Emneord:

Jeg hedder Folkví

Udgivet: 2021

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag. og journalist, august 2026

Maria Hesselagers debutroman ”Jeg hedder Folkví” fra 2021 foregår i vikingetiden og følger de to søskende, den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr. Romanen er langt fra en typisk vikingeroman – her er ingen sværd og vikingehjelme, og togterne flyder i baggrunden som en slags utopisk fristed. Handlingssporet er knapt, og omgivelserne er skrevet frem med en drømmeagtig pen – løst og sparsomt skildres bopladsen og den omkransende skov og sø. Romanens sigte er derimod de indre, psykologiske bevæggrunde og mellemmenneskelige dynamikker. De berettes af en tredjepersonsfortæller, der etablerer en intim forbindelse mellem karaktererne og læseren. Ikke mindst tematiserer romanen overgangen fra barn til voksen set igennem Folkví.

Læserne møder Folkví på tærsklen til voksenlivet. Forældrene – høvdingen Njord og vølven Ingvil – er døde, og Folkví har overtaget morens rolle som vølve. Som vølve har Folkví magiske evner, kan tolke syn, mestrer naturmedicin og forventes at hjælpe folk, når de er fødende, syge og døende.

Siden forældrenes død har Folkví og Áslakr levet i en stærk symbiose. Da Áslakr annoncerer, at han skal forloves, nægter Folkví at give slip på ham, og hendes afhængighed vokser sig til en besættende, grænseoverskridende forelskelse. I det hele taget vægrer hun sig mod at tage sit ansvar på sig og blive voksen, hvilket blandt andet viser sig ved, at hun har svært ved at træde ind i rollen som vølve, når andre har brug for hende. Den svære overgang til voksenlivet og Folkvís trang til med al magt at fastholde symbiosen kan fungere som et fint spejl for nutidige læsere. Men Folkví er meget mere end det – hun er samtidig en stærk kvinde, der trodser omgivelserne og tager skæbnen i sin egen hånd.

”Hun må ikke komme med på togt. Ikke se havene, når de åbner sig, og at verden er stor og åben og flad. Ingen ved, hvad der er bag horisonten. Blæsten tager fat i håret, mændenes sang, det store dybe kor, hun kunne ligge som en puppe på dækket, rullet ind i et hvidt lagen, hun kunne falde i søvn der.”

Jeg er Folkví, s. 52.

Romanen er opdelt i tre: ”Folkvís bog”, ”Nornernes bog” og ”Áslakrs bog” og tegner fra hvert perspektiv et billede af, hvordan Folkví benytter sine magiske evner til at påvirke sin og brorens skæbne og udradere sin konkurrent. Sideløbende bliver man som læser vidne til en verden, der trimler mod ragnarok. På den måde bliver mikro- og makrokosmos hvirvlet ind i hinanden, som nornernes fletværk af tråde. Stemningen i romanen er knuget. Fornemmelsen af forbrydelse, psykisk uligevægt og et forestående ragnarok danner bagtæppe i såvel det billedmættede sprog som i romanens fletværk af tekster. Desuden giver vikingemytologi, hekseri og forudsigelser romanen et overjordisk skær og får den genremæssigt til at lande et sted mellem historisk roman og magisk realisme.

Maria Hesselager

Hos Maria Hesselager er indre dramaer, psykologiske bevæggrunde og mellemmenneskelige dynamikker det bærende i fortællingerne. Vikingeromanen ”Jeg hedder Folkví” handler ikke om sværd, vikingehjelme og dramatiske togter, men om den unge vølve Folkvís skæbnesvangre forelskelse og dramatiske overgang fra barndom til voksenliv.

Læs hele forfatterportrættet