stig dalager
Foto: Finn Føns / Scanpix

Stig Dalager

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Opdateret i 2015 og 2017.
Top image group
stig dalager
Foto: Finn Føns / Scanpix
Main image
Dalager, Stig
Foto: Lindhardt og Ringhof

Indledning

Siden sin debut har den danske forfatter Stig Dalager gennem mere end tre årtier skrevet bøger inden for næsten alle genrer. Mest kendt er han dog nok for sine romaner der kombinerer det faktuelle og det fiktive. Det har bl.a. udmøntet sig i biografiske romaner om H.C. Andersen, videnskabskvinden Marie Curie og den svenske diplomat Raoul Wallenberg. I forfatterskabet er forsøget på at skildre og blive klogere på virkeligheden og mennesket et centralt omdrejningspunkt, ligesom erindring og genfortælling er genkomne tematikker. 

 

 

55101280

Blå bog

Født: 19. oktober 1952 på Frederiksberg.  

Uddannelse: Mag.art. i sammenlignende litteratur fra Aarhus Universitet, 1978.

Debut: Hærværksforeningen og andre noveller. Arkona, 1980.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds engangsydelse, 1986. Statens Kunstfonds arbejdslegat, 1989. Statens Kunstfonds rejselegat, 2003. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 2005. Leo Estvads Legat, 2006. Statens Kunstfonds arbejdslegat, 2006.

Seneste udgivelse: Nedtælling for humanismen : artikler og essays 2015-2018. EC Edition, 2018. (30.11).

Inspiration: Günter Grass, Heinrich Böll, Gunnar Ekelöf.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”- Min hjerne er stadig klar, siger hun, famler lidt med ordene, og hendes krop falder tilbage imod sengen. – Der er så meget, jeg ska’ nå … Alfastrålernes finstruktur, præpareringen af actinium X for at få spektret af alfastråler…”.
”Det blå lys”, s. 11.

Stig Dalager blev født den 19. oktober 1952 på Frederiksberg. Han voksede op i Helsingør og Herning som søn af en fynsk mor og en far af indremissionsk vestjysk slægt. Faderen var købmand, og det var et liberalt, borgerligt hjem. Som voksen har Dalager interesseret sig for religiøse og især jødiske spørgsmål. Han har bl.a. været medredaktør af det jødiske tidsskrift Udsyn, og i 2003 lavede han dokumentarfilmen ”Mørke og forsoning” om den israelsk-palæstinensiske konflikt.  

Stig Dalager blev student fra Herning Gymnasium og begyndte herefter på Aarhus Universitet, hvorfra han i 1978 afsluttede sit magisterkonferens-studium i sammenlignende litteratur. På universitetet var han aktiv i studenterpolitik. I 1978 udgav han i samarbejde med sin daværende kone Anne-Marie Mai fagbogen ”Lenin og kulturen, om Lenins kulturopfattelse”, og i 1980 debuterede han som skønlitterær forfatter med novellesamlingen ”Hærværksforeningen og andre noveller”. Dalager har siden 1982 levet af at være forfatter og skrevet bøger inden for stort set alle genrer.

Ved siden af sit virke som forfatter er Stig Dalager en ivrig samfundsdebattør, der bl.a. har kritiseret tonen over for udlændinge i Danmark og det menneskesyn, der ligger bag de seneste mange års stramme udlænding- og socialpolitik. Det var f.eks. Dalager, som i 2005 tog initiativ til en platform for 12 forfattere, der bl.a. talte Suzanne Brøgger og Benny Andersen, og som sammen skrev en kronik i Politiken, der hed ”Det er på tide, vi siger fra”. Ifølge Stig Dalager er det generelt et problem, at der er for lidt fantasi og eftertanke i den offentlige debat: ”Den tysk-jødiske forfatter Hannah Arendt taler om, at vi skal anerkende, at andre kan være radikalt anderledes end os selv, og at vi skal bruge vores fantasi til at se verden gennem andres øjne. Tolerance handler om at turde forholde sig åbent til det, som man umiddelbart ikke forstår og som muligvis byder en imod.” (Johanne Duus Hornemann: ”Jeg er så naiv, at jeg stadig tror, kærlighedsbuddet taler til os i dag”. Kristeligt Dagblad, 2009-11-24).

