kjell westö
Foto: Batzer & Co.

Kjell Westö

cand.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014. Senest opdateret af Maria Høher-Larsen, Bureauet, marts 2019.
Top image group
kjell westö
Foto: Batzer & Co.
Main image
Westö, Kjell
Foto: Katja Lösönen

Indledning

Kjell Westö er kendt for at skildre 1900-tallets Finland fra tiden som russisk fyrstedømme til moderne velfærdsstat. Samfundet og historien bliver aldrig et uvedkommende baggrundstæppe for selve fortællingen, men skildres gennem romanpersonernes psykologiske udvikling. Centralt i forfatterskabet finder man traumet fra den finske borgerkrig i 1918, som stadig i dag er et følsomt emne i den finske offentlighed, blandt andet i romanen ”Der hvor vi gik engang”, hvor Helsingfors-borgerskabet omfavner jazztidens kaos og febrilsk forsøger at slukke de ulmende minder fra borgerkrigens rædsler med våde drikkegilder og udskejelser. Traumet er også omdrejningspunktet i Westös roman ”Luftspejling 38”, som han vandt Nordisk Råds Litteraturpris for i 2014.

 

55096139

Blå bog

Født: 6. august 1961 i Helsinki, Finland.

Uddannelse: Uddannet i litteraturvidenskab og journalistik.

Debut: Tango orange. Alba, 1986. Digte.

Litteraturpriser: Samfundet De Nios store pris, 2001. Finlandsprisen, 2006. Nordisk Råds Litteraturpris, 2014.

Seneste udgivelse: Dragerne over Helsingfors. Batzer & Co., 2018. (Drakarna över Helsingfors. 1996). Oversat af Jesper Klint Kistorp. Roman.

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Engang, det var året efter at jeg var flyttet ind til Helsingfors, sagde han til mig at vi mennesker er ligesådan, også vi vil egentlig kaste os frem og tilbage, pendle mellem vores poler, opsøge vores grænser og overtræde dem; inderst inde er vi som naturen, vi er et kaos som en streng gud med en teknokrats ansigt har tvunget ind i et godt skjult lille aflukke, vi er farlig kunst som censurkomiteen inde i os ikke ønsker at andre skal få at se.”
”Faren ved at være en Skrake”, s. 370.

Kjell Westö blev født i Finlands hovedstad Helsingfors d. 6. august 1961. Han voksede op i en svensksproget familie, men lærte sig finsk, når han legede med børnene i nabolaget. Allerede inden skolestart havde Kjell Westö lært at læse, og . Han var i det hele taget et lidt gammelklogt barn, og som otteårig havde han en klar plan om at skulle skrive romaner. I finskundervisningen konkurrerede han med sin klassekammerat om at skrive de bedste essays, men i gymnasiet mistede Kjell Westö interessen for skolen. I stedet drømte han om at blive rockstjerne og brugte sin fritid på at spille guitar i sit band. ”Musik har altid været en del af mit liv, og havde jeg haft talent, havde jeg valgt musikken,” har han sagt i et interview til Kristeligt Dagblad (Jannie Schjødt Kold: Melankoliens mesterforfatter. Kristeligt Dagblad, 2014-11-19). Hans store passion og viden om musik skinner da også tydeligt igennem i forfatterskabet. Både i ”Luftspejling 38”,  og ”Faren ved at være en Skrake” og ”Der hvor vi gik engang” er musikken et vigtigt element i Kjell Westös samtidsbeskrivelser.

