Tarjei Vesaas
Foto: Batzer & Co

Tarjei Vesaas

journalist Michelle Mølgaard Andersen, Bureauet, april 2020.
Top image group
Tarjei Vesaas
Foto: Batzer & Co

Indledning 

Tarjei Vesaas er en af de største norske forfattere i det 20. århundrede. I 1964 blev han tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman ”Is-slottet”, der sammen med romanen ”Fuglene” (1957) er blandt forfatterskabets hovedværker. Begge romaner behandler menneskets ensomhed og søgen efter bekræftelse og fællesskab. Stilistisk balancerer han mellem realistisk fortælling og det allegoriske og symbolske. 

47334314

Blå bog

Født: 20. august 1897, Vinje, Norge.

Uddannelse: Har tilbragt et semester på Voss Folkehøgskole.

Debut: Menneskebonn. 1923. Roman. 

Litteraturpriser: Gyldendals legat, 1943. Melsom-prisen, 1946. Den litterære Venezia-prisen, 1953. Doblougprisen, 1957. Nordisk Råds Litteraturpris, 1964. Bokhandlerprisen, 1967.

Seneste udgivelse: Is-slottet. Batzer & Co, 2019. Roman. Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Han satte sig ned i båden og vendte ansigtet mod vinden på søen. Blæs, vind! ønskede han i al hemmelighed. Der var alt for meget at tænke på: Sten over alle øjne, sagde han i luften. Anna og Inger og alting, sagde han. Hvert træ som fuglene har siddet i, sagde han. Hver sti som min søster Hege har sat sin fod på. Men det her blev for svært, han turde ikke nævne flere ting.”
”Fuglene”, s. 290.

Tarjei Vesaas betragtes som en af Norges største forfattere i det 20. århundrede og en af landets mest betydningsfulde modernister. Han var den første nordmand til at modtage Nordisk Råds Litteraturpris i 1964.

Den norske forfatter blev født på gården Vesås i Vinje d. 20. august 1897. Han var den ældste af tre brødre. Gennem sin opvækst og skolegang skilte han sig ud ved at være lidt af en særling, der holdt af at gå ture og læse digte. Som ældste søn lå det i kortene, at han skulle arve fødegården, der havde været drevet af familien gennem mange generationer. Men den unge Tarjei ville en anden vej, end den der blev forventet.

Efter at han havde tilbragt et år på folkehøjskolen Voss og havde aftjent sin værnepligt som livgarde, begyndte han at skrive digte og artikler for de lokale aviser. I årene, der fulgte, rejste han rundt i Europa. I den periode forsøgte han at indsende både prosa og lyrik til forskellige forlag, men blev af flere omgange afvist. Det var først, da han i 1922 vandt førstepræmien i en novellekonkurrence, han fik hul igennem. Året efter udgav han sin første roman ”Menneskebonn” (1923). På det tidspunkt var han 26 år gammel. Selvom han i den efterfølgende periode var en yderst produktiv forfatter af både romaner, skuespil og noveller, var det først 17 år efter debuten, han fik sit store gennembrud i Norge. Det skete med romanen ”Kimen” (1940).

Fra 1947 modtog Vesaas kunstnerløn og fra 1951 Gyldendals æresgage, tildelinger der vidner om hans betydning for norsk litteratur. I 1953 blev han tildelt den litterære Venezia-pris for novellesamlingen ”Vindane” (1952), og med den fulgte det internationale gennembrud. Tarjei Vesaas var gennem hele livet en produktiv forfatter inden for flere forskellige genrer, men i dag er det hans sene værker, der betragtes som karrierens hovedværker, herunder romanerne ”Fuglane” (1957) og ”Is-slottet” (1963). Flere af Vesaas’ sene værker er også blevet omsat til film. Herunder ”Brannen” (1961) i 1973 og ”Vårnat” (1956) i 1974. 

