herbjørg wassmo
Foto: Rolf M. Aagaard

Herbjørg Wassmo

Artikel type
voksne
cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, 2005. Opdateret i 2014 og 2017.
Top image group
herbjørg wassmo
Foto: Rolf M. Aagaard

Indledning

Herbjørg Wassmo er en af Norges mest læste forfattere, og hendes bøger er oversat til en række sprog. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen ”Vingeslag”, men er hovedsagelig kendt som romanforfatter.

I sine romaner stiller Wassmo skarpt på menneskesindet og det omgivende samfund og blander realistiske iagttagelser og konkrete sanseerindringer med surreale drømmesekvenser. Skildringen af enkle hverdagsdetaljer placeres side om side med romanernes psykologiske fortælling. Der er i forfatterskabet fokus på store temaer som skyldfølelse, tab, erotikkens frigørende potentiale, kærlighedens væsen, de destruktive sider af mennesket, tilfældighed, valg og ikke mindste det svigtede barn. I nogle af sine seneste romaner har Wassmo inddraget selvbiografisk materiale om sin egen slægt og sit eget liv.

53615791

Blå bog

Født: 1942 i Vesterålen i Norge.

Uddannelse: Læreruddannet.

Debut: Digtsamlingen Vingeslag, 1976.

Litteraturpriser: Kritikerprisen, 1981. Bokhandlerprisen, 1983. Nordisk Råds Litteraturpris, 1987. Den norske boghandlerforenings pris for 1980´ernes bog, 1990. Gyldendals legat, 1991. Bogklubben 12 Bøgers pris, 1997. Amalie Skram-prisen, 1997. Brageprisens hæderspris, 2010.

Seneste udgivelse: Den som ser. Lindhardt og Ringhof, 2017. Oversat af Anita Frank Goth og Charlotte Jørgensen.

 

Hør lydklip fra 'Hundrede år'

 

 

 

Om forfatterskabet

Ellefsen, Karin Elisabeth: Om huset med den blinde glasveranda av Herbjørg Wassmo. 1997. Karnov.
Møller Jensen, Elisabeth: Nordisk kvindelitteraturhistorie. 1997. Bind 4. Rosinante.
Heinet Knudsen, Annemarie: En kunstners vej. 1988. Studier i Herbjørg Wassmos trilogi, speciale.
Krogsveen, Randi Christina C.: Født av spindel og jern: om Herbjørg Wassmos forfatterskab. 2000. J. W. Cappelens Forlag.
Paabøl Andersen, Helle: Dinas bok: En analyse til belysning af forholdet mellem Bibel og litteratur. 2000. Speciale.
Norup, Mariann: Hvem er Dina? 2003. Syddansk Universitet.
Winge, Mette: Ny Wassmo-roman brænder sig ind i sindet. Politiken, 2010-04-08.
Nordseth, Pal: Herbjørg Wassmo planla å drepe sin egen far. Dagbladet, 2013-09-03.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på Wassmo.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Herbjørg Wassmo

Baggrund

”Men nu var hun sin egen herre og cyklede hvorhen det skulle være. For cyklen skulle med, hvor hun end drog i den vide verden. Uden at hun havde sagt det til nogen, havde hun besluttet sig. Hun skulle ud! Væk!”
”Hundrede år”, s. 404.

Herbjørg Wassmo voksede op i Vesterålen i det nordlige Norge, hvor hun drømte som ung om at blive ballerina eller billedkunstner. Hun blev dog uddannet lærer, underviste i 16 år i folkeskolen og læste siden litteraturvidenskab – før hun helligede sig livet som forfatter på fuldtid. Bosat på en lille nordnorsk ø med to små børn var følelsen af isolation en af de ting, der udløste skrivetrangen, har Wassmo selv forklaret.

Sproget og fantasien var for barnet Herbjørg også et tilflugtssted, hvor hendes far ikke kunne nå hende, og hvor skammen kunne parkeres. Det svigtede barn er et tema i forfatterskabet, som hænger tæt sammen med hendes egne barndomsoplevelser, hvor hun blev seksuelt misbrugt af sin far. Efter forældrenes død og en årrække med terapi skildrer Herbjørg Wassmo bl.a. sandheden om overgrebene i sin roman ”Hundred år”, der udkom på norsk i 2009 og året efter på dansk. Romanen er delvis selvbiografisk og beretter om kvinderne i Wassmos slægt gennem ti årtier. I historien indgår også fortællingen om barnet Herbjørg: ”Jeg var ikke noget kuet barn. Jeg var elsket og havde en stor familie omkring mig. Min far var bange for mig, fordi han vidste, at jeg kunne bruge sproget. Han var bange for, hvad jeg ville gøre. Jeg tror ikke, min mor vidste noget. Og hvis hun gjorde, så tror jeg, hun fortrængte det. Jeg kunne ikke sige noget til hende, for hvis jeg gjorde, betød det måske, at jeg ville blive moderløs. Det kunne jeg ikke klare, for jeg var allerede faderløs”, fortæller Herbjørg Wassmo. (Maria Dalby: Tilgivelsen lader Wassmo en anden om. Kristeligt Dagblad 2010-01-04).

I et andet interview understreger Wassmo ligeledes betydningen af at se tilbage på fortiden og se sig selv som del af en familie af stærke kvinder: ”Jeg har hele tiden været på vej fremad, bort, ud. Optaget af at skabe mit eget. Men fremtiden kan ikke bygges, uden at man ser sig tilbage. Jeg har indfriet ganske mange af mine drømme, og det har jeg gjort helt selv. Men det er så vigtigt med forbilleder. At de ældre fortæller deres drømme og længsler”. (Lotte Thorsen: Wassmo har aldrig tilgivet sin far. Politiken, 2010-05-08).

Wassmos opvækst og voksenliv i det nordnorske har haft stor betydning for hendes forfatterskab. En række af hendes romaner foregår i denne del af Skandinavien, og naturen indgår i det billedsprog, som Wassmo etablerer for at skildre menneskesindets mange lag. Historierne bliver tit fortalt fra udkantssamfundets og kvindernes vinkel. Hendes bøger er befolket med stærke kvindeskikkelser. Wassmo har da også selv påpeget, at hendes opvækst også var præget af fraværende mænd, der arbejdede ude i verden eller på havet. Det var i det lille samfund mødrene, der havde den endelige autoritet.

Herbjørg Wassmo er gift for anden gang og bosat i den lille by Åros tæt på Oslo.