Stig Dalager har været bosat i blandt andet Leipzig, Wien og New York men har siden 1990’erne boet i Brønshøj med sin kæreste Nina Benzin og deres to døtre. Dalager fremhæver selv, at hans erfaring med at leve forskellige steder i verden har spillet en vigtig rolle i hans forfatterskab: ”Det giver en særlig modtagelighed at bo forskellige steder. Man er nødt til at være åben. Mine egne erfaringer og indtryk fra de steder og miljøer, hvor jeg har boet gennem årene, har spillet en central rolle for mine bøger.” (Kim Skotte: Danskeren i verden og verden i danskeren. Politiken, 2007-11-10).

 

Glemsel og erindring

”Snart kender jeg ikke forskel på den, han var, når han holdt om mig, og jeg så ham ind i øjnene og mærkede hans puls, og den, han bliver nu, dag for dag, ord for ord. Jeg må starte forfra og finde ham et sted mellem erindringen og historien. Men skriver jeg ikke historien for at glemme ham?”
”Glemsel og erindring”, s. 527.

I 1992 udgav Stig Dalager romanen ”Glemsel og erindring”, hvis handling udspiller sig fra midten af 1970’erne og ti år frem. Romanen bliver første del af en større romanserie med den samme hovedperson, der også omfatter bøgerne ”Labyrinten”, ”Skyggeland”, ”Lyset kommer langsomt” og ”Den lange dag”. Bøgerne kan læses selvstændigt men forsøger samlet set at tegne et tidsbillede, fra 1970’erne og op til i dag, af en global virkelighed i forandring og inddrager undervejs skelsættende verdensbegivenheder.

Udgangspunktet for romanerne er nutidige menneskeskæbner i en række storbyer, hvis liv er tilfældigt forbundne. De faktiske historiske begivenheder, som indgår i bøgernes fortællinger, er alt fra Vietnamkrigen og regimet i DDR under den kolde krig til terrorangrebet på tvillingetårnene i New York, Irakkrigen, Muhammedkrisen og meget andet.   

20946938

I ”Glemsel og erindring” møder vi den unge Jon Bækgård i den første del af hans voksenliv. Han er studerende, kører taxa om natten og forsøger at finde ud af forholdet til kæresten Sine og til vennen Claus. Det er ligeledes et tiår, hvor hovedpersonen mister begge sine forældre, og hvor hans udlængsel bringer ham til Leipzig i det daværende DDR og i slutningen af bogen til New York.

Romanen er skrevet som en fremadskridende realistisk fortælling, som dog kombineres med korte afsnit i kursiv, hvor synsvinklen er hos Sine, som i slutningen af 1980’erne befinder sig i Paris, gravid med Jons barn. I bogen indgår der også en slags drømmefortællinger med mytologisk indhold fra en fjern fortid.

”Glemsel og erindring” er blevet kaldt et godt bud på en generationsroman. Et vigtigt greb i bogen er, at den inddrager tidstypiske diskussioner om f.eks. 1970’ernes kvindekamp, Baader-Meinhof og DDR-tidens udgave af socialisme, ligesom vigtige historiske begivenheder fra perioden indgår i fortællingen. Et vigtigt element i den samlede romanserie er skildringen af skelsættende historiske begivenheder set i en international sammenhæng og den indflydelse, det får på den danske selvforståelse: ”Når litteratur fungerer allerbedst, kan den være med til at skabe identitet. Også i nogle specifikke skærings- og forvandlingspunkter i et lands historie. Det er, hvad jeg i al beskedenhed forsøger med mit romanværk. Jeg mener, vi i Danmark befinder os i et sådan forvandlingspunkt med hensyn til vores forhold til omverdenen.” (Kim Skotte: Danskeren i verden og verden i danskeren. Politiken, 2007-11-10.)

 

Jeg tæller timerne

”Sådan må det lyde i helvede. Dræbende lyde, der aldrig hører op, der befolker din himmel selv i drømme, der udvisker alting, alle farver, alle konturer. En stivnet orkan af spidse skrig.”
”Jeg tæller timerne” i ”Drømmen og Jeg tæller timerne”, s. 104.

