Kristina Nya Glaffey

Kristina Nya Glaffey er født i 1979 i Frederiksværk, hvor hun ligeledes er opvokset. Da hun startede på Frederiksværk Gymnasium, troede hun, at hun skulle være kemiingeniør, men så begyndte hun at skrive og syntes, at de litterære eksperimenter var meget sjovere end kemiforsøgene. I 2003 søgte hun ind på Forfatterskolen i København og blev en af de seks ud af cirka 700 ansøgere, der blev optaget. På Forfatterskolen begyndte hun at skrive på de noveller, der udgør debuten ”Lykkejægere” fra 2007. Prosateksterne tager alle afsæt i småborgerlige provinstankesæt, uanset om hovedpersonerne befinder sig i Danmark eller Brasilien, eller om de er ukendte eller kendte danskere som Anja Andersen, Lars Larsen eller Søren Ryge Petersen.

Der ligger en del research bag novellesamlingen. Eksempelvis har Glaffey selv været i Brasilien, og hun har brugt timer foran fjernsynet med at se kvindehåndbold og haveprogrammer. Og så har hun bladret aviser igennem for at hente inspiration i citater om kendte mennesker. Som hun selv fortæller: ”Novellerne om de kendte lavede jeg som et puslespil. Jeg samlede en hel masse sætninger, som man for eksempel siger om Anja Andersen. Bagefter skrev jeg dem til en tekst, der hang sammen – alt efter hvad der gav mening, når det blev sat efter hinanden. Jeg har brugt meget tid på at pudse på hver eneste sætning, til jeg syntes, den var der.” (Tina Maria Winther: »Indeni er jeg en midaldrende mand«. Politiken, 2007-09-12).

I romanform har Glaffey udfoldet livet som det ser ud for lesbiske, der har deres gang i fertilitetsindustrien, og det krakelerende regnbuefamilieliv set fra børnenes perspektiv i de tre bøger om mor og Busser.

Ud over sine to bøger har Glaffey publiceret tekster i tidsskrifterne Victor B. Andersens Maskinfabrik og Ildfisken og i antologien ”Christian Skov – læsninger i forfatterskabet” og har haft en række artikler om ægdonation, homoseksualitet mm. i bl.a. Dagbladet Information.

Glaffey er bosiddende på Nørrebro i København.

”Lykkejægere” er Kristina Nya Glaffeys debut fra 2007. Forsiden består af en collage af portrætfotos af mere eller mindre kendte ansigter i Andy Warhol-stil. Med Andy Warhols udsagn fra 1968, at ”In the future, everyone will be world-famous for 15 minutes” in mente, så er scenen sat: det handler om jagten på lykke og berømmelse.

Den første novelle bærer titlen ”Anja Andersen” og omhandler håndboldspilleren af samme navn. Først ridses en række kommentarer op om Andersens heftige temperament. Så krydres der med udsagn om hendes relation til håndboldtræneren Ulrik Wilbek og til medspilleren Camilla Andersen, som Anja var kærester med – og om hvilken indflydelse det mon har på spillet, når de går fra hinanden. Midt i al sniksnakken indtræder pludselig et ‘vi’, der betragter og kommenterer scenariet udefra.

26877709

Også Lars Larsen, ”lykkejæger, kræmmersjæl, kald, hvad du vil”, kommer vi tæt på i novellesamlingen, og vores allesammens havemand Søren Ryge Petersen fremstilles som et destillat af danskhed og højskoleånd.

Ud over de kendte, der portrætteres, og som vi som læsere kan spejle os i, fordi vi ‘kender dem’ fra medierne, så er der en række portrætter af ‘ukendte’ danskere. I novellen ”Brasilien” har Jørgen aldrig rigtig haft held med kvinderne hjemme i Danmark, men da han er til konference i Rio, sværmer de smukke brasilianske kvinder om ham. Jørgen bliver forelsket i den noget yngre psykolog Luciana og betegner hende hurtigt som kæreste, men hun tager det tilsyneladende mere stille og roligt. I hvert fald er det Jørgen, der må insistere på at møde hendes familie, som da ‘sådan set’ tager meget pænt imod ham, som han selv udtrykker det.

I alle noveller undtagen ”Brasilien” kommer betragtningerne fra et kollektivt ’vi’. Jørgen i ”Brasilien” betragtes sådan set også udefra, men novellen er skrevet som om, Jørgen betragter sig selv udefra – som en art dagbogsbeskrivelse i tredje person. Det giver en fornemmelse af, at hovedpersonen aldrig kan være helt sig selv, men at hans forhold til verden og sig selv altid inkluderer distance.