I 1934 blev Vesaas gift med lyrikeren Halldis Moren. De flyttede ind på gården Midtbø i Vinje, som Tarjei havde købt af sin onkel, og som lå bare få kilometer fra Tarjeis fødegård. Her blev de boende resten af livet. Sammen fik de børnene Olav og Guri. Guri er i dag bogforlægger, mens Olav har skrevet biografier om sin fars forfatterskab. I et interview i Kristeligt Dagblad beskriver datteren sin far med følgende ord: ”Han gik hver dag lange ture i naturen. Og han elskede både at bade og solbade. Begge dele gjorde han gerne nøgen, så på den måde var han ikke blufærdig, men han følte sig uden for det fine litterære selskab som selvlært digter. For han havde selv ikke de fine fagudtryk for sin egen digtning, og engang sagde han, at han syntes, at hans tunge var som lavet af træ, når han skulle tale i store forsamlinger.” (Daniel Øhrstrøm: Fuglenes venner vender tilbage. Kristeligt Dagblad, 2007-09-21). 

Tarjei Vesaas døde d. 15. marts 1970 i en alder af 72 år på Rikshospitalet i Oslo. Hans forfatterskab er i dag oversat til 28 sprog. 

Fuglene

”Fuglevingerne var oppe i den milde natteluft, men de ramte også det inderste af Mattis’ hjerte. Mattis fyldtes af en blød, mørk følelse af noget uforståeligt. Jeg og sneppen ligesom, tænkte han uden form.”
”Fuglene”, s. 52.

Tarjei Vesaas’ roman ”Fuglane” (1957) (”Fuglene”, 2017) anses som en af de helt store klassikere i norsk litteratur, og romanen er af de fleste nordmænd blevet læst i skolen. 

Romanen handler om den mentalt udfordrede Mattis, der bliver kaldt for Tusten, som på dansk kan oversættes til tosse. Mattis er 37 år og bliver forsørget af sin storesøster Hege. Sammen bor de i et lille bygdesamfund i Norge og er hinandens et og alt.  

Mattis er et ekstremt følsomt menneske, der opfatter det, der sker omkring ham, på en intuitiv måde, og lader sig rive med af de symboler og signaler, han indlæser i alt, hvad han ser og oplever. Mattis føler sig stærkt forbundet med naturen og oplever det som magi, da et sneppetræk flyver over deres hus. Han ser fuglene som sine bedste venner og tager varsler af de små signaler, de tegner til ham med deres næb.

53369545

Mattis’ tanker er på en gang meget store og meget små, og der er et misforhold mellem den kraftfulde måde, Mattis oplever verden på, og hans manglende evner til at udtrykke sig. ”Du er som et lyn, du er ” (s. 7), siger han til Hege. Et ordvalg, der af modtageren affejes som noget ligegyldigt, men som for Mattis er det modsatte. For ham er ingen ord tilfældige eller ufarlige. Det konstante tankemylder gør, at Mattis er langsom og har svært ved at koncentrere sig, og han kan derfor ikke finde ud af at navigere i hverdagslivets forpligtelser, såsom at passe et arbejde. Derfor er han afhængig af sin søster, hvis liv på mange måder har været begrænset af den bror, som hun samtidig elsker så højt.

Men en dag møder Mattis de to piger Anna og Inger, som han hjælper med transport over vandet. For første gang bliver han af fremmede behandlet som et menneske, og succesoplevelsen, der får Mattis til at føle sig som en konge, bliver skelsættende.

Efterfølgende føler Mattis sig kaldet til at skulle være færgemand. Hans næste kunde er en skovhugger, som han tilbyder logi. Men da skovhuggeren og Hege indleder et forhold, trækker hun sig langsomt fra sine forpligtelser over for sin bror, og Mattis indser, at han nu er overflødig. En skæbne naturen har forsøgt at varsle ham om, men som han først nu forstår og må tage konsekvensen af. 

Fortællingen handler om samfundets syn på dem, der ikke passer ind, og om det smukke i det modsatte af fornuft. Romanen er skrevet i tredjeperson fra Mattis’ synsvinkel, og sympatien ligger hos Mattis, der er styret af alt andet end fornuft. Som en klar parallel til digterens væsen, der heller ikke kan tøjles.