En kvinde sidder i en kælder i det sønderskudte Sarajevo og venter på sin mand, der er gået ud efter vand. Det er udgangspunktet for Dalagers drama ”Jeg tæller timerne” fra 1999. Skuespillet er en monolog, hvis hovedperson kun har selskab af en tegnet tændstikmand i beskyttelsesrummet. Kvinden tæller timerne, mens hun forsøger at finde mening med krigens meningsløshed og sin egen skæbne.

22660756

Dalagers drama indeholder replikker, der minder om det absurde teater, men er først og fremmest realistisk i sin form. Der er ligeledes et element af dokumentar i monologen, hvis tid og sted er præcist placeret til Sarajevo i vinteren 1992/93. Flere har fremhævet, at Stig Dalagers dramatik ofte indeholder etisk-historisk og politiske motiver, hvilket også er tilfældet med ”Jeg tæller timerne”, da stykket sætter spot på den faktiske, historiske borgerkrig i ex-Jugoslavien: ”Dalager bekymrer sig for verdens politiske tilstand og lader sine karakterer gennemspille tanker, erindringer og drømme, der udstiller de menneskelige lidelser. Han gør det absurde teater realistisk, når han monologisk lader en serbisk kvinde tælle timerne ned til sin egen og den vestlige humanismes finale”, som professor Olav Harsløf understreger det i sit forord til en samlet udgave af nogle af Dalagers mest anerkendte teaterstykker, ”American Electra og andre skuespil”. I forordet hedder det ligeledes: ”Stig Dalagers stykker foregår inde i hovedet eller ude i verden. Nogle af dem udspiller sig begge steder på én gang – mellem det danske og det internationale, mellem drøm og virkelighed.”

Stykket fungerer ligeledes som et billede på krigens gru og en kvindes krisetilstand helt generelt. En kvinde, der i Dalagers stykke både tvivler og anråber sin Gud midt i sin fortvivlelse: ”Hvis du findes, så gi’ mit barn en chance. Jeg vil gøre hvad som helst. Stilhed. Som et ekko af sin egen stemme. Jeg vil gøre hvad som helst.” (”Jeg tæller timerne”, s. 119).

Dalager har i sit arbejde med stykket været inspireret af en kvindes udsmuglede dagbog fra det belejrede Sarajevo. ”Jeg tæller timerne” blev skrevet efter forfatterens ophold på Balkan i 1993 og blev første gang opført på Det Kongelige Teater med Kirsten Olesen i hovedrollen. Skuespillet er siden oversat til 12 sprog og er bl.a. blevet sat op på La Mama-teatret i New York.

Rejse i blåt

”Han er alene. Han må ud, væk fra det kolde, klamme København. Til Italien. Han vil ikke være halvpoeten, som de alle sammen gør nar af. Lad dem skalte og valte med hans stykke, der mangler kun, at publikum piber det ud. I Italien kan han ånde.”
”Rejse i blåt”, s. 182.

Stig Dalagers romanbiografi ”Rejse i blåt” med undertitlen ”En roman om H.C. Andersen” fra 2004 tager afsæt i den gamle eventyrdigters morfinslørede tanker og erindringer om sit liv, da han ligger på sit dødsleje i 1875. Det hedder f.eks.: ”Han er langt væk og tæt på, lyset udefra vokser, er det ikke blåt? Bevæger tiden sig?” (”Rejse i blåt”, s. 17).

Romanen opruller i kronologisk rækkefølge brudstykker af erindringer om hovedpersonens liv, som dog bogen igennem sættes sammen med den døende digters tanker skrevet i kursiv. Formmæssigt benytter Dalager sig af en slags Stream-of-Consciousness-teknik med en 3. persons fortæller med indre synsvinkel. Sprogligt er romanen holdt i et moderne sprog men fastholder dog også ord fra datiden som prås, musicere, dårekiste.

26577004

Dalager blander poesi og faktiske, historiske kendsgerninger i romanen, der skildrer H.C. Andersen som et sammensat menneske, der blandt meget andet er en sårbar person, en selvbevidst digter og en rastløs kosmopolit. Indlagt i fortællingen er også elementer, der refererer til hans eventyr. Ligesom i mange andre fortællinger om H.C. Andersen er det også i Dalagers bog f.eks. nærliggende at se den fattige Odensedreng, der må gå så grueligt meget igennem før hans forvandling til en anerkendt forfatter, som en historie, der minder om eventyret ”Den grimme ælling”.

