Emneord:

Historien om Ingen - Odysseus og hans søn

197 siderUdgivet: 2026

Hovedforfatter

Karina Søby Gulmann
cand.mag. og journalist, september 2026

Ungdomsromanen ”Historien om Ingen - Odysseus og hans søn” fra 2026 er en gendigtning af Homers berømte værk ”Odysseen” fra omkring 700-tallet f.v.t. Men hvor det oprindelige værk handler om den græske sagnkonge Odysseus’ langvarige hjemrejse efter den Trojanske Krig, sætter Erik Barfoed Odysseus’ 11-årige søn Telemakos i centrum.

Tematisk beskæftiger romanen sig med familie, venskab, personlig udvikling og krigens konsekvenser. Ved at sætte Telemakos i centrum som hovedperson bliver historien om Odysseen til en yderst samtidsrelevant fortælling om en splittet familie, hvor faren er fraværende, og hvor hele 108 bejlere er flyttet ind i ens hjem og konkurrerer om moren Penelopes gunst. De spiser en ud af huset, håner en og efterstræber ens liv.

Romanen er en dannelsesroman om overgangen fra barn til ung voksen. Telemakos har aldrig kendt sin far, men han er flasket op med heltefortællinger, der hylder faren som den, der afgjorde den Trojanske Krig. Da Telemakos rejser i farens fodspor, krakelerer billedet af krigshelten mere og mere. Da han til sidst finder Odysseus, sidder han selvmedlidende og græder på en strandbred og er dybt præget af sine krigstraumer. Mest af alt er han vel i moderne optik en krigsveteran med PTSD. Romanen reflekterer således overgangen fra barn til ung, og hvordan vores perspektiv på vores forældre ændrer sig i takt med, at vi selv bliver ældre og får et mere nuanceret billede af dem. Samtidig får læserne et indblik i, hvordan Telemakos modnes, tager ansvar og finder ud af at følge sit eget hjerte.

”En ny dag ville begynde. Men Telemakos ville stadig være den samme. Det samme lille stankelben, der ikke kunne finde ud af noget som helst. Hans far var Odysseus. Kong Odysseus af Ithaka. Den store Odysseus, havenes og Trojas betvinger. Telemakos var … ingen. Og alle vidste det.”

”Historien om Ingen – Odysseus og hans søn”, s. 26.

Historien bliver fortalt af en tredjepersonfortæller, der følger Telemakos’ perspektiv. Sproget er levende og direkte og afspejler, at det bliver set med en tweens øjne. Nogle af de mest dramatiske scener bliver understøttet af farveillustrationer af Lea Dickert, og indimellem får læserne et lille indblik i de græske guders perspektiver på konflikten, som – for at gøre det læservenligt – bliver markeret tekstmæssigt med en anden og gylden farve.

Erik Barfoed

Hos Erik Barfoed er der knald på fantasien og drama på drengen, uanset om det er målrettet de yngre læsere i fortællinger som ”August går i glemmebogen”, eller det er til tweens og de yngste teens.

Læs hele forfatterportrættet