Is-slottet

”Det i aften kunne ikke blive til mere end det var. Og det var meget, som det var. Men skulle man videre i det, så føles det umuligt. Hjem igen så hurtigt som muligt. Ellers kunne det ende med at noget gik i stykker for dem. For lidt siden havde de strålet hinanden ind i øjet.”
”Is-slottet”, s. 34.

Tarjei Vesaas’ prisvindende roman ”Is-slottet” (1963) (”Is-slottet”, 2019) er en magisk realistisk fortælling om et særligt forhold mellem de to 11-årige piger Siss og Unn. Efter sin mors død flytter Unn ind hos sin moster i en lille bygd. I skolen, hvor Siss er lederen af pigeflokken, holder Unn sig for sig selv. Men langsomt nærmer de to piger sig hinanden, og Unn ender med at invitere Siss med hjem efter skole.

Bag den lukkede dør på Unns værelse opnår de to piger en fortrolighed. Der opstår et meget intimt øjeblik, da Unn og Siss står kind mod kind og kigger sig i et spejl på værelset. Her smelter de to piger sammen i en symbiose. Unn foreslår, at de tager tøjet af. Men da de står der nøgne overfor hinanden, bliver det akavet for dem begge. Unn lægger op til, at hun vil fortælle Siss en hemmelighed, som hun aldrig har delt med nogen. Hvad det er, forbliver hemmeligt. Det eneste Unn afslører er, at hun bærer rundt på noget, som gør, at hun aldrig kommer i himlen. 

47334314

Dagen efter kommer Unn ikke i skole. Hun har brug for tid til at forstå det, der er sket, og er derfor ikke klar til at se Siss i øjnene. I stedet går hun ned til elven, hvor frosten har omdannet fossens vand til et mystisk is-slot. Her drages hun af den vilde naturs usynlige kræfter, der får hende til at bevæge sig længere og længere ind i en labyrint af ukendte rum.

Efter Unns forsvinding trækker Siss sig væk fra sine klassekammerater og lukker sig mere og mere inde i sig selv. Hele byen leder efter Unn, og da Siss er en af de sidste, der har set hende, presser de voksne hende til at dele oplysninger, som kan bruges til at forstå, hvorfor Unn er forsvundet. Men Siss har lovet Unn at holde på en hemmelighed og nægter derfor at bryde dette løfte. Samtidig kæmper hun selv med at forstå, hvordan det menneske, med hvem hun har delt et livsændrende øjeblik, er blevet taget fra hende igen. 

”Is-slottet” er en fortælling om tabet af uskyld, og om de på en gang både stormfulde og stilfærdige følelser, der finder sted, når man går fra barn til voksen.

Følelser der ligesom naturens mystiske uforudsigelighed opleves både fortryllende og faretruende. Historien er fortalt af en alvidende fortæller, men nøglen ligger i noget usagt, som kun romanens to hovedpersoner kan forstå. Sprogligt er fortælleren tro mod Siss og Unns ungdommelige og naive uskyld og deres oplevelse af naturens forførende storhed og magi.

Genrer og tematikker

Tarjei Vesaas anses som en af Norges mest betydningsfulde modernister. Hans værker er skrevet på nynorsk. Temaer som skyldfølelse, kampen mellem de opbyggende og destruktive kræfter i menneskesindet, ensomhed og individets søgen efter fællesskab er gennemgående i forfatterskabet. 

De tidligste romaner kan stilistisk og genremæssigt defineres som realistiske bonde- og udviklingsromaner med eksperimentelle elementer. Det lå i kortene, at Tarjei Vesaas som den ældste søn i familien skulle have drevet slægtsgården videre. I hans debutroman ”Menneskebonn” (1923) og de følgende mellemkrigsromaner er den skyldfølelse, han selv bar rundt på, efter at han havde brudt med familietraditionen, og hvad der blev forventet af ham, et centralt tema. I ”Det store spelet” (1934) vælger familiens ældste søn, modsat Tarjei, at forblive trofast mod jorden og slægten.

