Peer Louis Aarestrup

cand.mag. i dansk litteratur og cand.comm. i journalistik Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Main image
Aarestrup, Peer Louis
Foto: Peer Louis Aarestrup

Indledning

Krigen udenom og indeni mennesker er omdrejningspunktet i Peer Louis Aarestrups historiske romaner om Danmark før, under og efter 2. verdenskrig. Romanerne behandler eksistentielle og dilemmafyldte temaer som had og kærlighed, ondskab og godhed, skyld og uskyld. Romanerne fremstår som øjebliksbilleder af krigstidens Danmark, men der kan også drages paralleller til nutiden, f.eks. kan beskrivelsen af hovedpersonernes dilemmafyldte forhold til deres nationale tilhørsforhold sammenlignes med nutidige indvandrerproblematikker.

54933533

Blå bog

Født: 5. maj 1946 i København.

Uddannelse: Uddannet i statskundskab og psykologi i 1973.

Debut: Asfaltblomstens duft. Queenswood, 2010.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Kanas land. DreamLitt, 2018. Roman.

Inspiration: Hans tiptipoldefar digteren Emil Aarestrup.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Gertrud lytter i tavshed. Hun er selv tom indeni, for hun kan ikke bære synet af disse fotos, af disse glade mennesker i en opløftet stund, med sjove kommentarer skrevet på bagsiden af dem, de er alle væk, uden nogen kæmpede for dem.”
”Diamantpigen”, s. 91.

Peer Louis Aarestrup blev født 1946 i København. Han er uddannet i statskundskab og psykologi fra Københavns Universitet i 1973 og har gennem årene ledet forskellige behandlingsinstitutioner og arbejdet med rådgivning, formidling og undervisning. Bl.a. har han i en årrække været ansat i Middelfarts Kommunes social- og sundhedsforvaltning, hvor han har arbejdet med misbrugere.
I 2010 debuterede han med den historiske roman ”Asfaltblomstens duft”, som handler om 2. verdenskrig. Bogen var tænkt som en afsluttet roman, men da nogle læsere viste en vedholdende interesse for at få at vide, hvordan det gik med personerne i bogen, skrev han efterfølgeren ”Diamantpigen”, som udkom i 2011. I øjeblikket arbejder han på den sidste del i trilogien, som delvist trækker på personlige erfaringer.

”Som drengen i romanen er jeg opvokset væk fra mine forældre med en far, der ikke var der. Men drengen i min roman er katalysator for den udvikling, der sker med de andre personer i romanen. Sådan har jeg aldrig selv været. Det var først i en sen alder, at jeg fik kant og blev modnet til at danne mine egne meninger og formulere dem højt,siger Peer Louis Aarestrup. (Søren Rahbæk og Benny F. Nielsen: Opgiv hadet og få et godt liv. Vejle Amts Folkeblad, 2011-12-29).

Han har foretaget en grundig research til bøgerne, bl.a. via sin svigerfar, som var vagt i en af lejrene for de 250.000 tyske flygtninge, der opholdt sig i Danmark efter krigen. Danskerne måtte ikke omgås de tyske flygtninge, og Peer Louis Aarestrup trækker paralleller til nutidens behandling af flygtninge:
I dag er det en skamplet i den danske historie, og jeg tror, historien vil fælde samme dom over den måde, vi behandler flygtninge på i dag. Der er skabt en retorik, der minder om den, der blev brugt mod de tyske flygtninge efter krigen. Jeg er godt klar over, at der også findes røvhuller blandt udlændinge i Danmark, men det er det generelle billede af fremmede som fjender, og det had, der er skabt til dem, jeg vender mig imod. Hadet begrænser vort liv og hindrer os i at se klart. (Søren Rahbæk og Benny F. Nielsen: Opgiv hadet og få et godt liv. Vejle Amts Folkeblad, 2011-12-29).

Peer Louis Aarestrups tiptipoldefar var lægen og digteren Emil Aarestrup, der levede i senromantikken. I øjeblikket arbejder Peer Louis Aarestrups på at oversætte Emil Aarestrups digte til engelsk i håbet om at gøre tiptipoldefaderen mere internationalt kendt.

Asfaltblomstens duft

”Ingen slipper, hvis de er skyldige. Nogle af frihedskæmperne er faldet i kampen mod fjenden på grund af stikkeri. Man skal vogte sig for stikkere. De er på tyskernes side og findes overalt, fortæller hun og ser strengt på brødrene.”
”Asfaltblomstens duft”, s. 105.