Et vigtigt aspekt af bogen er, at H.C. Andersens liv oprulles gennem digterens tanker og erindringer, hvilket lader læseren komme helt tæt på det, der rører sig i digterens bevidsthed. Samtidig er erindringens karakter, tiden og hvad der kan siges at være det væsentlige i livet, når man ser tilbage på det retrospektivt, tematiske omdrejningspunkter. 

Farven blå er en figur, der går igen bogen igennem og også ses i romanens titel. Titlen ”Rejse i blåt” henviser bl.a. til den dybtliggende melankoli hos H.C. Andersen, som grundfarven blå ofte symboliserer. Bjergene i yndlingsrejsemålet Italien er ligeledes blå, ligesom uendeligheden siges at være blå foruden himlen, blomsterne og meget andet i romanen.

”Rejse i blåt” er oversat til kinesisk og en række andre sprog og er bl.a. blevet nomineret til den prestigefyldte Impac Prize.

 

Det blå lys

”For Marie har navnet polonium for det grundstof, hun og Pierre opdagede som det første, stor betydning. Med dets henvisning til Polen indkapsler det både et liv og en drøm.”
”Det blå lys”, s. 368.

I 2012 udgav Dalager en biografisk roman om Marie Curie og hendes tid med titlen ”Det blå lys”. Romanen er et portræt af en af videnskabens store skikkelser, en skildring af mennesket bag den anerkendte videnskabskvinde og et tidsbillede af et Europa i forandring.

Ved romanens start ligger den 66-årige Marie Curie for døden på et sanatorium – syg af leukæmi efter mange års skødesløs omgang med radioaktive stoffer. Herfra lader Stig Dalager handlingen gå tilbage til Maries barndom i 1860’ernes russisk besatte Polen, hvor man møder hovedpersonen som en lille usædvanlig begavet men også sensitiv pige. Romanen går herefter kronologisk frem over Maries fattige studietid i Paris, mødet med manden Pierre Curie, opdagelsen af grundstofferne polonium og radium til mellemkrigstiden i 1930’erne.

29554129

Dalagers roman leverer et portræt af videnskabskvinden Madame Curie og hendes banebrydende forskning, som i 1903 og 1911 indbragte hende Nobelprisen i først fysik og siden kemi, og handlingen strækker sig over et halvt århundrede, hvor videnskaben fik en helt ny og afgørende betydning. Romanen skildrer i detaljer Curies arbejde, men det videnskabelige spor kombineres med en skildring af Marie som kvinde, hustru, mor, elskerinde og ven, og gengiver hendes reaktioner på det, hun oplever i livet – bl.a. hendes drømme, kærlighed og fortvivlelse. Et vigtigt tematisk omdrejning er skildringen af, hvordan Marie Curie formåede at være kvinde og pioner på det videnskabelige område i datidens mandsdominerede verden. Det kvindepolitiske spor kommer bl.a. til udtryk, da den unge Marie for første gang reflekterer over, at kvinder ofte kun fremstilles som mødre, hustruer eller modeller i et ugeblad: ”En emanciperet kvinde er andet end alt det. En kvinde har begavelse, hjerne og kan udrette noget, blive til noget, selvom der er mange forhindringer og Marie blandt mange veje ikke ved, hvilken hun kan og skal vælge.” (”Det blå lys”, s. 81).  

Romanen ligger i forlængelse af Dalagers ”Rejse i blåt”, hvor kendsgerninger om H.C. Andersens liv bliver flettet sammen med fiktive elementer. ”Det blå lys” er ligeledes skrevet med et selvbiografisk præg med en forklarende, alvidende fortællerstemme, som sættes sammen med en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel, som tillader læseren at komme tæt på hovedpersonens tanker og forestillingsverden. Titlen henviser til visse stoffers radioaktivitet; det magiske men også farlige blå lys, som Madame Curie brugte sit liv på at udforske.

 

Rejse uden ende

”Hvis der findes en verden, der kun er hvid og sort, så må den høre hjemme i en betrængt fantasi. Har han ikke i Budapests ragnarok lært sig at tage bestik af de mennesker, som har en eller anden form for samvittighed? Eller bliver han blot forført, når der midt i ørkenen er en kaktus med blomster?”
”Rejse uden ende”, s. 319.

