Erik Barfoed

Erik Barfoed skriver bøger for de sådan cirka 6-15-årige, men voksne læsere kan også sagtens hoppe med på vognen. De fleste af værkerne har et eventyrligt element i sig og har samtidig et socialrealistisk eller historisk afsæt.

I debuten ”August går i glemmebogen” fra 2005 er Augusts bedste ven pist forsvundet efter at være blevet glemt i klubben på skolen. August og kammeraten Omar må på en farlig færd til Borteherskerens rige for at finde deres ven. Romanen er primært en oplæsningshistorie for indskolingsbørn, og den spiller på grundangsten for at blive glemt. Efterfølgeren ”August tager billetten” fra 2009 tematiserer døden, og i højtlæsningsbogen ”Lille skid” fra 2014 tager Barfoed livtag med ensomhed og umage venskaber.

De dramatiske ungdomsromaner ”Fangeskibet” fra 2020 og efterfølgeren ”Fængslet ved verdens ende” fra 2021 er moderniserede grundfortællinger, der griber fat i temaer som sult, nød og overlevelse, men også sætter fokus på venskab og familie. ”Fangeskibet” sender 10+ læserne på et dramatisk socialrealistisk eventyr til England anno 1816. Hungersnøden hærger, og den 11-årige hovedperson Tom bliver sat på gaden af sin mor, da hun ikke kan skaffe mad til familien. Slåskampe og tyveri bliver hverdagskost for Tom, og det varer ikke længe, før han havner på fangeskibet. Selvom Tom lever i en meget gammeldags verden, føles det ikke fjernt og fremmed. Erik Barfoed serverer historien i et friskt sprog og med konstant drama, der gør fortællingen spillevende for nutidige læsere.

Erik Barfoed har udgivet tre grafiske romaner. ”De gale” fra 2013 har han udgivet i samarbejde med Kim Fupz Aakeson og illustrator Mikkel Sommer. Det er en bearbejdning af Aakesons fremtidsroman med samme titel, der ved sin udgivelse i 1992 vandt nordisk ungdomsromankonkurrence. ”Drengene fra Sankt Petri” fra 2023 og ”7.A” fra 2025 har det til fælles, at de er baseret på populære romaner af Bjarne Reuter, og begge er illustreret af Kristian Eskild Jensen. De grafiske romaner er ikke mindst en håndsrækning til unge læsere, der er vant til at blive bombarderet med sansemættede tilbud, og som har svært ved at fastholde fokus, når de læser.

Og så er der romanen ”Historien om Ingen – Odysseus og hans søn”, der tager livtag med Homers dramatiske epos og transformerer det til en dannelses- og familieroman set igennem sønnen Telemakos’ optik.

Erik Barfoed fortæller i podcasten ”Nostalgi og klassikere – med Erik Barfoed”, at han som barn elskede at læse litteratur, der foregik langt fra hans egen virkelighed – på Mars, i junglen, med videre. Hans eget forfatterskab har samme evne til at give læserne vinger og tage dem med på eventyr – både fantastiske, drømmeagtige eventyr som i ”August går i glemmebogen” og mere historiske, socialrealistiske eventyr som i ”Fangeskibet”. ”August går i glemmebogen” har tydelige referencer til C.S. Lewis’ magisk-realistiske værk ”Løven, heksen og garderobeskabet” fra 1950. Samtidig har den et nært slægtskab med et værk som Jens Sigsgaards ”Palle alene i verden” fra 1942. Fortællingerne om Palle og August spiller begge på barnets grundangst for at blive glemt og forladt, men hvor Palle kun kommer ud for mere hverdagsagtige udfordringer, må August til et magisk rige og bekæmpe både monstre og egen angst i et forsøg på at få sin ven tilbage.

Ungdomsromanerne ”Fangeskibet” og ”Fængslet ved verdens ende” tager mere afsæt i den historiske tradition a la Charles Dickens’ ”Oliver Twist” fra 1837 og Hector Malots ”Frændeløs” fra 1878, men tilsat en god portion moderne sans for dramatiske virkemidler og et mere friskt syn på ungdom og ikke mindst sprog.

Med ”Historien om Ingen – Odysseus og hans søn” genfortæller Erik Barfoed en af den vestlige kulturs helt store klassikere, nemlig Homers ”Odysseus”. Det er langt fra første gang, ”Odysseus” er blevet genfortalt for børn, men ifølge Erik Barfoed bliver mange af de øvrige gendigtninger til børn for flade, fordi de skærer alle Odysseus’ personlige problemer væk, så der kun er uhyrerne tilbage. Den problematik har Erik Barfoed løst ved at lade perspektivet ligge hos Odysseus’ søn Telemakos. Igennem Telemakos’ blik får Odysseus’ personlige problemer en relevans for unge læsere, og samtidig får de indblik i, hvilke konsekvenser Odysseus’ skæbne får for sønnen. ”Odysseen” er i øvrigt også genfortolket af Bent Haller i 1999, men hans værk er primært for voksne og teens.

For læsere, der ønsker at dykke ned i noget af al den fantastiske litteratur, der har inspireret Erik Barfoed, nævner han selv J.R.R. Tolkiens ”Hobitten” (1937) og ”Ringenes Herre” (1954-55), Rudyard Kiplings ”Havets helte” fra 1897, Jules Vernes ”To års ferie” fra 1888, Ursula K. Le Guins ”Troldmanden fra Jordhavet” fra 1968, Hans Egede Schacks ”Phantasterne” fra 1857, Mikhail Bulgakovs ”Mesteren og Margarita” fra 1967, Laurence Sternes ”Tristram Shandys levned og meninger” fra 1759-1767. Af mere samtidige inspirationer nævner Barfoed blandt andet Benni Bødkers ”Kraken” fra 2019 og Benni Bødker og Kenneth Bøgh Andersens ”Grimm – Nogle historier er så modbydelige…” fra 2024. For børnelitteraturen henviser Barfoed til Egon Mathiesens ”Mis med de blå øjne” fra 1961, Maurice Sendaks ”Landet hvor de vilde dyr bor” fra 1963 og Ole Lund Kirkegaards ”Lille Virgil” fra 1967.