- Birgitte Bartholdyjournalist og forfatter, oktober 2023
- Fran Hopenwasser1995
- Maria Høher Larsencand.mag., 1995
Intro
”The Handmaid’s Tale”, 1985 (”Tjenerindens fortælling”, 1986) bliver i dag set som en moderne klassiker. I 2017 poppede romanen op på de amerikanske bestsellerlister hjulpet på vej af tv netværket Hulus filmatisering. Atwoods optagethed af kvinders rettigheder og magtforhold, både i forhold mellem mennesker og i samfundet, fører hende ud i forestillingen om en totalitær religiøs stat (forhenværende USA), hvor der føres fuldstændig kontrol over især kvindernes drifts , sex og forplantningsliv. Miljøforurening og radioaktivt affald har fået fødselstallet til at dale stærkt, og religiøst konservative fanatikere har grebet magten. I den nye samfundsorden overvåges alle, og unge fertile kvinder holdes som avlskvæg hos herskabet, så samfundets spidser, Kommandanterne, kan videreføre deres gener. Kvinder og mænd længere nede i samfundshierarkiet indtager andre tjenestestillinger som køkkenpiger, oppassere eller vagter. Uønskede eksistenser deporteres til Kolonierne, hvor man bliver sat til tvangsarbejde med landbrug eller, hvis man er særligt uheldig, radioaktivt affald.

Margaret Atwood
Ideen om fortællingens eksistensberettigelse betegner hele Margaret Atwoods forfatterskab. Margaret Atwood er først og fremmest optaget af, hvad det vil sige at være menneske. I hendes kønsbevidste...