”Rejse uden ende, en roman om Raoul Wallenberg” fra 2015 er endnu en stort anlagt biografisk roman af Stig Dalager. Hovedpersonen er denne gang den ikke helt så kendte svenske diplomat Raoul Wallenberg, hvis betydning for tusindvis af ungarske jøder under Anden Verdenskrig måske burde være en mere kendt historie. Den fortæller Dalager nu.

En 31-årig eventyrlysten idealist med en nyvundet diplomatstatus ankommer i sommeren 1944 til Budapest. Hans intention om at redde så mange jøder som muligt de kommende måneder udvikler sig hurtigt til en længere og enestående redningsaktion. I den ungarske hovedstad møder Wallenberg også den store kærlighed, inden han arresteres af de sovjetiske styrker i 1945 og i Dalagers fortælling får en tragisk skæbne i Gulag-systemet i det daværende Sovjetunionen. De nøjagtige omstændigheder omkring den sidste del af Raoul Wallenbergs liv har været omdiskuterede. Dalagers roman er baseret på Wallenbergs liv men er fiktion, som leverer sig egen fortolkning.

51900022

Romanen er skrevet med en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel. Foruden beskrivelser og dialoger kommer man som læser således også tæt på Wallenbergs refleksioner, ligesom brudstykker af barndomserindringer og drømme også skildres. Undervejs i historien lader Dalager sin hovedperson tolke på de frygtelige forbrydelser: ”- Der er ikke nogen forklaring på ondskab, siger Raoul, – jeg tror ikke på arvesynden og heller ikke på, at vi har den i os fra fødslen. Men jeg tror på, at man som nazisterne kan fremme den ved at udpege syndebukke, det har man gjort til alle tider. Men disse mennesker her, de har sat det i et djævelsk effektivt system, hvor de selv er blevet dukker og gør andre til dukker.” (s. 88). Romanen giver et indblik i en vigtig del af den europæiske historie og er bl.a. et vidnesbyrd om omverdenens katastrofale svigt, da nazismens omfattende program om Endlösung i vid udstrækning blev overset og negligeret.

Dalagers historie er også fortællingen om den store forskel, et enkelt engageret menneske kan gøre – og den historiske indsigt, som kan bruges i en nutidig kontekst: ”Fortællingen om Wallenberg er et memento om, hvad der gemmer sig i det, man kunne kalde en nordisk arv for humanisme og empati med forfulgte eller nødstedte befolkningsgrupper.” (Stig Dalager: Den enkelte har altid et ansvar. Politiken, 2015-09-19).

Kvinde i et århundrede

”Descartes, der åbenlyst ikke var sindet til at diskutere deres uenighed i spørgsmålet om legeme og sjæl yderligere, drak med et lille distræt smil af sin varme te og spurgte hende ud om Spavandets kvaliteter, og prinsessen kaldte på mig for at give ham lejlighed til at smage på det”.

”Kvinde i et århundrede”, s. 295.

I 2017 udgav Stig Dalager endnu en biografisk roman om en stærk kvinde og hendes tid. Også denne gang var der tale om en bog, der blander historisk kildemateriale med tildigtede elementer. Romanen med titlen ”Kvinde i et århundrede” handler om prinsesse Elisabeth af Bøhmen, hendes forhold til den franske filosof René Descartes og overgangen til et mere moderne Europa.

Romanen foregår i den historiske centraleuropæiske region Bøhmen. Ved romanens begyndelse er prinsessen netop afgået ved døden. Romanen skildrer i tilbageblik prinsessens sygdom og dødsleje, før den vender tilbage til hovedpersonens tidlige barndom og herefter bevæger sig kronologisk frem. Der er tale om en tredjepersonsfortælling fortalt af en tidligere hofdame, der i sin sorg efter tabet af prinsessen genkalder sig hendes liv.

52914108

Med udgangspunkt i en fascinerede kvindeskæbne er romanen også en rejse tilbage til barokken i 1600-tallet og de forandringer i synet på universet og den menneskelige erkendelse, som tog sin begyndelse i denne periode. Romanens fremstilling af perioden består dog ikke kun af skildringer af historiske begivenheder som krige, Galileo Galileis banebrydende tanker om solen som centrum for universet og Descartes’ reformerende filosofiske idéer. I fortællingen zoomes der også ind på kulturhistoriske aspekter som f.eks. datidens syn på barndommen: ”Børn (er) mere at anse som små voksne end fritstående væsener i deres egen ret.” (s. 28).

