Den grafiske roman ”7.A” fra 2025 er skrevet af Erik Barfoed og illustreret af Kristian Eskild Jensen. Værket er en fortolkning af Bjarne Reuters ungdomsroman med samme titel, der udkom første gang i 1992.
Romanen følger to spor. I hovedsporet tager en 7. klasse bestående af 11 elever og to lærere på lejrskole på et forladt og afsidesliggende pensionat ved havet. I det andet spor tages læserne med ud på skibet Pemba anno 1913. De umiddelbart meget forskellige spor bliver flettet sammen af mystiske og urovækkende sammenfald, som ikke mindst understreges af illustrationerne, som da et uvejr på havet spejles i en middag på lejrskolen, hvor lamperne dingler, og en elev bliver søsyg.
Stemningen i romanen er temmelig urovækkende. Der er gys og gru og hjertet helt oppe i halsen, hvilket ikke mindst får næring af de mange mystiske hændelser, der aldrig bliver forklaret: En hund forsvinder, et hjerte dukker op, aftensmaden dufter af fremmedartede krydderier, eleverne vækkes af underlige natlige telefonopkald, med videre. De mange uforklarede hændelser betyder, at læseren konstant bliver udfordret på sin logiske sans og bliver i tvivl om, hvad der egentlig sker.
””Huset står jo som på Max Savannahs tid.”
”Er det ham på maleriet?”
”Ejeren… Han ligger nede i kælderen.”
”Ligger han nede i kælderen? Hvad mener du?”
”Max Savannah ligger begravet nede i kælderen. Broren var gørtler. Der er ham, der har lavet masken.”
”Hvilken maske?”
”Dødsmasken, naturligvis. Der er også et dejligt koldt viktualierum dernede. Til børnenes kakaomælk.””
”7.A”, s. 39.
Den foruroligende stemning bliver understreget af korte, ofte udbrudsagtige replikker og ikke mindst af de mange dramatiske akvareller, hurtige klip og uhyggelige scener. Der er ikke meget tekst i værket – der er kun replikker -, og således bliver illustrationerne helt afgørende og bærende for fortællingen. Hver enkelt akvarel er på en gang detaljerig og simpel. Det afgørende i hvert billede bliver zoomet ind på med stor detaljerigdom, mens det mindre afgørende er malet frem med brede penselstrøg. Ikke mindst karakterernes ansigter er tegnet frem med ofte ængstelige og dramatiske udtryk. Farvemæssigt er de to spor adskilt, så fortidssporet er malet i sepiatoner, mens nutidssporet bliver stadig mere grønt i sit udtryk.
I et interview reflekterer Erik Barfoed over, hvad den grafiske udgave af ”7.A” betyder for læseoplevelsen: ”De unge i dag er ikke så trænede i at læse, men de har stor erfaring med at afkode billeder. En grafisk roman kan vise ting på en anden måde end en roman, og der er store krav til, hvad du skal forstå for at komme fra billede til billede, men det kan de unge godt klare. Faktisk vil en midaldrende læser måske synes det er sværere at følge med.”[1]At fortælle med billederSisse Tvegaard Andersen. Gyldendal.dk, 2025-09-19. .
Kilder
[1]
At fortælle med billeder
Sisse Tvegaard Andersen. Gyldendal.dk, 2025-09-19.
Hos Erik Barfoed er der knald på fantasien og drama på drengen, uanset om det er målrettet de yngre læsere i fortællinger som ”August går i glemmebogen”, eller det er til tweens og de yngste teens.
