunktet for romanerne er nutidige menneskeskæbner i en række storbyer, hvis liv er tilfældigt forbundne. De faktiske historiske begivenheder, som indgår i bøgernes fortællinger, er alt fra Vietnamkrigen og regimet i DDR under den kolde krig til terrorangrebet på tvillingetårnene i New York, Irakkrigen, Muhammedkrisen og meget andet.   

20946938

I ”Glemsel og erindring” møder vi den unge Jon Bækgård i den første del af hans voksenliv. Han er studerende, kører taxa om natten og forsøger at finde ud af forholdet til kæresten Sine og til vennen Claus. Det er ligeledes et tiår, hvor hovedpersonen mister begge sine forældre, og hvor hans udlængsel bringer ham til Leipzig i det daværende DDR og i slutningen af bogen til New York.

Romanen er skrevet som en fremadskridende realistisk fortælling, som dog kombineres med korte afsnit i kursiv, hvor synsvinklen er hos Sine, som i slutningen af 1980’erne befinder sig i Paris, gravid med Jons barn. I bogen indgår der også en slags drømmefortællinger med mytologisk indhold fra en fjern fortid.

”Glemsel og erindring” er blevet kaldt et godt bud på en generationsroman. Et vigtigt greb i bogen er, at den inddrager tidstypiske diskussioner om f.eks. 1970’ernes kvindekamp, Baader-Meinhof og DDR-tidens udgave af socialisme, ligesom vigtige historiske begivenheder fra perioden indgår i fortællingen. Et vigtigt element i den samlede romanserie er skildringen af skelsættende historiske begivenheder set i en international sammenhæng og den indflydelse, det får på den danske selvforståelse: ”Når litteratur fungerer allerbedst, kan den være med til at skabe identitet. Også i nogle specifikke skærings- og forvandlingspunkter i et lands historie. Det er, hvad jeg i al beskedenhed forsøger med mit romanværk. Jeg mener, vi i Danmark befinder os i et sådan forvandlingspunkt med hensyn til vores forhold til omverdenen.” (Kim Skotte: Danskeren i verden og verden i danskeren. Politiken, 2007-11-10.)