Jon Fosse

Jon Fosse er født i 1959 og opvokset på en gård i den lille by Strandebarm ved Hardangerfjorden i det vestlige Norge. Hans forældre var pietister, og hans bedstefar var kvæker og pacifist, så religionen fyldte meget i barndommen. Som ung spillede Fosse guitar og var del af et band, og som teenager tog han afstand fra pietismen og meldte sig ud af den norske folkekirke. Sidenhen flyttede han til Bergen for at studere litteraturvidenskab, filosofi og sociologi. Som 20-årig vandt han en novellekonkurrence ved Bergens universitet, og som 24-årig romandebuterede Fosse med Raudt, Svart. Siden har han været meget produktiv og har skrevet både prosa, skuespil, digte, essays og børnebøger.

Forholdet til tro og kristendom har været meget præsent gennem hele Fosses liv, selvom han i perioder har haft svært ved at finde sig til rette i en religiøs institution. Efter at have været meldt ud af den norske folkekirke i næsten tyve år, meldte han sig ind igen og sidenhen har han været i kontakt med kvækerbevægelsen i Bergen og er konverteret til katolicismen. Han har medvirket i en stor genoversættelse af bibelen, og flere af hans værker rummer klassiske, bibelske motiver, for eksempel romanen Andvake fra 2007, hvis fortælling mimer juleevangeliet.

Selv giver han komplekse og undersøgende svar på spørgsmålet om sit forhold til religion og tro, som her om hans forhold til Gud: “Jeg kan ikke forestille mig at Gud er både almægtig, alvidende og god. Jeg foretrækker at tro på en god Gud. En god Gud må enten ikke være almægtig eller ikke alvidende. Da foretrækker jeg alvidende og meget tæt på. Jeg tror, at gud både er langt borte og meget tæt på. Jeg tror, at Gud er inde i mig, eller at ‘Guds rige er inde i os’, som Jesus siger. Alt det jeg har sagt nu er indenfor vores sprog og begreber, men alt må jo være større end det vi kan sige med vores ord.” (Sissel Svendsen: Forfatteren Jon Fosse skriver om grunnkreftene i livet. Www.frelsensarmeen.no. Egen oversættelse).

Fosse har udtalt i interviews, at han har haft store alkoholproblemer, og i 2012 endte han på hospitalet med en voldsom alkoholforgiftning. Siden har han ikke drukket, og han har efter eget udsagn trukket sig meget tilbage fra offentligheden og optrædener.

På nuværende tidspunkt bor Jon Fosse dels i Grotten, en æresbolig, som ligger ved Kongeslottet i Oslo, dels i Frekhaug uden for Bergen og dels i byen Hainburg an der Donau uden for Wien, hvor han lever sammen med sin kone Anna Fosse.

I 2015 modtog Fosse Nordisk Råds litteraturpris for trilogien bestående af Andvake, Olavs draumar og Kveldsvævd. Fosse er en af de dramatikere, hvis stykker oftest bliver sat op på teatre i Europa, og hans værker er oversat til mere end tredive sprog.

Senest har Jon Fosse skrevet Septologien, et stort anlagt romanværk i syv bøger, som var færdigskrevet, inden første bog udkom på nynorsk i 2019. I Norge er bøgerne udkommet i tre bind, mens de på dansk er udkommet i syv

Den norske landskabsmaler Lars Hertervigs liv belyses fra forskellige vinkler i Jon Fosses dobbeltroman Melancholia I og Melancholia II fra henholdsvis 1995 og 1996 (Melancholia I-II, 2003). Hertervig er en historisk person, som levede fra 1830 til 1902, og som store dele af sit liv led af skizofreni. Med Melancholia genskaber Fosse en egen, fiktionaliseret version af malerens liv.

Romanen falder i fire dele, som hver især foregår over en enkelt dag. I første del møder vi Hertervig i Düsseldorf, hvor han studerer maleri på kunstakademiet. Han er logerende hos familien Winkelmann, men smides ud af lejligheden, fordi han er blevet forelsket i familiens eneste datter, Helene. At han er psykisk skrøbelig, tydeliggør Fosse i sproget og fortællingens struktur; Hertervig er fuldkommen opslugt af Helene, men han skiftevis forguder hende og anklager hende for at ville begå incest med sin onkel. Desuden hallucinerer han kraftigt, underlige syner af sorte og hvide klæder tager form for hans øjne.

24936260

I bogens anden del møder vi Hertervig igen på Gaustad asyl, hvor han er indlagt og behandles for sin lidelse. Han hallucinerer, at Helene er til stede og onanerer, på trods af at det frarådes af overlægen. Han vil male, men er bange for, at han aldrig kommer til det igen.

Bogens tredje del foregår mere end hundrede år senere, i Bergen, hvor en forfatter vil skrive en bog om Hertervig, fordi han synes, at han måske har set noget guddommeligt i hans malerier. Samtidig overvejer han, hvordan han selv står i forhold til dette “guddommelige”.

Den fjerde og sidste del er fortalt fra Hertervigs søster Olines perspektiv og foregår, efter at Lars er død, og hun er blevet en gammel kone. Oline tænker tilbage på deres barndom i et fattigt hjem på en ø på den norske vestkyst.

Sætningerne i bogen er lange og bærer præg af Fosses forkærlighed for gentagelser og mundtlighed. Værkets synsvinkelskift tydeliggør desuden nuancerne i malerens karakter og viser, hvor forskelligt Hertervig som person er blevet opfattet – han bliver både set som et menneske med et skrøbeligt sind, en depraveret knægt, en dygtig kunstmaler, en galning, en kærlig bror og som én, der måske har haft adgang til at skue det guddommelige i naturen.