Mad og mennesker
Intro
Mad er en stor del af alle menneskers hverdag – uanset om man har for meget eller for lidt mad, om forholdet til mad er problematisk eller sundt, om man er barn eller voksen. Litteraturen afspejler vores forhold til mad og kan vise os, hvilken indflydelse mad kan have på andre mennesker. Vi har samlet en række meget forskellige værker, der på hver deres måde omhandler spisning, mad – eller mangel på samme.
Vi starter med Johannes V. Jensens digt ”Ved Frokosten” (1906).
Velbekomme!
Der staar fire blomstrende Stykker Smørebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild –
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit hjærte.
Fra familiens spisebord fortæller svenske Karolina Ramqvist i “Brød og mælk” en sansemættet historie om en barndom, hvor maden spillede en stor rolle - måske som erstatning for den omsorg, hun manglede. Det er samtidig en skildring af tre generationer af kvinder i Sverige, fra krigens smalhals til i dag. Vi følger mormoren, hendes datter og barnebarn og oplever deres livskriser, længsler og radikalt forskellige forhold til mad. Det konstante fokus på forholdet til maden i romanen giver et subtilt og originalt indblik i kvindernes personlighed og evne til omsorg - og bliver en vigtig del af deres kulturhistorie.
Mad er en art hovedperson, eller i hvert fald fortællemotor, i Helle Helles litterære roadmovie ”Hafni fortæller”, hvor kvinden Hafni spiser sig igennem alskens frokostanretninger på sin smørrebrødsrejse gennem landet. Mad og mærkelige måder at spise på er i det hele taget en konstant tematik hos Helle Helle, fra en hornfisk som er for stor til at være på tallerkenen, mælk til espressoen, som trækker skind, osv.
Vi er med kokken Magne Oldenberg helt inde ved komfuret i det moderne restaurantkøkken i Martin Kongstads højspændte og humoristiske fortælling om at stræbe efter stjernerne og måske tabe sig selv på vejen. Der er høaske, syltet gran og naturvin for alle pengene, når Københavns smarteste mennesker deler et måltid mad af nye gastronomiske højder.
Ti nyankomne udlændinge sidder i et medborgerhus på Nørrebro pyntet i hvide og røde farver. På deres tallerken ligger et eksemplar af Gyldendals Røde Ordbøger, og deres måltid serveres af velintegrerede udlændinge. Menuen består udelukkende af fødevarer i rød og hvid: ”hvidskimmeloste placeret på en bund af vandmelon og løgringe, rygende varm gedeost nedsænket i et tabascobad, rabarberkompot med fetatern og endelig rejeost smurt på rødvinspocherede riskager” (s. 45).
I sit tæt på uforståelige modernistiske værk ”Ømme dupper” eksperimenter Gertrude Stein med at fjerne betydning fra ordene. Samlingens anden del ”Mad” indeholder digte om at spise, madlavning og om madvarer som æg, kartofler, en artiskok og pølser. Der står for eksempel: ”KYLLING/ Pyl pyl kald så, pyl pyl pylling, pylling med en kylling. Pylling så en ekstra pind, pyl den ind.”
I otte noveller tager Jan Sonnergaard læseren med på kulinariske udflugter til såvel eksotiske som mere hjemlige egne: Paris, Rom, Tbilisi, Prag, Saint-Nazaire, Berlin og Amager. Der spises and på Tour d´Argent i Paris og drikkes minerale frizzante og campari på Campo de’ Fiori i Rom.
Anne flytter tilbage til sin barndomsby i provinsen sammen med sin kæreste Anders. Mens han går på arbejde, forsøger hun at indrette deres nye hjem og leve op til rollen som den perfekte husmor, der laver brød og tærter og inviterer gæster til middagsselskaber.
Primo Levis erindringer fra hans tid i Auschwitz. Nøgternt beskriver han livet i lejren, hvordan hver mand må kæmpe for sin overlevelse og ikke mindst vigtigheden i ikke at lade en dråbe af den tynde sjaskede suppe gå til spilde.
Om selvsultende Anna i nutidens Finland. Anoreksien er et billede på Annas splittede identitet, mellem hendes finske og estiske rødder. I Oksanens univers trænger Estlands traumatiske historie ind i personerne og manifesterer sig som følelsesmæssig forkrøbling.
Den spirende forfatter Tangen forstyrres i romanen af manglen på mad. Sulten er hans evige følgesvend. Han vakler rundt i Oslos gader, plaget af sultfremkaldte hallucinationer og en vekslen mellem håbløshed og eufori.
En fortælling fuld af sanselige, indimellem kvalmende billeder af virkeligheden for en gruppe undertrykte kinesiske hvidløgsbønder, som gør oprør mod det statsstyre der ikke kun dikterer at bønderne skal dyrke hvidløg, men også er skyld i at høsten slår fejl. De rådnende, stinkende hvidløg bliver et billede på statens undertrykkende, gennemkorrupte væsen.
Den franske Babette flytter ind hos to puritanske provstedøtre i den nordnorske by Berlevåg. I de næste 14 år opvarter hun søstrene med klipfisk og grød, som deres religion foreskriver dem. Da Babette vinder 10.000 franc på en lotteriseddel, får hun lov at lave en festmiddag til de asketiske nordmænd, der aldrig har oplevet et lystfyldt sansebombardement som det, Babette diverterer med.
Sanseligt værk om madanmelderen Robin McCoy, der sørger over sin kones selvmord. Konen Midori var kok, og mad var omdrejningspunkt i både deres professionelle og fælles liv. Detaljerede beskrivelser af mad, fortæring, lyst og fordærv indrammer den tragiske kærlighedshistorie.