Efter gymnasiet arbejdede Westö et par år i stedet for at gå direkte videre med uddannelse, blandt andet i pladebutikken Musiikki Fazer. Senere læste han litteratur og journalistik på Social- og kommunalhøjskolen, hvorefter han arbejdede for det svensksprogede dagblad Hufvudsbladet, det ugentlige dagblad Ny Tid og forskellige litteraturtidsskrifter. I 1986 kom hans litterære debut med digtsamlingen ”Tango orange”, som blev efterfulgt af flere digtsamlinger samt novellesamlinger. Det var med sin første roman, ”Drakarna över Helsingfors” fra 1996, at Kjell Westö fik sit store internationale gennembrud. I Finland blev den med sin samfundskritiske skildring af storbyen og en slægt igennem generationer straks anset som den store finske roman, der beskriver skabelsen af det moderne Finland. Slægtstemaet, skildringen af livet i Helsingfors og samfundskritikken blev siden centrale temaer i Westös forfatterskab, blandt andet finder man dem i romanernen ”Faren ved at være en Skrake” og ”Der hvor vi gik engang”.

Kjell Westö har vundet en række prestigefulde litteraturpriser i både Sverige og Finland samt været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange, før han i 2014 vandt den for romanen ”Luftspejling 38”, som er en thrilleragtig skildring af et Finland midt i modernitetens forandringer og på tærsklen til Anden Verdenskrig.

Dragerne over Helsingfors

”Det er en tone han leder efter. For det er sådan vi er, alle sammen; hele livet leder vi efter en tone vi har hørt engang. … Den kan klinge som den forårsaften hvor man pludselig, som ved en indskydelse, holdt op med at sjippe og lagde hovedet bagover og så en himmel så dybt turkis at man blev helt ør. … Tonen som vi leder efter kan ligge gemt alle mulige steder. Det er derfor den er så fortvivlende svær at genfinde.”

”Dragerne over Helsingfors”, s. 574.

Kjell Westös gennembrudsroman Drakarna över Helsingfors”, 1996/2017 (Dragerne over Helsingfors, 2018) er den første roman i Westös kvartet af romaner, der skildrer Helsingfors og dets mennesker op igennem det 20. århundrede. I ”Dragerne over Helsingfors” tegnes et portræt af familien Bexar i den svensktalende øvre middelklasse i tiden efter Anden Verdenskrig og op til 1990’erne – en tid, hvor drømme som drager i alskens farver fløjt højt til himmels, men som også i mange tilfælde styrtede til jorden igen.

Henrik Bexar arbejder op igennem 1960’erne og 1970’erne til sent om aftenen for at få succes som direktør i forskellige virksomheder og er en fraværende far for sine tre børn Dani, Marina og Riku. Børnene får en tryg og privilegeret opvækst, men deres livsbaner tager forskellige drejninger. Den ældste, Dani, sidder hele sit voksenliv fast i sin hippieungdoms drømme og melankoli, mens lillebroren Riku rider med på 80’ernes yuppie-bølge af forretningsspekulationer og finansiel succes. Søsteren Marina iagttager skeptisk sine barndomskammeraters mani fra sidelinjen i et kedeligt ægteskab med en selvoptaget kunstelsker.

55096139

Ligesom i Kjell Westös andre romaner skifter fortællerens udgangspunkt. Dele af romanen berettes i 3. person og andre i 1. person, mens synsvinklen skifter mellem Henrik Bexar, Riku (bogens egentlige hovedperson) og hans søster Marina. Anden del af bogen indledes med Marinas ord ”Mig? Hvorfor mig? Hvad kan jeg fortælle?” (s. 243), som om hun besvarer en henvendelse fra en implicit forfatter, der svinger taktstokken og opfordrer hende til at fortælle.

Fortællingens udspring er med andre ord ikke forankret i en bestemt person eller en bestemt struktur, men er netop urolig og springende i dens form uden at finde hvile. På mange måder indfanger stilen dermed den eksistentielle tilstand, som bogens hovedpersoner befinder sig i ved slutningen af fortællingen, hvor de hver især og sammen forsøger at finde en mening eller sammenhæng i deres liv. Dette grundtema i både stil og tematik antydes allerede på første side: ”Vi kan ikke have andre guder end os selv. Og vi ved ikke længere hvor historierne begynder.” (s. 15).