Emneord:

Fremtidsministeriet

663 siderUdgivet: 2024

Hovedforfatter

Andreas Tonnesen
cand.mag., juli 2026

Betydningen af Kim Stanley Robinsons roman ”The Ministry for the Future” (”Fremtidsministeriet”, 2024) var allerede tydelig, da den udkom i 2020. Tidligere præsident Barack Obama fremhævede bogen som en af årets vigtigste. Romanen er med sine 653 sider et ambitiøst bud på at skildre de omvæltninger, der er i sigte globalt. Det er en mangefacetteret prisme, der starter i året 2025, og henimod slutningen af romanen afholdes FN’s årlige klimatopmøde COP 58, hvilket svarer til året 2053. Det er altså den nære fremtid og nogle radikalt transitive år, som Robinson tager livtag med i romanen.

Det hele starter med en hidtil uset katastrofe. En hedebølge i Indien resulterer i op mod 20 millioner døde. Indien iværksætter et kæmpe geoengineering-projekt, der imiterer et vulkanudbrud og i en kortere årrække forårsager et fald i de globale temperaturer. Og så undergår det store land en radikal transformation – landbrug, politisk kultur, kastesystem, energiforsyning, alt forandres. Men også gruppen Kalis børn – en global økoterroristisk bølge fødes, som en konsekvens af hedebølgen.

På denne kriseramte scene står romanens to hovedkarakterer. Frank May er som amerikansk NGO medarbejder en af meget få overlevende fra hedebølgen. Han er nedbrudt og radikaliseret efter mødet med katastrofen. Mary Murphy er leder af Fremtidsministeriet, et internationalt organ, der er sat i verden for at kæmpe for fremtidens generationer. Hun er med andre ord topbureaukraten, der skal forsøge at tænke nye veje til at forandre den ’gamle’ verdens strukturer. De to mødes undervejs i romanen og kommer til at skubbe til hinandens syn på og rolle i kampen for at skabe en positiv forandring.

”Trediverne var rene zombieår. Civilisationen var blevet dræbt, men gik fortsat rundt på jorden og vaklede frem mod en skæbne værre end døden. Alle kunne mærke det. Tidsånden var fuld af frygt og vrede, benægtelse og skyldfølelse, skam og fortrydelse, undertrykkelse og de undertryktes tilbagekomst.
”

”Fremtidsministeriet", s. 265.

Bogens komposition er polyfon. De 106 kapitler udgør en konstant blanding af både menneskelige og ikke menneskelige aktører, der alle har en rolle at spille i den kriseramte verdens dynamikker. På den måde hører vi både stemmer fra en flygtningelejr, fra slavelignende arbejdere ombord på et skib, fra deltagere ved Economic Forum i Davos. Men også fotonet, markedet og CO2-kredsløbet får en selvstændig stemme undervejs.

”Fremtidsministeriet” forfalder ikke til den entydige forklaring. Med sin polyfone og prismatiske form viser romanen det sammensatte væv af årsager og virkninger, af katastrofiske tilstande og fantastiske løsningsmuligheder, som kan tegne konturerne af den nære fremtids radikale forandringer.