Debutromanen ”Asfaltblomstens duft” fra 2010 handler om den dansk-tyske familie Haken under 2. verdenskrig. Historien begynder i Rusland, hvor den danske købmand Emil Haken og hans familie må flygte fra den kommunistiske revolution. Sønnen Oscar når efter en dramatisk tur frem til København, hvor resten af historien foregår. På flugten bliver han gift med den tyske pige Gertrud, som har mistet sine brødre og far i krigen. I København starter Oscar og Gertrud en ny tilværelse og får tre børn: Carl, Thomas og Cæcilie. Oscar begynder pga. sine erfaringer fra Rusland at sympatisere med nazismen, som vil bremse kommunismens indtog. Han når dog ikke at opleve meget af den, da han bliver skudt. Efter Oscars død må Gertrud og de tre børn klare sig selv. En opgave, der ikke er helt nem, fordi de på grund af Gertruds tyske baggrund og Oscars holdninger opfattes som nazisympatisører. 

28480962

Bogen er skrevet i nutid og fremstår på den måde som et detaljeret øjebliksbillede af krigstidens København, både før og specielt under besættelsestiden. Nutidsformen giver en høj grad af identifikation, fordi læseren følger personernes tanker og handlinger her og nu. Identifikationen og dybden i personerne forstærkes af, at romanen fortælles af en alvidende fortæller med skiftende synsvinkler, så historien på den måde fortælles fra flere perspektiver. Det er med til at nuancere bogens tematikker og problemstillinger.
Titlen henviser til den styrke, som romanens personer må finde i sig selv for at klare de mange grusomheder og trængsler, som krigstiden byder på. Den kan også opfattes som, at der midt i alt det grufulde, er smukke øjeblikke – som en blomst, der skyder op gennem den mørke asfalt. F.eks. indeholder bogen en poetisk beskrivelse af Gertruds møde med en engel, som helbreder hende for en livstruende sygdom.
Bogen tematiserer både Gertruds og de tre børns søgen efter deres nationale og politiske identitet. I denne søgen må de bl.a. forholde sig til eksistentielle temaer som moral, kærlighed, sandhed og løgn. Romanens beskrivelse af personernes søgen efter national identitet kan sammenlignes med nutidige forhold for indvandrere, ikke mindst andengenerationsindvandrere, som kan være splittet mellem deres familiemæssige kulturelle tilhørsforhold og forankringen i det land, de er født.

Diamantpigen

”Byer er ikke længere livlige gader, butikker, huse og grønne plæner, men blikskure mellem sammenfaldne murbrokker, hvor alt foregår i sneglefart, og sulten trækker i maveskindet. Asfaltblomster stikker deres skrøbelige blomsterpragt ud af hullerne i betonen og vajer i vinden med farver og duft.”
”Diamantpigen”, s. 89.

Peer Louis Aarestrups anden roman, ”Diamantpigen” fra 2011, er en uafhængig opfølger til ”Asfaltblomstens blomst” om den dansk-tyske Haken-families liv under og efter 2. verdenskrig. I ”Diamantpigen” kæmper hele familien efter krigen med omverdenens hetz på grund af deres forbindelse til Tyskland og nazismen. Thomas er præget af sin fortid som nazimedløber og henretter og er ved at gå i hundene af druk. Søsteren Cæcilie føder under dramatiske omstændigheder et barn og prøver herefter at tage livet af barnet og senere af sig selv. Efter de voldsomme oplevelser trækker hun sig ind i sig selv og havner i det psykiatriske system. Hendes mor Gertrud flytter med Cæcilies søn kaldet Vreden til Als. På Als begynder Gertrud en tilværelse som medhjælper i en flygtningelejr for tyske flygtninge. Senere bringes Vreden af sin mor tilbage til København, og her dukker hans ellers ukendte far op på mystisk vis.

Ligesom ”Asfaltblomstens blomst” behandler ”Diamantpigen” eksistentielle temaer som skyld, tro, ondskab, kærlighed, identitet og historiebevidsthed.
Et gennemgående tema er historie, både den enkeltes livshistorie, men også Danmarks historie og verdens historie. Den enkeltes identitet er på godt og ondt præget af både den nation og den tidsperiode, som vedkommende er en del af. En detalje er, at Peer Louis Aarestrup af og til kommer med henvisninger til internettet, som giver læseren mulighed for selv at søge supplerende historiske oplysninger.

29148252

Et af bogens budskaber er, at intet er sort-hvidt. Det viser sig bl.a. ved personernes sammensatte identitet og i skildringen af godhed og ondskab. Ved at beskrive personernes tanker og dilemmaer problematiserer Peer Louis Aarestrup vanskeligheden i at definere nogle mennesker som onde og andre som gode. Grænserne kan være hårfine, og den, der udfører en ond handling, kan også udføre en god – og er han så ond eller god?