Fra og med gennembrudsromanen ”Kimen” (1940) bliver Tarjei Vesaas’ modstand mod krigsførelse et centralt tema. Samtidig markerer denne roman også et skifte i hans forfatterskab rent stilistisk, hvor hans skrivestil bliver mere allegorisk og symbolsk. Det ses blandt andet også i romanen ”Huset i mørket” (1945), hvor krigen beskrives som et labyrintisk hus, hvori mennesket kæmper mod en undertrykkende magt. I begge romaner skildres menneskets indre styrke og svagheder, når det testes.

Ifølge ”Store norske leksikon” bliver Tarjei Vesaas’ sene forfatterskab inddelt i to kategorier. De allegoriske romaner og de realistiske romaner med en centralt underliggende symbolik.  I den sidste kategori finder man forfatterens hovedværker ”Vårnat” (1954), ”Fuglene” (1957) og ”Is-slottet” (1963). I ”Vårnat” tvinges de to søskende Hallstein og Sissel til at modnes hurtigt, da voksenlivet og dets tilhørende bekymringer og problemer bogstaveligt talt banker på døren, en aften de er alene hjemme. ”Vårnat” udkommer på dansk efteråret 2020.

Beslægtede forfatterskaber

Der findes flere fællestræk mellem Tarjei Vesaas og det tyvende århundredes største norske forfatter Knut Hamsun. Dels løftede de begge den norske bygdedigtning til et universelt og internationalt perspektiv, og så beskæftigede de sig begge med ensomheden som tema.

Herhjemme er Tarjei Vesaas’ forfatterskab litteraturhistorisk blevet sammenlignet med danske Martin A. Hansens. De to forfattere var ikke bare kollegaer, de var også rigtig gode venner. I et interview i Kristeligt Dagblad fortæller Tarjei Vesaas’ datter Gurli, at forfatteren skrev digtet ”Den hemmelige Martin” til Martin A. Hansen, da han døde i 1955. (Daniel Øhrstrøm: Fuglenes venner vender tilbage. Kristeligt Dagblad, 2007-09-21).

Tarjei Vesaas og Martin A. Hansen var begge bondesønner, der havde brudt med deres fædres forventninger for i stedet at blive forfattere. Derudover findes der også flere fællestræk i det blomstrende sprog, som de begge hentede fra naturen.

De delte en forkærlighed for fugle, og sneppen spiller en hovedrolle i både Vesaas’ ”Fuglene” (1957) og i Martin A. Hansens ”Løgneren” (1950).  

I dag bliver Vesaas’ forfatterskab nævnt som inspirationskilde for flere af Norges nuværende store forfattere. Karl Ove Knausgård har i New York Times kaldt ”Fuglene” for den bedste roman nogensinde (Karl Ove Knausgård: By The Book. New York Times, 2017-08-17), og Jon Fosse har kaldt Vesaas for sit eget forfatterskabs fader. (Daniel Øhrstrøm: Fuglenes venner vender tilbage. Kristeligt Dagblad, 2007-09-21).