Dalagers roman er ligeledes en skildring af, hvordan den uhyre velbegavede prinsesse med sine skarpe spørgsmål påvirker Descartes’ arbejde med at udvikle en udogmatisk filosofi, der tager udgangspunkt i den rationelle erkendelse, og som med prinsessens ord ønsker ”at føre tankerne ud af den mørke middelalder” (s. 164). I fremhævelsen af den kvindelige hovedpersons store indflydelse på Descartes’ filosofiske tanker er fortællingen en demontering af myten om den geniale tænker, som i ensomhed skaber en ny tilgang til verden, ligesom den fremstiller den centraleuropæiske prinsesse som en af de første kvindelige filosoffer.

Rabbiens sidste dage

”I to dage bliver rabbien dér, hvor han er, og taler til sine tilhængere, og han forstår ham ikke. Hvorfor tøver han foran Jerusalem? I Jerusalem vil man kunne se, hvem han er, og han vil selv kunne tale med præsterne i Rådet om at vejlede ham og får ham ud af den vildfarelse, at han virkelig er Gud søn.”

”Rabbiens sidste dage”, s. 22.

Stig Dalager skrev i 2017 også en nyfortolket version af en af vores kulturs urtekster, nemlig fortællingen om Jesu sidste dage på jorden og hans genopstandelse. Bogen, der er en illustreret fortælling for voksne, har titlen ”Rabbiens sidste dage”. Den danske billedkunstner Martin Bigum har stået for bogens sort-hvide stregtegninger.

Dalagers gendigtede fortælling om vandreprædikanten Josua ben Josep, også kendt som Jesus af Nazaret, og hans begivenhedsrige sidste dage omkring år 34 består af 28 nummererede afsnit, som hver indeholder enten en helsides eller en dobbeltsidig tegning af Martin Bigum. Historien er skrevet som en tredjepersonsfortælling med indre synsvinkel hos skiftevis Judas og Jesus. Et væsentligt kendetegn ved fortælleformen er desuden Dalagers mange sansebeskrivelser, som gør det beskrevne næsten fysisk nærværende for læseren. Her fra bogens begyndelse: ”Himlen er overvældende blå over dem, ikke en vind rører sig, og solen brænder hans pande. Han er tørstig og sveder i sin linnedkjortel. En lille sten skærer sig ind under foden i hans ene sandal”. (s. 7).

53068715

”Rabbiens sidste dage” bygger på Det Nye Testamentes fortælling om Jesus’ sidste dage på jorden, hans tilfangetagen i Gethsemane Have og lidelser på korset, hans desperate råb til den Gud, der synes at have forladt ham, og endelig hans død men også genopstandelse. På trods af alle de velkendte elementer er der i Stig Dalagers gennemillustrerede fortælling tale om en fri nyfortolkning af den velkendte historie. Disciplen Judas tvivler f.eks. på, om hans mester nu også kan være guddommelig, sådan som han påstår, og kommer næsten uforsætligt til at lede de romerske soldater til Jesus. Men der er ikke tale om, at han med et kys angiver sin læremester og derfor besegler hans skæbne.

En vigtig tematik i bogen er spørgsmålet om troens gådefulde karakter. I slutningen af bogen skildres to disciples forbløffede oplevelse af, at den døde er genopstanden og det hedder: ”Da åbnes deres øjne, og de genkender ham som deres mester. Men så bliver han usynlig for dem. Og i usynligheden er gåden.” (s. 107).

Genrer og tematikker

Stig Dalager har skrevet bøger inden for stort set alle genrer, men den realistiske narrative fortælling, det politisk engagerede drama og biografiske romaner er det han er bedst kendt for. Erindringen er en gennemgående tematik og et vigtigt motiv i forfatterskabet. Som Stig Dalager selv har sagt det i et interview, så lever fortiden i nutiden. Et vigtigt element af dette er hos Dalager et politisk engagement, som også kommer til udtryk i hans virke som forfatter, bl.a. i forfatterens litterære samtidsbilleder med et internationalt udsyn.