Man fornemmer hos personerne den skyld og mistænksomhed, som krigen har bragt med sig. Grænsen mellem skurk og helt er hårfin, og der ligger en morale gemt i bogen om, at en ny begyndelse er mulig via den kristne tros budskab om at tilgive og elske din næste, uanset hvad personen har gjort.

Ligesom i ”Asfaltblomstens duft” er fortælleren alvidende og bevæger sig ind og ud af personerne. Det giver en høj grad af identifikation og nuancering af personerne og de problemstillinger, de slås med.

Genrer og tematikker

Peer Louis Aarestrups historiske slægtsromaner handler om Danmark under 2. verdenskrig, men de handler også om krig i en bredere forstand: Hvad krig gør ved mennesker og krigen i mennesker. Herunder had og kærlighed, ondskab og godhed, skyld og uskyld. Mange af de dilemmaer og moralske spørgsmål, som personerne i bogen stilles overfor i krigen, er almenmenneskelige og tidsløse. De eksistentielle temaer som skyld, tro, ondskab, kærlighed, identitet og historiebevidsthed er temaer, som går igen i begge bøger, og som er kendetegnende for Peer Louis Aarestrups forfatterskab. Et budskab er, at intet er sort-hvidt, herunder at man ikke kan dømme andre for deres handlinger, da de ofte er udtryk for en mere kompliceret ’sandhed’ end som så. Det viser sig bl.a. ved personernes sammensatte identitet og i skildringen af godhed og ondskab. Ved at beskrive personernes tanker og dilemmaer problematiserer Peer Louis Aarestrup vanskeligheden i at definere nogle mennesker som onde og andre som gode. I den forbindelse er et af temaerne det kristne budskab om tilgivelse og næstekærlighed.
Der kan drages nutidige paralleller mellem romanens beskrivelse af hovedpersonernes søgen efter national identitet og dilemmafyldte forhold til deres nationale tilhørsforhold og nutidige indvandrerproblematikker.

Bøgerne er skrevet i nutid, hvilket giver en dynamisk handlingsgang og får romanerne til at fremstå som øjebliksbilleder af krigstidens Danmark. Nutidsformen giver en høj grad af identifikation, som forstærkes af den alvidende fortæller. Læseren følger flere af personernes tanker og handlinger, og historien fortælles på den måde fra flere perspektiver, hvilket er med til at nuancere bogens tematikker og problemstillinger.

Beslægtede forfatterskaber

Peer Louis Aarestrups romaner kan i tematik minde om Knud Romers ”Den der blinker er bange for døden” fra 2006. Knuds Romers roman handler ligeledes om, hvordan det er at være tysker i Danmark efter 2. verdenskrig. Bogen foregår dog i 1960’erne, men ligesom Peer Louis Aarestrup tematiserer Knud Romer bl.a. identitet, tilhørsforhold og vanskeligheden ved at være fremmed blandt et folk, som man delvist tilhører.

En anden roman, der i tematik kan minde om Aarestrups bøger, er Katrine Marie Guldagers ”Ulven” fra 2010. Romanen er en familiehistorie fra tiden før, under og efter 2. verdenskrig. Denne roman beskæftiger sig, ligesom Peer Louis Aarestrups bøger, med de gode og grusomme sider i mennesket, samt med forholdet mellem løgn og sandhed.

 

Bibliografi

Romaner

Aarestrup, Peer Louis:
Asfaltblomstens duft. Queenswood, 2010.
Aarestrup, Peer Louis:
Diamantpigen. Queenswood, 2011.
Aarestrup, Peer Louis:
Den niende bro : tredje bog om slægten Haken i det tyvende århundrede. Queenswood, 2012.
Aarestrup, Peer Louis: Vejen til Emil Aarestrup : lægen og digteren som skabte et nyt lyrisk univers. Medieforlaget i Spinderihallerne, 2016.
Aarestrup, Peer Louis: Kanas land. DreamLitt, 2018.

Om forfatteren

Links

Det lille, kristne nordjyske forlag, som har udgivet Peer Louis Aarestrups romaner.
En Facebook-side, hvor Peer Louis Aarestrup bl.a. publicerer anmeldelser af de to bøger samt annoncerer oplæsninger mv.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Peer Louis Aarestrup

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Rahbæk Søren og Benny F. Nielsen:
Opgiv hadet og få et godt liv. Vejle Amts Folkeblad, 2011-12-29.