
Indledning
Dansk forfatter. Har skrevet romaner og fagbøger. I et lille rødt træhus et sted i de svenske skove sidder der hver sommer en dansker ved navn Olsen med hovedet fuldt af fortællinger. Om naturen ved han alt, men også i historien og de gamle gudesagn er han på hjemmebane, og det hele spiller sammen med en levende fantasi og fortællelyst i de bøger, han skriver. - romaner og fagbøger, korte og lange imellem hinanden - men han har stadig et mylder af historier, der skal skrives, når der bliver tid til det. Og det sted, hvor der er tid, er som regel i det røde hus i Sverige.
136647377
Blå bog
Født: i København NV i 1946.
Uddannelse: uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet, 1976.
Debut: Ulvene. Gyldendal, 1976. Roman.
Litteraturpriser: Nemos Forfatterpris, 1979. Preis der Leserratten, 1981 (Tysk pris for bedste oversatte ungdomsroman det år). Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 1980. Dansk Forfatterforenings Populærvidenskabelige Pris, 1983. Den Danske Boghandlermedhjælperforenings Børnebogspris, 1986. Danmarks Skolebibliotekarsforenings Børnebogspris, 1989.
Børnebogskaravanens Kamelpris, 1996.
Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1997.
Statens Kunstfond arbejdslegat, 1997.
Statens Kunstråd arbejdslegat, 2005.
Seneste udgivelse: Mursejlerne og den gale frisør. Lars-Henrik Olsen, 2023.