”Kort efter var hun tilbage, kun iført trusser. Hendes runde bryster pegede opad på en meget beslutsom måde, og brystvorterne var hårde og struttende. Hendes kinder var udspilede som spillede hun basun, og da hun knælede og tog mit lem i munden, fik jeg et veritabelt kuldechok. Munden var fuld af isklumper!”
”Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer”, s. 254.
Flere af fortællingerne bærer præg af at være en slags litterær fantasi for midaldrende, danske mænd, ikke mindst fortællingen fra Prag, ”Nød lærte Dalibor at spille violin”. Her forlader Hansen den kedelige, kolde kone og søn derhjemme for at drage til Prag, hvor han har lejet en lejlighed de næste to år. Penge har han øjensynligt masser af, men på alle andre måder er det en slagen mand, der ankommer til Prag. Han har mistet livsgnisten, og selvtilliden i forhold til kvinder kan ligge på et meget lille sted. ”Han var egentlig taget ned til den smukke, centraleuropæiske by for at dø”, men sådan går det slet ikke Hansen. Han støder nemlig ind i luksusluderen Valérie, som han snart overøser med Beluga-kaviar og Dior-smykker, og Hansen ender som en nærmest lykkelig mand.
En novelle adskiller sig fra de øvriges variationer over temaet ’Enlig mand tager til europæisk hovedstad og møder smuk kvinde’, og det er ”Miraklet på Lorteøen”, der foregår på Amager. På værtshuset Café Alstrup går en flok stamkunder sammen om at hjælpe en hjemløs, som de finder forkommen på gaden. De trækker hver især på deres specielle kompetencer og hjælper ham med gæld, dårlige tænder, helbred og bolig.
Det er i det hele taget happy endings, der præger novellesamlingen. Dog lurer samfundskritikken i sidstnævnte novelle ”Miraklet på Lorteøen”, og Sonnergaard siger da også om den, at ”Den novelle er skrevet som et epitaf over VKO-regeringen, og det er jo ikke blevet bedre siden.” (Kristen Bjørnkjær: Marsmand-testen og dogmerne. Information, 2013-03-27).
I øvrigt er de otte fortællinger i novellesamlingen blevet til ved, at forfatteren tilbragte tre måneder i otte forskellige, europæiske byer, og det mærkes på det indgående kendskab til især restaurantscenen, der kommer til udtryk i de forskellige fortællinger. Her er vi næsten så langt fra halvfemsernes nettokø i Nordvest, som vi kan komme. Vi spiser and på dyre Tour d’Argent i Paris, drikker minerale frizzante og campari på Campo de’ Fiori i Rom og køber Dupont-lightere og Prada-tasker til en luksusluder i Prag.