Dalager insisterer i sit forfatterskab på at forholde sig til virkeligheden, hvilket ikke kun kommer til udtryk i den måde, Dalager kobler virkelighed og fortællekunst i sine biografiske romaner, men også i netop disse tidsbilleder, som han tegner i flere af sine bøger, og i den autenticitet, der ifølge forfatteren opstår, når man skriver om steder, man selv har stort kendskab til: ”Hvis man skriver om et sted, man har boet, og skriver om noget, man véd noget om, også på et helt sanseligt plan, så får man en særlig fornemmelse af, at bogen har et virkeligt grundlag. Det kan give en autenticitet, der overskrider klicheerne.” (Kim Skotte: Danskeren i verden og verden i danskeren. Politiken, 2007-11-10). I samme interview understreger Dalager, at litteraturens rolle også er det, at kunne bidrage til måske at gøre os lidt klogere på menneskets og verdens beskaffenhed: ”Det æstetiske er et vigtigt element i det litterære, men hvis det bliver sit eget formål, har jeg svært ved at se nogen betydning for litteraturen. Æstetikken skal være med til at åbne for nye erkendelser om, hvem vi er, og hvordan verden ser ud.”

Også i sin dramatik er det historiske og politiske vigtige elementer hos Dalager, hvilket falder meget godt i tråd med forfatterens deltagelse i den offentlige debat, hvor han bl.a. har været fortaler for åbenhed og nye indsigter i mødet med den anden eller det fremmede. 

I forbindelse med udgivelsen af bogen om Raoul Wallenberg skriver Stig Dalager ligeledes i kronikken ”Den enkelte har altid et ansvar” om den aktuelle flygtningekrise: ”Nu kan man jo sagtens insistere på, at man er ligeglad med nordisk humanisme, Wallenbergs forbilledlige indsats, danskernes undsætning af det jødiske mindretal under besættelsen, H.C. Andersens verdensvendthed og Kierkegaards næstekærlighed. Men et eller andet valg må man tage (…) Lad det blive et historisk faktum: Danskerne hjalp jøderne og de ungarske flygtninge, da det gjaldt – og også de syriske, irakiske og afghanske flygtninge.” (Stig Dalager: Den enkelte har altid et ansvar. Politiken, 2015-09-19). 

I 2017 skrev Stig Dalager både endnu en biografisk roman – denne gang om prinsesse Elisabeth af Bøhmen og hendes forhold til den franske filosof René Descartes – og en bog, der repræsenterer en ny genre i forfatterskabet, nemlig den illustrerede fortælling ”Rabbiens sidste dage”, som er en nyfortolkning af historien om Jesus’ sidste dage på jorden. Bogen er illustreret med stregtegninger af den danske kunstner Martin Bigum.

Beslægtede forfatterskaber

Stig Dalager er af nogle kritikere blevet sammenlignet med den tyske forfatter og dramatiker Botho Strauss, ligesom Dalager selv har fremhævet tyske Günter Grass og Heinrich Böll som vigtige inspirationskilder for ham som forfatter.

Der er skrevet talrige bøger om H.C. Andersen, herunder flere romaner – en af dem er Birgitte Berntsens ”Fremmed af verden” fra 2004. Andre danske forfattere, som har skrevet romanbiografier om store kvindeskæbner, ligesom Stig Dalager gør i det i sine bøger ”Det blå lys” og ”Kvinde i et århundrede”, er Dorrit Willumsen og Helle Stangerup. En anden kendt roman, som tager udgangspunkt i Madame Curies liv, er ”Bogen om Blanche og Marie”, skrevet af den svenske forfatter Per Olov Enquist. I sit forord til ”Det blå lys” henviser Dalager desuden selv til en række biografier om Marie Curie, bl.a. Barbara Goldsmith: ”Obsessive Genius – The Inner World of Marie Curie” og Eve Curie: ”Madame Curie”, som vigtige inspirationskilder i arbejdet med sin roman om videnskabskvinden Curie.

Bibliografi

Noveller

Dalager, Stig:
Hærværksforeningen og andre noveller. Arkona, 1980.
Dalager, Stig:
Tilfældige forbindelser. Tiderne Skifter, 1998.

