Jon Fosse
Foto: Batzer & Co.

Jon Fosse

Artikel type
voksne
Ida Holmegaard, uddannet fra Forfatterskolen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum. 2016.
Top image group
Jon Fosse
Foto: Batzer & Co.

Den prisvindende norske forfatter og dramatiker Jon Fosse har et helt særegent sprog; han skriver lange, mundrette og rytmiske sætninger og gentager ord, fraser og tanker, så hans enkle prosatekster får et stærkt musikalsk præg. Mange af Fosses romaner udspiller sig ved den norske vestkyst, blandt fiskere, kvækere og fattige, og fremstiller ofte det nære i karakterernes tilværelser; havet, bygden og familien. Også som dramatiker beskæftiger Fosse sig med intime relationer og skriver oftest korte stykker for få skuespillere. Fosse er en af de dramatikere, hvis stykker oftest bliver sat op på teatre i Europa, og hans værker er oversat til mere end tredive sprog. I 2015 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris.

52035317

 

Blå bog

Født: 29. september 1959 i Haugesund, Rogaland, Norge.

Uddannelse: Cand.philol. fra universitetet i Bergen med litteraturvidenskab som hovedfag.

Debut: Raudt, Svart. Samlaget, 1983.

Litteraturpriser: Ibsenprisen, 1996. Nordisk Kulturråds Ærespris, 2003. Hedda-prisen, 2003. Nordisk Råds Litteraturpris, 2015.

Seneste udgivelse: Kveldsvævd. Batzer, 2015. (Kveldsvævd, 2014). Oversat af Jannie Jensen. Fortælling.

 

Jon Fosse

Baggrund

”Og mor Silja blev med barn. Og hun fødte Asle. Og for at forsørge sig og sine tog far Sigvald hyre hos en fisker på øerne ude i havet, fiskeren boede på Storesteinen, og som del af lønnen kunne han og Silja bo i et bådhus fiskeren ejede i Dølgen. Sådan blev spillemanden far Sigvald også fisker, bosat i Bådehuset på Dølgen. Sådan var det. Sådan gik det. Og nu var både far Sigvald og mor Silja borte. For altid borte.”
”Andvake”, s. 11.

Jon Fosse er født i 1959 og opvokset på en gård i den lille by Strandebram på den norske vestkyst. Hans forældre var pietister, og hans bedstefar var kvæker og pacifist, så religionen fyldte meget i barndommen. Som ung spillede Fosse guitar og var del af et band, og som teenager tog han afstand fra pietismen og meldte sig ud af den norske folkekirke. Sidenhen flyttede han til Bergen for at studere litteraturvidenskab, filosofi og sociologi. Som 20-årig vandt han en novellekonkurrence ved Bergens universitet, og som 24-årig romandebuterede Fosse med ”Raudt, Svart”. Siden har han været meget produktiv og har skrevet både prosa, skuespil, digte, essays og børnebøger.

Forholdet til tro og kristendom har været meget præsent gennem hele Fosses liv, selvom han i perioder har haft svært ved at finde sig tilrette i en religiøs institution. Efter at have været meldt ud af den norske folkekirke i næsten tyve år, meldte han sig ind igen og siden hen har han været i kontakt med kvækerbevægelsen i Bergen og er for nylig konverteret til katolicismen. Han har medvirket i en stor genoversættelse af bibelen, og flere af hans værker rummer klassiske, bibelske motiver, for eksempel romanen ”Andvake” fra 2007, hvis fortælling mimer juleevangeliet.

Selv giver han komplekse og undersøgende svar på spørgsmålet om sit forhold til religion og tro, som her, om sit forhold til Gud: ”Jeg kan ikke forestille mig at Gud er både almægtig, alvidende og god. Jeg foretrækker at tro på en god Gud. En god Gud må enten ikke være almægtig eller ikke alvidende. Da foretrækker jeg alvidende og meget tæt på. Jeg tror, at gud både er langt borte og meget tæt på. Jeg tror, at Gud er inde i mig, eller at ”Guds rige er inde i os”, som Jesus siger. Alt det jeg har sagt nu er indenfor vores sprog og begreber, men alt må jo være større end det vi kan sige med vores ord.” (Sissel Svendsen: Forfatteren Jon Fosse skriver om grunnkreftene i livet. Www.frelsensarmeen.no. Egen oversættelse).