Bibliografi

Romaner

Vesaas, Tarjei: Menneskebonn, 1923.
Vesaas, Tarjei: Sendemann Huskuld, 1924.
Vesaas, Tarjei: Grindegard. Morgonen, 1925.
Vesaas, Tarjei: Grinde-kveld eller Den gode engelen, 1926.
Vesaas, Tarjei: Fars reise, 1930.
Vesaas, Tarjei: Sigrid Stallbrokk, 1931.
Vesaas, Tarjei: Dei ukjende mennene, 1932.
Vesaas, Tarjei: Kvinder ropar heim, 1935.
Vesaas, Tarjei: Hjarta høyrer sine heimlandstonar, 1938.
Vesaas, Tarjei: Huset i mørket. Gyldendal, 1946.
(Huset i mørkred, 1945). Oversat af Louis Pedersen.
Vesaas, Tarjei: Blegepladsen. Gyldendal, 1948.
(Bleikeplassen, 1946). Oversat af Louis Pedersen.
Vesaas, Tarjei: Tårnet, 1948.
Vesaas, Tarjei: Signalet, 1950.
Vesaas, Tarjei: De sorte heste. Fremad, 1960.
(Dei svarte hestane, 1928). Oversat af Torben Brostrøm.
Vesaas, Tarjei: Brannen, 1961.
Vesaas, Tarjei: Sandeltræet. Hans Reitzels Forlag, 1954.
(Sandeltreet, 1933). Oversat af Torben Brostrøm.
Vesaas, Tarjei: Bruene, 1966.
Vesaas, Tarjei: Nattevagt. Gyldendal, 1943.
(Kimen, 1940). Oversat af Paul La Cour.
Vesaas, Tarjei: Den sene båd. Steen Hasselbalch Forlag, 1968.
(Båten om kvelden, 1968). Oversat af Torben Brostrøm.
Vesaas, Tarjei: Det store spil. Steen Hasselbalch Forlag, 1970.
(Det store spelet, 1934).
Vesaas, Tarjei: Fuglene. Batzer & Co, 2017.
(Fuglane, 1957). Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer.
Vesaas, Tarjei: Is-slottet. Batzer & Co, 2019.
(Is-slottet, 1963). Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer.
Vesaas, Tarjei: Vårnat. Batzer & Co, efterår 2020.
(Vårnatt, 1954). Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer.

Noveller

Vesaas, Tarjei: Klokka i haugen, 1929.
Vesaas, Tarjei: Gjest ved Boknafjorden, 1931.
Vesaas, Tarjei: Leiret og hjulet, 1936.
Vesaas, Tarjei: Ein vakker dag, 1959.
Vesaas, Tarjei: Under hjulet. Steen Hasselbalch Forlag, 1962. (Udvalgte noveller).
Vesaas, Tarjei: Vindene. Gyldendals Tranebøger, 1973. + Steen Hasselbalch Forlag, 1962. (Vindane, 1952).

Digtsamlinger

Vesaas, Tarjei: Kjeldene, 1946.
Vesaas, Tarjei: Leiken og lynet, 1947.
Vesaas, Tarjei: Lykka for ferdesmenn, 1949.
Vesaas, Tarjei: Løynde eldars land, 1953.
Vesaas, Tarjei: Ver ny, vår draum, 1956.
Vesaas, Tarjei: Digte i udvalg. Gyldendal, 1960.
Vesaas, Tarjei: Liv ved straumen, 1970.

Skuespil

Vesaas, Tarjei: Guds bustader, 1925.
Vesaas, Tarjei: Ultimatum, 1934.
Vesaas, Tarjei: Morgonvinden, 1947.
Vesaas, Tarjei: Bleikeplassen, 1953.
Vesaas, Tarjei: 21 år, 1953.
Vesaas, Tarjei: Avskil med treet, 1953.

Om forfatterskabet

Bøger

Skrede, Ragnvald: Tarjei Vesaas. Gyldendal Norsk Forlag, 1947.
Chapman, Kenneth G.: Hovedlinjer i Tarjei Vesaas’ diktning. Universitetsforlaget, 1969.
Vesaas, Tarjei: Huset og fuglen. Tekster og bilete 1919–1969, 1971. Redigeret af Walter Baumgartner.
Vesaas, Olav: Løynde land. Ei bok om Tarjei Vesaas. Cappelen, 1995.
Vesaas, Olav: Tarjei i tale. Taler, helsingar og prologar. Samlaget, 1997.
Gimnes, Steinar (red.): Kunstens fortrolling. Nylesingar av Tarjei Vesaas’ forfattarskap. 2002.
Aamotsbakken, Bente: Det utrulege greineverket. Lesninger av Tarjei Vesaas’ lyrikk. Universitetsforlaget, 2002.
Paulson, Sarah J. og Rakel Christina Granaas: Dobbeltblikk på Vesaas. Tapir Akademisk Forlag, 2009.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tarjei Vesaas