Romaner

Dalager, Stig:
Bergomi. Hekla, 1984.
Dalager, Stig:
Jon, når mørket smiler. Borgen, 1986.
Dalager, Stig:
Glemsel og erindring. Borgen, 1992.
Dalager, Stig:
Davids bog. Per Kofod, 1996.
Dalager, Stig:
Øvelser i ensomhed. Tiderne Skifter, 2000.
Dalager, Stig:
To dage i juli. Tiderne Skrifter, 2002.
Dalager, Stig:
Oktober. Tiderne Skifter, 2002.
Dalager, Stig:
Rejse i blåt, en roman om H.C. Andersen. People´s Press, 2004.
Dalager, Stig:
Labyrinten. People´s Press, 2005.
Dalager, Stig:
Skyggeland. Peoples Press, 2007.
Dalager, Stig:
Lyset kommer langsomt. People´s Press, 2009.
Dalager, Stig:
Den lange dag. EC Edition, 2011.
Dalager, Stig:
Det blå lys, en roman om Marie Curie. Lindhardt og Ringhof, 2012.
Dalager, Stig:
Broerne til verden (samlet udgave af Glemsel og erindring, Labyrinten, Skyggeland, Lyset kommer langsomt og Den lange dag). Lindhardt & Ringhof, 2012.
Dalager, Stig:
Øjeblikkets evighed : roman om Søren Kierkegaard. Lindhardt og Ringhof, 2013.
Dalager, Stig:
Rejse uden ende. Roman om Raoul Wallenberg. People’sPress, 2015.
Dalager, Stig: Rabbiens sidste dage: en fortælling. Illustreret af Martin Bigum. People's Press, 2017.
Dalager, Stig: Kvinde i et århundrede. People'sPress, 2017.

Lyrik

Dalager, Stig:
Opløsningstiden, en rejsecyklus i 19 dele. Arkona, 1982.
Dalager, Stig:
Lindholmen station. Hekla, 1985.
Dalager, Stig:
Århus-elegi. Borgen, 1986.
Dalager, Stig:
Ansigt og årstid. Borgen, 1988.
Dalager, Stig:
Wienerdage. Borgen, 1994.
Dalager, Stig:
Og du skal vågne igen. Per Kofod, 1996.
Dalager, Stig:
Himlen åbner sig. Tiderne Skifter, 2000.
Dalager, Stig:
Ildfluerne danser. EC Edition, 2012.

Skuespil

Dalager, Stig:
En aften i Hamburg. Arkona, 1983.
Dalager, Stig:
Nat i Venedig. Borgen, 1987.
Dalager, Stig:
Herre og skygge. Teaterforlaget Drama, 1992.
Dalager, Stig:
Drømmen og jeg tæller timerne. Tiderne Skifter, 1999.
Dalager, Stig:
Ansigter. Forlaget Drama, 2002.
Dalager, Stig:
American Elektra og andre skuespil. EC Edition, 2007.

Børnebog

Dalager, Stig:
En dukkes historie, fortællinger for børn. Tiderne Skifter, 2000.

Essays

Dalager, Stig: Nedtælling for humanismen : artikler og essays 2015-2018. EC Edition, 2018. (30.11).

Om forfatterskabet

Web

På Stig Dalagers hjemmeside kan du finde informationer om hans udgivelser, film og baggrund.

Artikler

Dalager, Stig:
At gå ind i tiden - et synspunkt på mit forfatterskab, i Stig Dalager ”Opgøret med det entydige”. C.A. Reitzel, København 2002.
Faber, Michel:
Tales from the dark side. The Guardian, 2005-12-03.
Zangenberg, Mikkel Bruun:
Dalagers befriende dobbeltblik. Politiken, 2007-09-15.
Faber, Kim:
Stig Dalager: Man har et ansvar over for den virkelighed, vi lever i. Politiken, 2011-09-04.
Schack, May:
Den første kvindelige nobelpristager behager i ny roman. Politiken, 2012-09-09.
Øhrstrøm, Daniel:
Kierkegaard døde af ulykkelig Kærlighed. Kristeligt Dagblad, 2013-03-30.
Houkjær, Niels:
Han var en ganske særlig helt. Berlingske 2015-09-04.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Harsløv, Olav:
Forord til ”American Elektra og andre skuespil”. 2007.
Skotte, Kim:
Danskeren i verden og verden i danskeren. Politiken, 2007-11-10.
Hornemann, Johanne Duus:
Jeg er så naiv, at jeg stadig tror, kærlighedsbuddet taler til os i dag. Kristeligt Dagblad, 2009-11-24.
Dalager, Stig:
Den enkelte har altid et ansvar. Kronik. Politiken 2015-09-19.