Fosse har udtalt i interviews, at han har haft store alkoholproblemer, og i 2012 endte han på hospitalet med en voldsom alkoholforgiftning. Siden har han ikke drukket, og han har efter eget udsagn trukket sig meget tilbage fra offentligheden og optrædener.

På nuværende tidspunkt bor Jon Fosse dels i Grotten, en æresbolig som ligger ved det kongelige palæ i Oslo, dels i Frekhaug uden for Bergen og dels i byen Hainburg an der Donau uden for Wien, hvor han lever sammen med sin kone Anna Fosse. 

I 2015 modtog Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien bestående af ”Andvake”, ”Olavs draumar” og ”Kveldsvævd”.

Melancholia I-II

”Og jeg ser på billedet af fjeldet derhjemme og vores båd og da kan jeg se at billedet ligner Lars meget når han er sådan, vist ligner det fjeldet derhjemme og vores båd, men ellers ligner det nok mest Lars når han er sådan som han af og til er. Jeg synes det er underligt at se hvordan billedet minder om Lars når han har det sådan. Det er sort på samme måde som Lars er sort. Mørket er det samme. Det er et mørke, der ikke er dødt, men lyser, et lysende mørke, ligesom.”
”Melancholia I-II”, s. 312.

Den norske landskabsmaler Lars Hertervigs liv belyses fra forskellige vinkler i Jon Fosses dobbeltroman ”Melancholia I” og ”Melancholia II” fra henholdsvis 1995 og 1996 (”Melancholia I-II”, 2003). Hertervig er en historisk person, som levede fra 1830 til 1902, og som store dele af sit liv led af skizofreni. Med ”Melancholia” genskaber Fosse en egen, fiktionaliseret version af malerens liv.

Romanen falder i fire dele, som hver i sær foregår over en enkelt dag. I første del møder vi Hertervig i Düsseldorf, hvor han studerer maleri på kunstakademiet. Han er logerende hos familien Winkelmann, men smides ud af lejligheden fordi han er blevet forelsket i familiens eneste datter, Helene. At han er psykisk skrøbelig tydeliggør Fosse i sproget og fortællingens struktur; Hertervig er fuldkommen opslugt af Helene, men han skiftevis forguder hende og anklager hende for at ville begå incest med sin onkel. Desuden hallucinerer han kraftigt, underlige syner af sorte og hvide klæder tager form for hans øjne.

I bogens anden del møder vi Hertervig igen på Gaustad asyl, hvor han er indlagt og behandles for sin lidelse. Han hallucinerer, at Helene er til stede og onanerer på trods af, at det frarådes af overlægen. Han vil male, men er bange for, at han aldrig kommer til det igen.

24936260

Bogens tredje del foregår mere end hundrede år senere, i Bergen, hvor en forfatter vil skrive en bog om Hertervig, fordi han synes, at han måske har set noget guddommeligt i hans malerier. Samtidig overvejer han, hvordan han selv står i forhold til dette ”guddommelige”.

Den fjerde og sidste del er fortalt fra Hertervigs søster Olines perspektiv, og foregår efter at Lars er død og hun er blevet en gammel kone. Oline tænker tilbage på deres barndom i et fattigt hjem på en ø på den norske vestkyst.

Sætningerne i bogen er lange og bærer præg af Fosses forkærlighed for gentagelser og mundtlighed. Værkets synsvinkelskift tydeliggør desuden nuancerne i malerens karakter og viser, hvor forskelligt Hertervig som person er blevet opfattet – han bliver både set som et menneske med et skrøbeligt sind, en depraveret knægt, en dygtig kunstmaler, en galning, en kærlig bror og som én der måske har haft adgang til at skue det guddommelige i naturen.